For et halvt år siden udkom hendes bog "Ærø Manifestet".

Lige siden har det været svært at komme udenom forfatteren Maj My Humaidan, så snart  talen falder på at stå af hamsterhjulet, arbejde mindre og få mere tid til familien.

Fredag i sidste uge var hun således i en intens tv-debat med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Det møde vender vi tilbage til. 

TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på forholdet mellem arbejds- og familieliv. I en Megafon-måling foretaget for TV 2 Fyn svarer mere end hver tredje, at de synes, de arbejder for meget. Kun syv procent svarer, at de gerne vil arbejde mere. 

- Min bog har på kort tid skabt debat som ringe i vandet, ligesom jeg håbede at den ville, siger Maj My Humaidan, da TV 2 Fyn møder hende en oktoberdag i familiens hus ude på landet mellem Ærøskøbing og Søby.

Den 41-årige forfatter, journalist og blogger mener, at "Ærø Manifestet" er en del af en ny bevægelse:

- Der er hos mange danskere en tiltagende fornemmelse af, at der noget der ikke stemmer overens med den måde, vi har indrettet vores samfund på. Og også den måde, som vores politikere italesætter vores udfordringer og vores nødvendigheder på. Det er ligesom kørt af sporet, siger Mai My Humaidan.

Tid er vores vigtigste resource 

På hendes blog, på Facebook og på Instagram har hendes følgere gennem årene kunnet læse om hendes tanker og oplevelser, siden hun i 2015 sammen med sin mand og fire børn valgte at sætte tempoet ned og bosætte sig på Ærø.

- Vi valgte at gribe det nu, som vi havde med børnene og som jo aldrig kommer tilbage. Opmærksomhed og tid er vores vigtigste resource og man skal mærke efter, hvad man ønsker at bruge sin tid på, fortæller Maj My Humaidan.

Så hun sagde farvel til bylivet, fuldtidsjobbet og daginstitutionerne og god dag til en periode med både hjemmepasning og hjemmeskoling.

- Det mente jeg var det bedste. De børn, jeg sender ud i verden har alt andet lige haft en god opvækst, hvor der er nogen, der har taget ansvar.

I dag er hendes dagbogslignende fortællinger i "Ærø Manifestet" blevet en bestseller og kommet i femte oplag.  Du kan se videoen fra TV2 Fyns besøg hos forfatteren nederst i denne artikel. Her læser hun uddrag fra sin bog.

Men Ærø-forfatterens opfordring til at mærke efter og vælge det arbejds- og familieliv, man selv ønsker, har fået flere socialdemokrater op i det røde felt. De kritiserer hende for at ikke at bidrage nok med skattekroner til velfærdssamfundet.

Socialdemokrater tordner mod Ærøforfatteren  

I sin helt nye bog "Arbejdets land" omtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) således Maj My Humaidan og hendes meningsfæller for velfærdssamfundets gratister.  

"De almindelige, pligtopfyldende fynboer må altså nu også bære den dobbelte byrde, det er både at lægge øre til idealisternes evangelium om en mere ophøjet livsform og samtidig skulle arbejde hårdere for at lappe det hul, som velfærdssamfundets gratister efterlader."

Kaare Dybvads Beks betegnelse af Mai My Humaidan resulterede fredag morgen i en ophidset afslutning på en tv-debat mellem de to om danskernes arbejdsmoral. Da debatten i Go' morgen på TV 2 skulle slutte, lød det fra Maj My Humadan:

 - Helt ærligt, hvor er det vildt, det, du skriver om mig. Hvor er det en vild udskamning af et enkelt menneske. Af en borger. Som minister. Er du sinds...

Mere nåede seerne ikke at høre før afslutningsmusik og tekster rullede over skærmen.

Før Kaare Dybvad Bek var det den fynske partikammerat og medlem af folketinget, Bjørn Brandenborg, som blev så provokeret af Maj My Humaidan, at han skrev en kronik i Fyns Amts Avis, hvor han kritiserede hende for at "koble sig selv og sin familie af, samtidig med at hun forventer at resten af samfundet gør det modsatte".  

Den socialdemokratiske bredside mod dem, der ønsker at skrue ned for arbejdet, kommer i forlængelse af statsminister Mette Frederiksens (S) opsang i september om, at "alle der kan arbejde, skal arbejde. Ellers holder velfærdssamfundet ikke."

Men også Mette Frederiksen får svar på tiltale fra Mai My Humaidan: 

- Jeg køber virkelig ikke den der med, at vi ikke arbejder, det vi kan. Fortællingen om at vi alle sammen skal yde maksimalt ud fra en barre, som Mette Frederiksen har sat og som beskriver sig selv som en arbejdshest og nærmest angst for fritid - det tåler de færreste af os trods alt.

Socialdemokraternes kritik af danskere, der vælger at arbejde mindre og dermed bidrager med færre skatteindtægter gør Maj My Humaidan vred.

- Jeg er overbevist om, at der er så mange andre værdier end skattekroner, som vi bidrager med menneskeligt, blandt andet når vi tager vare på vores nærmeste, lyder det fra forfatteren. 

Men har velfærdssamfundet råd til, at man sådan mærker efter, skruer ned for tempoet og tager sig af familien?  

- Har velfærdssamfundet råd til at lade være? Tredive procent af alle danskere beskrives som værende i en tilstand med høj grad af stress. Vores børn og unge har skolevægring, angst  og depressioner. Jeg tror ikke, vi har råd til at fortsætte i det tempo, som vi har nu. 

Bjørn Brandenborg (S) mener ikke at Danmark kan løse hverken trivselskriser eller andre kriser ved at færre bidrager med deres  fulde arbejdskraft. 

-Når man gerne vil arbejde mindre og have bedre tid til at realisere sig selv og til at blogge  eller at være frivillig i en forening eller lave opslag på Instagram, som Mai My gør,  så er man også nødt til at forholde sig til de andre balancer. Hvad  det  betyder for vores velfærdssamfund. Nemlig at der så er nogle andre, der skal løfte byrden, siger Bjørn Brandenborg.

 TV 2 Fyn ville gerne have lavet en debat mellem Ærø-forfatteren og det fynske socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg om konsekvenserne, hvis flere fremover vælger at gå ned i arbejdstid. Men Maj My Humaidan har ikke ønsket møde Bjørn Brandenborg.

I videoen herunder kan du møde forfatteren bag ”Ærø Manifestet”.

Velfærdssamfundet er som et forsikringsselskab. Hvis man holder op med at betale forsikringspræmien – i dette tilfælde skat – står af ræset og lever på en sten, så hænger velfærdssamfundet ikke sammen.

For når man lever på en sten, betaler man ikke så meget i skat, men man bliver ved med at trække på velfærdssamfundets goder: gratis lægehjælp, gratis daginstitutioner, gratis folkeskole, gratis videregående uddannelser, hjemmehjælp, plejehjem og så videre.

Ordene kommer fra nationaløkonom, professor og tidligere vismand Nina Smith, der har hobbylandbrug, opdraget fire børn og et fuldtidsjob på Aarhus Universitet ved siden af.

TV 2 Fyn har besøgt hende på hendes lille husmandssted i Kastrup på Djursland, og den 68-årige professor, der er født i Ølsted ved Brobyværk på Fyn, lægger ikke skjul på, at hun holder af velfærdssamfundet.

- Jeg har 1000 gange haft lyst til at stå af ræset, passe får, strikke uldsokker og lave hjemmebag, men når det kom til stykket, har jeg valgt det fra. Jeg vil tilstå, mine børn aldrig nogensinde har vundet en fastelavnskonkurrence i at have den fineste udklædning, og der er bagt utrolig meget kage til skolen af pulver – for det var det, børnene kunne finde ud af, men det har de altså ikke taget skade af, siger Nina Smith med et skarpt glimt i øjet og et smil om læben.

Hun erkender dog, at hun i perioder har skruet ned, når der var syge børn og behov for at tilgodese familiens behov.

- Men pointen er, at hvis man der træder meget tidligt ud af arbejdsmarkedet, så kan det godt være ret svært at komme tilbage igen. Nu mangler vi arbejdskraft for øjeblikket, så der er det måske lettere, men man skal tænke over, hvor man gerne vil være, når man så er 40 år eller 50 år, og min egen oplevelse er, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg ikke gik ned i tid. 

- Børn vokser også op, og så kan du måske være en rigtig god sparringspartner, når de skal vælge uddannelse, karriere og så videre. Det vigtigste er, at de har en god opvækst, men det betyder jo ikke, at man behøver at sidde og lave puslespil eller læse historier højt for dem hele tiden. Det handler jo om at give dem nogle trygge og rare omgivelser. Forskning viser desuden, at børn ikke tager skade af at være i daginstitutioner, bare kvaliteten er god, men man skal selvfølgelig også have nogle forældre, som er nærværende, siger Nina Smith.

Hamsterhjul og statsarbejde

Hun adresserer ofte kvinderne i samtalens løb, og det er der en grund til. Mange kvinder vælger at gå på nedsat tid, og TV 2 Fyns Megafon-undersøgelse, offentliggjort mandag, viser, at det er de unge og kvinderne, der først og fremmest drømmer om et kortere arbejdsliv.

- Der er kommet den dér diskussion om, at man vil "ud af hamsterhjulet" og ikke betale skat til "statsmagten". Og så lyder det jo, som om man altså ligesom gør noget rigtig godt, når man trækker stikket. Men ud fra et samfundsperspektiv, så er det altså ikke ret godt. Der er nogen – især de unge og kvinderne, der glemmer, hvorfor vi opbyggede velfærdssamfundet, siger hun.

Kom fra fattige kår

For Nina Smith personligt har velfærdssamfundet betydet, at hun fik mulighed for at læse videre, blive økonom og siden professor.

- Jeg kommer fra fattige kår, fra et husmandssted med 5 hektar jord og fem børn, hvor min far og mor arbejdede dagen lang. Min mor havde ingen egne indtægter. Det var ikke velset, at piger fik en uddannelse, så jeg måtte forsørge mig selv, da jeg som 16-årig begyndte på Glamsbjerg Gymnasium. Og hvis ikke der havde været et velfærdssamfund, og hvis jeg var født bare 10 år tidligere, så var jeg aldrig endt på universitetet og i en professorstilling. Min egen mor havde slet ikke de vilkår og var i virkeligheden meget bitter over det. 

- Jeg har været meget glad for vores velfærdssamfund. Der er selvfølgelig noget, vi hele tiden bliver nødt til at revurdere. Men jeg vil enormt gerne have, at mine egne børn og mange børnebørn også kunne leve i et samfund, der i hvert fald lignede noget af det, jeg har oplevet, siger Nina Smith, der har været formand for Reformkommissionen og siden medlem af Velfærdskommissionen.

Fremskridt for kvinderne

Hun mener, at velfærdssamfundet har været et fantastisk fremskridt for kvinderne.

- De kom ud på arbejdsmarkedet og lavede i stort omfang det samme, som de havde gjort derhjemme. Man passede de gamle og passede børnene i daginstitutioner. Det fik man løn for og blev økonomisk uafhængige. For mig har der aldrig været tvivl om, at jeg skulle yde min pligt til velfærdsstaten. Det vil jeg gerne, for jeg ved, hvor meget den har betydet for at frisætte kvinderne, at vi fik vores eget økonomi og kunne gå fra manden, hvis man ville skilles, fordi vi havde vores egne indkomster. 

- Børnene kom i daginstitutioner, og hvis det var rigtig dårligt derhjemme, hvis far og mor drak, eller der var alle mulige andre problemer i hjemmet, så det og give børnene en mulighed for at komme i gode daginstitutioner, og fællesskabet kunne på en eller måde løfte den sociale mobilitet, give børnene en bedre fremtid. Det var jo noget af det, der gjorde, at vi byggede en velfærdsstat. Og undersøgelser viser også, at børn klarer sig bedre, når far og mor går på arbejde, siger hun.

Det stigende fokus på at ville ned i arbejdstid er en generel trend i de vesteuropæiske lande.

Moderskabet moderne igen

- Jo rigere vi bliver, når vi har fået mad på bordet, og der er flere biler i garagen, så vil vi have mere af offentlig tryghed og velfærd. Det retter vi mod velfærdsstaten i Danmark, men vi vil også have mere fritid og faktisk endnu mere oven i det. Der er en del forskning, der tyder på, at det især er kvinder, der begynder at dyrke moderskabet i stigende grad. 

- Vi har måske en identitet, vi har undertrykt i mange år, fordi vi var nødt til at gå ud på arbejdsmarkedet for at tjene penge og få det hele til at løbe rundt. Når man så bliver mere velstående, så vender man lidt tilbage til nogle gamle dyder, flytter på landet og så videre. Det passer fint i tråd med de internationale mønstre, og jeg tror ikke, det er en trend, der går over, siger Nina Smith.

Økonomiprofessoren gav bolden op til velfærdsdebatten en måned før statsministeren tog den med på Socialdemokraternes årsmøde i september, men ifølge Nina Smith er debatten af ældre dato. Det er bare først nu, den har ramt den politiske dagsorden.

For økonomiprofessoren handler debatten om, at man skal træffe bevidste valg og på et oplyst grundlag – herunder, at gøre opmærksom på, at individuelle valg har stor betydning for resten af samfundet. Og at reformer af velfærdssamfundet tager tid svarende til at ændre kursen på en supertanker.

- Det har vi set med indførelsen af arbejdsmarkedspensioner, hvor vi desværre ikke fik de dårligst stillede med. I dag ser vi, at danskerne i stigende grad tegner lønforsikringer og sundhedsforsikringer. 2,5 millioner danskere har en sundhedsforsikring, fordi de ikke mener, at kvaliteten i det offentlige er god nok. Og på et tidspunkt kan man godt forestille sig, at de har svært ved at se, hvorfor de både skal betale skat og forsikringspræmie - fordi de ikke kender velfærdskontrakten. Og så er det jo de svageste, og dem uden sundhedsforsikring, der taber. Dem der virkelig får brug for velfærdssamfundet, dem der bliver syge eller har børn, der mistrives, eller alt det andet man kan opleve som menneske, der gør, at du har brug for det velfærdssamfund, vi har opbygget, siger Nina Smith.

Betaling for børnehave og uddannelse

Når der ikke kommer skattekroner nok i velfærdskassen er næste skridt måske at drøfte, om der skal betales for ældrepleje, når man skal med ambulancen eller som man har gjort i Tyskland.

- Der er der ikke en egentlig folkepension. Der er obligatorisk opsparing til hjemmehjælp. Når du bliver gammel, får du ydelser alt efter, hvor meget du har bidraget på arbejdsmarkedet. Men hvad er det for et velfærdssamfund, vi gerne vil have? Vil vi have en mindre offentlig sektor og et mindre skattetryk og så leve med, at vi selv skal betale for vores egen uddannelse, får SU'en sat ned  eller omlagt den til egne individuelle lån, skal vi til selv forsikre os, når vi skal på sygehuset, skal vi have private børnehaver, hvor folk selv må betale. Altså indhold, der minder lidt om det amerikanske velfærdssystem, spørger Nina Smith.

Stor opbakning til velfærdssamfundet

- Mange undersøgelser viser, at der jo egentlig total stor opbakning til velfærdssamfundet, men der er først og fremmest opbakning til at få alle ydelserne fra velfærdssamfundet ikke nødvendigvis opbakning til, hvad det så implicerer med hensyn til ens eget bidrag til velfærdssamfundet. 

TV 2 Fyns undersøgelse viser jo, at to tredjedele af de adspurgte ikke mener, de har nogen pligt overfor velfærdssamfundet. Det er jo det, der er det store problem, og det der er nødvendigt at diskutere. Men den debat tilhører danskerne og politikerne. Det er ikke økonomernes bord, siger Nina Smith.