Tre måneder uden nyt: Én ting vil klimafamilie nødig købe brugt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I tre måneder må familien Larsen fra Svendborg ikke købe nye ting. De er en af fire såkaldte klimafamilier på Fyn, og selvom de sætter pris på genbrug, er der en grænse.
- Det er sådan en slags skattejagt, man er ude på. Man ved ikke, hvad der venter, siger Hanne Kjærgaard Larsen, der sammen med sin datter Ida Marie studerer tøjet på bøjlerne i genbrugsbutikken.
I tre måneder må de og resten af familien ikke købe nye ting.
Familien Larsen fra Svendborg er én af fire fynske familier, der deltager i et projekt, hvor de skal forsøge sig med en mere klimavenlig hverdag som såkaldt "klimafamilie".
Vi vil redde klimaet: Fire fynske familier skruer ned for CO2-udslippet
Med hjælp fra eksperter vil fire familier prøve at leve mere klimavenligt i hverdagen. Undervejs vil de fortælle åbent og ærligt om, hvor svært det er at ændre vaner.
Hjemme hos familien Hjortenberg i Svendborg bliver hylden med brætspil fyldt op. For nu skal de gode gamle familiespil spille en større rolle i hverdagen.
- Vi har en del brætspil i huset allerede, men fremover skal det fylde mere i familien, siger Anne Hjortenberg.
At sætte sig ned og spille sammen lidt oftere bliver en af de ændringer i familiens hverdag, som familien indfører i anledning af, at den er blevet udvalgt til at være såkaldt "klimafamilie".
Familien fra Svendborg deltager sammen med tre andre familier i et forsøg, hvor de i tre måneder skal forsøge at leve en mere klimavenlig hverdag.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd, og den grønne organisation Go2Green. Formålet er at blive klogere på, hvordan man helt konkret kan skrue ned for CO2-udslippet i dagligdagen.
- Vi vil bruge meget mere tid på at spille, læse bøger, og lave andre aktiviteter i stedet for det der med at sætte sig med hver sin skærm og lade sig underholde, siger Anne Hjortenberg.
Film og tv fylder meget i klimaregnskabet
Streaming af film og tv er en relativ stor klimasynder, og da familien i Svendborg gerne vil nedbringe CO2-udslippet, så er der ingen vej uden om at skære ned på tiden ved skærmen.
Familien har fået kortlagt deres samlede CO-udledning af klimaeksperter, og det har i sig selv været interessant for familien. Samtidig har det medført en række aha-oplevelser undervejs.
- Det er kommet bag på os, at streaming fylder relativt meget i klimaregnskabet. Køb af nye ting vejer også tungt, og transport og fødevarer skal vi have kigget på og ændret på, siger Anne Hjortenberg.
Familien Hjortenbergs CO2-regnskab
Antal personer i husstanden: To voksne og to børn
Familiens samlede årlige CO2-udledning: 36.827 kilo
Familiens klimamålsætning i 2050: 10.000 kilo
CO2-udledning fødevarer: 5.023 kilo
CO2-udledning varme: 3.229 kilo
CO2-udledning transport inklusiv ferie: 11.525 kilo
CO2-udledning køb af nye forbrugsgoder (skøn): 13.500 kilo
CO2-udledning streaming og lignende (skøn): 3.000 kilo
Familien i Svendborg består ud over Anne Hjortenberg af hendes ægtefælle Greg Reynolds samt børnene Alba på 14 år og Louie på ni år.
- Vi er rimeligt bevidste allerede om klima og miljø, men vi vil gerne have mere konkret viden om, hvad der virker i hverdagen, siger Anne Hjortenberg.
Almindelige familier i fokus
Projekt "Klimafamilie" går ud på at formidle konkret viden om, hvordan almindelige familier kan omlægge forbrugsvaner og madvaner i en mere klimavenlig retning.
- Vanens magt er stor, men denne magt skal vi have brudt ned, så vores børn og børnebørn også får en god fremtid her på Moder Jord, forklarer Niels Christian Nielsen, der er projektleder i Go2Green.
Niels Christian Nielsen understreger i samme åndedrag, at projektet ikke går ud på give nogen dårlig samvittighed eller at fremstå bedrevidende.
- Målet er ikke at lave forbud for familier eller for enkeltpersoner. Men via projektet ønsker vi at bevidstgøre adfærd og valg omkring for eksempel indkøb af mad, energiforbrug, transport, ferierejser og forbrug af nye ting, siger Niels Christian Nielsen.
De fire klimafamilier i projektet har sagt ja til at omlægge hverdagen i tre måneder - fra nu af og frem til 1. december. Undervejs vil familierne få råd og vejledning, så de kan gå målrettet til den store opgave.
- Vi har sagt ja til at indføre to kødfri dage om ugen. Så vil vi undgå at spise oksekød og lammekød. Vi vil heller ikke købe nye ting og sager, men forsøge kun at købe brugt. Og vi vil lade bilen stå og cykle på arbejde, fortæller Anne Hjortenberg.
- En af de store udfordringer ligger helt klart i at få alle i familien til at være med på ideen. Vi satser på at gøre det til et sjovt projekt, vi kan være fælles om, siger Greg Reynolds, der især glæder sig til at finde ud af, om en elbil giver mening i hverdagen.
Lokal støtte
Lokale foreninger og virksomheder deltager også i projektet med de fire klimafamilier. Det sker blandt andet ved at støtte familierne med tilbud om lån af elbil og elcykler.
Samtidig vil familierne undervejs modtage rådgivning om konkrete løsninger i forbindelse med alternative energiformer, genbrug, klimavenlige fødevarer og lignende.
Undervejs vil klimafamilierne dele ud af deres erfaringer til inspiration for andre. Det vil blandt andet foregå via artikler og tv-indslag her på TV 2/Fyn, som i løbet af de kommende tre måneder vil følge familiernes vej gennem forsøget.
En af udfordringerne i projektet er at købe brugt i stedet for nyt for at gøre familiens CO2-aftryk så lille som muligt. Projektet er sat i gang af AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green, men allerede inden det begyndte, var familien Larsen vant til at købe brugt.
- Børnene har arvet en del tøj og har brugt det af det, som de godt kunne tænke sig, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Ingen brugte underhylere
Ifølge en ny måling fra Nordea, så har 2,3 millioner danskere købt ting af hinanden det sidste halve år. I familien Larsen er de enige om, at det giver plus på samvittigheden, når tøjet er købt brugt.
- Det er en god følelse at købe noget, der har været brugt tidligere. Man ved, at hele produktionen, der har været omkring den ting, ikke skal gentages, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Det er datteren Ida Marie Kjærgaard Larsen enig i.
Klimafamilien bliver elektrisk:
- Måske giver det ikke mening for os at have en elbil
Det skal komme an på en prøve, lyder det fra klimafamilien Hjortenberg i Svendborg. De skal teste, om det er praktisk i hverdagen at køre i en elbil.
Mange familier drømmer om at skifte den gamle dieselbil ud med en moderne batteridrevet elbil.
Men det gør familien Hjortenberg i Svendborg ikke nødvendigvis. Det skal give mening i hverdagen.
- Det bliver spændende at se, om elbilen opfylder vores behov for at kunne pendle på arbejde, men umiddelbart ser den ud til at være en opgradering i forhold til vores egen gamle bil, siger Anne Hjortenberg.
Familien deltager sammen med tre andre fynske familier i et forsøgsprojekt, hvor familierne i tre måneder forsøger at omstille sig til en mere klimavenlig hverdag. Familierne har sagt ja til at være såkaldte "klimafamilier".
Bag projektet står AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green.
Eksperter rådgiver familierne undervejs, og lokale virksomheder bakker op om projektet. Det betyder blandt andet, at en lokal bilforhandler stiller en 100 procent eldrevet Nissan Leaf til rådighed for familierne i en uge.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Forsøg med elbil
Måske giver det mening for familien Hjortenberg at køre i elbil - eller måske gør det ikke.
- Der er muligvis nogle udfordringer med ladestationer, altså hvor de er placeret i forhold til vores behov. Og problemstillingerne omkring for eksempel at køre til København og tilbage igen i elbilen. Det bliver spændende at prøve af i praksis, siger Anne Hjortenberg.
Familien Hjortenberg består af mor Anne, far Greg, og børnene Alba og Louie på henholdsvis 14 og 9 år.
Mor arbejder i Svendborg, hvor familien også bor, så hun har ikke brug for bil for at komme til og fra arbejde.
Far har skiftende freelanceopgaver, hvor der er brug for at køre lidt længere ture, men er i øjeblikket fast tilknyttet en arbejdsplads, der ligger 17 kilometer fra familiens hjem. Det transportbehov kan sandsynligvis dækkes med en batteridrevet bil - men det vil vise sig i praksis i forsøgsperioden, om elbilen kan leve op til forventningerne.
- Vi er så heldige, at klimafamilierne har påtaget sig at fortælle om deres erfaringer i løbet af forsøgsperioden, siger Niels Christian Nielsen, projektleder i den grønne organisation Go2Green.
Vær med på Facebook
Der bliver oprettet en gruppe på Facebook, hvor familierne og alle andre kan kommunikere med hinanden om tips og tricks - og måske også lufte overvejelser om særlige udfordringer i den grønne omstilling.
Du kan se og blive en del af gruppen Klimafamilierne her.
- Det er ikke et fanatisk projekt, men vi forsøger at finde ud af, hvordan vi konkret når frem til målet om en lavere CO2-udledning. Det er ikke mindst interessant, fordi Svendborg Kommune - som geografisk enhed - har sat som mål at være CO2-neutral i år 2040, siger Niels Christian Nielsen.
TV 2/Fyn følger de fynske klimafamiliers vej gennem forsøgsperioden frem til december, og formidler undervejs relevante erfaringer og faktuel viden fra klimaprojektet.
Og i november - hen mod slutningen af det tre måneder lange forsøg - inviterer TV 2/Fyn til et offentligt arrangement, hvor man kan møde klimafamilierne, høre om deres oplevelser, og få endnu mere konkret viden om, hvordan man kan mindske CO2-udledningen i en ganske almindelig hverdag.
Læs mere om elbiler i TV 2/Fyns tema herunder:
- Jeg synes, det er en dejlig følelse at gå i noget, som andre også har brugt, siger hun.
Men på trods af de gode intentioner om at gøre familiens klimaaftryk så lille som muligt, er der én ting, som de nødig vil købe brugt.
- Underbukser, synes jeg, er en speciel ting at købe brugt. Dem vil jeg godt have fra ny og vide, at det bare er mig, der har gået i dem, siger Hanne Kjærgaard Larsen.
Mange muligheder for genbrug
“Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde”
Tidligere har familien Larsen købt nyt tøj, når de havde brug for det. Men i de tre måneder, hvor forsøgsprojektet står på, er det ikke en mulighed. Derfor kigger de både efter tøj i genbrugsbutikker, på nettet, og familiens yngste medlem køber også tøj af sine veninder.
- Jeg tager over til dem, prøver tøjet og ser, om det er noget for mig. Så tager jeg det med hjem og får min mor til at kigge på det sammen med mig, siger Ida Marie Kjærgaard Larsen.
Men storebror Axel Kaj Larsen har sværere ved at finde brugt tøj, der passer i størrelsen.
- Nu har jeg også en underlig kropsbygning, så det er svært at finde de rigtige størrelser og de rigtige bredder. For eksempel er bukser noget af det sværeste at finde, siger han.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.