Plejefar: Uanmeldte besøg hjælper også plejefamilier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anders Lundgaard har som plejeforælder ikke haft uanmeldte besøg fra kommunen. Han mener, at besøgene ville hjælpe både plejebarnet og plejeforældrene.
De fynske kommuner kan ikke dokumentere ét eneste uanmeldt tilsyn hos deres plejefamilier i mere end tre år.
Kommunerne er i modsætning til Socialtilsynet undtaget for at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne, og det er et problem – også for plejefamilierne, mener Anders Lundgaard, der var plejefar for et treårigt barn, indtil drengen blev fjernet og givet tilbage til sine biologiske forældre.
- Dybest set ser jeg det som en sikkerhed for en plejefamilie og ikke mindst for et plejebarn. Det er sådan set det allervigtigste, siger Anders Lundgaard.
Kommunale plejefamilier slipper for uanmeldte tilsyn
De fynske kommuner kan ikke dokumentere ét eneste uanmeldt tilsyn hos deres plejefamilier i mere end tre år.
Siden den 1. januar 2014 og frem til i dag er der ingen sagsbehandlere rundt omkring i de fynske kommuner, der uanmeldt har banket på døren hos deres plejefamilier for at se, hvordan de udsatte børn har det.
Det viser en rundspørge, som TV 2/FYN har lavet.
Da den nye lov om tilsyn blev indført i 2014, blev kommunerne nemlig - modsat Socialtilsynet - undtaget for at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne.
Ingen fynske kommuner har lavet uanmeldte tilsyn
TV 2/FYN har bedt om aktindsigt i uanmeldte besøg hos plejefamilierne i Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Middelfart, Nyborg, Odense, Kerteminde og Svendborg.
“Vi kigger på familiens dynamik og struktur. De forhold får vi belyst på en anden måde ved at banke på døren uanmeldt.”
Seks kommuner oplyser, at de ikke har ført uanmeldt tilsyn.
Kerteminde Kommune fortæller, at de ikke fører uanmeldte tilsyn, men at deres plejefamiliekonsulent for perioden den 1. januar 2014 til den 1. januar 2017 er gået på pension, og at de derfor ikke kan afvise, at det er sket.
Odense Kommune oplyser, at uanmeldte tilsyn ikke registreres særskilt. Derfor kan kommunen ikke svare klart på, om der har været foretaget uanmeldte tilsyn.
TV 2/FYN har ad flere omgange bedt Odense Kommune dokumentere bare ét uanmeldt tilsyn. Det har ikke været muligt.
ANTAL PLEJEFAMILIER
- I Danmark er der 7.321 godkendte plejefamilier.
- Af dem er 1.372 godkendt af kommunerne.
- De 1.372 familier er undtaget for uanmeldt tilsyn.
Kommuner er ikke lovmæssigt forpligtet til at føre uanmeldte tilsyn
Uanset om familierne er godkendt af Socialtilsynet eller kommunen, er minimumskravet, at der afholdes to årlige børnesamtaler med de anbragte børn samt en opfølgning på barnets handleplan.
Socialtilsynet fører desuden driftsorienteret tilsyn med deres plejefamilier for at sikre, at de har den fornødne kvalitet. Tilsynet skal foretages mindst en gang årligt, ligesom det skal tilrettelægges med både anmeldte og uanmeldte besøg.
Kommunerne derimod er ikke forpligtet til at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne.
Socialtilsyn: Vi bruger det, når det giver mening.
Socialtilsyn Syd fortæller, at de ved udgangen af 2016 havde ansvaret for 1.423 generelt godkendte plejefamilier.
De pågældende plejefamilier fik 1.796 gange i løbet af sidste år besøg af tilsynsmedarbejdere fra Socialtilsyn Syd - og 125 af de gange, tilsynsmedarbejderne kom besøg, skete det uanmeldt.
Siden den 1. januar 2014 har tilsynet foretaget 353 uanmeldte besøg hos deres plejefamilier, og Socialtilsyn Syd fortæller til TV 2/FYN, at indsatsen bliver styrket i 2017.
Det giver nemlig mening engang imellem at banke på uden at have ringet i forvejen. Det siger tilsynchef Peter Bjerregaard til TV 2/FYN.
- Hvis vi ønsker at følge op på et interessepunkt fra vores side, eller hvis vi ved, at plejeforældrene har lavet om i hjemmet, så kan vi jo komme forbi og se, hvordan det fungerer for børnene.
- Vi kigger på familiens dynamik og struktur. De forhold får vi belyst på en anden måde ved at banke på døren uanmeldt, siger Peter Bjerregaard.
Nogle kommuner har tidligere foretaget uanmeldte besøg
Der er ikke mange opgørelser over kommunernes tilsynsindsats forud for Barnets Reform, der er en række lovændringer, der trådte i kraft i 2011 og har til formål blandt andet at sikre udsatte børns rettigheder samt at sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen.
Tilbage i 2009 forsøgte Ankestyrelsen at kortlægge de uanmeldte besøg i kommunerne. 36 kommuner svarede, og ud af dem lavede 21 kommuner uanmeldte tilsyn hos deres plejefamilier.
KL-udvalgsformand vil ikke stille op til interview
TV 2 /FYN har forsøgt at få en kommentar til de manglende uanmeldte tilsyn fra formanden for Social- og Sundhedsudvalget under Kommunernes Landsforening, Thomas Adelskov (S), men han har ifølge en pressemedarbejder i KL ikke mulighed for at deltage.
To typer plejefamilier:
Plejefamilier, netværksplejefamilier og aflastningsfamilier, som er godkendt af en konkret kommune. Det er den godkendende kommune, som fører tilsyn med en konkret godkendt plejefamilie.
Generelt godkendte:
Plejefamilier og aflastningsfamilier, som er godkendt af Socialtilsynet. Tilsynet med generelt godkendte plejefamilier varetages af Socialtilsynet.
Derfor er uanmeldte besøg vigtige for plejefamilier
Uanmeldte besøg kan være et vigtigt redskab for en plejefamilie for at kunne vise, at den egner sig til at tage sig af plejebørnene.
- Vi vil gerne sikre os, at tingene er i orden omkring den opgave, vi skal løse, og sikre os, at der aldrig nogensinde er tvivlsspørgsmål i forbindelse med vores indsats, siger Anders Lundgaard.
- Det gælder både de forhold, som plejebarnet skal bo under, men selvfølgelig også det, vi byder ham i det daglige. Det kunne man sagtens spørge ind til og aflæse på et barn, hvis man kom på uanmeldt besøg, forklarer Anders Lundgaard.
Treårig plejesøn tilbage til biologiske forældre
Han og Pernille Lundgaard var plejeforældre for et treårigt barn, de havde taget sig af fra for få timer efter fødslen.
Nordfyns Kommune vurderede dog, at barnet skulle tilbage til sine biologiske forældre, og derfor kritiserede plejeforældrene kommunen. De mente, at sagsbehandlingen i højere grad skulle have taget højde for båndet mellem plejeforældrene og den treårige dreng.
Ifølge Anders Lundgaard har kommunen aldrig været på et uanmeldt besøg hos dem.
Kommuner er ikke lovmæssigt forpligtet til at føre uanmeldte tilsyn
Uanset om familierne er godkendt af Socialtilsynet eller kommunen, er minimumskravet, at der afholdes to årlige børnesamtaler med de anbragte børn samt en opfølgning på barnets handleplan.
Socialtilsynet fører desuden tilsyn med deres plejefamilier for at sikre, at de har den fornødne kvalitet. Tilsynet skal foretages mindst en gang årligt, ligesom det skal tilrettelægges med både anmeldte og uanmeldte besøg.
Plejeforældre rystede: Treårig skal tilbage til biologiske forældre
Man kan ikke uden omkostninger fjerne et treårigt barn fra den familie, som har passet på det fra spæd. Det siger et plejeforældrepar, som mener, at Nordfyns Kommune svigter deres tre-årige plejesøn.
Drengen blev få timer gammel placeret hos plejeforældrene, da Nordfyns Kommune på daværende tidspunkt vurderede, at barnets sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade hos de biologiske forældre.
“Da vi fik ham i armene to timer gammel, sagde socialrådgiverne til os: Det eneste I skal koncéntrere jer om, det er at gå hjem og være hans mor og far, og derfor - i vores hjerter - der er det jo det, vi er.”
Nu knapt tre år senere har kommunen truffet beslutning om, at drengen skal hjem og bo hos de biologiske forældre, som altså ikke kunne få lov at beholde ham, da han blev født.
- Da vi fik ham i armene to timer gammel, sagde socialrådgiverne til os: Det eneste I skal koncéntrere jer om, det er at gå hjem og være hans mor og far, og derfor - i vores hjerter - der er det jo det, vi er, siger plejemor Pernille Lundgaard.
Pernille og Anders Lundgaard erkender, at de biologiske forældres rettigheder bør vægtes højt.
Dog fastholder de, at sagsbehandlingen i langt højere grad bør tage hensyn til det bånd, der er opbygget mellem parret og den nu treårige plejesøn.
- Et lille barn fra fødslen og tre år frem knytter sig jo til dem, der er i mors og fars sted, og det er jo os - og det har han gjort. Han er stærkt knyttet til os. Det giver ikke mening for os, at det skulle være barnets tarv, siger Pernille Lundgaard.
- Så lyt dog til os
Nordfyns Kommune har vurderet, at de biologiske forældres situation er forbedret i en sådan grad, at de nu godt kan varetage omsorgen for deres nu treårige søn.
Plejeforældrene fortæller, at samværet med de biologiske forældre - frem mod Nordfyns Kommunes beslutning om at hjemgive drengen - er intensiveret, ligesom det er begyndt at foregå over flere dage og med kort varsel.
Omvæltningerne har ifølge plejeforældrene påvirket den treårige kraftigt, men selvom de gentagne gange har forsøgt at råbe kommunen op, har deres oplevelse været, at ingen har villet lytte.
- Når man ser og hører og mærker, at der er noget galt her - så lyt dog til os - vi er fagpersoner på barnet. Vi har ikke villet være krakilere, vi har bare villet passe på ham, og vi kan se, at nu går det galt. Det er voldsomt frustrerende at være vidende til og samtidig skulle forsvare over for et barn, siger Anders Lundgaard.
TV 2/FYN har været i kontakt med drengens biologiske mor, som ikke har nogen kommentarer til sagen.
Formand Tine Plougheld fra FBU Syd kommer i TV 2/FYNs studie klokken 17.30. Foreningen giver støtte og rådgivning til forældre/pårørende til anbragte børn og unge.
“- Vi arbejder i alle sager ud fra barnets perspektiv og ud fra, hvad der er bedst for barnet.”
Børne-sagkyndig: Børn lider under afbrudte anbringelser
Klaus Wilmann, der er tidligere formand for Børnerådet og i mange år har arbejdet som chef på anbringelsesområdet i Københavns Kommune mener, at landets kommuner generelt er for dårlige til at varetage børnenes interesser.
Han påpeger, at det netop var en del af Barnets Reform, som trådte i kraft i januar 2011, at man skulle arbejde med øget kontinuitet i anbringelserne af udsatte børn i for eksempel plejefamilier.
- Der bliver ofte sagsbehandlet ud fra en opfattelse af, at de relationer et barn får til en plejefamilie er mindre betydningsfulde og vigtige end de relationer, de har til forældrene, alene fordi de er biologiske. Det mener jeg er en grundlæggende forkert antagelse, siger Klaus Wilmann.
Kan man retfærdiggøre først at tvangsfjerne et barn ved fødslen for tre år senere at beslutte - nej, det gør vi ikke alligevel?
- Nej, det synes jeg ikke. Når man har truffet den beslutning og været så sikker på, at det var det rigtige, så har man også lovgivningen i ryggen, hvis man fastholder, at barnet skal blive der, fordi det har placeret der fra helt lille, siger Klaus Wilmann.
Klaus Wilmann understreger, at han her ikke udtaler sig om den konkrete sag.
Kommune afviser at vægte biologiske forældres rettigheder over barnets tarv
Plejeforældrenes kritik kan man ikke genkende i Nordfyns Kommune.
Lederen af afdelingen for Børn og Familie afviser at kommentere på den konkrete sag, men har følgende kommentar til kommunens sagsbehandling i forhold til anbringelser generelt.
- Vi arbejder i alle sager ud fra barnets perspektiv og ud fra, hvad der er bedst for barnet, siger direktør i afdelingen for Børn og Familie, Henrik Jacobsen, Nordfyns Kommune til TV 2/FYN.
Formand for Børn- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune, Jens Otto Dalhøj (LA), medvirker i et interview om den principielle del af kritikken på TV 2/FYN torsdag aften klokken 19.30.
Sagsforløbet
Forud for fødslen vurderede Nordfyns Kommune at "det ufødte barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade sammen med forældrene."
Få timer efter fødslen blev drengen overdraget til plejeforældrene Pernille og Anders Lundgaard.
De biologiske forældre havde oprindelig en times overvåget samvær hver anden uge.
De seneste uger er samværet intensiveret og frem mod hjemgivelsen, skal drengen overnatte fem dage hos de biologiske forældre ad gangen.
14. maj 2017 bliver den 3-årige dreng endelig hjemgivet til de biologiske forældre.
Kommunerne derimod er ikke forpligtede til at lave uanmeldte besøg hos plejefamilierne. Socialpædagogernes Landsforbund og Børnerådet kræver loven ændret, efter TV 2/FYN har kunnet fortælle, at ingen fynske kommuner kan dokumentere uanmeldte tilsyn med plejefamilier de seneste tre år.
Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke
kopieret!
Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.
Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.
Otte andre passagerer døde.
Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.
På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.
- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.
Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.
Kraftig blæst
Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.
Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.
Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.
I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.
Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.
Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.
I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.
- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.
Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.
Fokus på fastspænding af gods
Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.
- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.
Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.
Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften
kopieret!
Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.
Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.
- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.
Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.
Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol
kopieret!
Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.
Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.
Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie
kopieret!
I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.
Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.
Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.
Flere konkurser bag sig
Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.
Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”
Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.
På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”
Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.
I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.
Odense Håndbold buldrer videre
kopieret!
Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.
København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.
Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.
EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.
Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark
kopieret!
En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.
Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.
- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.
Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.
I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.
Er video en advarsel?
Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.
Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.
- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.
Men hans skæbne er uvis.
Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.
Antal syrere på Fyn og øerne
Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.
Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.
Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.
- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.
Ekspert: - Ustabilt og usikkert
Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.
Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.
Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.
- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.
Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.
- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.
Asylsager sat i bero
Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.
Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.
Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.
Hvem vurderer situationen?
Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.
Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen
Kilder: us.dk, fln.dk
Vækker debat på Christiansborg
Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.
Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.
Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.
- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.
Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.
- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her