Nøglen sættes i hullet til en stor ståldør. Døren går op, og ind træder en mand iklædt gul og orange sikkerhedsjakke til en af Fyns bedst bevarede hemmeligheder.

En hemmelighed som millioner af mennesker har kørt over gennem mange år.

Rundt om manden i sikkerhedsjakken er der stålkabler, små modeller af broer og andre komponenter.

- Det, vi står i, er nok en af Danmarks mest hemmelige museer, fortæller Peter Holt, der er fagprojektleder i Vejdirektoratet til TV 2/Fyn.

Han taler om det museum, der er under Den Ny Lillebæltsbro. Her er der forskellige komponenter, der er blevet brugt til at bygge broen.

- Det er vores ankerblokmuseum på Den Ny Lillebæltsbro, hvor man har samlet udstillingsgenstande helt tilbage fra, da broen blev bygget, siger han.

Men udstillingen bliver sjældent vist frem, og når den endelig gør, er det aldrig for offentligheden.

- Der er kun adgang for få fagspecialister, og det skyldes blandt andet, at vi ikke har personale til at guide folk rundt hernede, fortæller Peter Holt.

Specialister fra hele verden

Selvom navnet, "Den Ny Lillebæltsbro", kan lyde som om, at broen er bygget for nyligt, er det ikke tilfældet.

Broen blev indviet i oktober 1970 og er et dansk stykke ingeniørhistorie, der dagligt kører knap 80.000 biler over.

Det, der gør den lille bro særlig, er dens konstruktion. Det er den, som specialister er interesseret i, når museet en sjælden gang åbner.

- Det fascinerende ved den her bro, og som vores gæster fra hele verden gerne vil se, er, hvordan man får overført kræfterne fra de bærekabler, som holder hele hængebroen ned til ankerblokken i en massiv betonkonstruktion, som ligger nedenfor de her stålkabler, siger Peter Holt, mens han peger på nogle store, tykke stålkabler.

Ikke bemanding nok til at holde åben

Ejeren bag ankermuseet, Vejdirektoratet, ser gerne, at dørene bliver åbnet oftere, end de gør på nuværende tidspunkt, men det er ikke muligt.

- Vi er stolte af, at vi har sådan en fin udstilling, fortæller fagprojektlederen med hånden liggende oven på en af de mange modeller, der er af broen på museet.

- Men det er ikke praktisk muligt at bemande, at vi skal have en udstilling, som er åben for publikum, lyder det beklagende fra Peter Holt.

De fire strømpiller, der står på bunden af Lillebælt, er klar til endnu en æra som fundament for den ikoniske forbindelse mellem landsdelene.

Strømpillerne befinder sig midt ude i Lillebælt, der er et stærkt strømfyldt farvand med stor havdybde, så adgangsvejen for materialer og mandskab til strømpillerne er enten sket med skib eller via det smalle fortov på broen. For at være uafhængige af vejret på Lillebælt er alt udstyr og materialer fragtet via fortov og bogstaveligt båret ned i strømpillerne via hejseværk og små vare-elevatorer.

Da Statsbanerne byggede Lillebæltsbroen, der stod færdig i 1935, var det ikke hensigten, at der skulle være adgang til det indre af strømpillerne. Strømpillerne blev bare forladt, da byggearbejdet var overstået.

Siden har de stået delvis fyldt med vand og sand, indtil efter år 2000, hvor de blev tømt for at foretage den nødvendige inspektion af strømpillerne og efterfølgende mulighed for reparation. I

Efter en detaljeret kortlægning af betonkonstruktionens beskaffenhed blev det besluttet at foretage betonreparation af alle frie vægge og lofter i alle fire piller.

Selve renoveringsarbejdet, hvor betonen flere steder er blevet udskiftet, begyndte for fem år siden.

- Det er et helt særligt sted at arbejde - her på bunden af Lillebælt, siger Otto Bach Ulstrup.

Han er teknisk systemansvarlig for bro- og tunnelteknik, Banedanmark.

Broen er sunket cirka 75 centimeter

Tilbage i 2014 blev der lagt 138.000 kubikmeter sten omkring strømpillerne for at sikre, at strømpillerne, der står på en bund af plastisk ler, ikke sætter sig.

Siden 1935 er broen sunket med cirka 75 centimeter. Broens konstruktion er fortsat god, og med de to renoveringsprojekter er strømpillerne klar til endnu en etape som trofast færdselsåre mellem Jylland og Fyn for tog, biler, cyklister og gående.

På Fynssiden af Den Gamle Lillebæltsbro skovler og glatter mænd i lysegrønt arbejdstøj dybt koncentreret en helt speciel flydende asfalt.

Det damper fra vejen. Asfalten er 230 grader varm. Langt varmere end asfalt plejer at være.

- Det er en helt speciel asfalt. Der er nul hulrum i. Det er en støbeasfalt, som vi kun på broer, fortæller Bo Wamsler, der er asfalt-specialist hos Vejdirektoratet.

Asfalten bliver lagt ud i et helt tyndt lag. Arbejdet kræver ekspertise ud over det sædvanlige.

- Det er en kunst at lægge den her asfalt. Det er noget af det ypperste inden for asfalt. Så det  skal virkelig være professionelle folk, der gør det. Ellers går det galt med det samme, siger Bo Wamsler.

Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro nåede i denne uge en milepæl, da entreprenøren begyndte at lægge asfalt ud.

Projektet har været udfordret af forsinkelser. Men nu er det næsten stensikkert, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober.

- Det har været rigtig rart her henover sommeren at se, hvor mange aktiviteter der har været. Vi har nået asfaltudlægningen som planlagt, og vi har nu cirka halvanden måned tilbage og kan begynde at se en færdig vej herude igen, siger projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen.

Hul ned til Lillebælt

Når det skal være den tynde  men svært håndterbare asfalt, der skal på broen, så skyldes det, at asfaltlaget ikke må blive for tykt.

Betonlaget under asfalten blev nemlig i renoveringsarbejdet 15 centimeter højere. Og så går det altså ikke, at asfaltlaget ovenpå bliver for tykt.

- Opgaven gik ud på  både at renovere broens asfaltbelægning og forstærke betonkonstruktionen nedenudnder asfalten. Derfor har vi sammen med et armeringsnet lagt mellem 10 og 15 centimeter beton oven på broens eksisterende betonlag for at forstærke den yderligere, fortæller Janie Winther Ipsen.

En forstærkning, der skulle vise sig at være stærkt tiltrængt.

- Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt, fortæller Janie Winther Ipsen.

Så har man simpelthen kørt oven på asfalt med huller lige ned til vandet under?

- Nu er det jo en samlet konstruktion, så der har ikke været nogen fare til stede. Men ja, renoveringen var tiltrængt, siger Janie Winther Ipsen.

Virksomheder lider under lukning

Renoveringsarbejdet har dog ikke været helt gnidningsfrit.

Sidste år var broen lukket i 20 uger. Fra maj til oktober. Men på grund af en strømfejl, der blandt andet medførte, at en medarbejder fik stød, måtte broarbejdet indstilles i fem uger.

Det forsinkede selvsagt arbejdet. Derfor glæder det Jannie Winther Ipsen desto mere, at projektet nu endelig er nået til asfaltlaget.

I år har broen været lukket siden februar. Ifølge planen åbner broen for trafik igen 1. oktober.

Og det glæder især Middelfarts virksomheder, at tidsplanen nu ser ud til at holde. Virksomhedernes omsætning har lidt under brolukningen. Galleri Hindhedes omsætning er faldet med 60 procent.

- Simpelthen fordi vi mangler de 12.000 biler, der kører over broen og forbi os hver dag, siger Tage Olsen, der ejer Galleri Hindhede, der ligger lige ved Den Gamle Lillebæltsbro.

Hos Skovgrillen er omsætningen reduceret med 20 procent, fortæller indehaver Birgit Munk. Flere fynske maskinstationer og entreprenører har måttet sætte opgaver i Jylland i bero, fordi de ikke kunne komme over.

Også Middelfarts campingpladser har mistet overnattende.

- Vi har virkelig kunnet mærke det på vores transit, altså dem, der kommer og sover en enkelt nat. Når broen er lukket kommer de ikke forbi os, og så mister vi dem som kunder, fortæller Anette Larsen, der ejer Galsklint Camping.

Men nu er renoveringsarbejdet heldigvis snart slut.

Og hvis det kan trøste nogen, så går der mange år, før broen skal have en lignende tur igen.

- Altså den her renovering af vejbanen skal i hvert fald kunne holde de næste 50 år. Så vi forventer, at der går mange år, før trafikanterne bliver generet igen herude, siger Janie Winther Ipsen.