Må ikke tale, skrive eller mødes med ansatte: Det halve byråd klager over egen borgmester

Politikerne fra tre partier på Langeland langer ud efter borgmesteren, som ifølge dem "begrænser deres muligheder for at have kontakt til de ansatte i kommunen."

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), forsøger at forhindre kommunalbestyrelsesmedlemmer i at udføre deres arbejde. Og kommunens ansatte er blevet ligefrem "bange" for at tale med medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Det står i hvert fald i den klage, Ankestyrelsen har modtaget fra Venstre, Konservative og Radikale Venstre, som sidder på sammenlagt syv ud af 15 pladser i kommunalbestyrelsen.

De tre partier er utilfredse med Tonni Hansen, fordi det på et chefmøde tilbage i januar blev besluttet, hvordan netop kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal henvende sig til embedsværket, administrationen og de ansatte i kommunen. 

Beslutningen lyder, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke må mødes med, skrive eller ringe til afdelings- og institutionsledere eller medarbejdere med spørgsmål om kommunale forhold.

- Vi har indgivet en klage, fordi borgmesteren har fået sin administration til at sende et dekret ud til samtlige ansatte i kommunen. Et dekret, som begrænser vores muligheder for at have kontakt til de ansatte, og det synes vi, er et problem, siger det radikale kommunalbestyrelsesmedlem Søren Ramsing.

Firkantet kommunikation

Grundlæggende mener de, at deres muligheder for adgang til bistand og drøftelser af sager med embedsværket er blevet indskrænket.

En anden afsender på klagen er Jørgen Nielsen, der er konservativt kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Erhvervs-, Kultur- og Turismeudvalget.

- Vi vil gerne have lov til at passe vores arbejde. Vi er ikke alvidende, fordi vi er valgt at borgerne. Vi er valgt til at varetage deres interesser, og nogle gange er vi nødt til at tale med medarbejderne for at kunne varetage deres interesser.

Kritikken går blandt andet på, at kommunikationen er blevet for firkantet, og at kommunens ansatte er blevet bange for at snakke med kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Ønsket blandt afsenderen af klagen er derfor også at få lov til at tale med chefer igen.

Jesper Skovhus fra Venstre på Langeland fortæller om en oplevelse, hvor han havde en snak med en leder på den skole, hans børn går på. Da Jesper Skovhus spurgte, hvad lederens holdning var til den mobilfrie skole, lød svaret, at det ville han gerne tale om, men så skulle han inviteres til et møde igennem centerchefen.

- Sådan har vi aldrig talt før, siger Jesper Skovhus.

- Politiske drillerier, intet andet

Men borgmester Tonni Hansen kan ikke genkende anklagerne fra hans politiske kollegaer.

- Der er ikke nogen, der har lavet en beslutning om, at man ikke må tale med kommunale ansatte. Det er grebet ud af den blå luft. Jeg aner ikke, hvor det kommer fra. 

Borgmesteren kalder tværtimod klagen for drilleri.

- Jeg synes, det er nogle mærkelige politiske drillerier lige op til vigtige økonomiforhandlinger, hvor vi burde bruge vores energi på at sikre, at Langeland Kommune kommer godt økonomisk igennem 2024 og 2025. 

Har I et så dårligt klima lige nu på Langeland? 

- Det er der blevet i den periode. Det har der ikke været tidligere. Det skal jeg beklage, men jeg forsøger at gøre mit til, at det skal ændres. Jeg må desværre sige, at det har været en umulig opgave.

Hvilke konsekvenser for det for det politiske arbejde? 

- Det er vist indlysende, at man ikke ligefrem opbygger et tillidsforhold ved at lave sådan nogle ting her, og det er man fuldt bevidst omkring. Det er de drillerier. Jeg kan ikke se det som andet. 

Gode grunde til det ene og det andet

Spørger man eksperter i offentlig forvaltningsret kan kommunalbestyrelsesmedlemmerne have en pointe, men det kan borgmesteren omvendt også. Ordningen er i hvert fald ikke imod Styrelsesloven, vurderes det. 

- Der kan være gode grunde til at sige, at vi bliver nødt til at have et system til, hvordan kontakten til embedsværket foregår. Men omvendt har kommunalbestyrelsesmedlemmer også et behov og krav på at få hjælp og bistand fra embedsværket, siger lektor ved Institut for Statskundskab ved SDU, Niels Opstrup.

Han har en fornemmelse af, at det foregår på forskellige måder i de enkelte kommuner. Det har Kenneth Kristensen også. Han har været kommunaldirektør i flere kommuner og ved dermed en del om samspillet mellem kommunalpolitikere og embedsværket. 

Han siger, at kontakten til ansatte i kommunerne ofte blot er spilleregler, som nogle gange ikke engang er skrevet ned.

- Der er åbenlyst et demokratisk hensyn i, at hele kommunalbestyrelsen også kan følge med i, hvad man laver i en børnehave eller i et genoptræningscenter, siger Kenneth Kristensen.

- Men omvendt er der også et hensyn i, at der er en daglig drift, og man skal ikke underkende, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne er politiske chefer. Så hvis man kommer ud i en skole, er man ikke blot privatperson. 

Oversigt

    Oversigt