Så meget skal odenseanerne betale, hver gang du kører med letbanen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nye tal viser, hvor meget bidrag Odense Kommune skal betale, hvis letbanens etape 2 bliver en realitet. Det bliver ti gange så dyrt per passager som etape 1.
34 kroner.
Så meget koster det Odense Kommune, hver gang en passager kører med på anden etape af Odense Letbane.
Det fremgår af tal fra Borgmesterforvaltningen, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af.
Opdatering
Etape 2 skal efter planen gå fra Odense Zoo til Seden eller fra Sukkerkogeriet på Vesterbro til Seden - begge ruter kører via Vollsmose. Man har i 2015 beregnet passagertal og bidrag på strækningen fra Odense Zoo til Seden.
Sådan hænger regnestykket sammen
Borgmesterforvaltningen forventer 1,9 millioner årlige passagerer for letbanens etape 2. Billetindtægter kan ikke dække alle udgifter. Derfor regner kommunen at betale 65 millioner kroner i årligt bidrag. Det svarer til 34 kroner per passager. Prisen er angivet i 2015-niveau.
Ifølge Claus Bech-Danielsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, kan en letbane i Vollsmose få en afgørende betydning for bydelens fremtid.
- Det kan være med til at lime byen sammen, mener han.
Han påpeger dog, at en letbane ikke kan stå alene.
- Bedre infrastruktur løser langt fra alle problemer, men det kan være et vigtigt redskab til at samle byen, understreger han.
Professoren henviser blandt andet til Gellerupparken i Brabrand ved Aarhus, der ligesom Vollsmose er på ghettolisten. Her skal anden etape af Aarhus Letbane efter planen køre. Derudover har man også placeret 1.000 kommunale arbejdspladser for at trække folk til bydelen.
1,6 milliarder kroner ny letbane skal skabe nyt liv i Vollsmose:
- Vi har et stort gab
Letbanens etape 2 skal bringe Vollsmose og Odense NØ tættere på resten af byen.
En nem, hurtig og direkte rute fra det nordøstlige Odense via Vollsmose til centrum af Odense og videre til Odense Zoo.
Nogenlunde sådan lyder beskrivelsen af den mulige anden etape på Odense Letbane.
I netop Vollsmose møder den potentielle letbane rosende ord.
- Vi har ligesom et stort gab til resten af byen, fordi der er relativt langt. Vi har brug for at hele bydelen bliver løftet, mener Thomas Skov Jensen, der er næstformand i beboerforening Lærkeparken og tilføjer:
- En letbane er ikke bare en busrute, som kan lukkes eller flyttes. Det er en fast infrastruktur som bliver liggende i mange år.
Det har Odense Byråd besluttet
I forbindelse med budgetforliget for 2020 har byrådet besluttet at bruge 38,1 millioner kroner på en VVM-undersøgelse af to mulige strækninger for etape 2 af Odense Letbane. Dertil kommer 15 millioner kroner fra Bygge- og Transportministeriet, der skal gå til en opdatering af udredningsraporten for etape 2.
Først når de to efter planen er klar i 2021 vil man tage endelig stilling til etape 2.
I den anden ende af den mulige linje møder skinner, perroner og tog også varme ord.
- Vi har egentlig meget offentlig transport nu, men en letbane vil gøre det endnu nemmere at komme hertil, lyder det fra Nina Collatz Christensen, der er vicedirektør i Odense Zoo.
Ifølge vicedirektøren kommer mange af de odenseanske gæster i dag med cykel.
- Mange af dem, der bor længere væk kommer i bil – måske fordi den offentlige transport er svær at få til at passe, fortæller hun.
Lektor: Ro på, Odense
I forbindelse med budgetforliget 2020 for Odense Kommune besluttede Odense Byråd, at man skal lave en såkaldt VVM-undersøgelse for etape 2 af letbanen, der efter planen skal gå fra Odense Zoo eller midtbyen; begge varianter med endestation i Seden.
Men ifølge Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet, så findes der flere alternativer til en letbane.
- Jeg håber, at Odense tænker sig godt om og overvejer om ikke, det skal være en Bus Rapid Transit (BRT).
“Jeg kan ikke se, at der nogen fordel ved at skifte om og lave det til busser”
BRT er et bussystem, hvor busserne blandt andet kører i egne baner og er prioriterede i lyskryds. I blandt andet Aalborg har man valgt et BRT-system.
- Det kan man få til cirka en tredjedel af prisen på en letbane, siger Niels Agerholm.
I 2014 priser vil en letbane mellem Odense Zoo og Seden koste 1,65 milliarder kroner. Etape 1 koster 2,982 milliarder kroner i 2014-priser.
Hos Socialdemokraternes Anders W. Berthelsen preller kritikken fra lektoren af. Han fremhæver blandt andet, at der i konstruktionen af etape 1 er gjort plads til en udvidelse ved blandt andet Ejbygade.
- Jeg kan ikke se, at der nogen fordel ved at skifte om og lave det til busser, forklarer han.
Hvorfor vælger man ikke BRT-modellen, når den ifølge Niels Agerholm er meget billigere?
- Så skulle folk skifte til en bus. Det mister man passagerer på, forklarer han og tilføjer:
- Der er en effekt af, at man sidder i et komfortabelt tog i stedet for en bus. Det er pengene værd.
Skal være med til at omdanne bydel
Anders W. Berthelsen håber ligesom beboerforeningen i Vollsmose på, at en letbane kan resultere i flere investeringer i det nordøstlige Odense:
- Der er flere investorer, der har sagt, at de kun vil omdanne Vollsmose, hvis der kommer en letbane.
Den opfattelse går igen hos Thomas Skov Jensen, der har været i kontakt med flere investorer.
- De siger til mig, at det er alfa og omega, at den letbane kommer.
Han bliver bakket op af Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.
- Investorer holder meget øje med, om der er god offentlig trafik og bliver brugt penge i området, når de skal investere, forklarer han og tilføjer:
- Hvis man gerne vil have resten af byen til at komme ind i området, så kræver det noget infrastruktur.
Ifølge professoren sender en letbane andre signaler end en ny busforbindelse.
- Man sender et signal til investorerer om, at der fremover vil være en god kollektiv forbindelse, siger han.
Venstre er som det eneste parti i byrådet imod, at man går videre med en etape 2 af letbanen i Odense.
- Letbanens etape 2 er rigtig, rigtig dyr, siger Christoffer Lilleholt, der er politisk ordfører for Venstre i Odense.
- Vi kan se, at vores skoler, vores daginstitutioner og vores plejehjem har det rigtig skidt. Der er dårligt indeklima, og letbanens etape 2 tager penge fra dem, siger han til TV 2/Fyn.
Argumentet om, at en letbane er afgørende for fremtidige investeringer i Vollsmose preller af på den politiske ordfører.
- Vi vil altid understøtte private investeringer og understøtte, at der kommer private investeringer til Odense. Og vi kan jo se, at der bliver bygget helt vildt i Odense lige nu. Alle steder bliver der stort set bygget, og alle de grimme steder, vi har haft i Odense, bliver der bygget nye flotte bygninger op. Og jeg er sikker på, at der nok kommer investorer til Vollsmose, uanset om der kommer en letbane eller ej, siger han.
- Det handler om, at man vil trække folk fra andre dele af byen til, samtidigt med at man gør det nemmere for områdets borgere at komme rundt i byen. På den måde kan man nedbryde parallelsamfund, forklarer Claus Bech-Danielsen.
Ti gange så meget i bidrag per passager
I forbindelse med budgetforliget for 2020 besluttede Odense Byråd, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse af de to mulige strækninger for anden etape af Odense Letbane.
De har stemt for en VVM-undersøgelse af etape 2
- Socialdemokratiet
- Det Konservative Folkeparti
- Dansk Folkeparti
- Socialistisk Folkeparti
- Radikale Venstre
- Alternativet
I alt koster VVM-undersøgelsen 53,1 millioner kroner, hvor staten betaler 15 millioner kroner.
Kilde: Budgetforlig 2020
Først når de er gennemført, skal byrådet beslutte om anden etape af letbanen skal blive til virkelighed.
Tallene fra Borgmesterforvaltningen viser også, hvor stort et bidrag Odense Kommune kommer til at betale for etape 1.
I 2021 lyder det samlede bidragsbeløb på 33 millioner kroner (2018-niveau).
Det svarer til kun 3,4 kroners kommunalt bidrag for hver af de 9,8 millioner passagerer, man forventer i letbanens første åbningsår. Eller en tiendedel af bidragsbeløbet per passager for etape 2.
Præcisering
Til sammenligning betalte Odense Kommune 130 millioner kroner i tilskud til Fynbus i år 2018.
Når letbanens første etape åbner i 2021 vil Odense Kommune kunne spare cirka 40 millioner kroner om året som følge af busruter, der nedlægges. For anden etape lyder besparelsen på 19 millioner kroner.
Kritik af letbanen: Urealistiske forventninger til passagertal
Aarhus Letbane har færre passagerer end forventet. Den samme udvikling kan ramme Odense, vurderer lektor i trafik. Rådmand har is i maven.
9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen.
Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane.
Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense.
Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne.
- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.
Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.
“Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Og derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig”
I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere.
- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:
- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.
Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.
Det skriver forvaltningen om letbanen
- Man forventer 9,8 millioner årlige passagere i 2021. Det giver lidt mere end 105 millioner kroner i billetindtægter.
- Hvert år skal Odense Kommune betale 33 millioner kroner til Odense Letbane i bidrag. I 2018 gav Odense Kommune 130 millioner kroner i tilskud til Fynbus.
- Når Odense Letbane åbner nedlægger Fynbus en række bybusruter i Odense. Det udløser en besparelse på 40 millioner kroner om året Odense Kommune, der slipper billigere i tilskud til Fynbus.
- Odense Letbane koster i alt 3.399 millioner kroner at anlægge i 2019-priser.
Kilde: Borgmesterforvaltningen / Fynbus
Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi.
Risiko for ekstraregning på 30 millioner
Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag.
Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:
På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.
Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.
Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.
Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus.
I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.
Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner.
- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.
Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm:
- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.
Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?
- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.
Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne
Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense.
- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han.
“Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering.”
Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder.
- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:
- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det.
Hvad vil I så gøre?
- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1.
Rådmanden slår koldt vand i blodet
Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen.
- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren.
Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud.
- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro.
Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus.
- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her