Justitsministeren efter kritik af fængselsforhold:
- Det er meget smukt, men virkeligheden er en anden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender vigtigheden af meningsfyldt arbejde i fynske fænglser, men ressourcerne skal bruges på sikkerhed, siger han.
Fængslerne er fyldte i Danmark. Antallet af ansatte betjente er faldet med omkring 11 procent fra 2013 til 2017. Og ifølge ansatte i Kriminalforsorgen går det ud over det resocialiserende arbejde.
“Justistminister Søren Pape Poulsen har ikke leveret. Han lovede højt og helligt, at der ville der blive styr på de pressede forhold.”
- Virkeligheden er desværre, at vi har fået langt hårdere typer i fængslerne. Jeg skal først og fremmest tænke på betjentenes sikkerhed, og derfor har vi været nødt til at prioritere, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og fortsætter:
- Men jeg så også gerne, at man i højere grad kunne have resocialiserende arbejde.
Siden 2016 er det blevet politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug. Alt sammen noget, der har været nødvendigt, mener justistministeren.
RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.
Kilde: Nyborg Fængsel
Al forskning peger på, at resocialiserende tiltag er det, der gør, at kriminelle ikke falder tilbage til kriminalitet. Bider det så ikke sig selv i halen, at man fokuserer på sikkerhed frem for resocialiserende arbejde?
- Det er meget smukt, og det kan man sidde og forske i på nogle støvede kontorer, men virkeligheden ude i fængslerne er bare, at vi har 450 bandemedlemmer, som er meget voldsparate, og dem er vi nødt til at sætte ind overfor, siger han.
- Vi har haft et mistillids-regime
Den prioritering er gruppeformand for Socialitisk Folkeparti, Jacob Mark, ikke tilfreds med.
- Vi har haft et mistillids-regime over de seneste fire år. Der er kommet flere regler, og man vil styre mere inde fra Christiansborg, fordi man vil virke slagkraftig. Men problemet lige nu er, at når personalet skal føre flere kontrolopgaver, så har de ikke tid til at give de indsatte, hvad de har brug for, siger han.
Meningsløst arbejde i fynske fængselsceller: For mange laver julestjerner og kuverter
Alt for mange indsatte arbejder med meningsløse opgaver, mens de afsoner deres straf i fængslet. Det kan i sidste ende øge risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, mener eksperter.
“Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt”
Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.
- Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.
Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.
Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.
- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard.
Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?
- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.
RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.
Kilde: Nyborg Fængsel
Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen
Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.
- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.
STIGNING I DISCIPLINÆRSTRAFFE
Disciplinærstraf gives som sanktion for en ikke-tilladt handling i kriminalforsorgen. Her kan anvendes advarsel, bøde og isolation i strafcelle.
I de senere år ses en stigning i både bøder og isolation i strafcelle, samtidig med at varigheden af anbringelserne er blevet længere.
Disciplinærstraf kan blandt andet skyldes ulovlig kommunikation, vold, trusler, upassende sprogbrug og rygning i eget opholdsrum. Banderelaterede ikendes i visse tilfælde skærpet disciplinærstraf.
Kilde: Kriminalforsorgen
At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.
- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.
Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.
- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.
“Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på”
Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.
- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun.
Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.
Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik.
Flere bandemedlemmer
Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.
- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.
Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.
- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:
“Fængselsbetjentene har rigtig svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver”
- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.
- Hårdere straffe gør mig ikke bedre
I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.
Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?
Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard.
I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.
Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.
Jacob Mark mener, at der bør sættes større fokus på uddannelse og relevant arbejde i fængslerne.
- Vi står over for kæmpe betjentmangel. Vi vil sætte flere i fængsel, men der er ikke folk nok til at tage sig af dem. Og dem der er, de er megapressede, og kan ikke opfylde de ting, de skal, fordi de skal udføre kontrolopgaver, siger han.
Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen
Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. For at mindske risikoen, for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt, viser forskning fra Justitsministeret. Men det er ifølge eksperter og ansatte i Kriminalforsorgen ikke en prioriteret sag lige nu.
I Nyborg Fængsel arbejder for mange eksempelvis med meningsløse opgaver, fortæller de. 30 procent af de indsatte samler julestjerner og kuverter i deres celle 37 timer om ugen. Det skyldes ifølge justitsministeren også manglen på betjente.
Meningsløst arbejde i fynske fængselsceller: For mange laver julestjerner og kuverter
Alt for mange indsatte arbejder med meningsløse opgaver, mens de afsoner deres straf i fængslet. Det kan i sidste ende øge risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, mener eksperter.
“Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt”
Bag otte aflåste døre ligger et køkken med gitter for vinduerne. Her dufter sødt. Dagen er lige begyndt, og det samme er arbejdsopgaven for Rasmus Bundgaard. Han henter bær fra fryseren og blander dem med sukker i en stor gryde. Ikke én gang kigger han på opskriften. For han har prøvet det mange gange før.
- Vi laver brombær- og æblemarmelade. Det gør vi næsten hele tiden. Vi laver ikke andet. Arbejd, arbejd, arbejd. Så går tiden hurtigt, siger han.
Rasmus Bundgaard er 31 år og dømt for narkokriminalitet. Han har fået en dom på fem og et halvt år og afsoner derfor sin straf i et af landets mest sikrede fængsler, Nyborg Fængsel. Her skal indsatte være beskæftiget 37 timer om ugen, og for ni ud af de 226 indsatte går timerne med at lave marmelade og andre søde sager i køkkenet, de kalder Ismejeriet.
Men det er langt fra alle indsatte, der går på arbejde uden for cellerne eller tager en uddannelse i Nyborg Fængsel. Omkring 30 procent af de indsatte i fængslet sidder på deres celle og arbejder. Her samler de julestjerner, kuverter eller andre ting, der ikke kræver værktøj eller overvågning.
- Det giver jo ikke mening, når man kunne lave noget som det her, siger Rasmus Bundgaard.
Men du har gjort noget, der er ulovligt. Skal du ikke have det hårdt, når du sidder i fængsel?
- Jeg tror ikke, at jeg bliver et bedre menneske af, at jeg har det hårdt, mens jeg er her. Problemet er, at det pres, der bliver sat på mig, det går enten ud over mine medindsatte eller de ansatte.
RESOCIALISERENDE ARBEJDE I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddanneIse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i cellen. Resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Udvisningsdømte må ikke modtage uddannelse under afsoning.
Kilde: Nyborg Fængsel
Mangel på medarbejdere går ud over resocialiseringen
Kriminalforsorgen har to kerneopgaver - at fuldbyrde straf og begrænse kriminalitet. Og for at mindske risikoen for at den indsatte begår kriminalitet efter afsoning, skal tiden i fængslet gå med noget meningsfyldt.
- Det er af nød, at vi har folk hjemme på cellearbejde, for vi skal have dem ud på værkstedet igen. Det, at du kommer ud af afdelingen over til et værksted, bliver blandet med nogle andre mennesker, kommer til at snakke med nogle andre mennesker, gør, at du får en bedre hverdag som indsat, siger værkstedsleder i Nyborg Fængsel, Kåre Søgaard.
STIGNING I DISCIPLINÆRSTRAFFE
Disciplinærstraf gives som sanktion for en ikke-tilladt handling i kriminalforsorgen. Her kan anvendes advarsel, bøde og isolation i strafcelle.
I de senere år ses en stigning i både bøder og isolation i strafcelle, samtidig med at varigheden af anbringelserne er blevet længere.
Disciplinærstraf kan blandt andet skyldes ulovlig kommunikation, vold, trusler, upassende sprogbrug og rygning i eget opholdsrum. Banderelaterede ikendes i visse tilfælde skærpet disciplinærstraf.
Kilde: Kriminalforsorgen
At de indsatte har en bedre hverdag er vigtigt for sikkerheden, fortæller han.
- Jo mere af den slags vi har, jo bedre bliver stemningen i hele fængslet, og jo lavere bliver irritationerne og truslerne.
Men lige nu tillader forholdene i de fynske fængsler ikke nok muligheder for meningsfuldt arbejde. For mangel på medarbejdere og større fokus på kontrolopgaver tager både tiden og pusten fra personalet.
- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.
“Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på”
Hun bliver bakket op af Annette Olesen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og specialiseret i kriminologi.
- Det resocialiserende arbejde i fængslet halter gevaldigt, det må man sige. Vi bryster os af at have humane forhold inde i fængslet og forsøge at støtte de her mennesker, men det er ikke en prioriteret sag lige nu, siger hun.
Siden 2016 er det politisk indført, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
- Jeg kan være bekymret over denne her ensidige fokusering på orden og sikkerhed, hvor relationsarbejdet og den menneskelige dimension kommer til at træde i baggrunden, genererer mere kriminalitet på sigt, fortsætter Linda Kjær Minke.
Omkring en fjerdedel af landets kriminelle faldt i perioden 2015-2017 tilbage i kriminalitet efter løsladelse, ifølge tal fra kriminalforsorgens statistik.
Flere bandemedlemmer
Direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, genkender at der lige nu er personalemangel og større fokus på sikkerhed.
- Personaleunderskuddet gør, at de daglige prioriteringer først og fremmest må gå på personalets sikkerhed og på at forhindre undvigelser fra fængslet. Og så må man kigge på alle andre ydelser bagefter, og det kan gå udover de indsatte. Når vi har vigtige sikkerhedsopgaver er det det relationelle arbejde, der må vige. Det er en ubalance, vi skal have rettet op på, siger han.
Thorkild Fogde påpeger, at cellearbejdet også skyldes, at de indsatte i fængslerne er blevet hårdere og mere kriminelle.
- Der er sket den udvikling, i lukkede fængsler især, at der er mange flere bandemedlemmer. De kan ikke være sammen, så kommer de op at slås. Derfor er et meget stort puslespil, at få det til at gå op at sørge for, at de indsatte ikke møder nogen fra de konkurrerende grupperinger, siger han og fortsætter:
“Fængselsbetjentene har rigtig svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der også er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver”
- Jeg er bestemt enig i, at det ikke er optimalt med cellearbejde, men det er ofte den mulighed der er, hvis de indsatte ikke kan være sammen med andre, uden at det giver konflikter.
- Hårdere straffe gør mig ikke bedre
I køkkenet er marmeladen klar til at blive hældt på glas og solgt hos forskellige fynske forhandlere.
Du har jo gjort noget, der var ulovligt, hvorfor skulle man lytte til dig?
Det kan jeg ikke argumentere for, hvorfor man skulle. Men så lad mig sige, hvorfor skulle man ikke lytte til mig? Jeg sidder her jo netop, slutter Rasmus Bundgaard.
I Nyborg Fængsel tager omkring 30 procent en uddannelse, 30 procent arbejder på værksted, 30 procent laver cellearbejde og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling for eksempelvis misbrug eller vrede.
Se første afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering i de fynske fængsler, her.
- Der er en svær periode lige nu i Kriminalforsorgen. Det skal jeg være den første til at sige. Det er simpelthen brug for flere folk, siger han og fortsætter:
- Når det gælder de mere hårde fængsler og hårde indsatte, så er der et større fokus på sikkerhed i øjeblikket, og det skal der være, når vi mangler folk.
“Jeg synes, det resocialiserende arbejde er godt, men man er nødt til at fokusere på, hvad man skal gøre i fængslet ud fra de ressourcer, man har.”
- Justistministeren har ikke leveret
Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet er enig i, at der skal være fokus på at sikre fængselsebetjentenes sikkerhed - men resocialiseringen skal blive bedre.
- Om noget ønsker vi i Socialdemokratiet at prioritere resocialiseringen. Det er afgørende. Det, der er det største problem lige nu i forhold til fængselsbetjentene, er, at der er massiv mangel på betjente, siger hun og fortsætter:
- Justistminister Søren Pape Poulsen har ikke leveret. Han lovede højt og helligt, at der ville der blive styr på de pressede forhold. I alle mine år som retsordfører har det aldrig stået så galt til, og det må justitsministeren få styr på, siger hun.
Mangel på fængselsbetjente på Fyn:
- Det går kun en vej, og det er ned ad bakke
Der er massiv mangel på fængselsbetjente, og det går ud over resocialiseringen af de indsatte, advarer formanden for Fængselsforbundet.
“Med den her krise vi har med mangel på fængselsbetjente, går det kun en vej, og det er ned ad bakke”
Fængselsbejtente låser døre og visiterer celler.
Men i dag gør de også meget mere end det. De skal sørge for at hjælpe indsatte på vej til et liv uden kriminalitet.
- Som udgangspunkt siger man jo, at Kriminalforsorgen har to ben at gå på og de to ben, de er ligeværdige. Sikkerheden fylder 50 procent, og det resocialiserende, støttende og motiverende fylder den anden halvdel af din arbejdsdag, forklarer fungerende formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.
Men i disse år oplever betjentene, at vægten er tippet.
- Situationen i øjeblikket er, at vi mangler omkring 20 procent af styrken på fængselsbetjentsiden. Med den her krise går det kun en vej, og det er ned ad bakke, for i øjeblikket har vi stort set kun personale til at bemande ringmuren, fortsætter han.
Og det er ifølge Bo Yde Sørensen et problem, fordi det går ud over den resocialisering af de indsatte, der skal forsøge at skubbe dem i retning af et liv uden kriminalitet - og i sidste ende de ansatte selv.
RESOCIALISERING I KRIMINALFORSORGEN
Indsatte i danske fængsler skal være beskæftiget 37 timer om ugen.
I eksempelvis Nyborg Fængsel kan indsatte beskæftiges med uddannelse, praktiske opgaver, misbrugsbehandling eller arbejde i cellen.
Her er fordelingen, at omkring 30 procent tager en uddannelse, omkring 30 procent arbejder på værksted, omkring 30 procent laver arbejde i celle og resten løser praktiske opgaver eller modtager behandling.
Kilde: Nyborg Fængsel
- Der er mange af mine kollegaer, der kommer og siger: “Jeg søger sgu noget andet, Bo. Jeg kan ikke se mig selv i kun at lave sikkerhedsopgaver, visitationer og lede efter mobiltelefoner." Vi har virkelig behov for, at der kommer nogle nye kollegaer ind, så vi igen kan komme i gang med rigtigt fængselsbetjent-arbejde, siger han.
Antallet af ansatte betjente er faldet med omkring 11 procent fra 2013 til 2017.
Flere kontroller
Samtidig med personalemanglen er det siden 2016 blevet besluttet, at fængselspersonalet skal føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug. Og det er et forkert fokus, mener juridisk lektor på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, der har forsket i forholdene i fængsler i flere år.
- Fængselsbetjentene har rigtigt svært ved at få det til at hænge sammen, fordi der er et krav om, at de skal gennemføre kontrolopgaver, siger hun og fortsætter:
- Jeg har efterhånden forsket i det her fag i mange år, og jeg er aldrig - hverken nationalt eller internationalt - stødt på forskning, der viser, at det nytter at gøre det hårdt at sidde i fængsel.
Hos Kriminalforsorgen henviser direktør Thorkild Fogde til, at en af årsagerne til det øgede fokus på sikkerhed, blandt andet skyldes en udvikling af bandemedlemmer i fængslerne.
- I dag er der langt flere grupper i fængslerne, som er konfliktsøgende. Muligheden for resocialiserende arbejde afhænger af, om de indsatte er i stand til at tage imod. De indsatte fra især bandemiljøerne er mere forhærdede i forhold til, hvad de er indstillede på. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre det. Alt er et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper, siger han.
UDVIKLINGEN AF DISCIPLINÆRSTRAFFE
Siden 2016 har fængselspersonale skullet føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
De såkaldte disciplinærstraffe straffes med advarsler, bøder og isolation i strafcelle.
Efterfølgende er der blevet uddelt 35 procent flere bøder.
Brugen af isolation i strafcelle er steget med 59 procent.
Kilde: Kriminalforsorgen
Nyborg Fængsel
Der er jo mange erhvervsgrupper, som er pressede på tid, som har mange arbejdsopgaver - skal I ikke bare arbejde lidt hurtigere?
- Jo, det skal vi, men jeg kan sige, at sidste år har mine kollegaer arbejdet over for 100 millioner kroner. Mine kollegaer arbejder mellem 12 og 16 timer i døgnet i øjeblikket, vi har stort set ikke normale otte-timers vagter tilbage, fordi så kan vi ikke bemande fængslerne. Selvom vi ansætter cirka 150 fængselsbetjente om året i øjeblikket, så stopper der over 200 om året. Vi kan ikke arbejde os ud af det her, det er ikke en mulighed længere, fortæller Bo yde Sørensen.
Men hvorfor skal vi overhovedet resocialisere?
- De her kriminelle kan jo blive din og min nabo, når de bliver løsladt, og så har du og jeg en kæmpe interesse i, at de ikke går ud og laver nøjagtig det samme engang til, som da de kom i fængsel, slutter han.
Flere betjente
På baggrund af manglen på betjente, er der sat flere inititaver i gang, som ifølge justitsministeren skal rette op på ubalancen. Det vil blive intensiveret de kommende år.
- Vi har for eksempel lavet en ekstra fængselsbetjentuddannelse i Vestdanmark. Simpelthen for at få flere folk til at søge ind, siger Søren Pape Poulsen.
Rekordlavt antal prøveløsladelser:
- Det er dybt problematisk
I 2018 var der det højeste antal afslag på prøveløsladelser i ti år. Den mindskede mulighed for langsom løsladelse øger risikoen for tilbagefald til kriminalitet, mener eksperter.
“Det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed”
I 2018 fik 39 procent af dem, der søgte om prøveløsladelse efter at have afsonet to tredjedele af straffen, afslag. Det er næsten en fordobling siden 2014, og det er en ærgerlig udvikling, mener adjunkt ved Aalborg Universitet Annette Olesen, der er specialiseret i kriminologi.
- Prøveløsladelse er en periode, hvor man har noget ekstra støtte og en kontrolfunktion. Det vil sige, at hvis man har nogle udfordringer, så har man faktisk mulighed for at få noget hjælp. Og hvis vi ser, at vi bare lukker de løsladte ud efter endt afsoning, så har vi ikke mulighed for at tage hånd om dem på den her måde, for så er de frie borgere. Så det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed, siger hun.
Omkring halvdelen af de indsatte, der afsoner fuld straf i fængslet, falder tilbage til kriminalitet. For prøveløsladte er det en tredjedel.
FAKTA OM KRIMINALFORSORGEN
Kriminalforsorgen driver landets fængsler
På Fyn er det Søbysøgård Fængsel og Nyborg Fængsel
Organisationen har næsten 4.500 ansatte
De fører opsyn med omkring 12.000 mennesker
Omkring 4.000 sidder i fængsler og arresthuse, og cirka 8.000 er prøveløsladte eller dømte, der har fået en betinget dom, afsoner i fodlænke eller er idømt samfundstjeneste.
Kilde: Kriminalforsorgen.
Flere bandemedlemmer og disciplinærstraffe
En af årsagerne til de færre prøveløsladelser skyldes, at der i fængslerne sidder flere bandemedlemmer, som ikke har mulighed for at blive prøveløsladt. En anden er, at såkaldte disciplinærstraffe, som blandt andet gives for overtrædelser af forbud mod mobiltelefoner og upassende sprogbrug, er steget.
- Det er rigtig svært for de fleste at gå igennem en afsoning uden at få en disciplinærstraf. Og det kommer jo til at bide sig selv i halen, fordi disciplinærstraffen påvirker muligheden for prøveløsladelse, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke og fortsætter om perioden efter løsladelse:
- Forskning viser, at de første seks måneder er der, de pågældende er særligt sårbare for at begå kriminalitet igen.
UDVIKLING AF DISCIPLINÆRSTRAFFE
Siden 2016 har fængselspersonale skullet føre strengere kontrol med mobiltelefoner, lave flere visitationer og håndhæve forbud mod rygning og upassende sprogbrug.
De såkaldte disciplinærstraffe straffes med advarsler, bøder og isolation i strafcelle.
Efterfølgende er der blevet uddelt 35 procent flere bøder.
Brugen af isolation i strafcelle er steget med 59 procent.
Direktør hos Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, understreger, at visitationerne efter blandt andet mobiltelefoner har været nødvendige, og at de finder stadig færre. Men han er enig i, at det er en forkert udvikling i antallet af prøveløsladelser.
- Fra et fængselsfagligt synspunkt er det ikke godt, hvis alt for mange løslades uden prøveløsladelse. Det er i samfundets interesse, at vi løslader gradvist. Vi skal huske, at alle stort set løslades på et tidspunkt i Danmark. Derfor skal vi gøre det på en god måde, siger han.
I den forbindelse skal Kriminalforsorgen til at kigge på, hvordan de kan skærpe reglerne omkring tilsyn med prøveløsladte.
- Vi skal vende udviklingen ved at holde prøveløsladte under tættere opsyn, så de få, der svigter, ikke kan få lov til at ødelægge det for de mange, der overholder vilkårene. Et effektivt og ensartet tilsyn må være den ydelse, som befolkningen med rette kan kræve af Kriminalforsorgen, hvis de til gengæld skal acceptere de enkelte tilfælde, hvor det går galt.
PRØVELØSLADELSE
For at blive prøveløsladt skal man have et sted at bo og kunne klare sig økonomisk.
Kriminalforsorgen vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse.
Langt de fleste prøveløsladte får tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed.
Her bliver de fulgt op på med løbende samtaler. Typisk det første år af prøveløsladelsen.
Kilde: Kriminalforsorgen
Et paradoksalt problem
Det er Kriminalforsorgen, der vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse. For kun de, der udviser lav risiko bliver prøveløsladt. Ved prøveløsladelse er det Kriminalforsorgen i Frihed, der fører tilsyn med de prøveløsladte.
Er det ikke meget paradoksalt, at de, der egentlig har mest brug for støtte og hjælp, så ikke får den, fordi de skal sidde deres straf?
- Jo, det kan du godt sige, men der ville være meget stor kritik, hvis man prøveløslader en, der går ud og begår kriminalitet bagefter. Det kan prøveløsladelsessystemet ikke rigtig holde til. Så det er jo en balance. Men Kriminalforsorgen ser alvorligt på, at de, der har siddet lange straffe og i fængslet fuld tid, ikke får noget hjælp, siger enhedschef i Kriminalforsorgen i Frihed i Odense, Jette Christensen.
Se andet afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering, her.
Han mener, at resocialiserende arbejde også skal have en rolle i fængslerne fremover.
- Jeg synes, det resocialiserende arbejde er godt, men man er nødt til at fokusere på, hvad man skal gøre i fængslet ud fra de ressourcer, man har, siger han.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her