Krudt i røven

Cykelkarrieren, og dermed Jacob Hindsgaul identitet, begyndte, da en klasselærer bemærkede, at den energiske Jacob havde lidt for meget krudt i bagdelen.

Et lokalt cykelløb blev starten på en karriere, der hurtigt accelererede. Som teenager deltog han i løb hver weekend, og i 2019 skrev han kontrakt med det norske tophold Uno-X.

- Jeg var kun 18 år, og tingene kørte bare. På mine bedste dage i 2019 tænkte jeg, at det kunne blive helt vildt. Drømmene var store – Tour de France, verdens største løb, fortæller Jacob Hindsgaul med en blanding af stolthed og vemod.

Han nåede at deltage i legendariske løb som Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race, men på grund af vedvarende problemer med venstre ben blev han i 2023 tvunget til at stoppe karrieren.

Hvem er jeg nu?

At sige farvel til cyklen betød også et farvel til den identitet, Jacob havde bygget op gennem årene.

- Man ser sig selv som cykelrytter. Det har været hele mit liv. Når det pludselig forsvinder, står man tilbage og tænker: Hvem er jeg så?

Ifølge Andreas Küttel, tidligere skihopper og forsker i sportspsykologi, kan ufrivillige karrierestop føre til en dyb krise for mange atleter.

- Unge atleter får ofte fortalt, at hvis de giver 100 procent, vil drømmene gå i opfyldelse. Men når de bliver tvunget til at stoppe, kan de bruge mange år på at spekulere over, hvad de kunne have opnået, forklarer Andreas Küttel.

Jacob er ingen undtagelse. Han beskriver tiden efter sit sidste løb – Tyskland Rundt – som et chok.

- Da jeg stillede til start, vidste jeg godt, at det var sidste gang. Det var ligesom slutningen. Hvad skal jeg så? Hvor skal jeg så hen? Jeg aner ingenting om noget som helst. Er jeg god til noget som helst andet end at køre på cykel? Jeg gik på noget så simpelt som Jobindex for bare at surfe lidt rundt og finde ud af, hvad folk egentlig laver. Hvad er der af muligheder?

Fra cykelsædet til kontorstolen

Efter måneder med søgen fandt Jacob Hindsgaul et holdepunkt i jobbet som leasingkonsulent hos Selected Car Leasing i Middelfart.

Men overgangen fra cykeltræning til kontorarbejde var dog alt andet end nem.

- Der er masser af nye mennesker, og man er træt, når man kommer hjem, og man tænker: shit, det er en lang dag. Altså at møde ind klokken 08.30 og fri klokken 16.30. Jeg har bare været vant til at sove længe og vågne, når jeg vågner. Jeg har aldrig sat et vækkeur i hele mit liv, lyder det fra Jacob Hindsgaul.

Selvom arbejdet har givet Jacob en vis ro, erkender han, at han stadig mangler noget.

- Jeg er glad for mit arbejde, men jeg ved ikke om det, jeg er i nu, er det for mig, men man må starte et sted. Jeg drømmer jo om at finde noget, jeg virkelig brænder for at lave igen. Finde min retning og min vej, hvor jeg kan mærke, at det er der, jeg hører til, og det er det her, jeg skal.

At finde sig selv

Jacobs historie er på mange måder universel. Når store drømme brister, og livet tager en uventet drejning, kan det være svært at finde sin plads.

Ifølge sportspsykolog ved Team Danmark Kristoffer Henriksen kan det tage flere år for tidligere atleter at falde til i en ny tilværelse.

- Når man har opnået så meget i en ung alder, vil man ofte spørge sig selv i årevis: Hvad kunne det være blevet til?

For Jacob er det en proces. Et år efter sit karrierestop er han stadig på en rejse mod at finde sig selv uden for cykelsportens verden.

Fælles slagkraft

Troels Bech har været ansat i OB i syv måneder, og han har stadig fokus på at skabe en stærk kultur og et godt fællesskab i klubben. I sidste ende skal det medvirke til, at OB igen er en faktor i Superligaen.

- Vi skal have skabt så fælles en slagkraft, at vi kan række ud efter det, som vi har været forhindret i et stykke tid; nemlig både at spille i Superligaen og klare os godt i Superligaen, siger Troels Bech.

Han glæder sig over, at OB har hentet ekstremt mange point i efterårets kampe i 1. division, men der er stadig er plads til forbedringer.

- Man må bare have respekt for det vanvittige pointsnit. Der er ingen, der burde kunne levere på så højt pointmæssigt niveau, som vi har gjort. Men vi kigger selvfølgelig også ind på, hvordan kan vi nå længere med de underliggende ting. Spillestilen skal blive tydeligere, og selvom det tager tid, skal vi nå længere med det arbejde, siger Troels Bech.

Stærk fysik og vilje

Og hvad betyder det med spillestilen så? Hvad skal kendetegne fremtidens OB. Det arbejder klubben ihærdigt på at tydeliggøre, og Troels Bech har allerede nogle overskrifter.

- Det kunne være åbne kampe med stor fysisk indsats og viljen til at løbe lidt længere end de andre, og helst gerne hurtigere, hvis vores spillere kan. Det handler om glæden over duelspil, og med troen på, at når man løber forgæves længe nok, og ofte nok, så kommer det også til at bære frugt, siger Troels Bech, inden han med et sprogligt billede prøver at beskrive den mentalitet, der skal herske i OB.

- Når der står en dør, så starter man ikke med at lede efter nøglehul og håndtag; så går man bare bragende igennem. Nogle af de karakteristikker skal gerne være synlige i vores spil. Så kan der være nogle kampe, hvor det ikke er muligt, men det at kunne gøre vores udtryk så tydeligt; det er en del af det, vi sigter mod, siger Troels Bech.

OB vil angribe

Han påpeger, at det er trænerstabens opgave at vælge den taktiske formation, og her har cheftræner Søren Krogh udtalt, at han vil foretrække at spille 4-4-2, som man så i flere af efterårets kampe.

Når OB åbner forårssæsonen med en udekamp mod Hillerød 21.februar, er det en ambition for Troels Bech, at holdet skal gå offensivt til værks.

- Vi skal angribe ligaen, og vi skal også kunne angribe den næste liga efterfølgende. Det kan vi jo ikke bare gøre hæmningsløst, men det er en væsentlig ting, og vi skal forsøge at angribe for at opnå fremfor at forsvare, fordi vi er bange for at miste noget. Nu har vi et forspring. Det skal ikke forsvares. Det skal angribes. Jeg håber meget, at den udvikling, der er i vores miljø, også holder til, at vi kan spille med mod og tænke offensivt; ikke kun spillemæssigt, men også i vores tilgang, siger Bech.

Kreativ kriminalitet

I anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, er hun tiltalt for at snyde en forening for 1,2 millioner kroner ved brug af to såkaldte klientkonti.

Desuden har hun tilsyneladende forfalsket talrige dokumenter.

Her finder man eksempelvis et brev fra Socialstyrelsen, en mail fra Pressenævnet og et brev fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi. Dokumenterne mener politiet fremstillet for at skaffe Amira Smajic eller andre personlig vinding.

I tyveriforholdet fremgår det, at “Den Sorte Svane” i 2021 stjal en Audi A5 Sportsback, og i perioden fra 1. maj til 18. juni brugte hun den til at køre rundt på Sjælland.

Anklagerne ved Fyns Politi vil kræve Amira Smajic idømt en fængselsstraf, fremgår det i anklageskriftet.

Hun blev i august 2024 idømt en fængselsstraf for dokumentfalsk og afgivelse af falsk forklaring i Skifteretten.

- Man burde have vidst, at der ville kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.

Bomben har været anskaffet ulovligt, og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.

Efterforskningen fortsætter

Det er Fyns Politis opfattelse, at den afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri.

Det er dog stadig uklart, hvor og hvordan de har købt den ulovlige bombe, siger Morten Ravn.

- Vi skal forsøge at klarlægge, hvor bomben kommer fra, og om der stadig er nogle lignende derude. En del af efterforskningen er også, at vi skal have fyrværkeri-eksperter ind over.

Morten Ravn understreger farligheden af denne type fyrværkeri og kommer med en kraftig opfordring.

- Der er en grund til at det er ulovligt, det er hamrende farligt. Det er kun professionelle, der skal håndtere den slags, siger han.

Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.

- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.