Handicappede Ina undgår centrum: Hun kan ikke komme rundt på grund af letbanen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Blinde og gangbesværede har svært ved at komme rundt i Odense grundet letbanebyggeriet. Ina Eliasen holder sig helt fra at komme i bymidten.
Udgravninger og vejarbejder, orange afspærringer, utilgængelige opkørsler over kantstene, og veje der skifter ensretning fra uge til uge.
Udfordringer er der for tiden nok af i Odense - særligt hvis man er gangbesværet, handicappet eller blind.
- Der sker ændringer hele tiden grundet letbanebyggeriet, og det besværliggør selvfølgelig måden, vi færdes på, når vi bevæger os rundt.
105-års-fødselsdag: Odenses ældste er ikke fan af letbanen
Fredag fyldte Jens Peter Westergaard 105 år. I sit arbejdsliv var han direktør for Odense Bytrafik, og fødselaren er ikke begejstret for den kommende letbane.
Det er de færreste af os, der fylder 100 år. Endnu færre af os får lov at blive 105 år. Men Jens Peter Westergaard har nået af fejre begge mærkedage, for fredag blev han fejret af familie og venner på sin 105-års-fødselsdag.
Dermed er fødselaren født to måneder inden Første Verdenskrigs udbrud, og med så mange levede år i bagagen er balancen og hørelsen ikke helt, hvad den har været. Men holdningerne er stadig knivskarpe hos den forhenværende direktør for Odense Bytrafik.
Modstander af letbanen
For selvom det efterhånden er 35 år siden, at Jens Peter Westergaard trådte tilbage som direktør for bybusserne i Odense og gik på pension, så følger han stadig meget med i den trafikale udvikling i Odense. Særligt beslutningen om en letbane har han ikke meget tilovers for.
- Da jeg kom til, da nedlagde man sporbanen, fordi de var skinnebundne, og de kom ikke rundt alle mulige steder. Nu laver man så en skinnebunden letbane og brækker hele byen op for at lave den. Der er det, jeg siger, at det havde været bedre med nogle busser. Det kunne sagtens udbygges for en brøkdel af, hvad det koster at lave letbanen. Og så har letbanen jo den ulempe, at man skal brække hele byen op, siger fødselaren.
Man skal blive hurtigt rask
Der er et spørgsmål, som alle, der runder 100 år, må svare på. Hvordan bliver man så gammel? Jens Peter Westergaard har nu kunnet tænke over et svar på det spørgsmål i fem år, og alligevel er hans egen opskrift simpel.
- Jeg har altid været flink til motion. Jeg har cyklet meget, men det vigtigste er, at hver gang man bliver dårlig, skal man sørge for at blive rask igen, siger han.
I dag bor den 105-årige fødselar stadig i egen bolig i Kragsbjerghave, som er et kollektiv af ældreboliger i Odense.
- Jeg får jo min varme mad her, men det kolde og morgenmad det ordner jeg selv. Jeg køber varer gennem en indkøbsforening, og så ordner jeg selv de forskellige ting, siger han.
Selvom Jens Peter Westergaard nu har fejret fødselsdag 105 gange, så blev han alligevel rørt, da venner og familie fredag mødte op for at fejre ham.
- Det er fuldstændig overvældende. Jeg havde slet ikke regnet med noget i den retning her. Jeg har bare gået og hygget mig herude og været meget glad og tilfreds med at være her, siger fødselaren.
- Når vi for eksempel kommer gående et sted, og der pludselig er sket en opgravning, eller der ligger noget på fortovet. En lille ændring er en stor hindring for os i forhold til at færdes, fortæller Keld Verner Nielsen, der er kredsformand i Dansk Blindesamfunds fynske afdeling.
Undgår bymidten
På Odense Kommunes hjemmeside kan man orientere sig om, hvor i byen der er vejarbejde. Her står der blandt andet, at "fodgængere i perioder henvises til modsatte fortov", mens der arbejdes foran Odense Banegård Center - en manøvre, der er til stor gene for blandt andre blinde og gangbesværede.
Lokalformand i Dansk Handicap Forbund Ina Eliasen forsøger derfor helt at holde sig fra Odense Centrum, mens letbanearbejdet står på.
Byggeriet begyndte tilbage i 2015.
- Det er meget vanskeligt at færdes i bymidten i Odense, når man er handicappet. Der er spærret her og der, og det er rigtig træls. Jeg prøver selv at undgå bymidten, så i stedet tager jeg til Rosengårdcentret, fortæller hun.
Det mener også Kurt Kjerrumgaard, medlem af trafik- og tilgængelighedsgruppen i Ældrerådet i Odense Kommune.
- Der er mange steder, hvor vejarbejdet gør det besværligt at komme frem. Hvad enten det er med gangstativ eller med kørestol, er det udfordrende. Især mangler der slisker rigtig mange steder, så man kan passere kantstenene, siger han.
Efter planen skal Odense Letbane køre i efteråret 2021.
- Det bliver værre
Netop det årelange byggeri betyder, at udfordringerne er ekstra store for folk i kørestole, der skal ud på omveje for at komme rundt i byen, og blinde, der ikke kan se, når afspærringer flyttes.
- Det bliver værre på den måde, at ændringerne er store, og byggeriet varer længe, siger kredsformand i Dansk Blindesamfund, Keld Verner Nielsen.
Nu starter anlæg af letbanens spor på Nyborgvej
Letbanearbejdet på Nyborgvej i Odense træder mandag morgen ind i en ny fase.
Mandag starter arbejdet med at anlægge skinner, stationer og tekniske installationer til letbanen på Nyborgvej i det østlige Odense.
Arbejdet starter på strækningen fra Palnatokesvej til Ørbækvej og udvides senere i retning mod Benediktsgade.
I første fase af arbejdet opretholdes dobbeltrettet trafik på hele Nyborgvej for både biler, cyklister og gående.
Hastigheden for biler bliver dog nedsat til 40 kilometer i timen, fordi en del af cykelstierne bliver inddraget til vejbane for at skabe tilstrækkeligt med plads til anlægsarbejdet.
Senere på foråret bliver det nødvendigt at ensrette Nyborgvej fra Palnatokesvej til Ejby Møllevej, i retning ind mod byen, for at skabe den fornødne plads til anlægsarbejdet.
Cyklister og gående vil fortsat kunne passere i begge retninger.
Derfor forsøger Odense Kommune også at hjælpe gangbesværede og blinde så vidt muligt gennem byggeriet.
Det fortæller Peter Kildegaard, som er koordinator i Driftsmyndigheden under Letbane, Vej og Parkering i Odense Kommune.
- Der er ikke tvivl om, at der er meget forholde sig til i trafikken i disse år, men folk skal endelig tage kontakt til os, hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt. Når vi får en henvendelse, hører vi naturligvis på, hvad problemet er. Herefter tager vi ud og ser, hvad der skal gøres for at forbedre forholdene.
- Et eksempel på en konkret udfordring kan være, hvis en entreprenør får parkeret på fortovet, så det er svært for gående at komme forbi. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og hvis vi bliver opmærksomme på det, tager vi fat i det, siger Peter Kildegaard.
