Hun var ministersekretær i Udenrigsministeriet. Han var bartender og barchef på en række finere hoteller og restaurationer i København.
Men så stod parret "af ræset" og slog sig ned et par kilometer øst for landsbyen Snøde på Langeland, og det valg har Fie Myhr og Regin Bennetzen aldrig fortrudt.
Her bor de i dag med deres tre børn på et nedlagt husmandssted, hvor de er i stand til at forsørge sig selv, selv om lønchecken ikke har samme størrelse, som dengang de "sad fast i hamsterhjulet".
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på danskernes arbejdsmoral og lyst og mulighed til at arbejde mere end i dag - noget som regeringen anser som en forudsætning for at velfærdssamfundet består i fremtiden. En Megafon-måling viser blandt andet, at kun syv procent ønsker at arbejde mere end i dag.
- Vi ville skabe en bedre fremtid for os selv og løsne os fra det samfund, som har trællebundet os ind i et system, der gjorde det nødvendigt at arbejde fra morgen til aften hele livet uden mulighed for at trække sig tilbage, siger Regin Bennetzen.
Forfatter satte gang i debat
Parret deler tankegods med forfatteren Mai My Humaidan, som har skrevet en bog om at flytte til en ø og selv undervise sine børn i et forsøg på at gå imod konkurrencestatens dogmer.
Bogen "Ærø Manifestet", som en periode var nummer ét på boghandlernes bestsellerlister, fik for nylig flere socialdemokratiske politikere til at advare mod bogens budskab om at "stå af ræset".
En af var den sydfynske socialdemokrat, Bjørn Brandenborg, som er valgt i Folketinget for Svendborg-Langeland-kredsen.
- Folk, som flytter fra Købenavn til provinsen for at komme ud af hamsterhjulet, har mere fokus på sig selv end samfundet, skrev Brandenborg i et læserbrev og lagde stor afstand til bogen.
Derfor sætter vi fokus på fynboernes arbejdstid
Snæver opfattelse af velfærd
Parret fra Langeland har dog ikke meget til overs for S-politikernes opfattelse af begrebet velfærd.
- Man kan ikke bare sætte os ind i et regneark. Man skaber også værdi, selv om man ikke går på arbejde hver dag fra morgen til aften.
En holdning, der også bakkes op af de adspurgte i Megafonmålingen. Her svarer kun 17 procent, at de føler sig forpligtede over for velfærdssamfundet til at arbejde mere. 62 procent føler ligesom Fie Myhr og Regin Bennetzen ikke nogen forpligtelse.
- Vi har valgt at have vores børn hjemme indtil skolestart. Så de får ro og nærhed til at vokse op som omsorgsfulde og tillidsfulde mennesker i det her præstationssamfund.
- Jeg tænker også, at staten på den lange bane kan spare mange penge på mindre stress, angst og depression, siger Fie Myhr, som er bachelor i folkesundhed og kandidat i forvaltning.
Sælger grøntsager og arbejder på deltid
Da parret flyttede til Langeland i 2019, havde de også en drøm om at skabe en mere bæredygtig tilværelse og være selvforsynende.
- Jeg var interesseret i, hvordan man kunne skabe sig et liv uden gæld til banker, og hvor man kunne dyrke sin egen mad baseret på permakulturen.
- Derfor købte vi et ejendommen her, hvor vi på et par hektar nu driver vores lille grøntsagsvirksomhed "Calendula", som forsyner langelænderne med friske grøntsager hver uge i sommerhalvåret på Lohals Havn eller via grøntsagskasser på abonnement, siger Regin Bennetzen.
Fie Myhr er ansat i et deltidsjob som projektleder på Frivillig Center Langeland.
Indtægterne fra salget af grøntsager og hendes deltidsjob er nok til, at familien kan få økonomien til at hænge sammen.
- Hvis man bor billigt og ikke stifter bankgæld, og i øvrigt tjener pengene, inden man bruger dem, så kan man godt få det til at løbe rundt, siger Regin Bennetzen.
I følge Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) har det stor værdi, når der kommer nye tilflyttere, som Fie og Regi, til øen:
- Jeg vil gerne udfordre den måde, man regner på. Selvfølgelig har det en værdi, når man engagerer sig i lokalsamfundet, og det gør mange af de her familier, fordi de har mere tid og overskud. På Strynø har de en ordning, hvor de ældre henter børnene, hvis far eller mor ikke lige kan nå det. Man må bare anerkende, at mange af de her tilflyttere er med til at holde liv i landdistrikterne og vores ø-samfund, siger borgmesteren.
Kommer der ikke til at mangle penge til velfærd, hvis for mange står af ræset på den måde?
- Nej, det tror jeg ikke på. Jeg kender godt arbejderist-tankegangen om, at vi skal arbejde og betale skat, så der er råd til velfærd. Men velfærd er også lokalsamfund, hvor man er der for hinanden og tager del i civilsamfundet.
Giver liv i landdistrikterne
Fie og Regin er ikke de eneste, som har taget turen fra København til Langeland.
Antallet af tilflyttere fra hovedstaden er fordoblet siden 2013. Det viser en opgørelse som Home har udarbejdet for TV 2 Fyn på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
I 2013 var der i alt 33 personer, som flyttede fra København til Langeland. Sidste år var antallet steget til 63 personer.
Langelands borgmester, Tonni Hansen, er glad for udviklingen og vurderer, at der i stor stil er tale om ressourcestærke personer.
- Det kan være både yngre og ældre mennesker. Fælles for dem er, at de har nogle andre værdier end blot det at stå op og gå på arbejde og så tage hjem igen, siger borgmester Tonni Hansen (SF).
