For dyrt med fibernet: - Vi venter på 5G
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Langelænderne er tøvende med at udnytte bredbåndspulje for at sikre bedre internetdækning. 5G vil overhale fibernet, forudser formand.
Bredbåndspuljen, som skal sikre bedre internetdækning i yderområderne, står til at blive sløjfet af regeringen i et nyt finanslovsforslag. Det overrasker dog ikke Jørgen Jensen, der er formand for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening.
75.000 fynske husstande får frit valg: Energi Fyn dropper Waoo-monopol
Fra 2021 får fynboerne mere at vælge imellem, når de vil have fibernet. Energi Fyn åbner sit fibernet op.
Hvis du er fynbo og har ønsket lynhurtigt internet via Energi Fyns fiberkabler, så har valget indtil nu været meget simpelt:
Du kunne vælge mellem Waoo fibernet eller Waoo fibernet.
Men fra 2021 er det slut, når Energi Fyn åbner for, at andre indholdsleverandører end Waoo 2021 kan leje sig ind på Energi Fyns fibernet.
Det oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
- Kunderne efterspørger flere valgmuligheder på fibernettet. Det skal vi naturligvis lytte til, og da vi samtidig ønsker at få den absolut bedst mulige udnyttelse af det fibernet vi etablerer på Fyn, arbejder vi derfor hen mod en åbning af fibernettet i starten af 2021, siger Carsten Nedergaard Hansen, der er bredbåndsdirektør hos Energi Fyn i pressemeddelelsen.
Med fibernet kan man få internet med en hastighed på op til 1.000 mbit/s i up- og download. Det betyder, at man kan downloade en to timer lang HD-film på 25 sekunder.
Derfor har Waoo haft eneret til at bruger Energi Fyns fibernet
I dag er det kun Waoo, der er ejet af Energi Fyn og en række andre energiselskaber, der kan levere indhold via Energi Fyns fibernet til privatmarkedet. Det skyldes, at Waoo blandt andet er ejet af Energi Fyn.
Kilde: Energi Fyn
Ifølge Energi Fyn har 75.000 fynske husstande i dag adgang til fibernet fra selskabet. Inden årets udgang vil antallet af husstande nå 80.000, spår selskabet.
- Vi har en interesse i, at der kommer så meget trafik og så mange tilbud til vores andelshavere som muligt. Vi forventer, at en åbning af fibernettet vil gøre det mere attraktivt for flere andelshavere. Jo flere indholdsudbydere der er, jo flere tror vi vil blive interesserede i de fordele, som vi kan tilbyde med fiber, forklarer Carsten Nedergaard Hansen.
Fyn er godt dækket ind
Det er langt fra kun Energi Fyns fiberkabler, der kan levere lynhurtigt internet til de fynske hjem. Også Sydfyns Energiforsyning (SEF), nef Fonden i Kerteminde og SE på Ærø er med til at rulle fibernet ud på Fyn og øerne.
Ifølge Energistyrelsens hjemmeside tjekditnet, der samler statistik om internet i Danmark, har en stor anddel af de fynske hjem adgang til fibernet. I 2019 havde 69 procent af boligerne og virksomhederne i Assens adgang til fibernet.
Til sammenligning er det kun 35 procent af virksomhederne og boligerne i Odense, der kan få fibernet.
På Energistyrelsens hjemmeside Tjekditnet.dk kan du få et overblik over, hvilket internet du kan få.
- De store udbydere af mobil trafik begynder at sende 5G-bredbånd meget snart, og det vil erstatte fiber mange steder, ikke mindst på Langeland og i yderområderne, hvor der aldrig nogensinde vil blive gravet fiber ned, fordi det simpelthen er for dyrt, siger Jørgen Jensen til TV 2 Fyn.
Der har de seneste år været afsat 100 millioner kroner i en pulje, der kunne sikre bredbånd i yderområderne - vel at mærke, hvis hus- eller sommerhusejerne selv betaler 4.000 kroner, mens staten giver et tilskud på 28.000 kroner.
“Jeg tror, det mobile 5G-net langsomt vil overhale fiber de steder, hvor der alligevel ikke kommer fiber”
Manglende interesse for fibernet
Det er dog gået lidt sløjt med at få langelænderne til at tage imod tilbuddet, hvor staten betaler størstedelen af omkostningerne.
- Vi mangler en interesse fra borgerne. Der er for mange, der siger, at det ikke interesserer dem. De vil ikke tilkoble sig, fordi det er for dyrt med en egenbetaling på 4.000 kroner, der skal betales, siger Jørgen Jensen.
- Vi har brugt den nuværende bredbåndspulje som motivation over for borgerne og sagt, at de bør tilmelde sig, fordi der måske ikke kommer flere puljer, forklarer han.
Finanslovforslaget fra regeringen skal forhandles i løbet af de næste måneder.
Fakta
Der er forskellige måder, man kan koble sig på internettet på:
Fibernet leveres via lyslederkabler, som leverer hurtigere forbindelser end almindelige bredbånd.
5G-internet er på vej inden for mobile netværk, hvor 4G lige nu er den bedste og mest brugte løsning, der findes.
3G, 4G og snart også 5G er det netværk, der gør, at vi kan gå på internettet, når vi ikke er koblet på en wifi-forbindelse. Det gælder eksempelvis mobiltelefoner.
Bredbånd skal tiltrække nye beboere
Der er dog problemer koblet sammen med manglende bredbånd på Langeland.
- Uden bredbånd er der ingen fremtid, specielt ikke for et sted som Langeland, hvor mange skal arbejde hjemmefra fremover. Det kræver virkelig noget signal og bredbånd, forklarer Jørgen Jensen.
Stor jubel: Langeland får 12,5 millioner kroner til hurtigt internet
Omkring 350 adresser på Langeland kan se frem til hurtigere internet med støtte fra bredbåndspuljen.
Der kommer hurtigere internet til 351 husstande på Langeland i det nye år. Det står klart, efter at fordelingen af bredbåndspuljen 2019 nu er afgjort.
Der blev søgt om i alt 12,5 millioner kroner til Langeland - og i dag kom der besked om, at hele beløbet vil blive bevilget.
- Vi jubler over denne fantastiske julegave, siger formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen.
Pænt over landssnittet
Langeland har modtaget i gennemsnit cirka 34.000 kroner på husstand. Det er pænt over landsgennemsnittet på cirka 28.500 kroner.
Der er søgt om støtte til i alt fem projekter fra Stoense i nord til Bagenkop i syd.
- Her på Sydlangeland har vi modtaget knap 5,1 millioner kroner til 202 adresser. Det er det største projekt i hele Danmark, så vi er rigtig glade, siger Nicki Madsen, som har været tovholder på øens sydligste projekt.
Støtte fra bredbåndspuljen:
* 7 adresser i Bammeskov har modtaget i alt 700.000 kr.
* 49 adresser i Botofte har modtaget i alt 465.700 kr.
* 202 adresser på Sydlangeland har modtaget i alt 5.084.288 kr.
* 43 adresser i Skovsgaard har modtaget i alt 2.956.843 kr.
* 50 adresser i Snøde-Stoense har modtaget i alt 3.240.000 kr.
Nicki Madsen er en af de i alt ca. 20 frivillige, som har brugt en stor del af det forgangne år på at stemme dørklokker for at overtale ejeren af hver enkelt adresse til at få hurtigt internet ind i ejendommen. Det har ikke altid været lige nemt, fordi den gennemsnitlige egenbetaling pr. husstand ligger på ca. 4000 kroner.
- Men dagens meldinger fra Energistyrelsen er virkelig et skulderklap til alle vores frivillige, som har formået at overbevise folk om, at de gør en god investering for få penge, siger Jørgen Jensen og fortsætter:
- For det første stiger huset i værdi den dag det skal sælges, og for det andet kan man spare mange penge på for eksempel en dyr tv-pakke. I Bammeskov var der kun 7 husstande, som kom med i ordningen, og her er tilskuddet på 100.000 kroner pr adresse. Lidt firkantet kan man sige, at man her får hurtig internet samtidig med, at værdien af ens ejendom er steget med 96.000 kroner.
Kampen fortsætter
Langelands Mobil- og Bredbåndsforening har nu fået mod på at fortsætte kampen for at få flere husstande med i bredbåndspuljen for 2020, hvor regeringen har afsat 100 millioner kroner.
- Ordningen blev forlænget her på falderebet af året, og efter næste år kan det være slut. Vi vil indkalde alle borgere på Langeland til et nyt stormøde i Rudkøbing i marts måned, hvor vi vil vurdere og evaluere i håb om, at der er grundlag for at få de sidste husstande med i 2020, siger Jørgen Jensen.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) overvejer, om puljen skal stoppe i sin nuværende form med udgangen af næste år.
- Efterhånden som antallet af tilskudsberettigede adresser falder, må vi teleforligskredsen drøfte, hvordan vi løser den udfordring, der er med de sidste og mere spredte adresser. Andre modeller end bredbåndspuljen kan komme i spil, siger Dan Jørgensen.
Derfor frygter formanden, at manglende bredbånd kan gøre det svært at trække nye beboere til øen.
Bliver overhalet af 5G
Til gengæld vil langelændere, der bor i nærheden af en sendemast, i fremtiden kunne få glæde af det kommende 5G-netværk. Bredbånd kræver derimod, at boligejerne etablerer internet på matriklen.
- Jeg tror, det mobile 5G-net langsomt vil overhale fiber de steder, hvor der alligevel ikke kommer fiber, forudser Jørgen Jensen og henviser til, at potentielle fibernetkunder satser på 5G i stedet for.
I 2019 fik Langeland del i 12,5 millioner kroner i bredbåndspuljen, som betød, at 351 husstande fik hurtigere internet.
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her