57.032 kroner.

Så mange penge skylder den gennemsnitlige fynbo, der er registreret i RKI. Det viser en opgørelse fra Experian, som selskabet har lavet for TV 2/Fyn. Det er Experian, der driver RKI, som er landets største register over dårlige betalere.

Kan du ikke se kortet over kommunerne, så klik her.

Tallene fra Experian viser, at 4,49 procent af fynboerne i 2018 var registreret i RKI. Ifølge kreditsammenligningstjenesten er der tale om et fald på landsplan i antallet af personer i RKI.

- Udviklingen indikerer, at flere danskere er blevet bedre til at håndtere deres privatøkonomi, forklarer Mette Frølund, der er kundeansvarlig for RKI hos Experian. Hun fortsætter:

- Men en stor del af årsagen til, at vi ser et fald, er også at forhandlere og virksomheder er blevet gode til at kreditvurdere deres kunder, inden de lader dem købe på afbetaling eller oprette lån. På den måde undgår virksomhederne dårlige betalere, og kunderne undgår gældsfælder.

Store kommunale forskelle

Ifølge opgørelsen er det særligt fynboer mellem 31 og 50 år, som Experian har noteret i RKI. Der er dog store forskelle på Fyn,

I Assens Kommune er ni procent af de 21-30 årige registreret i RKI. I Faaborg-Midtfyn Kommune finder man samme tendens. Her drejer det sig om 9,4 procent af gruppen.

I Odense er de unge tilsyneladende bedre til at passe deres gæld. Her er det "kun" fire procent af de 21-30 årige, som er registreret i RKI.

Dykker man ned i tallene er der også store foreskelle på, hvor meget de forskellige fynske aldergrupper skylder. I Svendborg skylder gruppen af personer mellem 81-90 år i snit 240.420 kroner. Til sammenligning ligger det beløb på 2.287 kroner i Nyborg Kommune.

Forklaringen på den store forskel i den aldrende grupper er, at der i Svendborg er ganske få personer som skylder meget, mens beløbet i Nyborg er delt ud på et højere antal personer.

Hvis man er registreret i RKI kan man søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet og KFUM.

I det nordlige Odense bor Rune Duban Grandal sammen med sin kone Sara Tummasardottir og deres to børn på tre og ti år.

For to et halvt år siden købte de deres første elbil. Idéen var Rune Duban Grandals. Sara Tummasardottirs samtykke var til gengæld ikke uden en vis bekymring.

- Jeg tænkte ej, kan vi så køre rigtig langt? Kan vi så komme på bilferie? Hvor lang tid tager det at køre over til familien i København?

I dag har familien to elbiler.

- Jeg kan ikke forestille mig at køre på andet, siger Sara Tummasardottir.

Skøre eller first moovere

Familien købte egentligt den første elbil på grund af dieselskandalen, der afslørede, at blandt andre Volkswagen havde fiflet med deres bilers udledning.

- Det ønskede vi ikke at være en del af. Da vi købte den første var der ligesom to lejre. Der var dem, der syntes vi var seje first moovere, og så var der dem, der bare syntes vi var skøre, siger Rune Duban Grandal.

I dag sparer familien rent faktisk penge på at køre elbil.

- For os kan det i hvert fald godt svare sig. Men det kræver, at man kører nogle kilometer. En dyrere bil, der skal spare pengene hjem på brændstof, det kan kun lade sig gøre, hvis man har et højt kørselsbehov, siger Rune Duban Grandal.

Han pendler hver dag til Fredericia. Og han har regnet ud, at besparelsen på driften løber op i 800-1000 kroner om måneden per elbil.

- Både brændstof - eller strøm, om man vil - er billigere, og så er serviceregningen heller ikke så høj som på en fossil bil, siger Rune Duban Grandal.

Bilejernes organisation, FDM, har også regnet på, hvad der bedst kan betale sig. FDM konkluderer, at elbilen er en kende billigere end fossile biler. 

FDM lægger alle udgifter sammen: Indkøb af bil, udgift til brændstof og vedligehold, lån, forsikring og værditab. Udgangspunktet er desuden, at bilerne, der sammenlignes, kører 20.000 kilometer om året i fem år.

Af regnestykket fremgår det, at elbilen koster 3,02 kroner per kilometer, mens dieselbilen koster 3,14 kroner per kilometer. Benzinbilen er dyrest. Den koster 3,20 øre per kilometer.

El bliver dyrere i 2020

Men fra 1. januar 2020 kan det regnestykke blive vendt på hovedet. For i dag får bilejerne såkaldt afgiftreduktion for den el, de lader på deres biler.

Det betyder, at hver kilowattime til bilen bliver godt en krone billigere end den strøm, man ellers forbruger.

Men ordningen med afgiftrefusion udløber med udgangen af i år. Den fortsætter kun, hvis den genforhandles politisk, og det er der endnu ingen politikere, der har taget initiativ til.

Hvis afgiftrefusionen ikke fortsætter, vil det gøre elbilen til det dyreste alternativ. Derfor er forbrugerøkonom Ilyas Dogru heller ikke tilfreds med, at politikerne endnu ikke har taget stilling til refusionens fremtid.

- Der har i forvejen været en masse utryghed omkring afgifter og beskatning af elbiler. Og nu får vi så utryghed omkring afgiftrefusionen. Det går ud over folks lyst til at køre på el, siger han.

Hos Dansk Elbilalliance er branchechef Lærke Flader heller ikke tilfreds. Hun peger på, at el i forvejen er beskattet hårdere end fossile brændsler.

- Elafgiften er i forvejen tre gange så høj som på diesel og to gange så høj som på benzin. Hvis politikerne virkelig mener, at de vil have en million elbiler på vejene inden 2030, så bliver de nødt til at skabe ro om skatter og afgifter, siger hun.

Tilbage i Odense er Rune Duban Grandal heller ikke tilfreds med udsigten til dyrere strøm:

- Det kan bestemt godt være med til at skabe en usikkerhed. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Rune Duban Grandal.

Alligevel har familien netop investeret i men ny elbil til erstatning for den ene. For selvom det skulle blive en lille smule dyrere at køre på el i fremtiden, så går de ikke tilbage til benzin eller diesel.

- Jeg gider ikke køre andet end el. Det er fantastisk at køre elbil. Det er nemt, siger Sara Tummasardottir.

I et lille rum på anden sal i fogedrettens lokaler sidder Anette Bruun. Kort derfra finder man den afdeling af Retten i Odense, der beskæftiger sig med tvangsauktioner. Etagen lige nedenunder huser skifteretten.

Hver mandag mellem klokken 16 og 18 omdanner Anette Bruun og de andre frivillige gældsrådgivere hos Forbrugerrådet Tænk lokalerne til rådgivningsrum for gældsramte fynboer.

I løbet af 2018 blev det til 148 gældsrådgivninger for Anette Bruun og hendes frivillige kollegaer.

- Det er ærgerligt, at vi har en del unge mennesker, som har så dårlig en økonomi, at de er nødt til låne penge, og at andre folk så skal tjene stort på det, forklarer den frivillige rådgiver, der igennem 44 år har arbejdet med inkasso hos Skat.

I fremtiden kan Anette Brunn og de andre frivillige på anden sal få mindre travlt.

Et nyt lovforslag, der bliver fremsat tirsdag, lægger op til en række ændringer af markedet for forbrugslån. Eksempelvis stiller lovforslaget krav til, at virksomheder skal have en særlig tilladelse, før de kan låne penge ud.

Andet end kun forbedringer

Selv om loven på papiret er i forbrugernes favør, frygter forbrugerombudsmanden, at loven på ét punkt kan føre til en forværring.

- Vi ser en svækkelse af forbrugersikkerheden i, at man undtager forbrugslånsvirksomheder fra en af markedsføringslovens bestemmelser. Det betyder, at vi ikke kan føre tilsyn med, om de overholder markedsføringslovens regler om god skik, forklarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden har tidligere ført og vundet sager mod virksomheder, der laver forbrugs- og kviklån.

- Vi har igennem de seneste par år lagt et betydeligt tilsynsarbejde i at vurdere, om kviklånsselskaber overholder forpligtelsen til at kreditvurdere forbrugerer, siger Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden understreger dog, at kravet om tilladelse til at drive forbrugslånsvirksomhed vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.

Frygter færre retssager

Hos Anette Bruuns moderorganisation, Forbrugerrådet Tænk, er man overvejende godt tilfreds med forslaget.

- Grundlæggende synes vi, at det er godt, der bliver strammet op med tilsynet omkring kvik- og forbrugslånsvirksomheder, forklarer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos organisationen.

Ligesom forbrugerombudsmanden undrer han sig over, at muligheden for at føre tilsyn i henhold til markedsføringsloven som udgangspunkt flyttes til Finanstilsynet.

- Vi ser et problem i, at al tilsyn rykkes over til Finanstilsynet. Vi så gerne, at kontrol i henhold markedsføringsloven bliver ved forbrugombudsmanden, lyder det fra Forbrugerrådets seniorøkonom.

Han tilføjer:

- Vi ser, at der ikke bliver de muligheder for at føre retsager på forbrugernes vegne, som vi ser i dag.

Også brancheorganisationen Dansk Erhverv er lunkne overfor, at forbrugerombudsmanden mister mulighed for kontrol.

I sit høringssvar skriver organisationen: Dansk Erhverv finder det ikke hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden med lovforslaget mister kompetence til at gribe ind over for sager, der hidtil har været omfattet af markedsføringsloven.

Fra 2013 til 2016 havde forbrugerombudsmanden 17 sager vedrørende forbrugslånsvirksomheder.

Brancheorganisation glæder sig over lovforslag

Hos Dansk Kredit Råd (DKR), der er en brancheorganisation for danske kredit- og lånevirksomheder, mener man, at det er positivt, at dets medlemmer ifølge lovforslaget udelukkende skal kontrolleres af Finanstilsynet.

Det fortæller Christina Trauboth, der er talsmand for organisationen.

- Der har ikke været noget problem med at høre under forbrugerombudsmanden, men forbrugerombudsmanden regulerer al markedføring. Det kan være fra en pølsevogn til bankreklamer. Med lovforslaget bliver kompetencerne samlet hos Finanstilsynet, understreger hun og henviser til, at medlemmerne af DKR kun skal forholde sig til én tilsynsmyndighed.

Det er langt fra sikkert, at Anette Bruun og hendes frivillige kolleger i Odense kommer til at opleve nogen effekt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget. Størstedelen af deres rådgivninger fokuserer nemlig på gamle lån, fortæller hun.

- Jeg tror, at mange af dem, vi hjælper, er havnet her, fordi de først har taget et lån. Så har de taget et mere for at betale det. Og så endnu et. Og så kører det der ud af, siger Anette Bruun.

Hvis du har gæld, så kan søge gratis gældrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.