25. nov. 2017 kl. 16:41

Kerteminde reklamerer for skrinlagte havneplaner

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En annonce om luksusbyggeri på havnen i Kerteminde blev ikke stoppet, da planerne i fredagens konstituering ikke havde flertal længere.

Kerteminde Kommune reklamerer lørdag for planer på havnen. Men planerne blev fredag skrinlagt i den konstituering, som gav socialdemokraten Kasper Olesen borgmesterkæden.

I konstitueringsaftalen står der, at havneplanen skal revideres inden nytår. Og netop revideringen af planerne om luksusbyggeri på flere arealer på havnen var Enhedslistens Jutta Lundqvists krav for, at gå med i den fløj af byrådet, som indgik konstitueringsaftalen med et flertal på 13 mod 12.

Jutta Lundqvist Nielsen blev derfor noget overrasket, da hun lørdag så helsidesannoncen i Fyens Stiftstidende. Her står der, at der er åbnet for bud på arealerne på Nordre Havnekaj, Strandkilen Nord og Strandkilen Syd: "Udbuddet giver mulighed for at bl.a. at opføre boliger med udsigt over Storebælt ...".

Læs også: Uenighed i Kerteminde: Stort flertal vedtog havneplan
Gå tilbage Del
23. feb. 2017 kl. 19:24
Opdateret: 23. feb. 2017 kl. 21:35

Uenighed i Kerteminde: Stort flertal vedtog havneplan

Pernille Gram

Et flertal i byrådet i Kerteminde vedtog torsdag aften en ny havneplan, der skal lave byggeri og havnepromenade langs havnen.

Opdateret 19.30: Med 18 stemmer for og syv imod blev den nye havneplan i Kerteminde vedtaget på dagens byrådsmøde.

-------------------------------------------

Bevaringsforeningen i Kerteminde er bange for, at havneplanen gør, at havnen bliver plastret til med boligbyggeri.

- Det man laver i den her plan er nogle høje bygninger, som virkelig bliver en mur ud mod havnen i stedet for en overgang, siger Karin Meisl, der er formand for Bevaringsforeningen.

Den bekymring deler Leif Hansen og Lars Jørgensen. De bor ved Strandkilen, hvor der indtil videre skal bygges i mindst to en halv etager. De kalder byggeriet for grædemuren.

- Fordi det er til at græde over, at man bygger en mur i stedet for at binde havn og by sammen. Så bygger man nu en mur op, der adskiller, siger Leif Hansen.

Og de er nervøse for den videre udvikling, når der skal bygges:

- Når man siger to en halv etager, så ved man ikke, om det bliver tre en halv etager. Det at man skal sælge nogle ting til en bygherre. Jamen bygherren siger, jeg har ikke råd til kun to en halv, jeg vil op i tre en halv for at det hænger sammen. Vi kan se det samme i Svendborg, siger Lars Jørgensen.

Vil gerne have byggeriet
I Vestergade holder Steen Sørensen til i sin forretning. Han frygter ikke byggeriet. Tværtimod:

- Vi vil gerne have flere kunder, vi vil gerne have flere skatteydere. Vi vil gerne have, at der sker noget på havnen. Den har ligget i mange år efterhånden, siden man fjernede de gamle siloer, og bare ligget, siger han.

Leif Hansen og Lars Jørgensen afviser, at de er nogle sure mænd, der brokker sig over et byggeri, der kommer til at skygge for deres udsigt.

- Hvis vi var nogle gamle, sure mænd, så ville vi jo bare tørre øjnene og sige, hurra, vores udsigt er ikke ødelagt. Vi tænker på byen, og det har vi gjort hele tiden, siger Leif Hansen.

Steen Sørensen mener ikke, modstanderne af byggeriet på havnen er saglige i deres kritik.

- Det er som om, at fordi jeg er for et byggeri på havnen, så vil jeg have noget, der er grimt, og det har jeg bestemt ingen ønsker om, for jeg lever netop af, at vi har det gamle købstadsmiljø, der er. Og det behøver ikke at være grimt, det man bygger, siger Steen Sørensen.

Han savner, at modstanderne af ændringerne kommer med deres bud på, hvad de så ønsker ved og på havnen.

- Den skal planlægges til at kunne indeholde de events som byen faktisk er i pladsproblemer med. Det kunne være Kirsebærfestivalen, det kunne også være forskellige markedsdage og andre ting, siger Thomas Hillerup, der er bestyrelsesmedlem i Bevaringsforeningen i Kerteminde.

- Det stykke vi har lige her ovre, det kunne sagtens hænge sammen med Renæssancehavnen. det kunne også sagtens hænge sammen med den promenade, man  gerne vil lave hele vejen forbi Fjord&Bælt centret, siger Lars Jørgensen.

De uenige er enige om en ting
Et sted kan de uenige kertemindere dog mødes, for der er et spøgsmål, der rejser sig på begge sider.

- Nu er der et flertal, men hvor længe er der det? Der er valg til november. Der var 23, der stod bag et rådhus. Der har været mange, der har haft meget travlt med at løbe meget stærkt ud af det lokale, siger Steen Sørensen.

Jutta Lundqvist Nielsen ringede efterfølgende til kommunaldirektøren, som oplyser, at annoncen var indrykket før kommunalvalget - og ikke blev stoppet, da konstitueringen faldt på plads.

- Vi skal nu sætte os ned og finde ud af, hvordan kommer vi videre herfra. Og hvordan får vi kontakt til de udbyddere og investorer, som eventuelt vil byde på det her. Fordi vi har en fuldstændig anden situation nu, siger Jutta Lundqvist Nielsen til TV 2/Fyn.

Enhedslistens krav for at gå med i en aftale var netop, at havneplanerne skal revideres, fordi der ikke er flertal for dem længere i det nye byråd, der tiltræder 1. januar.

Læs også: Urent trav i Kerteminde: Vi tilbød ikke Kasper Olesen borgmesterposten
Gå tilbage Del
24. nov. 2017 kl. 22:50

Urent trav i Kerteminde: Vi tilbød ikke Kasper Olesen borgmesterposten

Knap var blækket på konstitueringsaftalen i Kerteminde Kommune tørt, før der var splittelse og beskyldninger om urent trav mellem Venstre og Konservative.

Det er usandt, når den nuværende Venstre-borgmester i Kerteminde Kommune, Hans Luunbjerg, siger, at Konservative torsdag aften tilbød Socialdemokratiet borgmesterposten mod at holde Venstre ude af konstitueringen.

Sådan lyder det fredag eftermiddag fra Konservatives Klavs Lauridsen.

- Det passer simpelthen ikke, siger han.

Venstres snart afgående borgmester, Hans Luunbjerg, sagde fredag middag til TV 2/Fyn, at Konservative ønskede at holde Venstre udenfor.

“Hvis Kasper Olesen begynder at tolke så meget på sådan nogle ting, så skal man måske overveje sine ord i fremtiden”

— Klavs Lauridsen, Konservative

- I går aftes (torsdag, red.) hvor det såkaldte firkløver havde møde med socialdemokraterne, blev Kasper Olesen tilbudt at blive borgmester under forudsætning af, at Venstre blev holdt ude, lyder det fredag fra Venstres nuværende borgmester, Hans Luunbjerg.

En påstand som Konservatives Klavs Lauridsen tager skarpt afstand fra.

- Vi har overhovedet ikke tilbudt Kasper Olesen at blive borgmester på et eneste tidspunkt. Vi har faktisk sagt, at vi ser mig som borgmester på baggrund af de her forhandlinger, vi har haft, siger Klavs Lauridsen.

Kasper Olesen siger til TV 2/Fyn, at han ikke specifikt blev tilbudt borgmesterposten, men at det var det, der lå mellem linjerne.

- De sagde ikke decideret borgmesterposten, men det tænker jeg, at når jeg kunne stå med 13 mandater på min side, så vidste de jo godt, hvad der skulle til for at trække mig derover, siger den kommende borgmester Kasper Olesen.

- Det er ikke det, vi har snakket om på noget tidspunkt. Hvis Kasper Olesen begynder at tolke så meget på sådan nogle ting, så skal man måske overveje sine ord i fremtiden, siger Klavs Lauridsen.

Tilbage står nu, at Hans Luunbjerg altså valgte at gå med den røde fløj - og pege på socialdemokraten Kasper Olesen som borgmester.

Er det det her, der er årsag til, at du i dag har ændret mening og nu går med i en smal konstituering?

- Vi havde et møde med Konservative fredag formiddag hvor vi tilbød dem at træde ind i aftalen. Det ønsker de ikke. Sammenholdt med den oplysning, jeg fik torsdag aften om, at det jo egentlig er et ønske at holde Venstre ude, gjorde jo, at vi så til slut blev enige med os selv om, at så tager vi det bedste tilbud, siger Hans Luunbjerg.

PartinavnProcent+/-Mandater+/-
ASocialdemokratiet23,3-2,170
CKonservative21,415,876
ODansk Folkeparti12,2-0,130
VVenstre11,9-3,13-1
FSF8,20,120
BRadikale Venstre6,50,910
PBorgerlisten6,5-14,61-5
ØEnhedslisten6,21,210
LKertemindelisten2,92,900
ÅAlternativet0,90,900
RDe Troværdige0,0-0,100
GVi Grønne0,00,000
Kommuneinfo
Mandater25
Stemmeberettigede18899
Gyldige stemmer14227
Stemmeprocent76,6

Læs også: Kasper Olesen er Kertemindes nye borgmester
Gå tilbage Del
24. nov. 2017 kl. 13:42
Opdateret: 24. nov. 2017 kl. 13:48

Kasper Olesen er Kertemindes nye borgmester

/

Endelig falder det på plads. Kertemindes nye borgmester er socialdemokraten Kasper Olesen.

Så er underskriften sat efter flere dages mange og lange forhandlinger.

Kasper Olesen bliver Kertemindes nye borgmester.

- Det er jeg ja, siger Kasper Olesen til TV 2/Fyn.

Han bliver borgmester i en konstituering med Venstre, SF og Enhedslisten.

- Det er jeg rigtig glad for. Jeg er glad for, at der er 13 her, der vil stå bag ved, siger han og fortsætter:

- Jeg synes også, at vi har haft nogle rigtig gode snakke siden valgnatten, hvor vi fandt ud af, at det var vores mulighed.

Kasper Olesen fortæller dog, at han er ærgelig over, at der ikke kunne trækkes flere med til konstitueringsaftalen.

Konstitueringsaftalen er blevet underskrevet, og Kertemindes nye borgmester er fundet.

Det bliver en Venstre-mand, der bliver 1. viceborgmester.

Allerede tidligere fredag formiddag havde parterne møde på Kerteminde Rådhus, hvor Kasper Olesen (S) kom ud til TV 2/Fyns reporter på stedet Ann-Sophie Holm. Der svarede han, at det lignede, at det bliver ham som borgmester.

Og det havde han ret i.

Venstres Hans Luunbjerg peger altså på Kasper Olesen som ny borgmester i Kerteminde Kommune.

Med støtten fra Kertemindes nuværende borgmester, Hans Luunbjerg, har Kasper Olesen et flertal på 13 ud af 25 medlemmer i byrådet.

Kerteminde har været blandt de allersidste kommuner, der ikke har kunnet udpege en ny borgmester.

Først var de tre - så to...

Både Konservative og Socialdemokratiet fik hver syv mandater ved tirsdagens valg, mens Venstre kun sidder med tre. Alligevel meldte Hans Luunbjerg først ud, at han gik efter at genvinde borgmesterposten.

Men torsdag aften trak han sig i den kamp.

-  Ved nærmere eftertanke kan jeg jo se, at det ville blive et smalt flertal, og der er behov for et samarbejdende byråd, som sørger for at løse nogle af de problemer, som Kerteminde Kommune har. Og så kan det ikke løse noget, at det er 13 mod 12, for så bliver det bare fire lange år for Kertemindes borgere, sagde han til TV 2/Fyn torsdag.

Vi kunne trække lod

Kampen om borgmesterkæden stod altså fra torsdag til fredag formiddag mellem Kasper Olesen (S) og Klavs Lauridsen (K).

Torsdag eftermiddag gik tankerne på, at det muligvis kunne ende med en lodtrækning, der skulle bestemme, hvem Kertemindes borgmester skulle være, hvis de ikke kunne blive enige.

- Hvis de ikke kan blive enige, skal spørgsmålet til afstemning i byrådssalen om, hvem man gerne vil have som borgmester. Det skal det to gange, og hvis man ikke er enige om det der, skal der trækkes lod i alleryderste konsekvens, siger TV 2/Fyns reporter Ann-Sophie Holm, der også fredag står klar i Kerteminde for at følge den allerseneste udvikling.

Se hele konstitueringsaftalen her:

PartinavnProcent+/-Mandater+/-
ASocialdemokratiet23,3-2,170
CKonservative21,415,876
ODansk Folkeparti12,2-0,130
VVenstre11,9-3,13-1
FSF8,20,120
BRadikale Venstre6,50,910
PBorgerlisten6,5-14,61-5
ØEnhedslisten6,21,210
LKertemindelisten2,92,900
ÅAlternativet0,90,900
RDe Troværdige0,0-0,100
GVi Grønne0,00,000
Kommuneinfo
Mandater25
Stemmeberettigede18899
Gyldige stemmer14227
Stemmeprocent76,6

PartinavnProcent+/-Mandater+/-
ASocialdemokratiet23,3-2,170
CKonservative21,415,876
ODansk Folkeparti12,2-0,130
VVenstre11,9-3,13-1
FSF8,20,120
BRadikale Venstre6,50,910
PBorgerlisten6,5-14,61-5
ØEnhedslisten6,21,210
LKertemindelisten2,92,900
ÅAlternativet0,90,900
RDe Troværdige0,0-0,100
GVi Grønne0,00,000
Kommuneinfo
Mandater25
Stemmeberettigede18899
Gyldige stemmer14227
Stemmeprocent76,6
22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her