Her er Christiansborgs fynske hemmeligheder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En guidet tur rundt i hjørnerne af Christiansborg afslører masser af umiddelbart usynlige fynske bidrag til politikernes hverdag på demokratiets hjemmebane.
At Christiansborg ligger i København, kommer næppe som den store overraskelse for de fleste.
Men faktisk gemmer det knap 300 år gamle slot på en perlerække af skjulte fynske bidrag og ufortalte historier.
Med Trine Bramsen (S) som guide får du her en tur rundt på Borgen til steder, du aldrig har set, og fynske detaljer, du ikke kendte.
Markante fynske skikkelser
Igennem årene har der været masser af fynske folketingspolitikere, udvalgsformænd, ministre og endda også statsministre.
En af de mest markante skikkelser, ifølge Trine Bramsen, er ikke en socialdemokratisk partifælle, men derimod en venstremand, der sammen med en lang række folketingskolleger er portrætteret på et stort maleri i Samtaleværelset.
Quiz: Hvor godt kender du de fynske folketingspolitikere?
Hvem har arbejdet i Føtex? Hvem brækkede hånden i et cykelstyrt? Test din viden om de 18 fynske folketingspolitikere.
Fyn har 18 stemmer i Folketinget.
Men hvor godt kender du egentlig de 18 politikere, der hver dag kæmper for at varetage de fynske interesser på Christiansborg?
Herunder er ti spørgsmål, hvor du kan teste din viden om de fynske folkevalgte.
- Det er et maleri, som jeg virkelig sætter stor pris på. Herrerne på billedet var dem, der vedtog, at almindelige lønmodtagere og kvinder skulle have valg- og stemmeret. Ham der skrev lovforslaget var en fynbo, Klaus Berntsen. Han sad i Folketinget i ikke mindre end 51 år og to måneder, fortæller Trine Bramsen.
Klaus Berntsen blev født i Eskilstrup på Midtfyn og var konseilspræsident fra 1910 til 1913. På nær en periode på to år, hvor han trak sig, sad Klaus Berntsen i Folketinget fra 1873 til 1926, og dermed er han den danske politiker, der har siddet længst tid i Folketinget.
Lovforslaget som Trine Bramsen omtaler, var en del af den grundlovsændring, der blev vedtaget i 1915.
Det fynske ligger i detaljen
En tur rundt på Christiansborgs gange fortæller historien om 800 års magt, politik og intriger i Danmark.
Historien bliver ikke mindst fortalt via en lang række malerier, blandt andet 16 store portrætter af de danske statsministre siden 1924.
En af dem er Danmarks 34. statsminister, den fynskvalgte Hilmar Baunsgaard, der mens han i 1961 boede i Odense blev handelsminister og siden var statsminister for Radikale fra 1968 til 1971.
På hans portræt gemmer der sig en fin lille hilsen til hans politiske ophav.
- På billedet står han med Middelfart Venstreblad i favnen. Det er faktisk det eneste stednavn, der figurerer på de her statsministerportrætter, siger Trine Bramsen.
Den eneste fynbo, der har været statsminister siden anden verdenskrig er Erik Eriksen fra Ringe, der fra 1950 til 1953 stod i spidsen for en Venstreledet regering.
Odense-elever synger takkesang for Folketinget
600 elever fra landets Rudolf Steiner-skoler holder takke-koncert foran Christiansborg. Eleverne takker
for gymnasiereformen.
De får hverken 2-taller eller 12-taller, og de skal ikke svede ved den grønne dug.
Elever fra landets Rudolf Steiner-skoler kan med den nye gymnasiereform nu søge ind på de videregående uddannelser via kvote 2 med et 60 siders skriftligt vidnesbyrd i stedet for et karaktergennemsnit.
Den nye Steiner HF er ifølge skolelederen på Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Jakob Henriksson, en kæmpe sejr for alle de unge mennesker, som ønsker et alternativ til de klassiske gymnasieuddannelser. Med uddannelsen kan Odense fremover også tilbyde en adgangsgivende HF-uddannelse.
Det vil eleverne og lærerne på Rudolf Steiner-Skolen i Odense og fra hele landet takke Folketinget for. Det kommer til at ske torsdag den 5. oktober klokken 13.15, når 600 Rudolf Steiner-elever og lærere giver en takkekoncert for at hylde forligskreds og uddannelsesordførere i Folketinget. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.
Det glæder minister
Undervisningsminister, Merete Riisager (LA), deler Steiner-skolernes begejstring.
- Det er vigtigt, at der er plads til forskellighed i vores uddannelsessystem for alle de, der gør det godt. Steinerskolerne har fungeret i Danmark i mange år, og de har vist, at de bringer børn og unge godt videre i livet. Derfor er det også glædeligt, at Steiner-skolerne i gymnasiereformen fik godkendt deres ungdomsuddannelse. Jeg ønsker dem god vind med det videre arbejde, siger Merete Riisager.
Forbedring lokker elever til
Elever fra Steiner-skolerne har også tidligere kunnet søge ind på de videregående uddannelser via kvote 2. Men da der hidtil ikke har været lovfæstede optagelsesregler, har optagelsesprocedurerne været forskellige fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution.
Med gymnasiereformen bliver optagelsesreglerne harmoniseret og forenklet, så der forhåbentlig vil strømme flere elever til Steiner-skolerne. Sådan lyder det fra skolelederen fra Odense.
- Vi glæder os rigtig meget over godkendelsen af vores ungdomsuddannelse og ser frem til at føre den ud i livet på vores skole fra august 2018, siger skoleleder på Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Jakob Henriksson, i en pressemeddelelse.
Fra næste år vil fem af landets steinerskoler tilbyde HF-uddannelsen, heriblandt Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Ud over de generelle adgangskrav til HF skal elever, der søger om optagelse på Steiner HF, også til en samtale, hvor skolen sammen med eleven vurderer, om Steiner HF er det rette valg.
Yndlingsstedet
Godt gemt bag en nærmest usynlig dør i det fjerneste hjørne af Landstingssalen ligger et lille rum, der umiddelbart ikke syner af det store.
Fyldt med ledninger, lamper, stole og borde er rummet i dag brugt som opbevaring og pulterkammer.
Men faktisk gemmer rummet på et unikt stykke politisk danmarkshistorie.
- Det var her, arbejderne og landmændene for mange år siden mødtes i det skjulte og røg store cigarer, drak masser af snaps og spiste store skinker ude fra landet, mens de sad herinde og lavede lokumsaftaler og planlagde, hvordan de skulle fravriste Konservative magten. Jeg er vild med det her rum, der bare emmer af historie, fortæller Trine Bramsen.
Fyn - også på spisekortet
Snapstinget fungerer som den daglige kantine for Folketingets medlemmer og de ansatte på Christiansborg. Den gamle spisesal er fra omkring 1918 og er flot indrettet med stuklofter, søjler og karnapper.
Under normale forhold er der ingen adgang for pressen, men i anledning af Folketingets åbning og demokratiets store festdag, havde Trine Bramsen alligevel fået lov at invitere TV 2/Fyn indenfor.
Folketingsåbning: Fyn takker, men vil have mere
Tirsdag begynder et nyt folketingsår, men allerede før den nye politiske sæson starter, er pladen med fynske sejre nærmest fuld. Men der er stadig noget at kæmpe for.
Et nyt folketingsår står for døren og nye opgaver venter for de fynske folketingspolitikere. Men spørgsmålet er, hvad de fynske MF'ere egentlig har at arbejde for i det kommende år.
Det har nemlig været en hæsblæsende slutspurt på sommerpausen for de fynske politikere, hvor der indenfor ganske kort tid kom rigtig mange sejre i hus for fynboerne.
Indenfor bare to uger blev pladen med fynske resultater tæt på fuld; Et tredie motorvejsspor på E20 faldt på plads. Der blev indgået forlig om, at taksterne på Storebælt skal sænkes. Og endelig fik fynboerne også en afklaring af, hvordan linieføringen af det nye jernbanespor på Fyn skulle gå.
Her lykkedes det ovenikøbet lokale borgere ved hjælp af massive protester at få politikerne til at vælge en anden og dyrere linjeføring end den, som Vejdirektoratet havde foreslået.
De fynske bøgetræer vokser ikke ind i himlen
Men selvom flere af de helt store fynske ønsker er faldet på plads, er der stadig flere ønsker, før de fynske bøgetræer vokser helt ind i himlen.
Selvom der er blevet enighed om, at der skal bygges et tredie motorvejsspor på E20, så er ønsket ikke blevet helt opfyldt. I forliget om udbygningen af motorvejen over Fyn, ligger der ikke planer for, hvornår motorvejen syd om Odense bliver udvidet til tre spor. Forliget indeholder heller ikke hjælp til de omkring 3.500 husejere i det sydlige Odense, der er plaget af støj fra motorvejen.
Sydfyn sukker
På Sydfyn er der også stadig ønsker til resultater, som de fynske MF'ere skal kæmpe for. Udover at få trukket statslige arbejdspladser til Sydfyn, ja, så drømmer Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann også om, at der vil komme hurtigere forbindelser mellem Langeland og Lolland.
Ved at udbygge havnen i Tårs kan sejltiden mellem Lolland og Langeland halveres, så den kommer ned på en sejltid på 22 minutter. Det vil ifølge Svendborg-borgmesteren skabe yderligere vækst på både Lolland, Langeland og Svendborg.
Et andet sted på Sydfyn bliver der sukket om mere hjælp fra Christiansborg. I Faaborg vil man gerne have støtte til at udvikle Als-Fyn-broen
Og endelig vil flere af borgmestrene i de fynske landkommuner gerne have flere penge i nedrivningspuljen og til byfornyelse, så landkommunerne kan udvikles. Senest har et flertal i Folketinget hentet penge fra netop det område for at finansiere en ny bandepakke.
Ikke flere gaver på vej
Ifølge Thomas Funding, der er TV 2/Fyns Christiansborgredaktør, er der ikke store gaver på vej til Fyn i den kommende tid, da mange på Christiansborg mener, at Fyn nu har fået ganske meget.
- Det er svært at se, hvilken stor samlende sag, der kan findes opbakning til i Folketinget, men hvis der falder noget af til Fyn, så kan det være flere statslige arbejdspladser. I flere kroge på Christianborg bliver der talt om, at Sydfyn blev glemt, da der blev udflyttet statslige arbejdspladser i første omgang.
TV 2/Fyns politiske analytiker Jesper Buch er enig i Fundings vurdering. Han har også svært ved at se, hvilken stor fynsk sag, der kan samle de fynske politikere.
- De helt oplagte store fynske sager er løst med forliget om både det tredie spor, takstnedsættelserne på Storebæltsbroen og linjeføringen. Tilbage står en række lokale fynske sager, som kan være svære at få bragt højt op på dagsordenen, så det nyder fremme på Christiansborg.
Hvad der står højest på de fynske folketingspolitikeres dagsorden, får vi et svar på, når Folketinget åbner tirsdag den 3. oktober.
Du kan følge åbningen af Folketinget på TV 2/Fyn, når vi sender direkte tirsdag 3. oktober fra klokken 11.45 til 14.30.
Det havde hun for at vise, at der også på den front er masser af fynsk islæt på Christiansborg.
- Simpelthen om der ikke i Folketingets ølskab er både Ale no. 16, flere øl fra Ørbæk Bryggeri og forskellige slags fra Midtfyns Bryghus. Et køleskab fyldt med gode, fynske sager, siger Trine Bramsen, hvis egen favoritøl er Fynsk Forår.
På menuen er der ikke sjældent fynsk gris eller kylling, fortæller socialdemokraten, inden turen går videre rundt på Borgen.
Varmemesteren som julemand
Fordi Christiansborg ikke bare en men to gange har været brændt, er det i dag totalt forbudt med åben ild i de gamle bygninger. Derfor bliver den flotte gamle kamin i Vandrehallen ikke længere brugt som ildsted.
Men den har stadig en funktion.
- I stedet bruger vi den hvert år, når vi har juleafslutning. Så sidder der en folketingspolitiker klædt ud som julemand herinde, og så kan børnene sætte sig op på skødet og ønske. For et par år siden var det Carsten Hansen, vores egen fynbo, der sad iført julemandskostume og tog imod ønsker fra alle Christiansborgs børn, fortæller Trine Bramsen.
Her hersker Fyn
Den fynske rundtur på Christiansborg afsluttes på Trine Bramsens kontor på tredje sal. Et hurtigt kig på udsmykningen afslører snart, at her residerer en folkevalgt med fynske aner.
- På mit kontor hersker Fyn. Det er et ærkefynsk kontor, siger Bramsen, der er opvokset på Thurø.
På kontoret hænger et stort kort over Fyn, æresbeviset som den bedst klædte fynske folketingspolitiker - og naturligvis det synlige bevis på, at Trine Bramsen er udnævnt som brunsvigerambassadør.
Hun påpeger, at brunsvigeren er en vigtig del af alle fynboers DNA.
- Man kan ikke være fynbo og så ikke gå op i brunsviger. Brunsviger og tarteletter, uddyber ambassadøren.
