Christian Eriksen kåret til årets fodboldspiller for fjerde gang
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tottenhams fynske stjerne Christian Eriksen blev kåret til årets fodboldspiller i 2017. Hos kvinderne tog Pernille Harder prisen.
Christian Eriksen slog landsholdskollegerne Kasper Schmeichel og Thomas Delaney i kåringen af Årets Mandlige Fodboldspiller.
Det blev afsløret lørdag i aften i forbindelse med prisuddelingsshowet Sport 2017 i Herning.
Den 25-årige Tottenham-stjerne blev for fjerde gang i karrieren hædret med prisen, der uddeles af spillernes fagforening, Spillerforening.
- Det er utrolig vildt, at man har fået den ære at blive nomineret og vinde prisen så mange gange, når det er ens kolleger, der stemmer på én.
- Det gør det mere specielt. Det er dem, man går op og ned ad hver dag. Det er dem, man træner med eller spiller med eller imod. Så det er selvfølgelig lidt specielt, siger Christian Eriksen i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.
Eriksen stryger ind på prestigefyldt liste efter stort år
Sidste år var han ikke engang i top 100. I år er Christian Eriksen fløjet direkte ind som nummer 25 på en liste over verdens bedste fodboldspillere.
Paul Pogba, Delle Ali, Romelu Lukaku, Gareth Bale og Alexis Sanchez.
Det blot fem af de store navne, der må se sig distanceret af danske Christian Eriksen på den årlige liste over verdens bedste fodboldspillere i 2017. En liste lavet af den engelske avis The Guardian i samarbejde med et stort panel bestående af 169 tidligere spillere, trænere samt sportsjournalister fra hele verden.
Eriksen var slet ikke at finde på listen i 2016, men hans store præstationer for både klubholdet Tottenham samt den altafgørende indsats i landsholdstrøjen i det forgangne år har sendt den danske midtbanestjerne direkte ind på listens 25.-plads.
I sidste sæson for Tottenham nåede Eriksen op på 12 mål og hele 23 assists i samtlige turneringer. Det har danskeren fulgt op med seks mål og seks assists indtil videre i den igangværende sæson for London-klubben ifølge statistiksiden Transfermarkt.
Mest imponerende i 2017 har dog været midtbanespillerens bedrifter på det danske landshold.
I ni kampe har Christian Eriksen været den helt centrale spiller i landsholdets vej til VM i Rusland, hvor han med ni mål i 2017 også blev den danske topscorer i VM-kvalifikationen.
Udover det tabte Danmark ikke en eneste landskamp i 2017, og Eriksens hattrick mod Irland i den afgørende playoffkamp i november satte prikken over i'et på et vildt 2017 for den fynske kreatør.
Mens Christian Eriksen er strøget direkte ind på en plads som nummer 25 på Guardians liste, er Kasper Schmeichel ikke længere at finde på listen. Den danske landsholdsmålmand var ellers nummer 72 i 2016, men det var også efter et år, hvor klubholdet Leicester sikrede sig det engelske mesterskab.
Eriksen har haft et forrygende landsholdsår, der kulminerede i november, da landsholdet slog Irland 5-1 og sikrede sig en plads ved sommerens VM i Rusland.
Efter 0-0 mod irerne i det første playoff-opgør i København førte fynske Eriksen an i Dublin med et hattrick.
I Premier League har midtbanespilleren endnu en gang været en stabil kraft for Tottenham med scoringer og målgivende afleveringer.
Christian Eriksen skal være far
Den fynske fodboldspiller Christian Eriksen skal være far. Der fortæller han på Instagram og Twitter.
Sabrina Kvist Jensen og Christian Eriksen venter sig. Der fortæller det stolte par på Instagram og Twitter.
De har været kærester gennem de sidste fem år. Christian Eriksen viste første gang sin kæreste Sabrine Kvist Jensen frem ved Dansk Fodbold Award i 2012.
Christian scorede sin odenseanske frisør, mens han boede i den hollandske hovedstad. Da hun blev færdiguddannet, og Christian havde skiftet klub, rykkede hun med til London.
Og den ellers private middelfarter lægger ikke skjul på, hvor meget forholdet til fynske Sabrina betyder for ham.
– Det har givet mig en form for ro. Det har gjort det, at jeg ved, at jeg har en, som står mig nær. Jeg snakker meget med Sabrina. Det er fantastisk og fint, at man kan snakke så meget og så godt med en person. Vi falder rigtig godt i hak med hinanden, har han tidligere sagt til Se og Hør.
Christian Eriksen med mellemnavnet Dannemann er født den 14. februar 1992 i Middelfart.
Mum & Dad to be ❤️ #proud #2018 https://t.co/9IuycMiInN
— Christian Eriksen (@ChrisEriksen8) 17. december 2017
Sidste år var Eriksen også nomineret til den prestigefyldte pris til årets spiller sammen med Kasper Schmeichel og Thomas Delaney. Dengang gik prisen til Leicester-målmanden Schmeichel.
På kvindesiden blev Pernille Harder valgt til årets spiller for tredje år i træk og fjerde gang i alt. Ud over Harder var landsholdskollegerne Simone Boye og Stine Larsen nomineret til prisen.
De tre spillere var alle med på det danske landshold, der i sommer nåede frem til EM-finalen i Holland. Undervejs slog danskerne i kvartfinalen de mangeårige tyske europamestre. EM-titlen gik til Hollands værter.
Eriksen roses til skyerne i internationale medier: - Hører til blandt eliten
De internationale medier er ikke i tvivl. Christian Eriksens præstation mod Irland var en ’storslået og spektakulær’ præstation.
Danmark skal til VM. Og det er der ifølge de internationale medier én mand at takke for. Christian Eriksen.
Efter et fantastisk hattrick står flere af de anerkendte sportsmedier i kø med rosende superlativer om den danske kreatør.
Til daglig er det i England Christian Eriksen lave genialiteter når han går på banen for Tottenham. Og de engelske medier er ikke sen til at hylde den danske profil for den sublime præstation.
- Med et sublimt hattrick og angrebsspil i højeste kvalitet knuste Christian Eriksen det irske VM-håb, skriver Daily Mail.
- I Christian Eriksen har Danmark en spiller, der hører til blandt eliten. Det beviste han på smukkeste vis i Dublin med et udsøgt hattrick, roser The Guardian den danske nummer 10.
Også i Spanien er der stor kærlighed til Eriksen fra den madrilenske sportsavis AS.
- Spektakulære Eriksen sender Danmark til VM med et brutalt hattrick.
Og hos den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo fortsætter rosen.
- Eriksen viste klassen i Dublin.
Det er dog langt fra kun i England og Spanien, man har spæret øjnene op over den danske kreatør. I Italien har Corriere dello Sport ligeledes roser til den danske stjerne.
- Storslåede Christian Eriksen.
Hvis man fortsætter rundturen i de europæiske sportsmedier, så er der generelt roser til et sprudlende dansk landshold.
Men det er ikke overraskende Christian Eriksen, der bliver peget ud som den helt store x-faktor på det danske mandskab, der nu skal til VM i Rusland.
Det billede går igen i både tyske Bild og franske l’Equipe.
- Eriksens drømmehattrick giver VM-billet efter dansk magtdemonstration i Irland, skriver Bild mens franske L’equipe følger trop.
- Eriksen med kirurgisk præcision.
Nu får Christian Eriksen så muligheden for at stjæle flere overskrifter til sommer, når han sammen med resten af det danske landshold skal til VM.