Shoppetur gav 13,5 kilo hash og ti års fængsel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To 24-årige mænd fra Fyn blev torsdag idømt ti års fængsel til sammen for besiddelse af hash og kokain.
To yngre mænd fra Munkebo på Fyn blev den 7. december sidste år stoppet af politiet med 13,5 kilo hash i bilen. De to 24-årige mænd blev torsdag idømt fire og seks års fængsel, oplyser Fyns Anklager på Twitter.
De havde været en smuttur i København, hvor de havde shoppet lidt andre ting, end det de fleste lige tager til storbyen for at shoppe. De havde været ovre og købe 13,5 kilo hash.
16-årig i biljagt: To mindre børn og ægtepar sad på bagsædet
En bulgarsk BMW kørte torsdag morgen over Storebælt uden at betale. Fyns Politi satte efter bilen tværs over Fyn, og anholdt en 16-årig dreng med et ældre ægtepar og to mindre børn på bagsædet.
Torsdag tidligt morgen fik Fyns Politi en anmeldelse fra betalingsanlægget ved Storebælt.
En 16-årig bulgarsk dreng havde sneget sig igennem betalingsanlægget uden at betale i en bulgarsk indregistreret bil af mærket BMW.
Med i bilen havde den bulgarske dreng fire passagerer, to voksne og to mindre børn - alle rumænere.
Bilen, der kørte med bulgarske plader, sneg sig forbi betalingsanlægget på Storebælt. Den kørte så tæt på den forankørende bil, at den ikke blev registreret.
Kort efter anmeldelsen finder en fynsk politipatrulje bilen på Vestfyn, oplyser Fyns Politi.
- Vi finder BMW'en på motorvejen på Vestfyn. Der gør vi tegn til føreren af bilen, at han skal standse. Men han giver den bare mere gas og kører videre, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi Lars Fredensborg til TV 2/ Fyn.
- Den kører virkelig stærkt sådan en BMW der. På et tidspunkt kører han 220 kilometer i timen.
Biljagten fortsætter til det jyske
Politipatruljen sætter efter den bulgarske bil, og der bliver igen signaleret til føreren, at han skal stoppe bilen. På det tidspunkt er biljagten nået til Middelfart.
Men den unge fører fortsætter over Lillebæltsbroen og videre over til det jyske fastland. Der får Fyns Politi hjælp af Sydøstjyllands Politi, som også eftersætter den hurtige BMW.
- Vi ender med at få ham stoppet lige nord for Kolding, fortæller vagtchefen og fortsætter:
- Føreren viser sig at være en bulgarsk 16-årig dreng. Han har et bulgarsk (som senere viser sig at være rumænere, red.) ægtepar og to mindre børn på bagsædet af bilen.
Den 16-årige dreng er anholdt, men endnu ikke afhørt, da han kun taler bulgarsk, og politiet derfor skal have fat i en tolk.
- Jeg ved ikke mere på nuværende tidspunkt, siger Lars Fredensborg.
Men den 16-årige bulgarer bliver højst sandsynligt sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at 'tilsnige sig adgang til offentligt samfærdselsmiddel', som det hedder, når man eksempelvis sniger sig gennem Storebæltsbroens betalingsanlæg uden at betale. Men om der er flere sigtelser i vente for den unge BMW-fører, er endnu ikke til at vide.
- Politiet ransager efterfølgende de to mænds lejligheder, hvor man i den ene lejlighed finder lidt under et gram hash og en kniv, fortæller Daniel Dokkedahl, der var anklager i sagen, og fortsætter:
- I den andens lejlighed finder politiet et kilo kokain i en taske og 100 gram kokain i en åben pose, der ligger fremme. I kælderrummet, der hører til lejligheden, finder politiet et kilo kokain mere og 900 gram hash.
Selvom der blev fundet mest og flest euforiserende stoffer i den anden lejlighed, var det faktisk den første lejligheds ejer, der fik dommen på seks år.
- Det kom under afhøringen af mændene frem, at det var manden med den lejlighed med mindst i, der havde en mere fremtrædende rolle, fortæller anklageren til TV 2/ Fyn og fortsætter:
- Han havde nok en formodning om, at politiet på et tidspunkt ville komme og kigge. Retten har derfor lagt til grund, at han havde en mere overordnet rolle.
Den anden mand med lejligheden og kælderrummet fyldt med kokain fik fire år, da det viste sig, at han var nederst i hierakiet.
Daniel Dokkedahl fortæller, at begge mænd er ustraffet og fuldstændig ukendte af politiet.
Manden, der er blevet idømt seks år, modtog og godtog dommen torsdag, mens den anden, der fik fire år, ankede. Han ville ikke hænges ud for de to kilo kokain i lejligheden og kælderrummet.