28. maj. 2024 kl. 6:00
Privatfoto / Karina Prindsholm Sørensen

Karina har kæmpet mod “planternes Godzilla” i syv år - halvdelen af haven er ødelagt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Planten er så ødelæggende, at du ikke må aflevere den med dit haveaffald på genbrugsstationen. Langelænder har kæmpet i syv år, men den invasive plante bliver ved med at komme igen.

Det kan godt være, den er smuk, men den er også meget ødelæggende.

Det drejer sig om en af verdens værste invasive arter, der de seneste år for alvor har slået sig ned i det sydfynske: japansk pileurt.

- Planten er jo smuk, tænkte jeg de første mange år, indtil jeg blev klar over, hvad det var for en satan, jeg har boende i haven, siger Karina Prindsholm Sørensen fra Illebølle på Langeland.

Læs også: Fynboer advares mod "planternes Godzilla"
Gå tilbage Del
20. maj. 2024 kl. 11:02

Fynboer advares mod "planternes Godzilla"

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

I Svendborg vil man gerne undgå, at en særlig invasiv plante slår sig ned i naturen og byens haver.

Der er tale om japansk pileurt, som kan være ekstremt svær at komme til livs.

Planten, der normalt vokser på siderne af japanske vulkaner, er i stand til at bryde igennem asfalt samt forårsage skade på bygninger. Den har fået tilnavnet "planternes Godzilla" efter filmmonstret.

- Japansk pileurt er utrolig skadelig for vores natur, da den spreder sig hurtigt og danner flere meter høje og meget tætte bestande, hvor intet andet kan trives, skriver Svendborg Kommune.

Planten er så aggressiv, at hvis du opdager den hos din nabo, er det en god idé at få den bekæmpet sammen.

- Da det var værst, og før jeg vidste, hvad det var, der var stænglerne tykkere end en tommelfinger og cirka to en halv meter høje, forklarer hun.

Ødelægger have og truer garage

I syv år har langelænderen kæmpet med plantearten i haven.

Privatfoto / Karina Prindsholm Sørensen
De små, røde skud kan vokse sig flere meter høje, hvis de får lov. Planten kan vokse gennem asfalt og beton.

Den vokser normalt på siderne af japanske vulkaner og er i stand til at bryde igennem asfalt samt forårsage skade på bygninger. Den har fået tilnavnet "planternes Godzilla" efter filmmonstret.

- Det var halvdelen af haven, der var fyldt med de bambuslignende stængler, og vi måtte bruge buskrydder med kraftig skive på for at få dem skåret ned, fortæller Karina Prindsholm Sørensen.

Privatfoto / Karina Prindsholm Sørensen
Da det var værst, var stænglerne tykkere end en tommelfinger og cirka to en halv meter høje. I dag forsøger hun at fjerne planten, så snart den kommer op af jorden.

- Derefter har haven været dækket med presenning, så vi ikke har kunnet bruge den del.

Også ved garagen skal planten bekæmpes, så den ikke ødelægger bygningerne på grunden.

Spredte sig fra bortrejst nabo

Planten er så aggressiv, at hvis du opdager den hos din nabo, er det en god idé at få den bekæmpet sammen.

Det kender Mette Ingeborg Algren Sandbeck alt til. Hun bor lidt uden for Jordløse, og her har Godzilla-planten spredt sig fra nabogrunden ind til hende.

- De dannede nærmest en helt hæk og var omkring to meter høje, siger Mette Ingeborg Algren Sandbeck.

Langeland Kommune
Får planten lov at vokse, bliver stængerne tykke og meget høje (arkivfoto).

Uheldigvis bor naboerne fast i Tyskland og er kun hjemme et par gange om året, så de kan ikke hjælpe med i kampen om at holde den aggressive plante nede.

- Vi slår ned et godt stykke inde på deres grund, men med en grund på 3.800 kvadratmeter har vi ikke tid til også at bekæmpe inde hos dem, siger Mette Ingeborg Algren Sandbeck.

- Det gælder om at klippe dem, så snart de kommer frem igen - og stresse rødderne, så de til sidst giver op og går til, siger hun.

Fik planten med gratis jord

Så sent som i sidste uge bad Svendborg Kommune om hjælp til at få planten bekæmpet, og på Langeland kæmper Karina Prindsholm Sørensen videre.

Langeland Kommune
Japansk pileurt er så aggressiv, at den kan komme op gennem asfalt (arkivfoto).
Langeland Kommune
Japansk pileurt har meget dybe rødder, der kan være op til tre meter dybe. Planten har et forgrenet rodsystem op til syv meter fra planten (arkivfoto).

- Vi sår græs gradvist, når det er kommet ned i tålelig højde. Det er det eneste, vi kan gøre, har vi læst os frem til, siger hun.

Til gengæld ærgrer hun sig over, at hun overhovedet fik den ind i sin have i første omgang.

- Vi fik den, da vi hentede gratis kompostjord på genbrugspladsen og lavede et stort staudebed, siger Karina Prindsholm Sørensen.

Genbrugsstation: Planten skal brændes

Det er derfor forbudt at aflevere japansk pileurt på kommunens genbrugsstationer.

- Hver gang vi har gravet store rødder op, skal det smides i brændbart, siger Karina Prindsholm Sørensen.

- Da det var værst, kørte vi op med fem trailerfulde, og vi fik lov til at tippe det direkte ned, hvor det ryger i tragten til brændbart, fortæller hun.

Så voldsom er japansk pileurt

Japansk pileurt kom til Danmark fra Fjernøsten for 100-150 år siden. Den er i dag udbredt i hele Danmark, hvor den spredes via jordfyld og haveaffald.

Den er meget aggressiv og udkonkurrerer nemt alle andre planter på grunden. Den er også ødelæggende for sommerfugle og andre insekter.

Alle dele af planten kan gro, og en ny plante kan dannes af selv meget små stumper.

Den vokser bedst på lysåbne arealer, men kan også overleve i skygge under træer i hegn.

Stænglerne er tykke, hule og bambusagtige, rigt grenet og ofte rødlige. Bladene er 5-12 centimeter lange, bredt ovale med lige afskåret bladbasis, der sidder spredt på stænglerne. Den får små cremefarvede blomstrer fra august til oktober.

Kilde: Langeland Kommune

Hun håber, at lignende tilfælde kan undgås, hvis folk bliver mere opmærksomme på, hvad de afleverer på genbrugsstationen.

- Jeg er bange for, at mange ikke ved, hvad det er, og derfor ryger det ud i haveaffaldet, når det bliver afleveret på genbrugspladsen.

Kommune: Selv små stykker kan blive til ny plante

Langeland Kommune opfordrer ligeledes berørte haveejere om at indberette fundet af japansk pileurt til kommunen.

- Vokser den på din grund, bør du bekæmpe den. Den er svær at komme til livs, og selv små stykker rod eller stængel kan spire og blive til en ny plante, lyder det fra Langeland Kommune.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/arkiv
Går du i gang at fjerne planten, skal du være opmærksom på, at den har meget dybe rødder, der kan være op til tre meter dybe.

- Det er derfor en dårlig idé at kompostere den. Den må derfor heller ikke smides ud til kompost på genbrugspladsen, hvor du afleverer dit haveaffald. Her skal den afleveres som brændbart affald.

Læs også: Se simpelt trick: Sådan undgår du dødt græs igen i år
Gå tilbage Del
3. jun. 2023 kl. 11:01
Opdateret: 30. maj. 2024 kl. 10:29
Fyn

Se simpelt trick: Sådan undgår du dødt græs igen i år

Sune Jørgensen

Du kan på en simpel måde fange ubuden gæst i din have. Hvis du ikke gør det nu, er det for sent, når dit græs visner senere på sommeren.

Det er nu, du skal gøre brug af et gammelt trick, hvis du vil undgå en ødelagt græsplæne med store huller senere på sommeren.

Sidste sommer fik en del haveejere ødelagt deres græsplæne på grund af en ubuden gæst i haven.

Der er tale om gåsebillen, som lægger æg i starten af juni. Den er derfor meget aktiv i disse dage, især om formiddagen og når solen skinner.

Sætter du en hvid skål med vand på græsplænen, kravler eller flyver billerne op i skålen og drukner. Det er vigtigt, at skålen har en lav kant.

Biolog: Sørg for at haven er fugtig

Der er en helt naturlig årsag til, at det er lige nu, du skal være opmærksom i din egen have.

- De flyver normalt kun de første 14 dage af juni. Aktiviteten er kraftigst i sol og om formiddagen, siger biolog Hans Peter Ravn, der er seniorforsker i zoologi på Københavns Universitet.

Tørken i maj har - ligesom sidste år - givet ideelle forhold for gåsebiller, der ikke lægger æg på våde græsplæner.

- De lægger ikke æg, hvor der er fugtigt. Så hvis man sprinkler plænen i sådanne perioder, slipper man, råder han.

Det kan dog være en dyr og tidskrævende fornøjelse at vande haven i flere uger.

Ødelagte haver med dødt græs

Billen og særligt dens larver ødelægger græsplænen, fordi de lever af græsrødder.

Resultatet var sidste sommer græsplæner med store huller og visne pletter, især omkring Odense, og årsagen var ikke - som nogle troede - den historisk tørre og varme sommer, men larverne under græstæppet.

Du kan dog allerede nu få en indikation af, om gåsebillelarverne igen til sommer vil husere i din have

Sune Jørgensen
Billedet er ikke i sort-hvid. Sådan så græstæppet ud, efter at gåsebillelarverne havde spist græsrødderne i løbet af sensommeren.

Når larverne senere på sommeren dukker op, æder de græsplænen, som rammes af dødt græs og visne pletter, og sker det, er slaget tabt, og der er ikke noget, du kan gøre for at redde græsplænen. Det vil for eksempel være alt for sent at vande.

- Den største skade ses i efteråret, når larverne er store, siger Hans Peter Ravn.

Fuglene gør også skade

Ud over larverne æder græsset, vil din græsplæne også blive ødelagt af fugle, der spiser larverne og derfor hakker i græstæppet. Det resulterer i store huller i græsset.

Privat / Mehran Mardoukhi
Mehran Mardoukhis have i Kirkendrup var blandt de mange ødelagte. Fuglene hakker i jorden, fordi de spiser larverne, der gemmer sig under græstæppet.

- Jeg troede, det var hærværk. Måske nogle unge mennesker, der var kommet forbi og havde lavet sjov i græsset, fortalte haveejer Mehran Mardoukhi sidste efterår.

Gåsebiller har tidligere ødelagt golf- og fodboldbaner. 

Det var ikke kun gåsebiller, der drillede de fynske haveejere sidste sommer. Hundredvis af buksbomhalvmøllarver hærgede en særlig type buske i Iben Jensens have i Odense, der blev så ødelagt, at det fik konsekvenser for fynske genbrugsstationer

Går du i gang at fjerne planten, skal du være opmærksom på, at den har meget dybe rødder, der kan være op til tre meter dybe.

Planten har et forgrenet rodsystem op til syv meter fra planten. Det kan derfor være dyrt og besværligt at bekæmpe den helt.

4. dec. 2024 kl. 22:24

Anne kan blive ene kvinde blandt magtfulde mænd

LYT
Del
Link
kopieret!

Anne Skau Styrishave lever og ånder for noget, som mange ikke vil røre med en ildtang.

Politik er mere eller mindre hendes livsstil, selvom hun også har oplevet de negative sider ved livstilen.

Nu er hun som 27-årig blevet udnævnt som spidskandidat og vender dermed den anden kind til.

Magtfordeling ærgrer

- Det er ærgerligt.

Sådan lyder det fra Odenses nye Susanne Crawley.

Den 27-årige odenseanere Anne Skau Styrishave, der for nyligt overtog posten som spidskandidat for Radikale Venstre fra den mangeårig rådmand for Børne- og ungeforvaltningen Susanne Crawley, der har vinket farvel til politik.

Men det er ikke så meget den nye post, der ærgrer den nye spids.

Det er det faktum, at hun nu kommer til at overtage Susanne Crawleys plads som eneste kvinde i toppolitik i Odense.

Odense Kommune. Grafik: Jeppe Kanstrup

Susanne Crawley har nemlig i den seneste valgperiode været den eneste kvindelige rådmand og eneste kvinde i det magtfulde økonomiudvalg.

- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg synes også, at der tit kan være nogle gode forklaringer på det.

- Der er kvinder, der kan lade sig afskrække af tonen i den offentlige debat, lyder det blandt andet fra den nye radikale spidskandidat.

Og tonen i den offentlige debat kender Anne Skau Styrishave alt til.

Tidligere har hun stillet sig frem og fortalt om alt fra numseklap fra forbipasserende til personer, der har opsøgt hende på hendes personlige adresse.

Det afskrækker dog ikke den nye spidskandidat, der altså nu vender den anden kind til og stiller sig i endnu højere klaskehøjde.

- Det er jo ikke, fordi jeg er ligeglad, men jeg har et politisk projekt, der er værd at kæmpe for og nogle ting, der skal ændres.

Et politisk menneske

Følger Anne Skau Styrishave i sin forgængers fodspor, ser det dog også ud som om, at hun kan få magten til at indfri nogle af ønskerne på den politiske ønskeseddel.

Susanne Crawley sad på sin rådmandspost, fra hun blev valgt ind i Odense byråd i 2013, derfor virker det næsten også usandsynligt, hvis ikke det nye radikale mandat, har reelle chancer for en rådmandspost.

- Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor jeg kan få politisk indflydelse på den politik, der bliver ført. Og det er klart, at som rådmand eller rådkvinde, er det et sted, der er meget indflydelse at hente.

En af mærkesagerne for den 27-årige er klima.

- Det har altid fyldt meget for mig, at miljøet og klimaet har det så dårligt. Og det er klart, at det er en kæmpe del af, hvem jeg er.

Og at klimaet står Anne Skau Styrishave nært er ikke så mærkeligt.

- Jeg er jo så heldig, at jeg har en far som er biolog, så det er klart, at det har fyldt meget i mit liv.

Svante Lyngsie

Den 27-årige spidskandidat kom til Odense som ét-årig og er ellers vokset op med sin mor i Højby, hvorfra hun har passet friskole og senere katedralskolen.

Når det ikke er klima og andre politiske målsætninger, der i dag fylder for den unge fuldtidspolitiker, er det strækketøjet, der optager hende.

- Jeg strikker og vil gerne være kreativ, og så elsker jeg at bruge tid med mine venner.

Politikken er dog ikke bare en overfrække, hun tager af, når hun kommer hjem.

- Det er klart, at jeg er et menneske, der er drevet meget af at ville forandre nogle ting, og det er en stor del af mig.

Hendes politik gennemsyrer derfor også, hvem hun er. Eller omvendt.

En ting er sikkert. Hun er helt igennem et politisk menneske.

4. dec. 2024 kl. 22:15

GOG kommer tilbage på sejrssporet med flot anden halvleg

LYT
Del
Link
kopieret!

Det så egentligt ud til, at GOG onsdag aften skulle lide et nyt liganederlag, men i anden halvleg vendte fynboerne kampen og slog på udebane Bjerringbro/Silkeborg Håndbold med 28-26 i Herreligaen i håndbold.

Jyderne åbnede kampen bedst og førte 16-12 efter en første halvleg, hvor GOG sled med det angrebsspillet.

Det blev der rettet op på efter pausen. Fynboerne spillede langt bedre angrebshåndbold, mens BSH lavede et hav af fejl.

Med sejren kommer GOG, der topper ligaen, tilbage på sporet. Holdet havde inden onsdagens opgør tabt to af de seneste tre ligakampe.

4. dec. 2024 kl. 22:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pas på glatte veje - vejtemperaturer under frysepunktet

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet melder om risiko for glatføre flere steder på Fyn, og det ventes at hele øen bliver omfattet af risikoen i løbet af aftenen.

Luftens temperatur ligger mellem 1 og 3 plusgrader klokken 22, men flere steder - blandt andet i Kerteminde og Faaborg-Midtfyn, meldes der om vejtemperaturer under frysepunktet.

Vinden er aftaget, og skydækket er tyndt over Fyn. Det får temperaturene til at falde yderligere de kommende timer.

Der er derfor risiko for pletvis glatte veje aftenen og natten igennem. Først sidst på torsdag morgen omkring klokken 9 forventes risikoen for glatføre at være helt overstået.

4. dec. 2024 kl. 21:24

Politikere reagerer på egne fejl i sagen om Tinderbox

LYT
Del
Link
kopieret!

Debatten om festivallen Tinderbox er blusset op igen. For alt tyder på, at Odense Kommune ikke har haft styr på områdets lokalplan.

Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, vurderer ikke lokalplanen overhovedet er forenelig med den store festival.

Nu er kommunen dog i fuld gang med at lave en ny lokalplan.

4. dec. 2024 kl. 20:32

Dansk økonomi vokser mere end ventet

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen forventer, at den danske økonomi er vokset med tre procent, når nytårsklokken slår. Det skriver TV 2 fremgår af Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres torsdag.

Senest forventede man at landets bruttonationalprodukt ville vokse med 1,9 procent i år.

- Mange ting flasker sig for dansk økonomi for øjeblikket. Det er fortsat medicinalindustrien, der trækker en stor del af læsset, men også andre dele af industrien begynder at vise tænder. Og det glædelige er, at forbruget efter et par sløje år ventes at stige ret pænt til næste år, siger TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

4. dec. 2024 kl. 19:50
Arkiv / TV 2

Bøder for arbejdsulykker har aldrig været større

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdstilsynet har givet det belgiske firma Bio Dynamics et strakspåbud, og firmaet risikerer også en bøde eller en politianmeldelse for ulykken på Flemløse Biogas.

Det fremgår af den aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Arbejdstilsynet.

Sidste år opkrævede Arbejdstilsynet 645 bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen - det højeste antal de seneste fire år. Også bødestørrelserne er steget, nemlig fra 47.000 kroner i 2020 til 61.000 kroner sidste år.

Også antallet af sager, der gik videre til politiet er steget. Fra 112 i 2020 til 162 i 2023.

Loven skærpet

Reglerne for udmåling af bøder for visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen blev ændret med virkning fra 1. januar 2020.

Det skete for at forhøje bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, dels for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller død, og dels i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet oplyser til TV 2 Fyn, at tilsynet nu går i gang med at vurdere, om overtrædelser er så grove, at de kræver en administrativ bøde eller politianmeldelse.

4. dec. 2024 kl. 19:15

Ulykken i Flemløse kaldes en katastrofe, der ikke burde ske

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var ikke styr på de nødvendige foranstaltninger, som skulle beskytte arbejdere på Flemløse Biogasanlæg.

Sådan lyder det i en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.

I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg i Flemløse den 28. november - to dage efter ulykken, hvor tre mistede livet og seks kom alvorligt til skade - blev der udstedt et strakspåbud mod det belgiske firma Bio Dynamics, som stod for betonstøbningen på toppen af siloen.

Og det er netop her, årsagen til ulykken findes, konstaterer Arbejdstilsynet i strakspåbuddet.

Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogasanlæg, vil først udtale sig, når man ved mere om årsagen til kollapset, siger han til TV 2 Fyn.

4. dec. 2024 kl. 18:43
Thomas Larsen-Bjerre

Assens-borgmester besøgte biogasanlæg få uger før dødsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens miljøforvaltningen i Assens kæmpede med at få Flemløse Biogas til at søge en byggetilladelse og lovliggøre flere forhold på anlægget, aflagde Søren Steen Andersen, borgmester i Assens, den 2. september besøg på anlægget.

Det viser dokumenter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

Venstre-borgmesteren havde direktør for Miljø, Land og Kultur, Martin Albertsen, med på virksomhedsbesøget.

Men det var ikke for at skrue tommelskruer på virksomheden eller for at få den til at overholde reglerne.

Besøget, som TV 2 Fyn har søgt aktindsigt i, og som der ikke er taget referat af, skulle udvide Søren Steen Andersens viden om mulighederne for at lave CO2-fangst på anlægget.

Hermed kunne Assens Kommune få hjælp til at nedbringe sit CO2-aftryk.

Det oplyser Søren Steen Andersen til TV 2 Fyn.

Først den 8. oktober, godt en måned senere, lovliggjorde Assens Kommune den ulykkeramte biogas-reaktor, der havde været under opførelse siden marts måned uden byggetilladelse.

Ved samme lejlighed lovliggjorde kommunen også forhold, der vedrørte gyllenedkøling, et pumpehus og varmevekslerhus.

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

I forlængelse af lovliggørelsen af biogasanlægget i Flemløse var embedsmænd fra Assens Kommune på besøg på anlægget den 31. oktober.

Her var ejerne af anlægget repræsenteret ved Jørgen Stougaard, Kurt Brusgaard Poulsen til stede sammen med deres rådgivere fra Nordic Green Engineering.

Ifølge referatet blev det igangværende byggeri af tank og området omkring besigtiget. Der blev efterfølgende gjort status på byggeriet.

Læs også: Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse
Gå tilbage Del
27. nov. 2024 kl. 16:35

Så stort er Flemløse Biogas - i gang med kæmpe udvidelse

Det er ikke noget lille anlæg, der tirsdag blev ramt af en alvorlig ulykke, hvor to personer er omkommet, seks er alvorligt tilskadekomne og én fortsat er savnet.

Ulykken, der fandt sted sent tirsdag eftermiddag, skete på et byggeri af en reaktortank, hvor der ifølge Fyns Politi var i gang med at blive støbt tag. Byggetilladelsen til opførelsen blev givet så sent som 8. oktober i år.

Anlægget har, ifølge virksomhedens hjemmeside, kapacitet til at producere syv millioner kubikmeter gas til naturgasnettet.

Det svarer til opvarmning af 3.500 parcelhuse eller 112 millioner kørt kilometer i personbil, lyder det.

Udvidelsen er en del af planerne for at kunne producere og omsætte endnu mere biogas i fremtiden.

Thomas Larsen-Bjerre

Kæmpe udvidelse

I sidste måned søgte Flemløse Biogas om tilladelse hos Assens Kommune til udvidelse af sit opgraderingsanlæg, så man kan behandle 99 ton biomasse yderligere om dagen.

Det svarer til en udvidelse fra anlæggets nuværende 90.000 ton biomasse til 126.500 ton biomasse om året.

Der forventes produceret cirka 33,6 millioner kubikmeter rågas om året på biogasanlægget, heraf sælges en del rågas, cirka 11 millioner kubikmeter rågas, direkte til en lokal virksomhed.

TV 2

Modstand mod anlægget

Selv om biogasanlægget har været en grøn og økonomisk succeshistorie, har der også været modstand mod projektet.

I november 2021 protesterede en række beboere i Flemløse over udvidelser på anlægget og især den øgede trafik med biomasse til anlægget.

Biogasanlægget fik ved den lejlighed tilladelse til at øge sin kapacitet på 36.200 tons per år til 90.000 tons per år.

Det krævede opførsel af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank. 

Muligheden for CO2-fangst og pyrolyseanlæg blev drøftet, og Flemløse Biogas fremlagde nogle af deres tanker omkring en udvidelse af biogasanlægget

- Assens Kommunes anbefaling var at se på hvilke evt. udviklingsplaner der kan komme på tale, og så i god tid få arbejdet med evt. miljøredegørelse og evt. lokalplan sat i gang, hedder det i referatet.

Lugtgener

Desuden oplyste Flemløse Biogas, at opsætning af telthaller omkring deres dybstrøelse ville blive færdiggjort i februar 2025 og tanken klar til ibrugtagning i marts 2025.

Sagen om telthallerne havde kommunen og biogasanlægget også på dagsordenen i april efter klager over lugten fra naboerne og efter, at kommunens oprindelige dispensation var udløbet i juli 2023.

Søren Steen Andersen finder det helt naturligt at søge inspiration og viden, der kan gavne kommunen, og besøget kom i stand efter, at borgmesteren havde set et anlæg i Vrå, hvor man brugter pyrolyse til at fange CO2.

- Vi har en myndighedsafdeling til at påse, at vores virksomheder lever op til myndighedskravene. Det er ikke noget, vi skal blande os i som politikere. Jeg besøger også mange andre virksomheder, siger Søren Steen Andersen.

4. dec. 2024 kl. 18:05
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Over 1000 husstande uden strøm

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens er over 1000 adresser lige nu uden strøm, ligesom omtrent 500 adresser i Ejby også er mørklagt, oplyser Vores Elnet på forsyningsselskabets hjemmeside.

Årsagen til strømafbrydelsen er et kabelbrud. Det fortæller Vores Elnets døgnvagt til TV 2 Fyn.

Strømafbrydelsen skete klokken 17.46 og teknikere arbejder på at få repareret kablet.

Opdatering 19.20: Strømmen er nu tilbage i de berørte områder.

4. dec. 2024 kl. 17:33

Skole indfører online-onsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

I fem uger skal elever på Langeskov Skole modtage undervisning hjemmefra, gennem en ipad, hver Onsdag.

Det skriver DR, som beretter at forsøget gælder for elever i femte klasse.

Forsøget bakkes op af både skolebestyrelsen, elevrådet og Kerteminde Kommunes unge-byråd. Nogle af elevernes forældre forholder sig dog mere skeptisk, skriver DR.

Skolen gennemførte sidste skoleår et lignende forsøg, hvor to af tre forældre svarede, at de var tilfredse med online-undervisningen.

- Vi vil gerne give vores lærere mulighed for at variere undervisningen. Så for os er online-undervisning blot ét værktøj blandt flere, der kan tages i brug, siger skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Lauridsen, til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her