Rekordlavt antal prøveløsladelser: - Det er dybt problematisk

I 2018 fik 39 procent af dem, der søgte om prøveløsladelse efter at have afsonet to tredjedele af straffen, afslag. Det er næsten en fordobling siden 2014, og det er en ærgerlig udvikling, mener adjunkt ved Aalborg Universitet Annette Olesen, der er specialiseret i kriminologi.

- Prøveløsladelse er en periode, hvor man har noget ekstra støtte og en kontrolfunktion. Det vil sige, at hvis man har nogle udfordringer, så har man faktisk mulighed for at få noget hjælp. Og hvis vi ser, at vi bare lukker de løsladte ud efter endt afsoning, så har vi ikke mulighed for at tage hånd om dem på den her måde, for så er de frie borgere. Så det er dybt problematisk, at vi fraskriver os fra at have den mulighed, siger hun.

Omkring halvdelen af de indsatte, der afsoner fuld straf i fængslet, falder tilbage til kriminalitet. For prøveløsladte er det en tredjedel.  

Flere bandemedlemmer og disciplinærstraffe

En af årsagerne til de færre prøveløsladelser skyldes, at der i fængslerne sidder flere bandemedlemmer, som ikke har mulighed for at blive prøveløsladt. En anden er, at såkaldte disciplinærstraffe, som blandt andet gives for overtrædelser af forbud mod mobiltelefoner og upassende sprogbrug, er steget.

- Det er rigtig svært for de fleste at gå igennem en afsoning uden at få en disciplinærstraf. Og det kommer jo til at bide sig selv i halen, fordi disciplinærstraffen påvirker muligheden for prøveløsladelse, siger juridisk lektor på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke og fortsætter om perioden efter løsladelse:

- Forskning viser, at de første seks måneder er der, de pågældende er særligt sårbare for at begå kriminalitet igen.

Direktør hos Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, understreger, at visitationerne efter blandt andet mobiltelefoner har været nødvendige, og at de finder stadig færre. Men han er enig i, at det er en forkert udvikling i antallet af prøveløsladelser.

- Fra et fængselsfagligt synspunkt er det ikke godt, hvis alt for mange løslades uden prøveløsladelse. Det er i samfundets interesse, at vi løslader gradvist. Vi skal huske, at alle stort set løslades på et tidspunkt i Danmark. Derfor skal vi gøre det på en god måde, siger han. 

I den forbindelse skal Kriminalforsorgen til at kigge på, hvordan de kan skærpe reglerne omkring tilsyn med prøveløsladte.

- Vi skal vende udviklingen ved at holde prøveløsladte under tættere opsyn, så de få, der svigter,  ikke kan få lov til at ødelægge det for de mange, der overholder vilkårene. Et effektivt og ensartet tilsyn må være den ydelse, som befolkningen med rette kan kræve af Kriminalforsorgen, hvis de til gengæld skal acceptere de enkelte tilfælde, hvor det går galt.

Et paradoksalt problem

Det er Kriminalforsorgen, der vurderer, om der er risiko for tilbagefald til kriminalitet, før de giver lov til prøveløsladelse. For kun de, der udviser lav risiko bliver prøveløsladt. Ved prøveløsladelse er det Kriminalforsorgen i Frihed, der fører tilsyn med de prøveløsladte. 

Er det ikke meget paradoksalt, at de, der egentlig har mest brug for støtte og hjælp, så ikke får den, fordi de skal sidde deres straf?

- Jo, det kan du godt sige, men der ville være meget stor kritik, hvis man prøveløslader en, der går ud og begår kriminalitet bagefter. Det kan prøveløsladelsessystemet ikke rigtig holde til. Så det er jo en balance. Men Kriminalforsorgen ser alvorligt på, at de, der har siddet lange straffe og i fængslet fuld tid, ikke får noget hjælp, siger enhedschef i Kriminalforsorgen i Frihed i Odense, Jette Christensen.  

Se andet afsnit af TV 2/Fyns programserie "Straffet", der handler om resocialisering, her.