3. dec. 2019 kl. 17:13
Josefine Lygum Kristensen

Million-tvist: Entreprenør indstiller arbejdet på Odense Letbane

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Underentreprenøren Barslund A/S har tirsdag indstillet arbejdet på Odense Letbane, erfarer TV 2/Fyn.


En tvist om et ”anseeligt millionbeløb” betyder nu, at Barslund A/S har indstillet arbejdet på Odense Letbane. Firmaet har fjernet sine materialer på de dele af Letbane-strækningen, som de arbejdede på, og depotet på Rugårdsvej er også ved at blive tømt. Det erfarer TV 2/Fyn.

Læs også: Letbane-forsinkelse koster odenseanerne trecifret millionbeløb
Gå tilbage Del
28. nov. 2019 kl. 18:49

Letbane-forsinkelse koster odenseanerne trecifret millionbeløb

Pernille Gram / Sune Jørgensen

Regningen for otte måneders forsinkelse lyder på 180 millioner kroner. Letbanen åbner senest 1. september 2021, lyder det nu.


Skatteyderne i Odense skal betale en forventet regning på 180 millioner kroner som følge af forsinkelse i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det er byggeriet af parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade, der er årsag til, at letbanebyggeriet er blevet forsinket.

- Da vi i februar konstaterede, at der var en forsinkelse på Thomas B. Thriges Gade, havde det en række refleksvirkninger, der gjorde, at anlæggelsen af letbanen ville blive forsinket, siger stadsdirektør i Odense Kommune Stefan Birkebjerg Andersen til TV 2/Fyn.

- Når sådan et projekt skal omprogrammeres, og man skal lave nye planer, betaler man for den mobilisering, at der er flere mennesker, der er på arbejde over længere tid, forklarer han.

Merudgift på 180 millioner kroner

Af et lukket punkt på dagsordenen i Odense Byråd fremgår det, at Odense Letbane har færdiggjort forhandlinger med underentreprenørerne om de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af forsinkelsen.

"Resultatet af forhandlingerne betyder, at Odense Letbane åbner senest 1. september 2021 med en forventet merudgift på 180 millioner kroner", står der på Odense Kommunes hjemmeside.

Fakta

  • Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner (i 2014-priser).
  • Hele turen fra Tarup til Hjallese forventes at tage omkring 42 minutter.
  • Der forventes afgang fra hver station otte gange i timen i dagtimerne.
  • Der forventes cirka 34.000 passagerer på en hverdag - en million på en måned.

 

Kilde: Odense Letbane

Otte måneders forsinkelse

Letbanens samlede budget ligger på omkring tre milliarder kroner.

De økonomiske konsekvenser af forsinkelsen kan holdes inden for de eksisterende bevillinger til letbanens første etape, og der er dermed ikke tale om nye penge, der skal findes hos odenseanerne igen.

Det er dog i sidste ende odenseanerne, der kommer til at betale for forsinkelsen. Det ærgrer stadsdirektøren, at forsinkelserne koster så mange penge på dette tidspunkt i byggeriet.

- Det er et væsentligt forbrug af de reserver, som Odense Kommune har sat af. Vi bruger cirka halvdelen af reserverne på det her, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

- Det er ærgerligt og utilfredsstillende, at vi bruger af reserverne i det omfang, men særligt at vi kommer til at plage byen, odenseanerne, bilisterne og de handlende på nogle strækninger ved at være længere undervejs, fortsætter Stefan Birkebjerg Andersen.

Letbanen, der kommer til at bestå af 26 stationer og 14,4 kilometer skinner, skulle oprindeligt have åbnet i Odense i december 2020. Når den åbner, vil den blive Danmarks anden letbane. Den første åbnede i Aarhus i december 2017 efter flere måneders forsinkelser.

Åbningen i Odense vil - efter planen - finde sted senest 1. september 2021 - en forsinkelse på otte måneder.

Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med kommentarer fra stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.

  2. Artiklen er opdateret med video.

Dermed er arbejdet med at færdiggøre blandt andet Richard Møller Nielsens Plads foran Odense Stadion indtil videre gået i stå.

Grundet den økonomiske tvist, havde Barslund indgivet et standsningsvarsel, som udløb i går, mandag. Da de to parter endnu ikke var blevet enige, valgte Barslund at indstille arbejdet og fjerne sine maskiner og materialer fra Letbanens områder.

Ansvarlig for to etaper

Barslund har ansvaret for to ud af syv anlægsentrepriser, og samlet set laver Barslund arbejde på Odense Letbane for omkring 77 millioner kroner.

Det er de to etaper, som går fra Odense Banegård Center til Odense Idrætspark, Barslund har ansvaret for. Barslunds arbejde består i at flytte de eksisterende vejbaner, cykelstier og fortove, så der bliver plads til det otte meter brede areal, som letbanen kommer til at fylde. Indtil i går havde firmaet omkring 30 mand til at arbejde på letbane-projektet.

Læs også: Kritik af letbanen: Urealistiske forventninger til passagertal
Gå tilbage Del
5. nov. 2019 kl. 20:29
Opdateret: 6. nov. 2019 kl. 11:43

Kritik af letbanen: Urealistiske forventninger til passagertal

Thomas Larsen-Bjerre

Aarhus Letbane har færre passagerer end forventet. Den samme udvikling kan ramme Odense, vurderer lektor i trafik. Rådmand har is i maven.


9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen.

Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane.

Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense.

Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne.

- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.

“Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Og derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig”

— Niels Agerholm, sektionsleder for Veje, Trafik og Transport, Aalborg Universitet

I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere.

- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.

Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.

Det skriver forvaltningen om letbanen

  • Man forventer 9,8 millioner årlige passagere i 2021. Det giver lidt mere end 105 millioner kroner i billetindtægter. 
  • Hvert år skal Odense Kommune betale 33 millioner kroner til Odense Letbane i bidrag. I 2018 gav Odense Kommune 130 millioner kroner i tilskud til Fynbus. 
  • Når Odense Letbane åbner nedlægger Fynbus en række bybusruter i Odense. Det udløser en besparelse på 40 millioner kroner om året Odense Kommune, der slipper billigere i tilskud til Fynbus. 
  • Odense Letbane koster i alt 3.399 millioner kroner at anlægge i 2019-priser. 

 

Kilde: Borgmesterforvaltningen / Fynbus

Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi.

Risiko for ekstraregning på 30 millioner

Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag.

Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:

På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.

Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.

Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.

Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus.

I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.

Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner.

- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.

Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm:

- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.

Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?

- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.

Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne

Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense.

- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han.

“Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering.”

— Brian Dybro (SF), rådmand. 

Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder.

- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:

- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det.

Hvad vil I så gøre?

- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1.

Rådmanden slår koldt vand i blodet

Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen.

- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren.

Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud.

- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro.

Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus.

- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH.

Om arbejdet bliver genoptaget og eventuelt hvornår, kan TV 2/Fyn ikke få oplyst. Ingen hos Barslund ønsker at stille op til interview, men firmaet oplyser, at der ”foregår en dialog med Odense Letbane om sagen.”

TV 2/Fyn har forelagt sagen for Odense Letbane. De ønsker ikke at kommentere TV 2/Fyns oplysninger.

Samlet set er der sat 3.399 millioner kroner af til at anlægge Odense Letbane.

For 33 minutter siden
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

For 2 timer siden
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

For 3 timer siden
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

For 5 timer siden

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

I dag kl. 16:20
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

I dag kl. 15:18
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her