Børnehave i Føns dropper solceller på grund af lovgivning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et lille solcelleanlæg, der leverer strøm til daginstitutionen, er blevet ulovligt på grund af en teknikailtet i elforsyningsloven. Middelfart Kommune har nu trukket stikket.
Børnehuset Søstjernen i Føns har et solcelleanlæg, der ikke længere bliver brugt, selvom anlægget kan producere strøm nok til at dække institutionens behov.
- Vi er enormt frustrerede og enormt ærgerlige over det, for vi har brug for, at der kommer et godt mix fra solceller i det samlede energisystem. Vi har også brug for at markere os og gøre en forskel i kommunerne på det her område, siger Morten Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune.
Middelfart Kommune er kommet i klemme, fordi de lavede anlægget i 2012, da solcelleanlæg boomede overalt i landet. Men fordi staten frygtede et stort provenutab fra de mange solcelleanlæg, blev kommunerne pålagt at danne selskaber, de så skulle købe strømmen fra. Men Morten Westergaard har svært ved at se, hvorfor man skal lave et selskab til et anlæg, der ikke generer noget overskud.
- Det er overadministration, det er overbureaukrati. Det her anlæg producerede for 16 kroner i november. At vi skal til at lave selskaber, det giver ingen mening. Samtidig ser vi, at for eksempel regionerne kan plastre solceller til uden at være omfattet af de samme ordninger. Hvorfor skal der være den her forskel?, spørger Morten Westergaard.
EL: Sæt solceller på Tankefuld
Gør Tankefuld mere bæredygtig med 20 hektar med solceller. Sådan lyder et nyt forslag fra Enhedslisten i Svendborg.
Enhedslisten mener ikke, at hele Tankefuld-området vil blive fuldt bebygget i en overskuelig fremtid. Partiet foreslår derfor, at et område på 20 hektar bruges til solceller.
Solcelleanlægget vil kunne producere strøm svarende til cirka 4000 husstandes el-forbrug.
Svendborg Kommune har i dag bortforpagtet 39 hektar jord ved den nye bydel Tankefuld, og det er halvdelen af det areal, som Enhedslisten forestiller sig brugt til solceller.
- Vi har en masse kommunal jord i overskud, og vi skal til at udpege områder til opsætning af solceller, så vi foreslår at slå to fluer med et smæk. Vi vil kunne sikre vedvarende energi til Tankefuld og resten af kommunen og samtidigt sikre ny finansiering af Tankefuld-jorden, siger Enhedslistens spidskandidat i Svendborg.
Sælg jorden til energiselskab
Enhedslisten foreslår, at 20-25 hektar jord sælges til et kommunalt ejet eller et lokalt energiselskab, som finansierer jordkøb og solceller, mod at Svendborg Kommune køber jorden tilbage over 20 år.
Det ville kunne kunne lette Svendborg Kommunes økonomi, hvor der ellers er lagt op til at spare over 100 millioner kroner over de næste fire år.
Det er her solcellerne i følge forslaget skal placeres:
Staten sparer, kommunen betaler
Ligesom Middelfart Kommune har 12 andre kommuner også gjort noget for den grønne omstilling og opstillet solcelleanlæg. Men 27 anlæg for cirka 25 millioner kroner skal landet over pilles ned, hvis ikke der findes en løsning på problemet. Solcelleanlæggene er opstillet i god tro, men de er nu ulovlige. Og det handler om teknikaliteter.
Ekstraregning for solceller på sygehuse
Region Syddanmark står til en større ekstra udgift for solceller på regionens sygehuse.
Uventet regning med tilbagevirkende kraft for brug af elnettet vækker harme og kommer helt bag på rådgivere og bygherrer.
Et forslag om nye tariffer, der skal pålægges virksomheder risikerer at stoppe udbygningen af nye solcelleanlæg, skriver Ingeniøren.
Det kan for eksempel region Syddanmark, der har opsat 22 solcelleanlæg på regionens hospitaler, se frem til fra 2016, hvis et forslag fra Dansk Energi til nye nettariffer bliver godkendt af Energitilsynet.
Ifølge forslaget skal alle solcelleanlæg på over 50 kW fremover betale et såkaldt rådighedsbeløb til netselskabet, der dækker drift af elnettet.
Tidligere betalte solcelle-anlægsejerne ikke noget til driften af elnettet.
Rådighedsbeløbet udmøntes som en fast tarif i størrelsesordenen 15 øre pr kWh af al den strøm som anlægget producerer - uanset om sygehuset bruger strømmen selv eller sender den ud på nettet.
Region Syddanmarks solcelleanlæg producerer tilsammen cirka 3,2 mio. kWh, hvilket giver en ekstraregning på 480.000 kroner årligt.
Oplysningen om ekstraregningen kommer helt tydeligt bagpå både bygherrre-rådgiver og den ingeniørmæssige rådgiver på regionens solcelleprojekter.
Og ingen af dem kan heller skjule deres indignation over, at man nu pålægger solcelle-anlæggene en ekstraregning med tilbagevirkende kraft:
- Det forringer anlæggenes økonomi markant og vil ramme rigtig mange anlæg i hele landet. Både regionernes, boligselskabers, kommuners og virksomheders, siger rådgiver Jørgen Friedrich fra Grontmij i Viborg til Ingeniøren.
Bygherrerådgiver i Region Syddanmark Tom Slott tilføjer, at han aldrig har hørt om, at man kunne forvente nye regler.
Ifølge Dansk Energi har man i 2011 skrevet til Energistyrelsen og Folketing og fortalt, at man ville undtage solcelle-ejerne for at betale nettarif, men kun i to år for at fremme teknologien.
Da man ville forlænge undtagelse, nægtede Energitilsynet dette med henvisning til, at alle elnet-brugere skal betale det samme til elnettets vedligehold.
- Kommunerne må ikke drive forsyningsvirksomhed, og omkring årsskiftet 2012/2013 begyndte Energistyrelsen at definere solcelleanlæg som forsyningsvirksomhed. Det betød at kommunerne skulle danne selvstændige selskaber for deres solceller, og at de ikke kunne bruge den strøm solcellerne producerede direkte men skulle købe den, med afgifter, fra det selvstændige selskab, forklarer Dorte Nørregaard Larsen, der er sekretariatsleder i Energiforum Danmark.
Denne tolkning af elforsyningsloven sparer staten for et provenutab, men ødelægger økonomien i solcelleanlæggene for kommunerne.
- Sat på spidsen kan man sige, at staten beder 13 kommuner skrotte investeringer for 25 millioner kroner, for at statskassen undgår et provenutab på 1 million kroner om året, forklarer Dorte Nørregaard Larsen.
Tilfældige kommuner ramt af loven
Da man skærpede lovgivningen i 2013, lavede regeringen en dispensationspulje, som kommuner kunne søge. Problemet er, at der ikke var plads til de sidste 27 anlæg i denne pulje, og det har efterladt 13 kommuner med ulovlige anlæg.
Det er tilfældigt, at det er lige netop de 27 anlæg, der ikke er en del af puljen. Trykket på puljen var så stort, at den var brugt op allerede første dag. Anlæggene har stået på venteliste i årevis i håb om, at nogen alligevel ikke brugte deres del af puljen.
