21. maj. 2021 kl. 20:36
Anton Gyde Jensen

Udrejsecenter på Langeland placeres tæt på kvindecenter med voldsofre

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis regeringens planer om at placere et udrejsecenter på Langeland bliver til virkelighed, vil det ligge i nærheden af et krisecenter med kvinder, der har været udsat for vold.


Regeringen har planer om at placere et udrejsecenter på Langeland - i nærheden af et kommende kvindekrisecenter, og det bekymrer ejeren af centret.

Læs også: Hundredvis af langelændere samlet med klart budskab - se ministerens reaktion efter mødet
Gå tilbage Del
20. maj. 2021 kl. 21:46

Hundredvis af langelændere samlet med klart budskab - se ministerens reaktion efter mødet

Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Langelænderne havde et klart budskab med til Mattias Tesfaye, der understreger, at det er nødvendigt med en løsning med et nyt udrejsecenter.


Med 400 langelændere i Humblehallen og endnu flere udenfor var der solidt fremmøde til borgermødet på Langeland.

Her skulle udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) torsdag aften forklare langelænderne, hvorfor det er en god idé, at Langeland skal have et udrejsecenter.

Efter mødet var der stolthed blandt de fremmødte over at kunne samle så mange protester på så kort tid.

- Det vigtigste for mig har været at se en masse langelændere samlet, siger Jesper Skovhus, der er selvstændig på øen.

“Vi havde alle et klart og tydeligt budskab med til Mattias: Vi skal ikke have et udrejsecenter her.”

— Jesper Skovhus

- Vi havde alle et klart og tydeligt budskab med til Mattias: Vi skal ikke have et udrejsecenter her. Vi er en lille ø, som er i gang med at rejse os, fra nogle af de andre klø, vi har oplevet, forklarer han.

“Jeg er minister. Jeg er ikke diktator.”

— Mattias Tesfaye

Det er ikke kun de lokale på Langeland, der er imod regeringens planer om et udrejsecenter på øen.

Blå blok og SF vil have planerne stoppet. Der ligger allerede et udrejsecenter ved Bording i Midtjylland, men regeringens planer går på at flytte 130 udviste, kriminelle asylansøgere til Holmegaard på Langeland i 2022.

Ifølge ministeren vil han dog lytte til protesterne - blandt politikere og de lokale.

- Jeg er minister. Jeg er ikke diktator. Vi lever i et folkestyre. Så hvis der er et flertal, der siger, at det er en utrolig dårlig idé, bliver jeg nødt til at lytte til det. Vi kommer ikke til at tromle hen over Folketinget, siger Mattias Tesfaye til TV 2 Fyn.

Han minder dog om, at der skal findes en løsning.

- Uanset hvor man placerer sådan et udrejsecenter, er det en dårlig beslutning. Jeg vil bare også gerne minde om, at hvis der ikke kommer et nyt udrejsecenter, så betyder det, at borgerne i Midtjylland skal blive ved med at have en ret stor gruppe. Det synes vi ikke er rimeligt, forklarer ministeren.

- Min opgave er at træffe en beslutning, der fungerer for hele Danmark. Lige nu bærer Midtjylland en for stor del af byrden, siger Mattias Tesfaye.

Ministeren har derfor indkaldt partiernes udlændingeordførere til et møde om udrejsecentret på Langeland. Mødet vil finde sted på tirsdag. 

- Da jeg hørte om udrejsecentret, tænkte jeg, at så skulle man måske tænke anderledes med vores krisecenter, for det harmonerer ikke med et udrejsecenter, siger Jens Albrechtsen.

- Det er åbenlyst i min bog, at det ikke hænger sammen. Flygter man fra vold, søger man måske ikke mod et sted, hvor der er så mange voldsdømte kriminelle i nærheden, forklarer han.

Planerne med udrejsecentret går på at flytte 130 udviste, kriminelle asylansøgere til Holmegaard på Langeland.

Udsat for psykisk og fysisk vold

Sker det - trods mange politiske og lokale protester de seneste dage - vil de kunne færdes i samme nærområde som kvinderne fra krisecentret.

Krisecentret er ved at blive etableret på en gammel skole, som er i gang med at blive renoveret. Til efteråret skal centret huse syv kvinder og deres børn, hvis de får brug for en tryg base.

Læs også: Tidligere vagt på Holmegaard:
  • De kan hurtigt overtage Bagenkop
Gå tilbage Del
20. maj. 2021 kl. 20:19

Tidligere vagt på Holmegaard:
  • De kan hurtigt overtage Bagenkop

Fotograf: Alexander Aagaard Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Langelænder har oplevet, at børnefamilier har droppet huskøb efter planen om et udrejsecenter ved Bagenkop.


- Man må sige, at når de lægger udrejsecenteret på sådan en lille ø, som her, hvor Bagenkop har 450 indbyggere, så vil de 130 mennesker lynhurtig kunne overtage sådan et sted.

Det siger Dannie Hansen, og stiller sig dermed op i den lange kø af langelændere, der prostesterer mod regeringens planer om et udrejsecenter på det tidligere asylcenter Holmegaard tæt ved Bagenkop.

Dannie Hansen var vagt på Holmegaard, da det var asylcenter, og han fortæller, at han oplevede grove episoder på asylcenteret. Han er derfor ikke begejstret for, at Holmegaard ifølge regeringens plan skal huse 130 udviste, kriminelle asylansøgere.

- Med 130 sådan et sted, der vil det blive meget, meget grelt og en skidt ting for øen, siger Dannie Hansen.

Han er en af de mange langelændere der er i oprør efter udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaya (S) onsdag formiddag satte adresse på planerne om et nyt udrejsecenter.

Dannie Hansen vil vise sin utilfredshed, når han kører rundt.

Regeringens har på statens vegne købt ejendommen Holmegaard på Gulstavvej et par kilometer øst for Bagenkop, og ikke længere væk fra Langelands største turistattraktion, Langelandsfort, end en gåtur på godt ti minutter.

Da Dannie Hansen var vagt på Holmegaard var der en del interne problemer, fortæller, han, men også problemer med tyverier i byen.

- Dem, der var hårde, de blev som regel flyttet fra Holmegaard, fortæller han og tilføjer:

- Men når vi får nogen, der skal være der, og som egentlig er et stort problem, så kan vi gange det med tusind. Og det vil jeg da nødig se ske her på øen.

Han uddyber sin bekymring og siger, at det kan være tyverier og mulige overfald på borgere.

- Og der er jo temmelig mange ældre mennesker i det område, som jeg vil frygte kunne blive udsat for forskellige overfald og så videre.

Styrkelse af politiet er ikke nok

Fyns Politi meddelte tidligt torsdag, at det skal bruge 67 politiårsværk for at løse opgaven ved et udrejsecenter på Langeland, men Dannie Hansen tror ikke rigtig på, at den bebudede styrkelse af politiets tilstedeværelse kan skabe den nødvendige tryghed.

- Det er jo et argument de kommer med. Jeg har en formodning om, at det ikke er nok med den her saltvandsindsprøjtning, fordi det kræver utrolig mange ressourcer.

Han mener, at selvom der vil være mere politi, så kan skaden være sket inden det når frem.

- De folk har ikke noget at miste, så de er jo lidt ligeglade med det, siger Dannie Hansen.

I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet blandt andet, at regeringen vil "etablere en ordning, hvor private og erhvervsdrivende naboer kan søge støtte til sikkerhedsforanstaltninger".

Men heller ikke det giver Dannie Hansen ro i maven.

- Jeg tror ikke på den, og det er ikke nok i hvert fald, siger han.

Hvad mener du, der skal til?

- Hvis det absolut skal være her, så vil det være så stort et politiopbud, så de ikke kommer ud. Det kan man jo ikke, de er jo ikke spærret inde.

Tilbage til stenalderen

Dannie Hansen nøjes ikke med, at ytre sine holdninger til regeringens plan, men har simpelthen med store bogstaver skrevet "Nej tak" på siderne og fronten af sin bil.

Han håber, at planerne bliver droppet. Specielt fordi Langeland er i knæ i forvejen:

- Der er en masse, masse mennesker i Bagenkop, som har gjort et kæmpe stykke arbejde for turisme, og det er begyndt at gå lidt frem for os, siger Dannie Hansen og nævner blandt andet også stigende huspriser.

- Det vil blive skudt tilbage til stenalderen.

Mange betjente skaber utryghed

Utryghed ved udsigten til et udrejsecenter har også allerede sat sig dybt i Lene Berthelsen. Også selvom der både er tilbud om støtte til sikkerhedsforanstaltninger og styrkelse af politiets tilstedeværelse på øen.

Lene Berthelsen kan ikke bruge det til noget.

- Det, som er den største udfordring for os lige nu, er den kæmpe frygt, udrejsecenteret har givet os. Og selvom der kommer 67 politibetjente til øen, så tror jeg faktisk, det vil skabe en større utryghed, fordi vi ikke er vant til at have betjente her nede på sydøen, siger Lene Berthelsen .

Hun tilføjer, at sydlangelænderne er vant til at leve i et lille, fredeligt samfund.

- Og vi vil blive mindet om hver eneste gang, vi ser en politibetjent på gaden, at der er en grund til, at der er bange for at bo her.

- Jeg har rigtig svært ved at opleve, at der er værdi i, at jeg skal lukkes inde. Jeg bor her, fordi jeg holder af friheden, og at jeg holder af det miljø, hvor man kan færdes uden at skulle kigge sig over skulderen.

Vi har taget vores del af slæbet

Hun mener samtidig, at Langelands har taget deres del, hvad angår flygtninge.

- Vi har haft flygtningecenter to gange, vi har haft et åbent fængsel. Og da vi havde flygtningecenter første gang, der var langelænderne rigtig, rigtig gode til at tage imod de flygtninge, og en helt masse er integreret her på øen.

- Så hvis vi kigger på, at vi er cirka tolv tusind indbyggere, så synes jeg, vi har taget vores del af slæbet.

Børnefamilier dropper Langeland

Lene Berthelsen frygter, at et udrejsecenter vil stoppe udviklingen på Langeland.

- Jeg tror, vi kigger ind i en fremtid, hvor børnefamilier ikke ønsker at flytte til Langeland, og det er ikke noget, jeg rykker lige ud af ærmet, siger hun og fortæller, at hun er i kontakt med en børnefamilie med tre børn og en anden med to børn, som nu har droppet deres planer om, at købe hus i området.

- Jeg mødte to tiårige børn i går, som kom til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe med, at de kunne blive boende på Langeland. Deres forældre havde sagt, at hvis vi fik det udrejsecenter, skulle de flytte herfra.

Regeringens forslag er på vippen 

Først på aftenen torsdag sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på et borgermøde i Humblehallen, at regeringen ikke vil "tromle" et udrejsecenter igennem, hvis et politisk flertal er imod regeringens beslutning.

Og der tegner sig netop et flertal imod et udrejsecenter på Holmegård efter SF få timer inden borgermødet meddelte, at partiet er parat til at støtte et beslutningsforslag om at stoppe placeringen af udrejsecenteret på Langeland.

Forslaget er stillet af blå blok, og med SF's støtte er den socialdemokratiske regering i mindretal.

Inden borgermødet i Humble havde Mattias Tesfaye indkaldt partiernes udlændingeordførere til møde.

- Jeg kan forstå, at flere partier har holdninger til placeringen af et nyt udrejsecenter - jeg vil derfor gerne indkalde til møde om dette i Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Mattias Tesfaye ifølge TV 2 i en mail.

Mødet vil finde sted på tirsdag klokken 19.00.

Kvinderne, der kommer på et krisecenter, har været udsat for psykisk eller fysisk vold, herunder også af seksuel karakter.

Arbejder videre med kvindecenter

Det er uvist, hvad der sker i sagen med udrejsecentret, og derfor kører folkene bag kvindecentret videre med deres planer.

- Vi kører videre med det, vi er startet på. For uanset hvad skal ejendommen istandsættes, siger Jens Albrechtsen.

Regeringen vil diskutere planerne om udrejsecentret på Langeland med partierne i Folketinget i næste uge. 

For 3 timer siden
Tophistorie
Fyn
Alex Syrik
Lige nu

Følg med live fra retten: Amira Smajic kalder det en løgn, at hun ikke var ansat i fynsk firma

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

For 1 minutter siden
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu stiger prisen på offentlig transport

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.

Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Konkret betyder det, at teksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.

For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.

Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.

For 49 minutter siden
Alex Syrik

Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.


- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.


Amira erkender

I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.

Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.

Peter Salomon

Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.

Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.

- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.

Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.

Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.

For 2 timer siden
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.


Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.


Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.


- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.


- Stol på mig

Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.

Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.

- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.

De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.

- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.

Ditte Lunde

Elever evakueret efter melding om brand på skole

LYT
Del
Link
kopieret!

Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.

Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.

Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.

Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.

Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.

I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.

Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.

For 5 timer siden
Fyn
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.


Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".


- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.


“Meget alvorligt”

Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.

- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.

Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.

En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.

Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.

Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.

- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.

I dag kl. 6:23
TV 2

"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.


Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.


Erkender bedrageri og dokumentfalsk

I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.

Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet   

Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn

- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.

Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen

Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.

Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.  

Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb

Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.

Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.

- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.

Smajic’ politisamarbejde kan komme frem

Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.

I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.

Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.

Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.

- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.

Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’

Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.  

Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.

I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.

Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.

I dag kl. 6:00
TV 2

Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.


Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.


Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.


Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand


Dom mod revisor

Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.

Læs også: Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Gå tilbage Del
28. jun. 2024 kl. 12:00

Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"

Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.


Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.

Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.

- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.

Om artiklen

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.

- Naturligvis ikke lovligt

Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.

- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.

Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.

Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.

Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.

- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.

Forbundet i mere end tre år

Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.

Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.

Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.

Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.

Erkender lovbrud

Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.

Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.

- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.

Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?

- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.

Annoncerede generationsskifte

Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.

Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.

- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:

- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.

Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.

På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.

Læs også: Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Gå tilbage Del
22. okt. 2024 kl. 20:02

Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække

TV 2

Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.

Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.

Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.

Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:

Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.

Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.

En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.

Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.

Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.

Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.

Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.

Falsk faktura

Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.

Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.

Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.

I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.

Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.

i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.

Skattejurister beholdt selv pengene

Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.

Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.

Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.

I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.

Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Strafferamme på otte års fængsel

Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.

- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.

Kommer Amira Smajic?

To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.

Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.

Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.

Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.

Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.

Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.

Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her