Plejefar: Uanmeldte besøg hjælper også plejefamilier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anders Lundgaard har som plejeforælder ikke haft uanmeldte besøg fra kommunen. Han mener, at besøgene ville hjælpe både plejebarnet og plejeforældrene.
De fynske kommuner kan ikke dokumentere ét eneste uanmeldt tilsyn hos deres plejefamilier i mere end tre år.
Kommunerne er i modsætning til Socialtilsynet undtaget for at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne, og det er et problem – også for plejefamilierne, mener Anders Lundgaard, der var plejefar for et treårigt barn, indtil drengen blev fjernet og givet tilbage til sine biologiske forældre.
- Dybest set ser jeg det som en sikkerhed for en plejefamilie og ikke mindst for et plejebarn. Det er sådan set det allervigtigste, siger Anders Lundgaard.
Kommunale plejefamilier slipper for uanmeldte tilsyn
De fynske kommuner kan ikke dokumentere ét eneste uanmeldt tilsyn hos deres plejefamilier i mere end tre år.
Siden den 1. januar 2014 og frem til i dag er der ingen sagsbehandlere rundt omkring i de fynske kommuner, der uanmeldt har banket på døren hos deres plejefamilier for at se, hvordan de udsatte børn har det.
Det viser en rundspørge, som TV 2/FYN har lavet.
Da den nye lov om tilsyn blev indført i 2014, blev kommunerne nemlig - modsat Socialtilsynet - undtaget for at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne.
Ingen fynske kommuner har lavet uanmeldte tilsyn
TV 2/FYN har bedt om aktindsigt i uanmeldte besøg hos plejefamilierne i Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Middelfart, Nyborg, Odense, Kerteminde og Svendborg.
Seks kommuner oplyser, at de ikke har ført uanmeldt tilsyn.
Kerteminde Kommune fortæller, at de ikke fører uanmeldte tilsyn, men at deres plejefamiliekonsulent for perioden den 1. januar 2014 til den 1. januar 2017 er gået på pension, og at de derfor ikke kan afvise, at det er sket.
Odense Kommune oplyser, at uanmeldte tilsyn ikke registreres særskilt. Derfor kan kommunen ikke svare klart på, om der har været foretaget uanmeldte tilsyn.
TV 2/FYN har ad flere omgange bedt Odense Kommune dokumentere bare ét uanmeldt tilsyn. Det har ikke været muligt.
ANTAL PLEJEFAMILIER
- I Danmark er der 7.321 godkendte plejefamilier.
- Af dem er 1.372 godkendt af kommunerne.
- De 1.372 familier er undtaget for uanmeldt tilsyn.
Kommuner er ikke lovmæssigt forpligtet til at føre uanmeldte tilsyn
Uanset om familierne er godkendt af Socialtilsynet eller kommunen, er minimumskravet, at der afholdes to årlige børnesamtaler med de anbragte børn samt en opfølgning på barnets handleplan.
Socialtilsynet fører desuden driftsorienteret tilsyn med deres plejefamilier for at sikre, at de har den fornødne kvalitet. Tilsynet skal foretages mindst en gang årligt, ligesom det skal tilrettelægges med både anmeldte og uanmeldte besøg.
Kommunerne derimod er ikke forpligtet til at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne.
Socialtilsyn: Vi bruger det, når det giver mening.
Socialtilsyn Syd fortæller, at de ved udgangen af 2016 havde ansvaret for 1.423 generelt godkendte plejefamilier.
De pågældende plejefamilier fik 1.796 gange i løbet af sidste år besøg af tilsynsmedarbejdere fra Socialtilsyn Syd - og 125 af de gange, tilsynsmedarbejderne kom besøg, skete det uanmeldt.
Siden den 1. januar 2014 har tilsynet foretaget 353 uanmeldte besøg hos deres plejefamilier, og Socialtilsyn Syd fortæller til TV 2/FYN, at indsatsen bliver styrket i 2017.
Det giver nemlig mening engang imellem at banke på uden at have ringet i forvejen. Det siger tilsynchef Peter Bjerregaard til TV 2/FYN.
- Hvis vi ønsker at følge op på et interessepunkt fra vores side, eller hvis vi ved, at plejeforældrene har lavet om i hjemmet, så kan vi jo komme forbi og se, hvordan det fungerer for børnene.
- Vi kigger på familiens dynamik og struktur. De forhold får vi belyst på en anden måde ved at banke på døren uanmeldt, siger Peter Bjerregaard.
Nogle kommuner har tidligere foretaget uanmeldte besøg
Der er ikke mange opgørelser over kommunernes tilsynsindsats forud for Barnets Reform, der er en række lovændringer, der trådte i kraft i 2011 og har til formål blandt andet at sikre udsatte børns rettigheder samt at sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen.
Tilbage i 2009 forsøgte Ankestyrelsen at kortlægge de uanmeldte besøg i kommunerne. 36 kommuner svarede, og ud af dem lavede 21 kommuner uanmeldte tilsyn hos deres plejefamilier.
KL-udvalgsformand vil ikke stille op til interview
TV 2 /FYN har forsøgt at få en kommentar til de manglende uanmeldte tilsyn fra formanden for Social- og Sundhedsudvalget under Kommunernes Landsforening, Thomas Adelskov (S), men han har ifølge en pressemedarbejder i KL ikke mulighed for at deltage.
To typer plejefamilier:
Plejefamilier, netværksplejefamilier og aflastningsfamilier, som er godkendt af en konkret kommune. Det er den godkendende kommune, som fører tilsyn med en konkret godkendt plejefamilie.
Generelt godkendte:
Plejefamilier og aflastningsfamilier, som er godkendt af Socialtilsynet. Tilsynet med generelt godkendte plejefamilier varetages af Socialtilsynet.
Derfor er uanmeldte besøg vigtige for plejefamilier
Uanmeldte besøg kan være et vigtigt redskab for en plejefamilie for at kunne vise, at den egner sig til at tage sig af plejebørnene.
- Vi vil gerne sikre os, at tingene er i orden omkring den opgave, vi skal løse, og sikre os, at der aldrig nogensinde er tvivlsspørgsmål i forbindelse med vores indsats, siger Anders Lundgaard.
- Det gælder både de forhold, som plejebarnet skal bo under, men selvfølgelig også det, vi byder ham i det daglige. Det kunne man sagtens spørge ind til og aflæse på et barn, hvis man kom på uanmeldt besøg, forklarer Anders Lundgaard.
Treårig plejesøn tilbage til biologiske forældre
Han og Pernille Lundgaard var plejeforældre for et treårigt barn, de havde taget sig af fra for få timer efter fødslen.
Nordfyns Kommune vurderede dog, at barnet skulle tilbage til sine biologiske forældre, og derfor kritiserede plejeforældrene kommunen. De mente, at sagsbehandlingen i højere grad skulle have taget højde for båndet mellem plejeforældrene og den treårige dreng.
Ifølge Anders Lundgaard har kommunen aldrig været på et uanmeldt besøg hos dem.
Kommuner er ikke lovmæssigt forpligtet til at føre uanmeldte tilsyn
Uanset om familierne er godkendt af Socialtilsynet eller kommunen, er minimumskravet, at der afholdes to årlige børnesamtaler med de anbragte børn samt en opfølgning på barnets handleplan.
Socialtilsynet fører desuden tilsyn med deres plejefamilier for at sikre, at de har den fornødne kvalitet. Tilsynet skal foretages mindst en gang årligt, ligesom det skal tilrettelægges med både anmeldte og uanmeldte besøg.
Plejeforældre rystede: Treårig skal tilbage til biologiske forældre
Man kan ikke uden omkostninger fjerne et treårigt barn fra den familie, som har passet på det fra spæd. Det siger et plejeforældrepar, som mener, at Nordfyns Kommune svigter deres tre-årige plejesøn.
Drengen blev få timer gammel placeret hos plejeforældrene, da Nordfyns Kommune på daværende tidspunkt vurderede, at barnets sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade hos de biologiske forældre.
Nu knapt tre år senere har kommunen truffet beslutning om, at drengen skal hjem og bo hos de biologiske forældre, som altså ikke kunne få lov at beholde ham, da han blev født.
- Da vi fik ham i armene to timer gammel, sagde socialrådgiverne til os: Det eneste I skal koncéntrere jer om, det er at gå hjem og være hans mor og far, og derfor - i vores hjerter - der er det jo det, vi er, siger plejemor Pernille Lundgaard.
Pernille og Anders Lundgaard erkender, at de biologiske forældres rettigheder bør vægtes højt.
Dog fastholder de, at sagsbehandlingen i langt højere grad bør tage hensyn til det bånd, der er opbygget mellem parret og den nu treårige plejesøn.
- Et lille barn fra fødslen og tre år frem knytter sig jo til dem, der er i mors og fars sted, og det er jo os - og det har han gjort. Han er stærkt knyttet til os. Det giver ikke mening for os, at det skulle være barnets tarv, siger Pernille Lundgaard.
- Så lyt dog til os
Nordfyns Kommune har vurderet, at de biologiske forældres situation er forbedret i en sådan grad, at de nu godt kan varetage omsorgen for deres nu treårige søn.
Plejeforældrene fortæller, at samværet med de biologiske forældre - frem mod Nordfyns Kommunes beslutning om at hjemgive drengen - er intensiveret, ligesom det er begyndt at foregå over flere dage og med kort varsel.
Omvæltningerne har ifølge plejeforældrene påvirket den treårige kraftigt, men selvom de gentagne gange har forsøgt at råbe kommunen op, har deres oplevelse været, at ingen har villet lytte.
- Når man ser og hører og mærker, at der er noget galt her - så lyt dog til os - vi er fagpersoner på barnet. Vi har ikke villet være krakilere, vi har bare villet passe på ham, og vi kan se, at nu går det galt. Det er voldsomt frustrerende at være vidende til og samtidig skulle forsvare over for et barn, siger Anders Lundgaard.
TV 2/FYN har været i kontakt med drengens biologiske mor, som ikke har nogen kommentarer til sagen.
Formand Tine Plougheld fra FBU Syd kommer i TV 2/FYNs studie klokken 17.30. Foreningen giver støtte og rådgivning til forældre/pårørende til anbragte børn og unge.
Børne-sagkyndig: Børn lider under afbrudte anbringelser
Klaus Wilmann, der er tidligere formand for Børnerådet og i mange år har arbejdet som chef på anbringelsesområdet i Københavns Kommune mener, at landets kommuner generelt er for dårlige til at varetage børnenes interesser.
Han påpeger, at det netop var en del af Barnets Reform, som trådte i kraft i januar 2011, at man skulle arbejde med øget kontinuitet i anbringelserne af udsatte børn i for eksempel plejefamilier.
- Der bliver ofte sagsbehandlet ud fra en opfattelse af, at de relationer et barn får til en plejefamilie er mindre betydningsfulde og vigtige end de relationer, de har til forældrene, alene fordi de er biologiske. Det mener jeg er en grundlæggende forkert antagelse, siger Klaus Wilmann.
Kan man retfærdiggøre først at tvangsfjerne et barn ved fødslen for tre år senere at beslutte - nej, det gør vi ikke alligevel?
- Nej, det synes jeg ikke. Når man har truffet den beslutning og været så sikker på, at det var det rigtige, så har man også lovgivningen i ryggen, hvis man fastholder, at barnet skal blive der, fordi det har placeret der fra helt lille, siger Klaus Wilmann.
Klaus Wilmann understreger, at han her ikke udtaler sig om den konkrete sag.
Kommune afviser at vægte biologiske forældres rettigheder over barnets tarv
Plejeforældrenes kritik kan man ikke genkende i Nordfyns Kommune.
Lederen af afdelingen for Børn og Familie afviser at kommentere på den konkrete sag, men har følgende kommentar til kommunens sagsbehandling i forhold til anbringelser generelt.
- Vi arbejder i alle sager ud fra barnets perspektiv og ud fra, hvad der er bedst for barnet, siger direktør i afdelingen for Børn og Familie, Henrik Jacobsen, Nordfyns Kommune til TV 2/FYN.
Formand for Børn- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune, Jens Otto Dalhøj (LA), medvirker i et interview om den principielle del af kritikken på TV 2/FYN torsdag aften klokken 19.30.
Sagsforløbet
Forud for fødslen vurderede Nordfyns Kommune at "det ufødte barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade sammen med forældrene."
Få timer efter fødslen blev drengen overdraget til plejeforældrene Pernille og Anders Lundgaard.
De biologiske forældre havde oprindelig en times overvåget samvær hver anden uge.
De seneste uger er samværet intensiveret og frem mod hjemgivelsen, skal drengen overnatte fem dage hos de biologiske forældre ad gangen.
14. maj 2017 bliver den 3-årige dreng endelig hjemgivet til de biologiske forældre.
Kommunerne derimod er ikke forpligtede til at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne. Socialpædagogernes Landsforbund og Børnerådet kræver loven ændret, efter TV 2/FYN har kunnet fortælle, at ingen fynske kommuner kan dokumentere uanmeldte tilsyn med plejefamilier de seneste tre år.
Video viser, hvor hurtigt krysantemumbomber springer - lunten er livsfarlig
kopieret!
Nytårsnat døde en 24-årig mand efter en krysantemumbombe gik af og kostede ham livet. Ifølge Fyns Politi var der tale om en meget kraftig, ulovligt anskaffet bombe.
Og mens mange har et eller andet kendskab til, at fyrværkeri skal tændes med en lunte af en art, så bliver krysantemumbombens lunte i særdeleshed et livsfarligt redskab, hvis den antændes forkert.
Det samme gør sig faktisk gældende med det professionelle fyrværkeri krysantemumbombe. Der er dog den fuldstændigt afgørende forskel på sådan en og almindeligt fyrværkeri, at en del af lunten er ekstremt hurtigt.
Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.
- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.
Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.
- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.
Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte
Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.
- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.
Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.
- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.
For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.
Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.
OB vil være færre men stærkere: - Vi er klar til at investere
kopieret!
Selvom der ikke spilles turneringsfodbold for OB i disse uger, er der rigeligt at lave i Ådalen. Foruden forberedelserne på træningsbanen er der travlt på transferkontoret hos sportsdirektør Troels Bech.
Frem til og med den såkaldte "deadline day" 3. februar kan OB købe spillere i det danske transfervindue, og som alle andre klubber ønsker OB at øge kvaliteten i truppen.
- Med den nødvendige respekt vi skal have for økonomien, og jeg gentager gerne, at det er dyrt at være i 1. division, vil vi selvfølgelig gøre den størst mulige indsats for at forstærke holdet. Kan det gøres gratis? Det kan det sgu nok ikke, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Selvom OB skal passe på økonomien, peger Troels Bech på, at klubben er klar til at bruge penge på mulige forstærkninger.
- Nu har vi jo allerede med købet af Adam Sørensen vist, at vi godt vil handle og investere solidt - også for OB-standarder og især for 1. divisionsstandarder - når vi kan se en spiller, der kan forstærke truppen, siger Troels Bech.
Ny OB-spiller er hurtig og voldsomt ivrig
OB har skrevet kontrakt med venstrebacken Adam Sørensen, der er tiltrådt på en kontrakt frem til sommeren 2029. TV 2 Fyn har spurgt Troels Bech om hans vurdering af Adam Sørensen.
- Adam er en godt uddannet venstre bak. Han har høj fart og er voldsomt ivrig efter at deltage, også frem ad banen. Og så har han faktisk også prøvet at vinde seniortitler. Og evnen til at fortsætte, når man fører, er en af de kvaliteter, vi gerne vil have tilført vores hold, siger Troels Bech, der også peger på Adam Sørensens vindermentalitet.
-Både i sin person, men også i den erfaring, han har samlet fra Bodø/Glimt - umiddelbart Skandinaviens stærkeste fodboldhold målt på internationale resultater - har han også noget at byde på.
Flere tilgange på vej?
Adam Sørensen er foreløbigt den eneste tilgang i OB denne vinter, og der venter et puslespil for Troels Bech og kompagni de kommende uger, hvor der både kan komme til- og afgange.
- Vi møder ind hver dag, og vi arbejder på at se, om vi kan være heldige at finde en tilgang mere. Men det er jo også en kabale, og vi skal også sørge for, at vi ikke stiller så mange i vejen for de unge, så de ikke har en chance for at spille.
Samtidig skal vi også vurdere på, hvad de bedste unge har brug for, og hvad de næstbedste unge har brug for. Så det kunne også godt være, at der er nogen, der skal ud, siger Troels Bech.
- Jeg tror, vi bliver færre, når vi slutter transfervinduet end vi er nu, tilføjer han.
OB truppen tæller lige nu 25 spillere. Transfervinduet er åbent frem til og med 3. februar. OB spiller første kamp i forårssæsonen i 1. division den 21. februar, hvor modstanderen er Hillerød på udebane.
Herunder bringer TV 2 Fyn en liste over tre potentielle tilgange og tre potentielle afgange i OB.
Hvad skal ind og hvad skal ud i OB's transfervindue?
Tre potentielle tilgange
OB råder over 25 spillere, og selvom Troels Bech taler om at have færre spillere i truppen, kan OB være på udkig efter forstærkninger. TV 2 Fyn vurderer, at disse positioner er de mest oplagte at forstærke sig på:
Central midtbane
Med Jakob Bondes skade er OB sårbar på denne position.Central forsvar
Hele tre midterforsvarer har kontraktudløb til sommer og OB bør gardere sig her.Offensivspiller
OB savner offensive muligheder, og man kunne godt forestille sig, at klubben kigger efter en kantspiller eller angriber.
Tre potentielle afgange
OB kan sige farvel til flere spillere i dette transfervindue.
TV 2 Fyn peger her på tre spillere, der kan være på vej væk fra OB her i januar.
Don Deedson
Kantspilleren har scoret pænt med mål i efteråret og har tiltrukket sig interesse fra andre klubber.Tobias Slotsager
Med kontraktudløb til sommer er det sidste chance for OB, hvis man vil tjene penge på et salg af Slotsager. En forlængelse virker usandsynlig.Johannes Selvén
Den svenske kantspiller er meget langt fra spilletid i OB, og det vil være bedst for alle parter, hvis han finder et andet sted at spille.
Vej spærret ved motorvej på grund af politiarbejde
kopieret!
Skal man mod Nørre Aaby skal man være opmærksom på, at assensvej torsdag eftermiddag er spærret i begge retninger mellem til/afkørsel 57 på motorvejen
Det skyldes, at politiet har spærret vejen som følge af et brud på en gasledning. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn.
- Hvis man kommer fra vest mod øst, kan man stadig komme af, men man kan ikke køre mod Nørre Aaby.
Henrik Strauss kan ikke fortælle, hvor længe det forventes, at der er spærret, da indsatslederen kun lige er kommet til stedet.
Motorvejen kan tilgås og forlades via Hovedvejen fra nord og Nørre Aaby sydfra via Assensvej fra syd eller via Margaardvej.
Rema 1000 i knibe - leverandører kan ikke levere eftertragtet tilbudsvare
kopieret!
Skal du ud og handle hakket oksekød, så kan du risikere, at det er udsolgt i din lokale Rema 1000.
I hvert fald oplever supermarkedskæden, at de ikke får “alt det hakkede oksekød”, som de har bestilt. Det fremgår af en informationsseddel, som er opsat i flere Rema 1000-butikker - heriblandt tre tilfældige i Odense, som TV 2 Fyn torsdag eftermiddag var forbi.
- Vi klarer den, men du må gerne hilse Danish Crown og sige, at de bare skal gi' den gas og sende kød i vores retning, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder til B.T.
Danish Crown fortæller til selvsamme medie, at de forventer, at der igen er masser af kød i kølediskene senest i næste uge.
Efterskoleelever tog på plejehjem for at lære om fremtidens teknologi
kopieret!
En gruppe efterskoleelever lagde onsdag vejen forbi Svanehøj Plejehjem i Kerteminde for at blive klogere på velfærdsteknologi i praksis.
- Det handler om at få sat deres viden i spil, så det ikke bare bliver noget, der foregår i en bog, siger efterskolelærer Michael Larsen.
Eleverne fra Kerteminde Efterskoles teknologilinje lærte blandt andet om brugen af robotdukker, der anvendes til borgere med demens.
- Jeg er glad for at komme ud af huset og se, hvordan teknologien er aktuelt, og hvordan den kan bruges hos den ældre befolkning og ikke kun de yngre, siger efterskoleelev Nanna Fredslund Breinholt.
Hjælper undertrykte kvinder - nu får de millionbeløb
kopieret!
"Søstre mod vold og kontrol" får forlænget deres tilskud fra staten på 1,7 millioner kroner om året til og med 2028, har regeringen besluttet torsdag. Tilskuddet udløb oprindeligt ved udgangen af 2024.
Organisationen kæmper for ikke-vestlige kvinders ret til at leve et frit og selvstændigt liv uden negativ social kontrol og vold.
At organisationens fremtid nu er sikret glæder folketingsmedlem og retsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg (S).
- Jeg har selv mødtes med "Søstre mod vold og kontrol" flere gange, og jeg er rigtig glad for, at vi nu sikrer, at de kan fortsætte deres vigtige arbejde med at hjælpe unge kvinder med ikke-vestlige baggrund, der er udsat for negativ social kontrol, siger han til TV 2 Fyn.
Falske anklager
Kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver udsat for social kontrol, står ofte alene, da det som regel er kvindernes familier, der udøver den sociale kontrol.
- “Søstre mod vold og kontrol” er en vigtig organisation, der kan være med til at gribe de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver ofre for negativ social kontrol, så de ikke står helt alene, siger Bjørn Brandenborg.
- Jeg har selv besøgt organisationen og talt med flere af de kvinder, som de hjælper, og der er ingen tvivl om, at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde, lyder det videre.
Tilbage i 2022 blev foreningen pure frikendt i en advokatundersøgelse for alle anklager og beskyldninger om, at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer, begår dokumentfalsk og har berøringsangst overfor kvinder af muslimsk oprindelse.
Anklagerne florede mestendels på Facebook, men en uvildig advokatundersøgelse fra Horten, som var politisk bestilt, manede dem til jorden.
T-shirts til 25 kroner - nu åbner tøjbutik med "uhørt lave priser"
kopieret!
Den svenske tøjgigant Lager 157 åbner snart en butik i Rosengårdcentret med tøj til “uhørt lave priser”. Det skriver MigOgOdense på baggrund af en pressemeddelelse.
Tøjvirksomheden tilbyder blandt andet t-shirts til mænd til 25 kroner, jeans til kvinder til 160 kroner og skijakker til børn til 300 kroner.
Lager 157 har mere end 80 butikker i Norden og Tyskland. Det bliver kædens sjette butik i Danmark, eftersom kæden lige nu har fire butikker i Jylland og en på Sjælland.
I december skrev Lager 157 på virksomhedens LinkedIn-profil, at den ville åbne en 2.145 kvadratmeter stor butik i Odense. Der var det dog ikke nærmere specificeret, hvor den nye butik skal ligge.
Butikken åbner 27. februar.
Advarer om "meget glatte veje"
kopieret!
Bilister på Fyn bør være opmærksomme på glatte vejbaner.
Ifølge TV 2 Vejret er temperaturerne i vejbanerne nemlig under frysepunktet, hvilket kombinereret med den megen regn, som er faldet på det seneste, ikke er den bedste kombination.
- Det kan føre til meget glatte veje, skriver TV 2 Vejret.
Det kan være svært at se det glatte føre, når vandet på vejbanerne er frosset til. Der er især tale om vejbaner på det vestlige Fyn.
Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland siger til TV 2 Fyn, at bilister bør køre efter forholdene.
Nye fotovogne forvirrer - går efter bestemte trafikanter
kopieret!
Sund & Bælt har fået nye fotovogne, som registrerer kilometerbaseret vejafgift på lastbiler.
Fotovognene er taget i brug, efter at en ny afgift er trådt i kraft. Den skal bidrage til den grønne omstilling af den danske vejtransport.
Men de nye vogne skaber lidt forvirring blandt bilister. Blandt andet var der i en lokal facebookgruppe undren, da en af vognene holdt ved Svendborgmotorvejen omkring Kværndrup.
Men det er altså ikke vogne, som bilister skal frygte, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef i Sund & Bælt:
- De kan godt forveksles med fotovogne, men de er kun rettet mod lastbiler over 12 ton. Bilerne indgår i kontrollen af vejafgifter for lastbiler, der blev indført 1. januar.
OB mister stortalent - forhandler med flere udenlandske klubber
kopieret!
Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.
Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger sandsynligt, at en aftale falder på plads i januar. Hvis ikke et salg lykkes, kan Slotsager forlade klubben transferfrit til sommer.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger forhandler Tobias Slotsager med flere udenlandske klubber i disse uger. Blandt andet er et skifte til en engelsk klub i spil. Der er desuden stor interesse for Slotsager fra klubber fra Holland, Belgien, Portugal og Spanien.
Ledelse siger ja
Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.
Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.
Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.
I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.
Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her