Uenighed om løn: Lærere mister 33.000 kroner i løn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uenigheder om lønforhandlingen på Rynkeby Friskole betyder, at lærerne mister 33.000 kroner om året. Onsdag demonstrerer Frie Skolers Lærerforening foran friskolen.
Mandag betød uenighed om lønforhandlinger, at de lokale løntillæg for lærerne på Rynkeby Friskole forsvinder. Det får nu den konsekvens for lærerne, at de i gennemsnit mister 33.000 kroner om året.
Friskole trues af lukning: Al-Salam Skolen har fortsat en chance
Al-Salam Skolen i Odense SØ har ikke store chancer for at overleve efter statstilskuddet fredag blev bremset.
Det er ikke fordi fortilfældene står i kø, men formanden for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen kan fortælle, at den nu lukningstruede odenseanske friskole Al-Salam Skolen fortsat har mulighed for at overleve.
Fredag kom det frem, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet påtænker at tage støtten fra friskolen, som dermed mister et betragteligt økonomisk grundlag for at eksistere.
Ifølge Berlingske fik Al-Salam Skolen mere end 3,6 millioner kroner i støtte sidste år, og med 54 elever på skolebænken, og en dertil hørende lærerstab, er økonomien en væsentlig trussel for skolen på Lille Tornbjerg Vej i Odense SØ.
- Det er en alvorlig situation for en skole at miste tilskuddet, og dermed sit grundlag for overhovedet at drive en skole, fordi tilskuddet er en så betydende del af skolens indkomst, siger Peter Bendix Pedersen.
Al-Salam Skolen har 14 dage til, at svare på en række spørgsmål fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Lykkes det ikke skolen, at komme med fyldestgørende svar, fratages den tilskuddet.
Ifølge Susanne Sehestedt Clausen, vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, er Al-Salam Skolen i overhængende fare for lukning.
- Vi skal varetage statens interesser og sikre, at vi ikke sender penge ud i et potentielt konkursbo.
- Vores vurdering er, at der er stor fare for, at skolen må indstille sin drift meget hurtigt, og vi har ikke fået dokumentation for, at der er grund til at ændre den vurdering, siger hun til Berlingske.
I økonomiske korte tøjler siden december
Midt i december 2016 kom skolen under skærpet økonomisk tilsyn, viser dokumenter fra styrelsen. Her kan man læse, at skolen indgik en afdragsordning i forbindelse med for meget udbetalt tilskud.
I dokumenterne står desuden, at skolens revisor i forbindelse med årsregnskabet for 2016 skriver, at skolen ikke vil kunne klare sig gennem indeværende år.
Styrelsen har desuden både 15. og 29. august i år bedt skolen dokumentere, at den har tilstrækkelig med penge til at sikre driften, viser dokumenter som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
Af skolens eget driftsbudget for 2017 fremgår det desuden, at den forventer et underskud på knap en million kroner.
Sidste frist på 14 dage
Ifølge Peter Bendix Pedersen er der ham bekendt ikke tilfælde, hvor der er skoler, som det i høringsfristen på 14 dage er lykkedes, at finde argumentation nok til at beholde statens tilskud.
- Men jeg synes det er værd at bemærke, når man har en afgørelse, så har skolen 14 dage til at påvise, at der kunne være fejl i afgørelsen. Det er en retssikkerhed for skolen, fordi der kan være kommet nye oplysninger frem eller ministeriet kan have overset nogle ting, som kan blive bragt i spil.
Er der fortilfælde, hvor en skole har mistet statstilskuddet og så alligvel har kunnet fortsætte?
- Jeg tror vi har nogle eksempler på, at nogle skoler har mistet deres tilskud, men de har været i stand til at fortsætte skoledriften.
- Det har enten været fordi forældrene har kunnet samle penge ind eller de har modtaget nogle donationer. Så det har vi nogle få eksempler på, men det er meget få eksempler fordi det er svært at drive en skole uden statstilskud.
Det har fået fagforeningen Frie Skolers Lærerforening (FSL) på barrikaderne, og de laver en demonstration foran Rynkeby Friskole onsdag eftermiddag.
Situationen er opstået, fordi skolens bestyrelse ikke vil forlænge den hidtidige lønaftale. Bestyrelsen kræver i stedet, at lærerne i gennemsnit går 18.000 kroner ned i løn om året, hvilket lærerne ikke har villet acceptere.
Og det krav kommer, fordi skolens økonomi ikke kan hænge sammen, hvis lærerne skal beholde deres lønninger, fortæller næstformand i Rynkeby Friskoles bestyrelsen, Bjørn Baunbæk.
- Skolen er økonomisk presset, og derfor har man været nødt til at kigge på, hvordan er økonomien er skruet sammen. Her er det lærerlønninger, der vejer tungest, siger Bjørn Baunbæk.
Da parterne ikke kan enes om en aftale, bortfalder samtlige lokale løntillæg, hvilket altså betyder 33.000 kroner per fuldtidsansat lærer.
Lærerne på friskolen havde indtil mandag en lønaftale, som gav dem 33.000 kroner i lokale løntillæg, og i skolens lønpolitik stod der, at skolen arbejder for at sikre lærerne en løn på niveau med folkeskolens.
I forbindelse med de årlige lønforhandlinger forhandlede parterne længe om en lille stigning af lønnen, men pludselig ændrede skolens bestyrelse kurs. Bestyrelsen krævede, at lærerne gik 18.000 kroner ned i løn.
- Vi har svært ved at få betalt regningerne, og der er dårlige fysiske forhold på skolen, som vi ikke kan blive ved med at forsvare at have børn gående i, siger Bjørn Baunbæk.
- Det er en fuldkommen uanstændig måde, lærerne bliver behandlet på, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup til foreningens hjemmeside fsl.dk.
To centrale problemer
Uffe Rostrup mener, at sagen illustrerer to centrale problemer med det eksisterende lokale lønsystem. For det første bliver det assymetriske magtforhold meget tydeligt.
- Bestyrelsen behøver ikke at udvikle lønnen eller forhandle om den. For hvis der ingen aftale bliver, så bortfalder alle tillæg, og det går ensidigt ud over lærerne. Det er helt urimeligt, siger Uffe Rostrup til fsl.dk.
For det andet mener Ugge Rosstrup, at sagen viser, at arbejdsgiverne - skoleforeningerne, ministeriet og Moderniseringsstyrelsen - nægter at tage ansvar for at få lønsystemet til at fungere.
- Arbejdsgiverne sidder bare og taler skolen efter munden. De tager intet ansvar for at udvikle lønnen, hverken på den enkelte skole eller i sektoren som helhed, siger Uffe Rostrup.
Bjørn Baunbæk fortæller, at Moderniseringsstyrelsen har givet bestyrelsen ret i, at der skal flere penge til skolens vedligeholdelse.
- Styrelsen har gentagne gange sagt, at bestyrelsen har reddet skolen, siger Bjørn Baunbæk. Han understreger, at bestyrelsen værdsætter skolens lærere:
- Hvis man skulle have kigget udelukkende på økonomien, skulle man have tilbudt lærerne ingenting, men der skal ikke være tvivl om, at vi virkelig værdsætter lærerne.
Styrelse: Lærerne har afslået tilbud
Moderniseringsstyrelsen, der moderniserer de offentlige overenskomster, er enig i, at der skal ændres på lærernes løntillæg.
- Rynkeby Friskole står i en vanskelig økonomisk situation, og bestyrelsen vurderer, at der skal ske en række tilpasninger i skolens økonomi. Det gælder også lærernes løntillæg, siger teamleder Sofie Plesner
fra Moderniseringsstyrelsen.
Moderniseringsstyrelsen har forhandlet sagen med Lærernes Centralorganisation, som ønsker højere løntillæg, end hvad skolens økonomi kan bære.
- Rynkeby Friskole har tilbudt Lærernes Centralorganisation, at lærerne kan få et løntillæg på 1.250 kroner månedligt, hvilket Lærernes Centralorganisation har afslået, forklarer Sofie Plesner.
Artiklen er opdateret med kommentar fra Moderniseringsstyrelsen.