Beskyldte Venstre for skræmmekampagne med udrejsecenter – nu er det virkelighed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre påstod kort før valget for to år siden, at Socialdemokratiet ønskede at placere et udrejsecenter på Langeland. Skræmmekampagne, sagde Bjørn Brandenborg. Nu er centeret virkelighed.
Socialdemokraten Bjørn Brandenborg beskyldte dagen før folketingsvalget i 2019 Venstre for at føre en skræmmekampagne, fordi Venstre i annoncer på Facebook skrev, at hvis rød blok fik magten efter valget, ville de placere et udrejsecenter på Langeland.
- Hvor er det vildt og under lavmålet, at Venstre prøver at skabe bekymring med falske skræmmekampagner dagen før valget!
- Det har absolut ikke noget på sig, at en S-regering vil oprette et udrejsecenter for kriminelle på Langeland, skrev Bjørn Brandenborg på sin facebookside den 4. juni 2019, altså dagen før valget grundlovsdag.
Og nu, knap to år senere, er ”skræmmekampagnen” blevet til virkelighed. Vedtaget af en socialdemokratisk regering.
For onsdag formiddag fortalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde, at regeringen vil placere et nyt udrejsecenter på Langeland.
Det nye asylcenter kommer til at ligge på det tidligere asylcenter Holmegaard ved Bagenkop på det sydlige Langeland – præcis hvor Venstre for to år siden påstod, at det ville blive placeret.
Utryg Brandenborg har ikke lukket et øje i nat:
- Udrejsecenter er en bitter pille at sluge
Socialdemokraten Bjørn Brandenborg, der er valgt på Sydfyn, er ramt over nyheden om, at det nye udrejsecenter skal placeres på Holmegaard på Sydlangeland.
- Det gør ondt, når éns eget parti træffer en beslutning, som jeg på ingen måde er enig i.
Sådan skriver det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, der kommer fra Svendborg og bor i Rudkøbing, på Facebook i en kommentar til nyheden om, at det nye udrejsecenter skal placeres på Holmegaard på Sydlangeland.
I opslaget skriver Bjørn Brandenborg blandt andet, at han intet varsel havde fået om placeringen af udrejsecentret, før han tirsdag aften blev ringet op af udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S).
- Det var en svær pille at sluge, og jeg har ikke lukket et øje i nat.
- Vi er mere end 12.000 mennesker, der kalder Langeland for vores hjem. Vi mærker alle sammen den følelse af utryghed, som følger med denne nyhed. Det gør jeg også, skriver det fynske folketingsmedlem.
Handler om tryghed
Han lover i opslaget langelænderne at kæmpe for, at det kommende udrejsecenter ikke kommer til at gå udover trygheden på øen.
- Først og fremmest vil jeg kæmpe for at få de her mennesker ud af Danmark. De har ikke ret til at opholde sig her, og derfor skal de ikke være her. De skal rejse hjem.
Fakta om planerne for Holmegaard
- Regeringen har købt Holmegaard for 13,5 millioner kroner
- Udrejsecenter Holmegaard forventes at være endeligt etableret og i fuld drift i andet kvartal 2022
- Det ville have kostet mere end en million kroner om året at have en udlænding indkvarteret på Lindholm. Det er mere end dobbelt så meget, som indkvartering af en udlænding forventes at koste på Holmegaard
- Det vil være kriminalforsorgen, der på vegne af udlændingemyndighederne driver centeret
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
- Dernæst vil jeg knokle dag og nat for, at vi kan få de ressourcer i form af politi og personale, som der skal til for, at vi langelændere fortsat kan føle os trygge, skriver Bjørn Brandenborg.
Det nye center, der åbner om et år i det tidligere asylcenter Holmegaard ved Bagenkop, skal huse 130 kriminelle udvisningsdømte, mens afviste asylansøgere og børnefamilier skal blive boende på det nuværende udrejsecenter Kærshovedgård, som ligger ved Ikast i Midtjylland.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Bjørn Brandenborg, men han vil ikke udtale sig yderligere før senere på dagen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Bjørn Brandenborg om opslaget og beskyldningerne om falske skræmmekampagner, men det har ikke været muligt.
Bjørn Brandenborg vil i stedet udtale sig om udrejsecenteret i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse klokken 19.30.
På Facebook skriver han, at placeringen af udrejsecenteret er ”en bitter pille at sluge”.
- Det gør ondt, når éns eget parti træffer en beslutning, som jeg på ingen måde er enig i, skriver Brandenborg, som til dagligt bor i Rudkøbing.
En møgsag
Det to år gamle opslag, hvor Bjørn Brandenborg blandt andet kaldte Venstres påstand om udrejsecenteret for ”uden hold i virkeligheden”, er ikke just en god historie for den sydfynske politiker.
Det vurderer TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
- Det er en virkelig politisk møgsag for Bjørn Brandenborg, som om nogen har ført sig frem som langelændernes talerør på Christiansborg, siger Jesper Buch.
Han understreger, at det kun gør sagen værre, at det kommer kort tid efter, at transportministeren har skudt planerne om en ny færgehavn i Langelandsbæltet til jorden.
- Brandenborgs politiske modstandere vil bruge det her til at rive ham i næsen, at han åbenbart ikke har den store indflydelse på Christiansborg, siger Jesper Buch.
Det nye center, der åbner om et år i det tidligere asylcenter Holmegaard ved Bagenkop, skal huse 130 kriminelle udvisningsdømte, mens afviste asylansøgere og børnefamilier skal blive boende på det nuværende udrejsecenter Kærshovedgård, som ligger ved Ikast i Midtjylland.
Bonnesen: - Overhovedet ikke en skræmmekampagne
At Bjørn Brandenborg dengang kaldte annoncerne for en skræmmekampagne, var ikke helt grebet ud af den blå luft. For annoncen for placeringen af et muligt udrejsecenter på Langeland var ikke den eneste annonce, som Venstre lavede i den sammenhæng.
Ifølge en opgørelse fra dagbladet Information lavede Venstre kort før valget i alt 19 identiske annoncer for placering af udrejsecentre, hvor kun bynavnet var byttet ud fra annonce til annonce. Og ifølge en digital ekspert havde Bjørn Brandenborg en god pointe i at kalde det en skræmmekampagne fra Venstres side.
Over for avisen kalder Astrid Haug, der er digital rådgiver og ekspert i sociale medier, annoncerne for ”en skræmmekampagne i den grovere ende af skalaen”
Alligevel mener Venstres Erling Bonnesen, der ligesom Bjørn Brandenborg er valgt på Fyn, at annoncerne var helt reelle.
- Det vi ser i dag, står i skærende kontrast til, at de under valgkampen sagde, at det aldrig ville komme på tale. Det er et eklatant løftebrud, vi er vidne til over for Langeland og Sydfyn. Det er jo boomerangen, der rammer ham, siger Erling Bonnesen.
I lavede 19 annoncer og ramte forbi 18 gange – er der så ikke noget om det, når Bjørn Brandenborg siger, at det var en skræmmekampagne?
- Det var overhovedet ikke en skræmmekampagne. Vi påpegede problemet og de udfordringer, der allerede var dengang. Socialdemokraterne afviste, og nu er det skræmmende virkelighed, siger Erling Bonnesen.
Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten
kopieret!
Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.
På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.
- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.
Hans elever er enige.
- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Fynboer knipser unikke billeder i stormvejr
kopieret!
Et stormvejr kan meget andet end at bekræfte os i, at januar er våd, kold og rå.
Selvom stormen Floriane fortsat suser rundt om ørerne på os i svingende styrke, har flere fynboer trodset blæsten og bevæget sig udenfor.
Det er der kommet helt unikke billeder ud af, der kan huske os på alt det fine, januar og stormvejr også er.
Floriane forventes at aftage i løbet af onsdag eftermiddag.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Brian Bøgh Knudsen fangede denne skyformation over Middelfart den 7. januar.
Solnedgang i Rudkøbing 7. januar.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Månen fotograferet af Henning Bisgaard den 7. januar.
Badebroen står blottet i Dyreborg, hvor vinden har fået vandet til at trække sig tilbage.
Skyformation over Nørre Aaby. Linette Elisabeth Rosenkilde skriver, at de dramatiske skyer havde heftige byger med sig.
Lavvande ved Thurø Dæmningen 7. januar.
Politi advarer om 'skruppelløse' svindlere - viser billede af gerningsmand
kopieret!
Fem mænd og kvinder fra Faaborg er blevet svindlet af gerningspersoner, Fyns Politi kalder 'skruppelløse'.
De seneste dage har politiet fået anmeldelser om fire svindelsager og to forsøg, hvor ældre borgere er blevet snydt til at udlevere hævekort eller kreditkort, som så kort efter er misbrugt i hæveautomater.
Derfor advarer politiet nu mod svindlerne. Samtidig beder det om hjælp til at identificere gerningspersonerne.
- Vi beder borgerne i Faaborg-området passe på deres penge, og vi håber, ved at være hurtigt ude med den her advarsel, at vi kan forhindre at yderligere borgere bliver snydt i den her omgang, siger politikommissær Finn Wegner Petersen i en pressemeddelelse.
“Det er fra banken”
Ved alle tilfældene har gerningspersonerne brugt den samme fremgangsmåde.
En person ringer op og udgiver sig for at være fra banken. Herefter sendes et bud, som i virkeligheden er en anden gerningsperson til at afhente forurettedes kreditkort, som så efterfølgende misbruges i nærliggende kontantautomat.
- Det man skal, hvis man bliver forsøgt svindlet er, ikke at lade sig presse og i stedet smække røret på. Man kan efterfølgende tage kontakt til ens egen bank eller et familiemedlem, hvis man har brug for at blive betrygget i, at man har gjort det rigtige, siger Finn Wegner Petersen.
Ofrene, der enten har fået franarret eller forsøgt franarret deres kreditkort, er i alderen 55-94 år.
Fyns Politi offentliggør billeder af én af de formodede gerningsmænd, der hæver penge i en hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar. Har man oplysninger, der kan være relevante, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Ærøfærgerne aflyser flere afgange onsdag morgen. Aflysningerne skyldes kraftig vind.
Den første aflyste færge skulle have sejlet fra Søby til Fynshav klokken 06.00, mens den anden skulle være sejlet fra Fynshav til Søby klokken 07.10.
Selskabet melder ikke om aflysninger på ruten mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Kraftig blæst påvirker flere broer - her frarådes vindfølsomme køretøjer
kopieret!
Flere broer til og fra Fyn påvirkes af stormen Floriane, der onsdag fortsat suser over landet.
På Ny Lillebæltsbro advares der mod kraftig blæst i begge retninger, mens vindfølsomme køretøjer helt frarådes at passere Svendborgsundbroen.
Der er for nuværende ingen restriktioner på Storebæltsbroen.
Floriane forventes at aftage i løbet af eftermiddagen, og da regner man også med, at trafikken på broerne igen kører som normalt.