Første fræs: Nu begynder letbane-byggeriet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag skydes arbejdet med Odense Letbane for alvor i gang. Borgmester Anker Boye fræser det allerførste stykke asfalt op på Albanibroen.
Odense Letbane P/S påbegynder for første gang arbejdet ude i byens gader, når borgmester Anker Boye onsdag over middag vil føre fræsemaskinen de første meter.
Det kommer til at ske på Albanibroen over Odense Å, som skal forstærkes. Og det kræver, at den gamle asfalt bliver fjernet.
Allerede 27. april blev flere veje i Odense lukket for gennemkørsel, så arbejdet med at flytte ledningerne på Stadionvej kunne gå i gang. Dette arbejde vil vare frem til december i år, og Albanigade vil være lukket frem til februar næste år.