Middelfart: Sådan scorer vi de statslige arbejdspladser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kommunernes kamp om arbejdspladserne er gået i gang, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at der skal udflyttes tusindvis af statslige arbejdspladser.
I krig og kærlighed gælder alle kneb, og lidt på samme måde er det, når det gælder kommunernes kamp om at få gaflet nogle af de tusindvis af statslige arbejdspladser, som skal udflyttes fra hovedstaden.
I sin tale ved åbningen af Folketinget slog statsminister Lars Løkke Rasmussen fast, at regeringen til december vil fremlægge en plan, hvor den flytter tusindvis af arbejdspladser ud af København. Den melding betyder, at flere kommuner nu vil kaste sig ind i kampen for at få fat i arbejdspladserne.
I Middelfart har kommunen tidligere med succes fået mere end hundrede arbejdspladser, siden første udflytningsbølge af statslige arbejdspladser blev meldt ud i oktober 2015.
Middelfart Kommunes borgmester Johannes Lundsfryd (S) mener, at det kræver et langt sejt træk og en kulturændring at gøre sig lækker, så man får hevet arbejdspladserne i hus.
- I Middelfart prøver vi at være fremme i skoene og læse situationen, før vi byder os til. Især er det vigtigt, at kommunen er fleksibel og rykker hurtigt, også selvom det betyder, at der skal svares på en henvendelse i eksempelvis en juleferie, forklarer Johannes Lundsfryd.
Løkke lover job i provinsen: Et sted på Fyn ligger lunt i svinget
Regeringen vil etablere "flere tusinde" arbejdspladser i provinsen. TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør vurderer, at der meget vel kan lande statslige arbejdspladser på Fyn.
Til december får befolkningen svar på, hvilke arbejdspladser regeringen vil udflytte eller etablere i provinsen. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter tirsdagens åbningstale i Folketinget.
I talen fastslog statsministeren for første gang, at regeringen i næste runde vil etablere "flere tusinde" arbejdspladser ude i landet, men derefter sluttede det også med informationer om, hvor og hvilke arbejdspladser der er i regeringens tanker.
TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør, Thomas Funding, mener, at man ikke skal blive overrasket, hvis Fyn får sin del af de "flere tusinde" arbejdspladser:
- Flere statslige job til Fyn, det kommer der. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil lave så stor en udrulning og så får Fyn ingenting. Og jeg tror det sydfynske er nok det område som ligger lunest i svinget, siger Thomas Funding og tilføjer:
- Når man taler med folk på Christiansborg, så er der en anerkendelse af, at Sydfyn burde have fået noget i de foregående runder.
Thomas Funding vurderer også, at det bliver et højere antal statslige job end sidste gang der blev etableret statslige job i provinsen. Her var tallet 3.900 job.
Forsvaret på Fyn?
Ifølge Ritzau kan en del af arbejdspladserne meget vel være nye, og dermed ikke udflyttet til provinsen. De kan eksempelvis blive skabt som del af det forsvarsforlig, som et flertal i Folketinget skal enes om inden jul.
Lars Løkke Rasmussen brugte nemlig åbningstalen til igen at fastslå, at regeringen vil give forsvaret et "substantielt løft" i form af flere penge til blandt andet at imødegå cybertrusler og truslerne fra Rusland.
Det løft vil betyde flere arbejdspladser i Forsvaret, som så kan placeres ude i landet.
Skat er på vej
Før sommer besluttede regeringen at nedlægge Skat efter en stribe skandaler. I stedet vil regeringen etablere syv nye styrelser, som bliver placeret i blandt andet Middelfart.
De syv styrelser kan også indgå i den kommende udflytningsrunde, som altså bliver præsenteret i detaljer til december.
Fem råd fra borgmesteren
Borgmesteren har fem gode råd til de kommuner, som vil gøre sig lækre og score de statslige arbejdspladser:
Brug netværket - både det politiske, erhvervsnetværk og i organisationerne.
Vær fleksibel og ryk hurtigt. Også selvom det betyder, at der skal reageres i en ferie.
Vend kulturen fra myndighedstilgang til servicetilgang. Det er vigtigt, at kommunen ikke bare siger ja eller nej, men er opsøgende og tænker serviceminded.
Når arbejdspladserne er i hus starter arbejdet. Den nye virksomhed eller organisation skal føle sig velkommen, og derfor skal man også hjælpe med, at der er job til ægtefæller samt skole og uddannelser til børnene.
Gør det godt første gang. Det gør kommunen attraktiv næste gang, at der skal placeres arbejdspladser.
I Middelfart Kommune har man ikke særligt fokus på at få fat i statslige arbejdspladser, og det er de samme råd, der gør sig gældende, hvis det handler om at få private arbejdspladser til kommunen.
Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag fortalte om planerne for udflytning af arbejdspladser, indkaldte Johannes Lundsfryd kommunen administrationen til et møde for at få sat gang i charmeoffensiven.
- Nu er vi igang med at tænke over, hvad der kunne give mening. Desuden er vi i dialog med resten af Trekantområdet for sammen at kunne løfte i flok på det her område.
Her er Christiansborgs fynske hemmeligheder
En guidet tur rundt i hjørnerne af Christiansborg afslører masser af umiddelbart usynlige fynske bidrag til politikernes hverdag på demokratiets hjemmebane.
At Christiansborg ligger i København, kommer næppe som den store overraskelse for de fleste.
Men faktisk gemmer det knap 300 år gamle slot på en perlerække af skjulte fynske bidrag og ufortalte historier.
Med Trine Bramsen (S) som guide får du her en tur rundt på Borgen til steder, du aldrig har set, og fynske detaljer, du ikke kendte.
Markante fynske skikkelser
Igennem årene har der været masser af fynske folketingspolitikere, udvalgsformænd, ministre og endda også statsministre.
En af de mest markante skikkelser, ifølge Trine Bramsen, er ikke en socialdemokratisk partifælle, men derimod en venstremand, der sammen med en lang række folketingskolleger er portrætteret på et stort maleri i Samtaleværelset.
- Det er et maleri, som jeg virkelig sætter stor pris på. Herrerne på billedet var dem, der vedtog, at almindelige lønmodtagere og kvinder skulle have valg- og stemmeret. Ham der skrev lovforslaget var en fynbo, Klaus Berntsen. Han sad i Folketinget i ikke mindre end 51 år og to måneder, fortæller Trine Bramsen.
Klaus Berntsen blev født i Eskilstrup på Midtfyn og var konseilspræsident fra 1910 til 1913. På nær en periode på to år, hvor han trak sig, sad Klaus Berntsen i Folketinget fra 1873 til 1926, og dermed er han den danske politiker, der har siddet længst tid i Folketinget.
Lovforslaget som Trine Bramsen omtaler, var en del af den grundlovsændring, der blev vedtaget i 1915.
Det fynske ligger i detaljen
En tur rundt på Christiansborgs gange fortæller historien om 800 års magt, politik og intriger i Danmark.
Historien bliver ikke mindst fortalt via en lang række malerier, blandt andet 16 store portrætter af de danske statsministre siden 1924.
En af dem er Danmarks 34. statsminister, den fynskvalgte Hilmar Baunsgaard, der mens han i 1961 boede i Odense blev handelsminister og siden var statsminister for Radikale fra 1968 til 1971.
På hans portræt gemmer der sig en fin lille hilsen til hans politiske ophav.
- På billedet står han med Middelfart Venstreblad i favnen. Det er faktisk det eneste stednavn, der figurerer på de her statsministerportrætter, siger Trine Bramsen.
Den eneste fynbo, der har været statsminister siden anden verdenskrig er Erik Eriksen fra Ringe, der fra 1950 til 1953 stod i spidsen for en Venstreledet regering.
Yndlingsstedet
Godt gemt bag en nærmest usynlig dør i det fjerneste hjørne af Landstingssalen ligger et lille rum, der umiddelbart ikke syner af det store.
Fyldt med ledninger, lamper, stole og borde er rummet i dag brugt som opbevaring og pulterkammer.
Men faktisk gemmer rummet på et unikt stykke politisk danmarkshistorie.
- Det var her, arbejderne og landmændene for mange år siden mødtes i det skjulte og røg store cigarer, drak masser af snaps og spiste store skinker ude fra landet, mens de sad herinde og lavede lokumsaftaler og planlagde, hvordan de skulle fravriste Konservative magten. Jeg er vild med det her rum, der bare emmer af historie, fortæller Trine Bramsen.
Fyn - også på spisekortet
Snapstinget fungerer som den daglige kantine for Folketingets medlemmer og de ansatte på Christiansborg. Den gamle spisesal er fra omkring 1918 og er flot indrettet med stuklofter, søjler og karnapper.
Under normale forhold er der ingen adgang for pressen, men i anledning af Folketingets åbning og demokratiets store festdag, havde Trine Bramsen alligevel fået lov at invitere TV 2/Fyn indenfor.
Det havde hun for at vise, at der også på den front er masser af fynsk islæt på Christiansborg.
- Simpelthen om der ikke i Folketingets ølskab er både Ale no. 16, flere øl fra Ørbæk Bryggeri og forskellige slags fra Midtfyns Bryghus. Et køleskab fyldt med gode, fynske sager, siger Trine Bramsen, hvis egen favoritøl er Fynsk Forår.
På menuen er der ikke sjældent fynsk gris eller kylling, fortæller socialdemokraten, inden turen går videre rundt på Borgen.
Varmemesteren som julemand
Fordi Christiansborg ikke bare en men to gange har været brændt, er det i dag totalt forbudt med åben ild i de gamle bygninger. Derfor bliver den flotte gamle kamin i Vandrehallen ikke længere brugt som ildsted.
Men den har stadig en funktion.
- I stedet bruger vi den hvert år, når vi har juleafslutning. Så sidder der en folketingspolitiker klædt ud som julemand herinde, og så kan børnene sætte sig op på skødet og ønske. For et par år siden var det Carsten Hansen, vores egen fynbo, der sad iført julemandskostume og tog imod ønsker fra alle Christiansborgs børn, fortæller Trine Bramsen.
Her hersker Fyn
Den fynske rundtur på Christiansborg afsluttes på Trine Bramsens kontor på tredje sal. Et hurtigt kig på udsmykningen afslører snart, at her residerer en folkevalgt med fynske aner.
- På mit kontor hersker Fyn. Det er et ærkefynsk kontor, siger Bramsen, der er opvokset på Thurø.
På kontoret hænger et stort kort over Fyn, æresbeviset som den bedst klædte fynske folketingspolitiker - og naturligvis det synlige bevis på, at Trine Bramsen er udnævnt som brunsvigerambassadør.
Hun påpeger, at brunsvigeren er en vigtig del af alle fynboers DNA.
- Man kan ikke være fynbo og så ikke gå op i brunsviger. Brunsviger og tarteletter, uddyber ambassadøren.
