Derfor kan Strynø blive Årets Ø:
- Man er strynbo, når man flytter sin adresse til Strynø
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvornår er man ægte strynboer? Det var et af de mange ting man kunne få svar på til TV 2 Fyns event fra Strynø, der er nomineret til Årets Ø.
- Hvor mange af jer der er tilstede er ægte strynboer?
Sådan lød et spørgsmål på Facebook under TV 2 Fyn Events livesending fra Strynø i det sydfynske øhav. Og måske dette spørgsmål er nøglen til at forstå samfundet på øen.
Det simpelt spørgsmål, men det kan måske være svært at svare på. For hvornår er man ægte strynbo? Og hvad gør den lille ø så populær, at den er blandt finalisterne til at blive Årets Ø 2022. Det var TV 2 Fyn Event torsdag på øen for at opklare. Arrangementet foregik i Øhavets Smakke- og Naturcenter.
Blandt publikum var der alt fra nytilflyttere, til indfødte strynboer. For Kjeld Tønder Hansen, der sad blandt publikum, var spørgsmålet om ægte strynboer simpelt at svare på.
Strynø i finalen til Årets Ø: 'De ligger lunt i svinget'
Et særligt fællesskab og et hav af foreninger, kan meget vel gøre Strynø til Året Ø 2022.
Tre kilometer lang og to kilometer bred.
Det lyder måske ikke af meget, men trods Stynøs størrelse, er den sydfynske ø blandt de 3 finalister til titlen om Årets Ø 2022.
Mandag fik øen så besøg af bedømmelseskomiteen for Årets Ø.
Særligt fællesskaberne er i fokus hos de 218 beboerne på Strynø.
- Fællesskaberne begynder når man bliver født på Strynø, siger Kirsten Havemann, der er formand for Strynøudvalget.
- Det er svært at definere fællesskab, men for mig er det tillid til hinanden.
Med over 22 formelle og uformelle foreninger, en akutgruppe, en ældrepleje og masser af daglige færgeafgange, er Strynø et sted man kan bo hele livet.
På øen er der desuden vuggestue, dagpleje, skole og daginstitutioner til børn.
- Alle de der ting passer vi rigtig, rigtig meget på, og det er også nogle af de ting, folk spørger efter, når de gerne vil flytte herover, siger Kirsten Havemann.
Nytilflyttere kan få tilknyttet en kontaktfamilie, der følger dem, indtil de er faldet til på øen.
Bedsteforældreordning
Udover de formelle institutioner til børn, har øen en ”bedsteforældreordning” for børnefamilier, som har brug for ekstra hjælp til pasning.
- Så passer vi børnene, hvis ikke forældrene kan nå hjem med færgen eller hvis barnet er sygt, siger Eva Knudsen, der er medlem af bosætningsgruppen på Strynø.
- Vores børn, børnebørn og oldebørn bor lidt langt herfra, så kompenserer vi lidt og øser vores bedsteforældre-kærlighed på nogle af børnene er herovre, Eva Knudsen.
Det særlige fællesskab og de mange initiativer blev vist frem for bedømmelseskomitéen for Årets Ø.
- De ligger da lunt i svinget, siger siger Mette Ravn, der er formand for komiteen for Årets Ø.
- De fastholder, at der bor mennesker, at der kommer nye beboere og børnefamilier hertil. Der er liv her og et fællesskab, tilføjer hun.
En købmand ud over det sædvanlige
På Strynø er købmandens service til de lokale og dem på indkøb, helt i tråd med øens DNA.
Ejeren af Strynø Købmand, Wojtek Zochowski, tilbyder både kaffe og klaverspil for butikkens kunder inden de fragter indkøbene hjem.
- Folk kommer og snakker, og vi drikker kaffe sammen. Jeg kender næsten alle kunder her, siger Wojtek Zochowski.
Flere flytter tilbage til barndomsøen
Mange unge flytter fra Strynø og deres familier for at studere på "fastlandet", men mange flytter tilbage til barndomsøen igen.
- Man kan arbejde her, og derefter kan man også have et seniorliv, få hjemmepleje og føle sig tryg. Du kan være her fra du fødes til du dør og have et meningsfuldt liv, fordi der er fællesskab for hver eneste aldersgruppe, siger Kirsten Havemann.
Det er anden gang at Strynø er blandt finalisterne til titlen om Årets Ø 2022. I år skal konkurrencen afgøres mellem Femø, Fejø og Strynø.
Vinderen af titlen bliver fundet d. 4. april og fejres ved en stor kåringsfest i maj.
TV 2 Fyns eventredaktion holder event på Strynø torsdag den 23. marts, hvor der bliver sat fokus på, hvad øboerne er så glade for ved øen. Læs mere om tilmelding her.
- Hvornår man er strynbo? Det er man i det øjeblik man flytter adresse hertil. Så er man med på øen, så er man med i fællesskabet, forklarede Kjeld Tønder Hansen.
Kjeld har selv boet på Strynø siden 1985. For ham var det de fredelige og rolige omgivelser der gjorde ham til øboer.
- Og det lille samfund, hvor man kender og hjælper hinanden. Og nu bor jeg her med min dejlige kone, det kan ikke blive bedre, forklarede Kjeld Tønder Hansen.
Det samme oplever Kirsten Havemann, der er med i akutgruppen og Strynø-udvalget.
- Det er lidt en identitet, man får, som man er stolt af. Når jeg skriver emails skriver jeg altid hilsen fra Strynø. Jeg ville aldrig skrive hilsen fra Fredericia eller hilsen fra Vejle. Det bliver en del af, den man er.
Nye fællesskaber med tråde til det gamle
På nogle øer kan der være en forståelse af, at man først er øbo efter tre generationer. Men det er ikke tilfældet på Strynø.
Det er ikke en ny opfattelse. Mette Meldgaard oplevede det samme, da hun flyttede i øen for 16 år siden.
- Der sker stor udskiftning på øen, der kommer mange nye mennesker til. Så det er jo nye fællesskaber, man får, selvom tråden er med de gamle. På den måde skifter livet her jo også, fortalte Mette Meldgaard
Det liv, der er på øen i dag indebærer folk, der pendler til arbejde andre steder. Det er meget anderledes, end det landboliv man havde før på øen, ifølge Mette Meldgaard. Men en ting er ikke forandret.
- Glæden ved sit sted, ved fællesskabet, ved at være her, den er der stadigvæk, siger Mette Meldgaard, der selv følte sig som strynbo i dét hun flyttede til øen.
Men der er også en stor respekt for den historie som øen har. Hvert år til påske bliver der fortalt historier fra gamle dage på øen, på skolen i byen. Og så er skolen propfyldt.
- Vi vil allesammen gerne have et indblik i, hvad er det her liv kommet af, fortalte Mette Meldgaard.
Hvis du har lyst til at høre endnu mere om, hvordan livet er på Strynø, kan du se hele TV 2 Fyns event fra øen her.