Fynsk milliardkoncern: De dårlige tider udeblev
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Man kan forberede sig på det værste og blive glædeligt overrasket.
Det var situationen hos det fynske handels- og mejeriselskab Uhrenholt i Middelfart sidste år.
Det netop offentliggjorte regnskab for 2023 sluttede med et overskud på 103 millioner kroner.
Oprindelig havde ledelsen forudsagt et overskud på 50-65 millioner, og ledelsens forklarer selv den skævert i forudsigelserne med fraværet eller forsinkelsen af et omfattende økonomisk tilbageslag, kombineret med en succesfuld udnyttelse af de muligheder, der så opstod som følge af øget markedsusikkerhed og innovation.
Det pyntede også på indtjeningen, at selskabet forbedrede sin likviditetsstyring, nedbragte gælden og tjente på valutatransaktioner.
Uhrenholt er i 120 lande og opererer på mere end 90 markeder verden over, enten direkte eller gennem datterselskaber, og tilbyder et bredt udvalg af egne mærker og private label-løsninger til detail-, engros-, foodservice- og industrielle kunder.
Uhrenholt solgte for knap tre milliarder kroner i 2023
Ledelsen skruer i lyset af geopolitisk usikkerhed, fortsatte bekymringer over en global eller lokal recession og valutaudfordringer i visse markeder ned for de økonomiske forventninger for 2024, hedder det. Der forventes et overskud på 70-85 millioner kroner før skat.
Nedskaleringen i forventningerne hænger også sammen med en forventet stigning i råvarepriserne og forhøjede fragtrater.
Uhrenholt har 246 medarbejdere omregnet til heltidsansatte og en egenkapital på 204 millioner kroner.