Den Gamle Lillebæltsbro genåbner for biltrafik før tid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den omfattende renovering af Den Gamle Lillebæltsbro er nået til vejs ende. 13. september genåbner broen mellem Middelfart og Fredericia for biltrafik.
Efter små otte måneders gennemgribende renoveringsarbejde genåbner Den Gamle Lillebæltsbro nu lidt over to uger før tid.
Oprindeligt var planen, at broen - der har været lukket siden 29. januar - skulle genåbne 1. oktober, men allerede 13. september er broen igen klar til at lede trafikken over bæltet.
Og den slags skal naturligvis fejres.
Genåbningen af Den Gamle Lillebæltsbro bliver markeret med et arrangement af Middelfart og Fredericia Kommune. Arrangementet starter klokken syv og afholdes ved broenden på Jyllandssiden af broen.
Lillebæltsbroen holder på en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder
Under Den Ny Lillebæltsbro gemmer sig et museum, som tiltrækker opmærksomhed fra specialister fra hele verden.
Nøglen sættes i hullet til en stor ståldør. Døren går op, og ind træder en mand iklædt gul og orange sikkerhedsjakke til en af Fyns bedst bevarede hemmeligheder.
En hemmelighed som millioner af mennesker har kørt over gennem mange år.
Rundt om manden i sikkerhedsjakken er der stålkabler, små modeller af broer og andre komponenter.
- Det, vi står i, er nok en af Danmarks mest hemmelige museer, fortæller Peter Holt, der er fagprojektleder i Vejdirektoratet til TV 2/Fyn.
Han taler om det museum, der er under Den Ny Lillebæltsbro. Her er der forskellige komponenter, der er blevet brugt til at bygge broen.
- Det er vores ankerblokmuseum på Den Ny Lillebæltsbro, hvor man har samlet udstillingsgenstande helt tilbage fra, da broen blev bygget, siger han.
Men udstillingen bliver sjældent vist frem, og når den endelig gør, er det aldrig for offentligheden.
- Der er kun adgang for få fagspecialister, og det skyldes blandt andet, at vi ikke har personale til at guide folk rundt hernede, fortæller Peter Holt.
Specialister fra hele verden
Selvom navnet, "Den Ny Lillebæltsbro", kan lyde som om, at broen er bygget for nyligt, er det ikke tilfældet.
Broen blev indviet i oktober 1970 og er et dansk stykke ingeniørhistorie, der dagligt kører knap 80.000 biler over.
Det, der gør den lille bro særlig, er dens konstruktion. Det er den, som specialister er interesseret i, når museet en sjælden gang åbner.
- Det fascinerende ved den her bro, og som vores gæster fra hele verden gerne vil se, er, hvordan man får overført kræfterne fra de bærekabler, som holder hele hængebroen ned til ankerblokken i en massiv betonkonstruktion, som ligger nedenfor de her stålkabler, siger Peter Holt, mens han peger på nogle store, tykke stålkabler.
Ikke bemanding nok til at holde åben
Ejeren bag ankermuseet, Vejdirektoratet, ser gerne, at dørene bliver åbnet oftere, end de gør på nuværende tidspunkt, men det er ikke muligt.
- Vi er stolte af, at vi har sådan en fin udstilling, fortæller fagprojektlederen med hånden liggende oven på en af de mange modeller, der er af broen på museet.
- Men det er ikke praktisk muligt at bemande, at vi skal have en udstilling, som er åben for publikum, lyder det beklagende fra Peter Holt.
- Jeg er en rigtig glad mand i dag. Broen betyder rigtig meget for at binde Middelfart sammen med det jyske og specielt med Fredericia. Så det er en rigtig, rigtig god nyhed, der er kommet i dag, Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune, til TV 2/Fyn.
En mærkelig tid
Borgmesteren fortæller, at de to perioder, hvor broen har været lukket, har besværliggjort dagligdagen for mange af de gennemsnitligt 10.000 bilister, der gør brug af broen i deres hverdag, ligesom en række virksomheder har haft det svært under den midlertidige brolukning.
Også for ham som borgmester har det været specielt.
- Det har været lidt en mærkelig tid, fordi der har manglet en dimension i vores liv. Der er gang i utrolig mange ting for tiden med events og aktiviteter, og heldigvis har folk været søde og flinke til at bakke op om det. Men det er klart, at det giver os en ekstra dimension, når oplandet vokser, og det kommer det jo til at gøre med broåbningen, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Kom med ned i bunden af Lillebæltsbroen
Fem års arbejde med en særdeles kompliceret renovering af strømpillerne på Den Gamle Lillebæltsbro er afsluttet.
De fire strømpiller, der står på bunden af Lillebælt, er klar til endnu en æra som fundament for den ikoniske forbindelse mellem landsdelene.
Strømpillerne befinder sig midt ude i Lillebælt, der er et stærkt strømfyldt farvand med stor havdybde, så adgangsvejen for materialer og mandskab til strømpillerne er enten sket med skib eller via det smalle fortov på broen. For at være uafhængige af vejret på Lillebælt er alt udstyr og materialer fragtet via fortov og bogstaveligt båret ned i strømpillerne via hejseværk og små vare-elevatorer.
Da Statsbanerne byggede Lillebæltsbroen, der stod færdig i 1935, var det ikke hensigten, at der skulle være adgang til det indre af strømpillerne. Strømpillerne blev bare forladt, da byggearbejdet var overstået.
Siden har de stået delvis fyldt med vand og sand, indtil efter år 2000, hvor de blev tømt for at foretage den nødvendige inspektion af strømpillerne og efterfølgende mulighed for reparation. I
Efter en detaljeret kortlægning af betonkonstruktionens beskaffenhed blev det besluttet at foretage betonreparation af alle frie vægge og lofter i alle fire piller.
Selve renoveringsarbejdet, hvor betonen flere steder er blevet udskiftet, begyndte for fem år siden.
- Det er et helt særligt sted at arbejde - her på bunden af Lillebælt, siger Otto Bach Ulstrup.
Han er teknisk systemansvarlig for bro- og tunnelteknik, Banedanmark.
Broen er sunket cirka 75 centimeter
Tilbage i 2014 blev der lagt 138.000 kubikmeter sten omkring strømpillerne for at sikre, at strømpillerne, der står på en bund af plastisk ler, ikke sætter sig.
Siden 1935 er broen sunket med cirka 75 centimeter. Broens konstruktion er fortsat god, og med de to renoveringsprojekter er strømpillerne klar til endnu en etape som trofast færdselsåre mellem Jylland og Fyn for tog, biler, cyklister og gående.
Fakta
- Materiale: Fag i nittet stål, piller i jernbeton beklædt med bornholmsk granit, otte buefag i beton
- Total længde: 1178 meter
- Bredde: 16,5 meter
- Højde: 60 meter over havet
- Fri gennemsejlingshøjde: 34 meter
- Største spænd: 220 meter
- Strømpiller: 4 stk.
- Trafik: Der kører godt 76.000 tog over Lillebæltsbroen om året, heraf 65.000 passagertog, svarende til ca. 210 tog i døgnet. Der kører ca. 10.000 biler over broen i døgnet
- Besøgstal: 60.000 Bridgewalking-gæster om året.
Efter den officielle broåbning om morgenen 13. september er der om eftermiddagen arrangeret koncerter i Middelfart for at fejre genåbningen.
- Det skal da fejres. Vi starter fra morgenstunden med at dele rundstykker ud til nogle af beboerne på den anden side. Det er jo næsten et reunion-party, vi kan holde i løbet af fredagen. Der bliver musik og fest og glade dage her i Middelfart, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Hul til Lillebælt
Den Gamle Lillebæltsbro trængte til en grundig renovering, da kørebanen, fugerne og den underliggende beton var ældede på broen, der blev opført mellem 1925 og 1935.
Derfor har Vejdirektoratet og entreprenøren Arkil under renoveringen blandt andet haft fokus på at forstærke betonkonstruktionen nedenunder asfalten.
Nu er broen snart klar: Beton var så hullet, at man kunne kigge lige ned i Lillebælt
Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro gik i denne uge ind i sin sidste fase. Nu tør projektchef godt tro på, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober. Lokale virksomhedsejere glæder sig. Lukningen har været dyr for dem.
På Fynssiden af Den Gamle Lillebæltsbro skovler og glatter mænd i lysegrønt arbejdstøj dybt koncentreret en helt speciel flydende asfalt.
“Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt.”
Det damper fra vejen. Asfalten er 230 grader varm. Langt varmere end asfalt plejer at være.
- Det er en helt speciel asfalt. Der er nul hulrum i. Det er en støbeasfalt, som vi kun på broer, fortæller Bo Wamsler, der er asfalt-specialist hos Vejdirektoratet.
Asfalten bliver lagt ud i et helt tyndt lag. Arbejdet kræver ekspertise ud over det sædvanlige.
- Det er en kunst at lægge den her asfalt. Det er noget af det ypperste inden for asfalt. Så det skal virkelig være professionelle folk, der gør det. Ellers går det galt med det samme, siger Bo Wamsler.
Renoveringen af Den Gamle Lillebæltsbro nåede i denne uge en milepæl, da entreprenøren begyndte at lægge asfalt ud.
Projektet har været udfordret af forsinkelser. Men nu er det næsten stensikkert, at tidsplanen holder, så broen kan genåbne for trafik 1. oktober.
- Det har været rigtig rart her henover sommeren at se, hvor mange aktiviteter der har været. Vi har nået asfaltudlægningen som planlagt, og vi har nu cirka halvanden måned tilbage og kan begynde at se en færdig vej herude igen, siger projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen.
Hul ned til Lillebælt
Når det skal være den tynde men svært håndterbare asfalt, der skal på broen, så skyldes det, at asfaltlaget ikke må blive for tykt.
Betonlaget under asfalten blev nemlig i renoveringsarbejdet 15 centimeter højere. Og så går det altså ikke, at asfaltlaget ovenpå bliver for tykt.
- Opgaven gik ud på både at renovere broens asfaltbelægning og forstærke betonkonstruktionen nedenudnder asfalten. Derfor har vi sammen med et armeringsnet lagt mellem 10 og 15 centimeter beton oven på broens eksisterende betonlag for at forstærke den yderligere, fortæller Janie Winther Ipsen.
En forstærkning, der skulle vise sig at være stærkt tiltrængt.
- Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt, fortæller Janie Winther Ipsen.
Så har man simpelthen kørt oven på asfalt med huller lige ned til vandet under?
- Nu er det jo en samlet konstruktion, så der har ikke været nogen fare til stede. Men ja, renoveringen var tiltrængt, siger Janie Winther Ipsen.
Virksomheder lider under lukning
Renoveringsarbejdet har dog ikke været helt gnidningsfrit.
Sidste år var broen lukket i 20 uger. Fra maj til oktober. Men på grund af en strømfejl, der blandt andet medførte, at en medarbejder fik stød, måtte broarbejdet indstilles i fem uger.
Det forsinkede selvsagt arbejdet. Derfor glæder det Jannie Winther Ipsen desto mere, at projektet nu endelig er nået til asfaltlaget.
I år har broen været lukket siden februar. Ifølge planen åbner broen for trafik igen 1. oktober.
Og det glæder især Middelfarts virksomheder, at tidsplanen nu ser ud til at holde. Virksomhedernes omsætning har lidt under brolukningen. Galleri Hindhedes omsætning er faldet med 60 procent.
- Simpelthen fordi vi mangler de 12.000 biler, der kører over broen og forbi os hver dag, siger Tage Olsen, der ejer Galleri Hindhede, der ligger lige ved Den Gamle Lillebæltsbro.
Hos Skovgrillen er omsætningen reduceret med 20 procent, fortæller indehaver Birgit Munk. Flere fynske maskinstationer og entreprenører har måttet sætte opgaver i Jylland i bero, fordi de ikke kunne komme over.
Også Middelfarts campingpladser har mistet overnattende.
- Vi har virkelig kunnet mærke det på vores transit, altså dem, der kommer og sover en enkelt nat. Når broen er lukket kommer de ikke forbi os, og så mister vi dem som kunder, fortæller Anette Larsen, der ejer Galsklint Camping.
Men nu er renoveringsarbejdet heldigvis snart slut.
Og hvis det kan trøste nogen, så går der mange år, før broen skal have en lignende tur igen.
- Altså den her renovering af vejbanen skal i hvert fald kunne holde de næste 50 år. Så vi forventer, at der går mange år, før trafikanterne bliver generet igen herude, siger Janie Winther Ipsen.
- Sammen med et armeringsnet har vi lagt mellem 10 og 15 centimeter beton oven på broens eksisterende betonlag for at forstærke den yderligere, forklarede projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen i august til TV 2/Fyn.
En forstærkning, der skulle vise sig at være stærkt tiltrængt.
- Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt, fortalte Janie Winther Ipsen.
Så har man simpelthen kørt oven på asfalt med huller lige ned til vandet under?
- Nu er det jo en samlet konstruktion, så der har ikke været nogen fare til stede. Men ja, renoveringen var tiltrængt, sagde Janie Winther Ipsen.
Næsten i mål
Udover forstærkningen af betonkonstruktionen skulle hele den kantbjælke, der adskiller jernbanen og kørebanen, udskiftes. Derfor har broen i to lange perioder været lukket for biltrafik – 20 uger i 2018 og 32 uger i 2019.
- Det har været et vanskeligt projekt med en del udfordringer, men her i 2019 har vi forsøgt at have god styring med entreprenøren og samarbejdet med Banedanmark. Så med de her indsatser er det nu lykkes at blive klar til at åbne lidt før tid, siger Janie Winther Ipsen.
Hun forklarer, at de håber på tørvejr i den sidste uge af arbejdet, så de kan få gjort færdig.
- Vi har nogle fuger, der skal laves, og vi har et rækværk, der skal fjernes samt nogle ting under broen, der skal laves. Så der bliver travlt i den næste uges tid, siger projektlederen.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.