Rød aftale: Rahbæks vinderchancer forøget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fem partier på den røde fløj i Odense Byråd har indgået et politisk og valgteknisk samarbejde ved kommunalvalget i november.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i Odense har indgået valgforbund op til kommunalvalget i november, skriver borgmester Peter Rahbæk Juel i en pressemeddelelse.
Samarbejdet er ikke uventet, men er nu en realitet, og det bliver officielt fremlagt over middag fredag. De fem partier vil også præsentere et politisk samarbejde. Indholdet af den politiske aftale er endnu ikke kendt.
Et valgforbund indgås for at undgå mest muligt spild af stemmer og at sikre partierne flest mulige mandater.
Ved kommunalvalget i 2013 var venstrefløjen delt op i to valgforbund, et mellem Socialdemokraterne og De Radikale og et mellem SF og Enhedslisten.
- Nu er det lykkedes os at få den fælles velfærd på dagsordenen og få skabt nogle klare forbedringer. Det vil vi gøre hvad som helst for at fastholde efter et valg. Så når vi går med i et valgteknisk samarbejde, så er det for at fastholde Socialdemokraterne på en velfærdsdagsorden, siger ældre- og handicaprådmand Brian Skov Nielsen fra Enhedslisten.
Valgsamarbejde på venstrefløjen
Odenses borgmester, Anker Boye, har forøget sine chancer for at bevare borgmesterposten efter at Enhedslisten og SF har indgået valgsamarbejde.
Aftalen mellem de to partier betyder, at overskydende stemmer ikke går til spilde, og det kan være med til at sikre Anker Boye fire år mere i borgmesterstolen.
Ved kommunalvalget i 2001 gik mange stemmer spildt, da Enhedslisten lige præcis ikke fik nok stemmer til to mandater.
Udover valgsamarbejdet mellem SF og Enhedslisten, har de to partier indgået en såkaldt konstitueringsaftale med socialdemokraterne, der betyder, at de forpligter sig til at pege på Anker Boye som borgmester.
- Det er en fair og afbalanceret aftale, men de tre partier går til valg hver for sig, siger Anker Boye til Fyens Stiftstidende.
Aftalen betyder at SF og Enhedslisten peger på Anker Boye som borgmester. Til gengæld er SF sikret en rådmandspost og Per Berga fra Enhedslisten kan selv bestemme hvilke udvalg han vil have plads i - hvis altstå de tre partier har mindst 15 mandater til sammen efter valget.
Rent teknisk fungerer et valgforbund sådan, at de medvirkende partier fremstår som et parti ved fordelingen af mandater, som så fordeles mellem partierne indbyrdes alt efter valgresultatet.
Det betyder, at venstrefløjen undgår stemmespild, hvis et af de mindre partier ikke får nok stemmer til at blive repræsenteret i byrådet.
- Dette valgsamarbejde er uhyre vigtigt, hvis skal undgå, at de borgerlige kommer igennem med deres politik om skattelettelser og penge til erhvervslivet, lyder det fra Enhedslistens rådmand.
Unge fynboer går mod strømmen: Klar sejr til rød blok
I modsætning til de fleste andre steder i Danmark har de røde partier vundet en klar sejr på Fyn ved skolevalget 2017.
På landsplan vandt de borgerlige partier en knusende sejr med over 55 procent af stemmerne mod 45 procent til de røde partier. Men den fynske ungdom skiller sig markant ud fra deres jævnaldrende i Jylland.
I alt 60.000 elever fra 8.-10. klasserne har de sidste uger ført valgkamp og valgt mærkesager og torsdag afgav eleverne så deres stemme til Skolevalget 2017. Her til aften blev resultaterne offentliggjort.
På Fyn har eleverne stemt på 54 forskellige skoler, og i fem ud af otte fynske kommuner har de røde partier fået klart flertal.
I Faaborg-Midtfyn Kommuner fik rød blok en kanonvalg med 62,1 procent af stemmerne, mens den røde blok fik 60,7 % af stemmerne i Nyborg. Kun i Assens, Kerteminde og Nordfyns Kommuner fik de borgerlige partier flere stemmer end rød blok.
Socialdemokratiet er det største parti i næsten alle fynske kommuner, mens Venstre er landets største på landsplan.
Se resultaterne for hele landet og alle skoler her
Men selv om de blå partier løb med flest stemmer på landsplan, er formålet med valget ikke at lave en meningsmåling blandt kommende vælgere.
Det forklarer Kasper Sand Kjær, der er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, som står bag valget.
- Jeg håber, at der møder nogle elever op i skole fredag, der måske er lidt trætte, fordi de har fulgt valget i aften, men også nogle elever, som har meldt sig ind en politisk ungdomsorganisation, siger han.
- Ellers håber jeg, at de vil stille op til elevrådet eller bestyrelsen i deres lokale forening og på den måde gøre deres mening gældende.
Ingen lovning på rådmandsposter
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er der på nuværende tidspunkt ingen aftale om, hvilke af de røde partier som får en rådmandspost. Det har partierne ikke kunnet blive enige om.
Ved sidste valg lovede den daværende borgmester, Anker Boye, en rådmandspost til de radikales Susanne Crawley. Samtidig indgik Enhedslisten og SF deres eget valgforbund og fordelte én rådmandspost mellem dem, som gik til Brian Skov Nielsen.
Men spillet mellem partierne om, hvem der kan sætte sig i rådmandsstolene er altså stadig helt åbent.