Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.

-  Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.

Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.

Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.

- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard.

Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?

- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.

Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen

Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.

- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.

At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.

- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.

Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.

- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.

Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.

- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun.

Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.

- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.

Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik.

Flere bandemedlemmer

Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.

- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.

Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.

- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:

- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.

- Hårdere straffe gør mig ikke bedre

I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.

Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?

Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard.

I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.

Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.

Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.

-  Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.

Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.

Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.

- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard.

Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?

- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.

Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen

Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.

- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.

At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.

- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.

Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.

- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.

Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.

- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun.

Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.

- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.

Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik.

Flere bandemedlemmer

Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.

- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.

Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.

- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:

- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.

- Hårdere straffe gør mig ikke bedre

I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.

Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?

Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard.

I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.

Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.

Fængselsbejtente låser døre og visiterer celler.

Men i dag gør de også meget mere end det. De skal sørge for at hjælpe indsatte på vej til et liv uden kriminalitet.

- Som udgangspunkt siger man jo, at Kriminalforsorgen har to ben at gå på og de to ben, de er ligeværdige. Sikkerheden fylder 50 procent, og det resocialiserende, støttende og motiverende fylder den anden halvdel af din arbejdsdag, forklarer fungerende formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.

Men i disse år oplever betjentene, at vægten er tippet.

- Situationen i øjeblikket er, at vi mangler omkring 20 procent af styrken på fængselsbetjentsiden. Med den her krise går det kun en vej, og det er ned ad bakke, for i øjeblikket har vi stort set kun personale til at bemande ringmuren, fortsætter han.

Og det er ifølge Bo Yde Sørensen et problem, fordi det går ud over den resocialisering af de indsatte, der skal forsøge at skubbe dem i retning af et liv uden kriminalitet - og i sidste ende de ansatte selv.

- Der er mange af mine kollegaer, der kommer og siger: “Jeg søger sgu noget andet, Bo. Jeg kan ikke se mig selv i kun at lave sikkerhedsopgaver, visitationer og lede efter mobiltelefoner." Vi har virkelig behov for, at der kommer nogle nye kollegaer ind, så vi igen kan komme i gang med rigtigt fængselsbetjent-arbejde, siger han.

Antallet af ansatte betjente er faldet med omkring 11 procent fra 2013 til 2017.

Flere kontroller

Samtidig med personalemanglen er det siden 2016 blevet besluttet, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug. Og det er et forkert fokus, mener juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.

- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger hun og fortsætter:

- Jeg har efterhånden forsket i det her fag i mange år, og jeg er aldrig - hverken nationalt eller internationalt - stødt på forskning, der viser, at det nytter at gøre det hårdt at sidde i fængsel.

Hos Kriminalforsorgen henviser direktør Thorkild Fogde til, at en af årsagerne til det øgede fokus på sikkerhed, blandt andet skyldes en udvikling af bandemedlemmer i fængslerne.

- I dag er der langt flere grupper i fængslerne, som er konfliktsøgende. Muligheden for resocialiserende arbejde afhænger af, om de indsatte er i stand til at tage imod. De indsatte fra især bandemiljøerne er mere forhærdede i forhold til, hvad de er indstillede på. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre det. Alt er et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper, siger han.

Nyborg Fængsel

Der er jo mange erhvervsgrupper, som er pressede på tid, som har mange arbejdsopgaver - skal I ikke bare arbejde lidt hurtigere?

- Jo, det skal vi, men jeg kan sige, at sidste år har mine kollegaer arbejdet over for 100 millioner kroner. Mine kollegaer arbejder mellem 12 og 16 timer i døgnet i øjeblikket, vi har stort set ikke normale otte-timers vagter tilbage, fordi så kan vi ikke bemande fængslerne. Selvom vi ansætter cirka 150 fængselsbetjente om året i øjeblikket, så stopper der over 200 om året. Vi kan ikke arbejde os ud af det her, det er ikke en mulighed længere, fortæller Bo yde Sørensen.

Men hvorfor skal vi overhovedet resocialisere?

- De her kriminelle kan jo blive din og min nabo, når de bliver løsladt, og så har du og jeg en kæmpe interesse i, at de ikke går ud og laver nøjagtig det samme engang til, som da de kom i fængsel, slutter han.

I 2018 fik 39 procent af dem, der søgte om prøveløsladelse efter at have afsonet to tredjedele af straffen, afslag. Det er næsten en fordobling siden 2014, og det er en ærgerlig udvikling, mener adjunkt ved Aalborg Universitet Annette Olesen, der er specialiseret i kriminologi.

- Prøveløsladelse er en periode, hvor man har noget ekstra støtte og en kontrolfunktion. Det vil sige, at hvis man har nogle udfordringer, så har man faktisk mulighed for at få noget hjælp. Og hvis vi ser, at vi bare lukker de løsladte ud efter endt afsoning, så har vi ikke mulighed for at tage hånd om dem på den her måde, for så er de frie borgere. Så det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed, siger hun.

Omkring halvdelen af de indsatte, der afsoner fuld straf i fængslet, falder tilbage til kriminalitet. For prøveløsladte er det en tredjedel.  

Flere bandemedlemmer og disciplinærstraffe

En af årsagerne til de færre prøveløsladelser skyldes, at der i fængslerne sidder flere bandemedlemmer, som ikke har mulighed for at blive prøveløsladt. En anden er, at såkaldte disciplinærstraffe, som blandt andet gives for overtrædelser af forbud mod mobiltelefoner og upassende sprogbrug, er steget.

- Det er rigtig svært for de fleste at gå igennem en afsoning uden at få en disciplinærstraf. Og det kommer jo til at bide sig selv i halen, fordi disciplinærstraffen påvirker muligheden for prøveløsladelse, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke og fortsætter om perioden efter løsladelse:

- Forskning viser, at de første seks måneder er der, de pågældende er særligt sårbare for at begå kriminalitet igen.

Direktør hos Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, understreger, at visitationerne efter blandt andet mobiltelefoner har været nødvendige, og at de finder stadig færre. Men han er enig i, at det er en forkert udvikling i antallet af prøveløsladelser.

- Fra et fængselsfagligt synspunkt er det ikke godt, hvis alt for mange løslades uden prøveløsladelse. Det er i samfundets interesse, at vi løslader gradvist. Vi skal huske, at alle stort set løslades på et tidspunkt i Danmark. Derfor skal vi gøre det på en god måde, siger han.

I den forbindelse skal Kriminalforsorgen til at kigge på, hvordan de kan skærpe reglerne omkring tilsyn med prøveløsladte.

- Vi skal vende udviklingen ved at holde prøveløsladte under tættere opsyn, så de få, der svigter,  ikke kan få lov til at ødelægge det for de mange, der overholder vilkårene. Et effektivt og ensartet tilsyn må være den ydelse, som befolkningen med rette kan kræve af Kriminalforsorgen, hvis de til gengæld skal acceptere de enkelte tilfælde, hvor det går galt.

Et paradoksalt problem

Det er Kriminalforsorgen, der vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse. For kun de, der udviser lav risiko bliver prøveløsladt. Ved prøveløsladelse er det Kriminalforsorgen i Frihed, der fører tilsyn med de prøveløsladte.

Er det ikke meget paradoksalt, at de, der egentlig har mest brug for støtte og hjælp, så ikke får den, fordi de skal sidde deres straf?

- Jo, det kan du godt sige, men der ville være meget stor kritik, hvis man prøveløslader en, der går ud og begår kriminalitet bagefter. Det kan prøveløsladelsessystemet ikke rigtig holde til. Så det er jo en balance. Men Kriminalforsorgen ser alvorligt på, at de, der har siddet lange straffe og i fængslet fuld tid, ikke får noget hjælp, siger enhedschef i Kriminalforsorgen i Frihed i Odense, Jette Christensen.

Se andet afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering, her.