21. maj. 2017 kl. 17:14
Fyn

Sonja Rasmussen stopper i politik

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den tidligere borgmester Sonja Rasmussen genopstiller ikke til det kommende kommunalvalg.

Den tidligere borgmester i Kerteminde, Sonja Rasmussen, genopstiller ikke til næste kommunalvalg. Det skriver fyens.dk.

Hun har ifølge fyens.dk valgt at træde ud af Økonomiudvalget og Bevillingsnævnet for at have fokus på sit civile job, hvor hun arbejder med lederudvikling af praktiserende læger i Region Sjælland.

Sonja Rasmussen, som er en del af Kertemindelisten, har tidligere meldt ud, at hun ikke ville genopstille til næste kommunalvalg. Tilbage i maj 2016 overvejede hun dog at genopstille, men nu har hun igen skiftet mening.

Sonja Rasmussen var medlem af Socialdemokraterne under valget i 2009, men efter stridigheder med partifæller over konstitueringen blev hun løsgænger og blev borgmester for Borgerlisten fra 2010-2013.

Hun mistede borgmesterposten efter valget i 2013 til Venstres Hans Luunbjerg.

Sonja Rasmussen har været en af de mest kontroversielle politikere i Kerteminde, siden hun kuppede sig til borgmesterposten i 2009.

17. dec. 2024 kl. 13:12
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tre personer idømt fængsel efter vanvittig manøvreStorebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre unge mænd fra Odense blev mandag idømt en fængselsstraf, efter de i sommeren 2022 udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.

Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.

Det fik ham til at få passageren på forsædet til at overtage rattet kortvarigt, mens han kravlede om på bagsædet. Passageren på bagsædet kravlede om på forsædet og overtog styringen af bilen - alt dette skete, mens bilen fortsatte med 110 kilometer i timen og slingrede kraftigt.

Nægtede skyld

Ifølge Frederik Bendixen, som førte sagen på vegne af Anklagemyndigheden i Fyns Politi, nægtede alle de tre tiltalte sig skyldig i vanvidskørsel.

Den oprindelige fører af bilen mente ikke, der var tale om netop vanvidskørsel, mens de to passagerer påstod, at de overtog styringen for at undgå en ulykke. Byttet var ifølge dem altså ikke aftalt.

Argumenterne købte domsmandsretten i Svendborg ikke og idømte alle tre 30 dages fængsel. To af dem får en ubetinget fængselsstraf, mens en får en betinget dom.

Mister kørekort

Føreren af bilen blev samtidig dømt for at være påvirket af narkotika under kørslen. Derfor mister han sit kørekort i tre år og seks måneder. De to passagerer blev frakendt retten til at køre bil i seks måneder hver.

- Vi kunne ikke konfiskere bilen i dette tilfælde, selvom det er kutyme i sager om vanvidskørsel. Årsagen var, at føreren ikke længere havde rådighed over bilen, da vi rejste tiltalen, siger Frederik Bendixen.

Stramningen af reglerne om vanvidskørsel, som tillader politiet at konfiskere en bil, blev indført i april 2021. Siden har politiet cirka konfiskeret 1000 biler om året, fremgår det af en statistik fra Rigspolitiet.

17. dec. 2024 kl. 12:46
Pressefotos.dk

Bil væltet om på siden efter uheld

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag middag klokken 12.02 blev Fyns Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Idrætsvej i Nørre Aaby.

Her er en bil tippet om på siden efter et soluheld. Det forklarer vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.

Han fortæller videre, at politiet er på stedet, men at man endnu ikke kender årsagen til uheldet. Han kan dog slå fast, at der ikke er sket nogen personskade.

17. dec. 2024 kl. 11:57

Christoffer Lilleholt bekræfter jobskifte - det skal han nu

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke meget nyt i det jobskifte, som Christoffer Lilleholts far - Lars Christian - kom til at afsløre i sidste uge, da sønnike annoncerede, at have ville forlade odenseansk politik.

For det er Energinet, der bliver Christoffer Lilleholts næste arbejdsgiver, når han 1. februar vender tilbage fra barsel. Det bekræfter han nu selv på sin Facebookside.

Heri fremgår det også, at han skal være Senior Manager for Fremskyndelse og Megaprojekter. Det indebærer ifølge ham selv, at han skal “fremme nogle af Danmarks mest ambitiøse energiinfrastrukturprojekter”.

Det gælder blandt andet “at få fremskyndet udviklingen af energiøerne i Nordsøen og på Bornholm, fremgår det af opslaget.

17. dec. 2024 kl. 11:18
Anton Kranf

Fyrværkerisalget er åbnet – men krudtsælger vil have strammere regler

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Oldenbjerg, indehaver af Krudttossen igennem 21 år, har åbnet op for årets fyrværkerisalg.

Salgsperioden løber fra 15. december til 31. december. Det til trods for at reglerne for fyrværkeri i år er blevet ændret. Nu må man nemlig kun skyde krudt af fra 31. december til og med 1. januar.

- Det er det eneste rigtige. Vi skal huske at tage hensyn til andre mennesker, for der er mange, der ikke køber krudt, siger indehaver Claus Oldenbjerg.

Samtidig så Krudttossen også gerne, at salgsperioden blev forkortet - også selvom det kan virke underligt, når han nu selv sælger fyrværkeri.

- 80 procent af omsætningen ligger de sidste tre dage, så der er ingen grund til at have åbent nu, siger han.

17. dec. 2024 kl. 10:29
Jim Lyngvild

Jim Lyngvild afslører nye slotsplaner med Lego-arving

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske kunstner Jim Lyngvild har de seneste par år været kædet sammen med flere forskellige slotsprojekter med varierende succes.

Nu er det på tide med endnu et slotseventyr. Tirsdag kan han fortælle, at han sammen med LEGO-arving Thomas Kirk Kristiansen vil skabe et læringsrum for børn med unikke evner på Sostrup Slot på Djursland.

Det oplyser han på sin Facebookside.

Har ledt efter det rigtige sted

Læringstilbuddet kommer til at hedde Drakonheart, og skal efter planen åbnes i det kommende år, når vennerne Jim Lyngvild og Thomas Kirk Kristiansen overtager nøglerne 1. januar 2025.

- Thomas Kirk og mig har i længere tid snakket om, hvordan vi kunne gøre noget godt for de her særlige børn, og nu var muligheden der endelig i form af Sostrup Slot på Norddjurs, fortæller han til TV 2 Fyn.

Jim Lyngvild fortæller, at idéen til læringstilbuddet kommer som refleksion på sin egen vej gennem skolesystemet.

- Drakonheart er til for børn, som ikke trives i det almindelige skolesystem, grundet deres kreative og krøllede hjerner. Jeg var selv et af de børn, hvor to plus to ikke gav fire, men alt muligt andet, fordi min kreativitet og fantasi ikke var indrettet til den almindelige skole.

Det er langt fra første gang, at Jim Lyngvild forsøger at forvandle et slot. I efteråret 2023 forsøgte han at købe Harridslevgaard Slot på Fyn sammen med Trine Jepsen. Det køb gik dog i vasken.

Siden har han været involveret i et projekt på Dallund Slot på Nordfyn og Rosenholm Slot på Djursland.

Sexsygdomme spreder sig med lynets hast - udløser millionstøtte til klinikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Region Syddanmark tager nu konsekvensen af, at der de seneste år er sket en kraftig vækst i antallet af unge, der smittes med kønssygdomme som klamydia og gonorré.

Regionen har seks klinikker for seksuel sundhed, hvoraf to af dem findes i Odense. De har indtil nu været støttet af projektbevillinger, men mandag har Region Syddanmark besluttet at afsætte 2,7 millioner kroner til at gøre alle regionens klinikker permanente.

- Vi ved, at klinikkerne tiltrækker unge, som ikke ellers ville være gået til deres egen læge med de samme problemstillinger. Derfor er det så vigtigt, at vi har sådan et tilbud til de unge, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark Mette With Hagensen (S).

17. dec. 2024 kl. 9:03
TV 2 Vejret

Sådan bliver vejret juleaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag er nu at finde på TV 2 Vejrets syvdøgnsskema. Og hvis man håber på en hvid jul, ser det ikke ligefrem lovende ud.

De kommende dage er der således udsigt til lunt decembervejr med blæst og regn i perioder. Ikke ligefrem noget, der rimer på en hvid jul.

I weekenden op til jul kan det måske blive lidt køligere med regn- og sludbyge – måske en enkelt snebyger, men et decideret snevejr er der ikke udsigt til.

Selve juleaftensdag ser ud til at blive med gråvejr og lidt regn med fem til otte grader.

17. dec. 2024 kl. 8:12

Kulturministeriet deler millioner ud til kommuner - skal styrke børns læseglæde

LYT
Del
Link
kopieret!

Kulturministeriet har med egne ord tildelt en tidlig julegave på 22,8 millioner kroner, som skal styrke læseglæden hos børn og unge i 67 kommuner.

Lidt over 1,6 millioner kroner går til syv projekter i seks forskellige fynske kommuner. Af dem får Odense det største beløb på 750.000 kroner til at styrke læseglæden hos alle 3. klasser i kommunen.

Maike Rubenkamp, der er formand for de pædagogiske læringscentres forening i Østdanmark, kritiserer over for DR donationen for at have det forkerte fokus, da bøgerne ikke "hopper ud af reolerne af sig selv".

- Vi har brug for, at der kommer bemanding på skolebibliotekerne, så børnene møder nogle kvalificerede voksne, der kan hjælpe dem, siger hun.

Disse fynske kommuner får penge

Odense Kommune får 905.600 til to forskellige projekter.

Nyborg Kommune får 410.000 kroner.

Langeland Kommune får 103.500 kroner.

Assens Kommune får 98.000 kroner.

Ærø Kommune får 70.000 kroner.

Middelfart Kommune får 50.000 kroner.

17. dec. 2024 kl. 7:00
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Din julepakke kan gemme på uønsket skadedyr

LYT
Del
Link
kopieret!

Skadedyret skægkræ, der bliver fundet i flere danske boliger, på sygehuse og plejehjem, gemmer sig ofte i papemballage, fordi insekterne der finder både føde i form af cellulose og ly.

Derfor er der i juletiden med ekstra mange forsendelser af pakker også risiko for at få skægkræ med hjem, skriver Ingeniøren.

- Skægkræ er jo ikke et dansk dyr, men de kommer hertil via de globale transportsystemer.

- I og med at den globale transport bare øges i disse år, kommer der også flere og flere af dem i Danmark, siger Nikolaj Scharff, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet med speciale i insekter, til Ingeniøren.

Insektet skægkræ er en slægtning til sølvfisk.

17. dec. 2024 kl. 6:29
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bilkabule tog dramatisk drejning

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig noget dramatik mellem to personer ved et supermarked i den vestfynske by Ejby fredag eftermiddag, fremgår det af politiets døgnrapport.

Hvad der startede som en såkaldt bilkabule, der er en mindre bule i en bil, typisk opstået i forbindelse med parkering, endte med et slag på underlæben.

Det skete efter, at forurettede havde påtalt over for en person, at denne havde ramt forurettedes bildør, da personen åbnede sin egen bildør.

“Parker ordentligt smatso”

Da forurettede gik hen for at tilse skaderne på sin bil, rullede personen vinduet ned og råbte: "Du kan bare lære at parkere ordentlig din smatso".

Den form for tiltale ville forurettede ikke finde sig i, og bad den anden person om at tale ordentligt.

Af døgnrapporten fremgår det, at situationen herefter eskalerede udi vold, da personen slog ud efter den forurettede, der blev ramt på underlæben.

Efter lidt diskussion frem og tilbage slog personen ifølge døgnrapporten igen ud efter forurettede, der dog ikke blev ramt igen.

Umiddelbart herefter forlod personen stedet i sin bil.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her