58-årig anholdt i stor politiaktion: Læs eller genlæs livebloggen

En større politiaktion foregår lige nu på Langeland. En mand er anholdt efter næsten syv timer.

Fyns Politi har siden mandag morgen været massivt til stede på havnen i Lohals på Langeland. En evakuering er i løbet af formiddagen også sat i værk.

Politiet var til stede med et tocifret antal politifolk, brandvæsen, sundhedspersonale og forsvarets ammunitionsryddere.

Kort før 13.30 anholdt Fyns Politi en 58-årig mand, som politiet løbende var i kontakt med på en telefonforbindelse. Manden opholdt sig på en båd.

TV 2 Fyn har talt med kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi, Sunniva Pedersen-Reng, som ikke kan oplyse andet, end at det drejer sig om en anmeldelse der muligvis omhandler sprængstoffer.

Mandag eftermiddag har politiet ophævet afspærringerne på havnen. 15.30 holdes der pressemøde, hvor politiet vil uddybe dagens begivenheder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiaktion i Lohals

liveblog

Oversigt

    Oversigt