Hurtig anholdelse: Indbrudstyv efterlod blod på gulvet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
57-årig indbrudstyv havde tyvekosterne liggende i sit hjem.
Det lykkedes Fyns Politi søndag morgen hurtigt at finde frem til en indbrudstyv og anholde ham.
Indbrudstyven havde natten til søndag begået indbrud i Motorbådsklubben Kappelsbjerg, som ligger på stikvejen Svinget ved Gl. Banegårdsvej i Middelfart.
Politiet fik meldingen klokken 06.45, og fandt ved ankomsten til gerningsstedet blod på gulvet.
Samtidig fandt man spor, der førte direkte til gerningsmanden, som blev anholdt på sin bopæl.
Gerningsmanden er 57 år og fra lokalområdet. Han havde tvunget sig adgang til motorbådsklubben ved at smadre ruden i en terrassedør. I klubben havde han blandt andet stjålet en bærbar computer og en smartphone. Tyvekosterne fandt politiet i mandens hjem.
Den 57-årige er nu sigtet og løsladt, mens der venter ham en retssag.
Gaderøveri: Hit med pungen eller du ryger i åen
En 25-30-årig mand begik lørdag morgen røveri ikke langt fra domhuset i Odense.
En 23-årig mand fra Odense valgte at udlevere sin pung og en pakke smøger, da han lørdag morgen klokken 04.20 blev udsat for et gaderøveri på Albanigade i Odense.
Den 23-årige blev holdt op af røveren ikke langt fra domhuset, hvor en 25-30-årig mand hiver fat i ham i. Manden truer med at smide ham i åen, hvis ikke han udleverer sin pung, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.
Politiet holder nu udkig efter en 25-30-årig mand. Han beskrives som 170 til 180 centimeter høj, mellemøstlig af udseende, lys i huden og med kort sort hår. På gerningstidspunktet var han iført sorte bukser og en grå og sort hættetrøje.
Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.
Værksted stod i flammer: Fik besked på vej til skrothandleren
På vej til skrothandleren fik personer fra et værksted i Odense at vide, at værkstedet stod i flammer.
Heldigvis var der ingen til stede i bygningen, da Beredskab Fyn først på eftermiddagen lørdag rykkede ud til en brand i et værksted på Teglværksvej i Odense.
Branden udviklede en kraftig sort røg og beredskabet tog ingen chancer på grund af risiko for, at der var trykflasker i værkstedet, fortæller holdleder Morten Abildgaard.
Ifølge Localeyes' mand på stedet var der blevet arbejdet med nogle biler på værkstedet, hvorefter man var kørt til en skrothandler. På vej til skrothandleren fik personerne fra værkstedet en opringning om branden.
Opdatering
Beredskabet fik slukket branden og Morten Abildgaard oplyser, at ilden havde haft fat i to biler, men at hele værkstedet er ramt af branden på grund af den kraftige røgudvikling.