Mand mister livet efter frontalulykke på Vestfyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Tre biler var impliceret i en dødelig ulykke på Vestfyn fredag eftermiddag, oplyser Fyns Politi.
En mand er fredag eftermiddag afgået ved døden efter en frontalulykke på Store Landevej på Vestfyn. Uheldet er sket på landevejen nær Fjelsted.
Indledningsvist kører to biler frontalt ind i hinanden. En tredje bil når ikke at bremse og bliver derfor impliceret i ulykken. Det oplyser vagtchef Milan Seyfabad fra Fyns Politi.
Den nu afdøde mand blev erklæret død på stedet.
Seksetagers bygning evakueret efter brand i tagpap
Politi og beredskab rykkede torsdag eftermiddag ud til et lejlighedskompleks centralt i Odense.
Beboerne i et seks etager højt lejlighedsbyggeri på Albanigade i Odense fik torsdag eftermiddag besked på at forlade deres lejligheder.
Det gjorde de, efter arbejde med tagpap på bygningen førte til en mindre brand.
- I forbindelse med det her arbejde bruger de noget varme til at smelte tagpappet, og det har lavet noget varmeudvikling, som har fået det her pap, der løber på indersiden af metalskinnerne deroppe til at ulme, siger Morten Ebersbach, der er indsatsleder ved Fyns Politi.
- Der har været noget røg og muligvis nogle flammer, og det er vi ved at få styr på nu, sagde han torsdag eftermiddag til TV 2 Fyn.
Ingen kom til skade ved branden.
Det er firmaet Phønix Tag, der arbejder på bygningen, og det var også firmaet selv, der kontaktede brandvæsnet på grund af varmeudviklingen. Det fortæller direktør John Trier Lauridsen.
- Vi har nogle helt faste procedurer for det. De har jo pulverslukkere med når de arbejder med det, men det er tagdækkeren derude, der foretager vurderingen, og så vi ringer selv fluks, siger han.
Sjældent uheld
Ifølge John Trier Lauridsen sker det sjældent, at arbejdet med tagpap fører til lignende situationer.
- Det er i hvert fald 12-14 år siden, jeg har oplevet det sidst. Men det er jo varme, vi arbejder med. Det kan nogle gange ske, hvis varmen får fat i noget spindelvæv eller lignende, siger han.
I forbindelse med branden har Albanigade været spærret for trafik i nordgående retning. Også letbanen indstillede testkørsler på grund af beredskabets arbejdet på stedet.
- Vi har præventivt evakueret dem, der bor i ejendommen, fordi vi ikke var 100 procent sikre på, hvad der skete derinde.
Beboerne har siden fået lov at vende tilbage til deres lejligheder.
Anmeldelsen indløb klokken 15.14.
Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt komme ulykkens omstændigheder nærmere. En bilinspektør er ved 18-tiden på ulykkesstedet for at forsøge at fastslå en årsag.
Inden for tyve minutter åbner politiet for trafikken igen, siger vagtchefen klokken 18.
To andre personer er kommet lettere til skade i forbindelse med ulykken, og de er blevet kørt til hospitalet for behandling.
De pårørende til den afdøde er ved at blive underrettet. Politiet har ikke yderligere at tilføje til sagen.