Ny national klima-liste: Middelfart er med helt fremme i bussen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ny klimaliste hylder Danmarks 100 bedste klimaprojekter. Middelfart Kommune ligger helt i top.
Middelfart Kommune er Syddanmarks bedste til klima. Og tredjebedst på landsplan.
“Det er vigtigt, at klimatilpasning og - forebyggelse ikke bare er snak og noget, der står på papir. Vi vil gerne vise, at man sagtens kan gøre noget konkret. Vi mener, at fremtidens vindere er dem, der rent faktisk formår at handle på klimaudfordringen. ”
Det fremgår af ny udgivelse, som hylder landets 100 bedste kommunale klimaprojekter.
Middelfart Kommune er nemlig repræsenteret med hele seks klimaprojekter.
Dermed er Middelfart den kommune i hele Region Syddanmark, som har flest projekter med på listen. Og tredjeflest i landet.
- Det er virkelig et skulderklap og en kulmination på mange års målrettet arbejde, siger Thorbjørn Sørensen, Teknik- og Miljødirektør i Middelfart Kommune.
Middelfart Kommune har haft fokus på klima og bæredygtighed siden kommunalreformen.
- Det er vigtigt, at klimatilpasning og - forebyggelse ikke bare er snak og noget, der står på papir. Vi vil gerne vise, at man sagtens kan gøre noget konkret. Vi mener, at fremtidens vindere er dem, der rent faktisk formår at handle på klimaudfordringen. Og det altså hvad enten det handler om at forebygge klimaforandringerne eller om at tilpasse os dem, siger Thorbjørn Sørensen.
I øst og vest: Her er stigningen af fødsler størst
To fynske kommuner har langt større stigning i fødselstal over de seneste fem år end mange andre fynske kommuner. Nyborg og Middelfart ligger i top.
“Der er fokus på en masse stier, man kan gå på, en masse lækre strande, dejlige dyreparker og dejlige skove, og det vil jeg gerne give min datter”
To fynske kommuner har langt større stigning i fødselstal over de seneste fem år. Nyborg og Middelfart ligger i top.
Der er kommet flere bleer og sutteklude på både Øst- og Vestfyn. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de to kommuner har haft en stigning i antal af fødte de seneste fem år.
Nyborg ligger øverst med en stigning på 24,6 procent og lige efter følger Middelfart med 19 procent. Til sammenligning har eksempelvis Nordfyns Kommune et fald på 3,4 procent.
En af dem, der er flyttet til Middelfart, er Emma Rattenborg Hessels. Hun blev mor til Anna for knap tre måneder siden, men rykkede inden da fra Odense til Brenderup.
- Der er fokus på en masse stier, man kan gå på, en masse lækre strande, dejlige dyreparker og dejlige skove, og det vil jeg gerne give min datter, siger Emma Rattenborg Hessels.
Hun og hendes mand arbejder ellers begge i Odense, men der ville de ikke stifte familie.
- Odense er en meget stor by, når man godt kan lide det stille og roligt. Odense handler rigtig meget om byen og ikke så meget om resten af kommunen, synes jeg, hvor Middelfart har rigtig meget fokus på yderområderne.
Et større jobmarked
For Emma Rattenborg Hessels betyder naturen meget, og det var med til at afgøre, at Middelfart blev den kommune, hun skal opfostre sin familie i.
Men at Nyborg og Middelfart Kommune klarer sig bedst skyldes ifølge forskningschef hos Center for Fremtidsforskning, Marianne Levinsen, de to kommuners geografiske placering.
- Nyborg er lidt Sjælland også. Der er et sjællandsk opland, der er Odense, og der er forskellige steder på Fyn. I Middelfart har du hele det jyske Trekantområde, så det er opland, geografi og muligheden for mange forskellige job, siger Marianne Levinsen.
At de to byer har billigere boligpriser spiller også ind:
- Hvis man flytter sig ti, tyve, tredive kilometer udenfor de større byer, har man måske stadig sin arbejdsplads tæt på, men kan få en bedre bolig og mere naturskønne omgivelser, siger Marianne Levinsen.
I 2017 er der kommet 55 flere børn i Middelfart Kommune sammenlignet med 2013. Det tal er 59 for Nyborg Kommune.
Kommuner både kan og vil
Klima100-publikationen, som Realdania og Sustainia står bag, har til formål at hylde og synliggøre de mange grønne idéer og løsninger, som allerede er realiseret rundt omkring i de danske kommuner.
- Aldrig før er der tegnet et så omfangsrigt, grønt samtidsbillede af de danske kommuner. Klima100 er et vidnesbyrd om, at kommunerne hverken mangler ambitioner, opfindsomhed eller handlekraft, når det gælder om at bekæmpe klimaforandringerne lokalt og tilpasse land og by til et foranderligt og uforudsigeligt klima, siger Anne Skovbro, Filantropidirektør i Realdania.
“Det er virkelig et skulderklap og en kulmination på mange års målrettet arbejde”
Idéen er, at det vil inspirere til endnu flere grønne idéer og projekter.
- Klima100 viser, hvor meget de enkelte kommuner kan løfte i Danmarks grønne omstilling. Væbnet med al den inspiration, der ligger i Klima100, ser vi frem til at arbejde med kommunerne for at sætte endnu mere fart i den grønne omstilling, siger Rasmus Schjødt Pedersen, direktør i Sustainia.
Et hav af projekter
Middelfart Kommunes klimaprojekter handler både om tilpasning og forebyggelse. Kommunen har blandt andet bygget en klimaby, der er designet til at håndtere de store mængder regn, klimaforandringerne medfører.
Og på forebyggelsessiden udbyder kommunen byggegrunde, hvor der allerede er etableret rør til jordvarme. Det får flere husbyggere til at vælge den klimavenlige opvarmningsform.
- Vi arbejder også sammen med en ildsjæl i Brenderup om solcelledreven vejbelysning, siger Thorbjørn Sørensen.
Fra de øvrige fynske kommuner er eksemplerne Ærøs elfærge, den blågrønne bydel i Tommerup, Assens, Odense Kommunes regnvandsløsning ved Glisholms Sø og mange flere.
Hele listen kan downloades her.
Region Syddanmark har 21 klimaprojekter med på klima100-listen.
Det mærker de i Svendborg: Flere bygger nyt med gammelt
Bæredygtigt byggeri vinder frem. Pengestærke aktører som pensionskasser investerer i stigende grad i bæredygtige byggerier. Udviklingen kan mærkes på Sydfyn. For her lever Claus Juul Nielsen af at genbruge mursten.
Claus Juul Nielsen samler en matgul mursten op.
- Den her kommer fra Nyborg Slot, hvor de er i gang med en større renovering. Så er det jo dejligt, de ringer til os i stedet for, at sten som den her ender i en markvej, siger han.
“Det er egentligt investorerne, der driver væksten lige nu. Vi kan se, at de store pensionskasser, de får simpelthen et større afkast ved at investere i bygninger, der er bygget efter bæredygtige principper.”
Han vejer stenen i hånden.
- Det er sgu o.k. lige at bøje sig ned og samle en mursten op, rense den og bruge den igen.
Det er 15 år siden, Claus Juul Nielsen stiftede virksomheden Gamle Mursten. Dengang var der ikke mange, der tænkte på bæredygtighed i byggeriet.
Helt anderledes er det i dag.
- Tidligere solgte vi mest til mindre renoveringsopgaver. Men i dag er vi leverandører til større nybyggerier. Det er parcelhuse, kontorbyggerier, lejligheder, nye skoler, fortæller Claus Juul Nielsen.
Virksomheden har haft stigende omsætning de seneste otte år og beskæftiger i dag 17 ansatte.
Og det er ikke kun på Sydfyn, der er penge i at bygge bæredygtigt.
Det fortæller Christina Melvang, forretningschef for energi og byggeri hos Miljøforum Fyn.
- Vi er i fremgang på det her. Det er et område, der udvikler sig hele tiden. Og det er egentligt investorerne, der driver væksten lige nu. Vi kan se, at de store pensionskasser får simpelthen et større afkast ved at investere i bygninger, der er bygget efter bæredygtige principper, siger Christina Melvang.
For selvom det ofte er lidt dyrere på kort sigt at bygge bæredygtigt, er den bæredygtige bygnings langsigtede totaløkonomi bedre, forklarer hun.
Cement: Et århundredes forbrug på tre år
Statistikken bakker hende op.
Globalt set står byggeriet i dag for godt en tredjedel af al den CO2, vi mennesker udleder.
Men vi bygger også som aldrig før.
“Hvis vi solgte noget, der er var virkelig grimt, så købte folk ikke vores sten lige gyldigt, hvor grønne de var. Betingelsen er, at folk synes vores mursten er flotte.”
Ifølge Dansk Arkitektur Center har Kina for eksempel på tre år brugt lige så meget cement, som USA gjorde i løbet af hele det 20. århundrede. Herhjemme stammer 40 procent af vores samlede affald fra byggeriet.
Sådan et forbrug vil uvægerligt påvirke vores miljø og klima. Derfor er der også bred enighed i branchen om, at vi bliver nødt til at tænke mere bæredygtigt.
Ifølge en opgørelse fra Green Building Council steg markedet i Europa for bæredygtige byggematerialer og komponenter med knap 30 procent fra 2013 til 2015.
Hos Gamle Mursten på Sydfyn mærker Claus Juul Nielsen også udviklingen. Hans problem er ikke mangel på kunder. Han mangler mursten.
- Den største udfordring, vi har, er ikke at have råvarer nok. Ofte er vi nødt til at køre meget langt efter dem. Det kan indimellem godt bremse os, at vi ikke kan efterkomme de ordrer, vi får, siger direktøren.
Klimahensyn sælger ikke mursten
Og det er altså ikke, fordi Claus Juul Nielsens mursten er meget billigere end nye mursten, at det går godt.
Som regel koster en af hans brugte mursten det samme som en ny. I nogle tilfælde er de brugte endda dyerere end nye mursten.
Til gengæld koster de langt mindre CO2 at producere.
- Når man samler 2000 mursten op fra jorden og genbruger dem, så har man sparet et ton CO2. Det er kolde facts, regnet ud af Miljøstyrelsen. Her hos os renser vi cirka tre millioner sten om året.
Men Claus Juul Nielsen ved det godt: Én ting er endnu vigtigere end klimaet, hvis man gerne vil sælge gamle mursten:
- Hvis vi solgte noget, der var virkelig grimt, så købte folk ikke vores sten. Ligegyldigt hvor grønne de var. Betingelsen er, at folk synes, vores mursten er flotte.
