Kerteminde Kommune fik afslag på sin ansøgning om ekstra penge fra puljen til vanskeligt stillede kommuner i år, og det har betydet, at velfærden har været under pres. Skoler og daginstitutioner er blandt andet blevet beskåret.
Kertemindes fællestillidsrepræsentant i Danmarks Lærerforening, Britt Bromark, forklarer, hvor presset Kerteminde Kommune har været de seneste år.
- Da vi kom tilbage til skolerne i august, var 17 stillinger nedlagt. Op til dette budgetår har der også været nedskæringer, så vi er ude i en situation, hvor cirka hver tiende lærerstilling er blevet nedlagt, siger Britt Bromark.
Én lærer til 60 elever
Konkret har det betydet, at der i nogle tilfælde er én lærer, der skal undervise op til 60 elever ad gangen, og det går ud over trivslen. Britt Bromark mener, at der er brug for flere ressourcer til at dække elevernes skoledage.
Spidskandidat Hans Luunbjerg (V) erkender, at kommunen har været nødt til at lave besparelser i skolerne i denne valgperiode, og også i den forrige, men han mener ikke, kommunen kunne have ageret anderledes.
- Det er bare sådan, at i Kerteminde Kommune har 1042 millioner kroner at lave service for, og vi bruger dem alle sammen. Vi kan sagtens diskutere, om vi skal prioritere om, for det er det valg, vi har. Skal vi prioritere flere penge til skolerne, så er der bare andre steder, hvor vi skal bruge færre penge, siger Hans Luunbjerg.
Mulighederne skal afsøges
SFs spidskandidat Jesper Hempler mener, at man bliver nødt til at se på, hvordan man kan finde ekstra penge til skolerne.
- Vi er jo nødt til at se, hvad vi kan finde af muligheder. For mig at se er den vej, vi har prøvet at lægge i budgetforhandlingerne denne gang én af måderne. Altså lave en fladere organisationsstruktur, reducere i ledelseslagene, siger Jesper Hempler.
Dybt pinligt
Socialdemokraterne er ikke tilfreds med den nuværende skolestruktur, og spidskandidat Kasper Ejsing Olesen vil lave den om, hvis han bliver borgmester.
- Jeg synes, det er dybt pinligt, at vi har de forhold som Britt Bromark beskriver, og det er rigtigt, at vi har de forhold. Det er pinligt, at vi ikke kan sætte en lærer pr. klasse pr. time, og det skal vi have gjort op med. Under budgetforhandlingerne havde vi et spinkelt ønske om halvanden million kroner mere til skolerne allerede fra næste skoleår. Vi havde også finansieringen med, men det var der ikke opbakning til, siger Kasper Ejsing Olesen.
- Vi er desværre hoppet på en bølge, der hedder en kæmpe administration og store udgifter til konsulenter og rend mig et vist sted, og det er vi blevet enige om at stoppe, siger Knud Ahrnkiel, spidskandidat fra Dansk Folkeparti.
Knud Ahrnkiel skyder på den siddende borgmester, som han mener er ansvarlig for, at den store administration sluger ressourcerne til lærerne.
- Hver gang, vi har haft budgetforhandling, har jeg sagt om vi ikke skal skære ned på administrationen, fordi vi havde nogle andre ønsker. Det har han (Hans Luunbjerg, red.) ikke ville være med til. Han ville heller ikke være med til det denne gang, siger Knud Ahrnkiel.
