I øst og vest: Her er stigningen af fødsler størst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To fynske kommuner har langt større stigning i fødselstal over de seneste fem år end mange andre fynske kommuner. Nyborg og Middelfart ligger i top.
To fynske kommuner har langt større stigning i fødselstal over de seneste fem år. Nyborg og Middelfart ligger i top.
Der er kommet flere bleer og sutteklude på både Øst- og Vestfyn. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de to kommuner har haft en stigning i antal af fødte de seneste fem år.
Nyborg ligger øverst med en stigning på 24,6 procent og lige efter følger Middelfart med 19 procent. Til sammenligning har eksempelvis Nordfyns Kommune et fald på 3,4 procent.
En af dem, der er flyttet til Middelfart, er Emma Rattenborg Hessels. Hun blev mor til Anna for knap tre måneder siden, men rykkede inden da fra Odense til Brenderup.
- Der er fokus på en masse stier, man kan gå på, en masse lækre strande, dejlige dyreparker og dejlige skove, og det vil jeg gerne give min datter, siger Emma Rattenborg Hessels.
Hun og hendes mand arbejder ellers begge i Odense, men der ville de ikke stifte familie.
- Odense er en meget stor by, når man godt kan lide det stille og roligt. Odense handler rigtig meget om byen og ikke så meget om resten af kommunen, synes jeg, hvor Middelfart har rigtig meget fokus på yderområderne.
Leder i Nordfyn fortsat fritaget: Stilling som afdelingsleder slået op
Centerlederen for Nordfyns Børn- og Familiecenter er fritaget for tjeneste, efter hun købte kurser af sin søster for kommunens penge. En stilling som hun midlertidig varetog er slået op.
En stilling er slået op på Nordfyns Kommunes hjemmeside. Kommunen søger en ny afdelingsleder for institutionen Langebyhus.
Den tidligere midlertidige leder for institutionen er fritaget for tjeneste, efter TV 2/Fyn kunne fortælle, at hun gennem en årrække havde købt kurser til sig selv og sine medarbejdere for kommunens midler hos sin søsters kursusvirksomhed.
Direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, Ejner Jensen, forklarer, at stillingsopslaget ikke har noget at gøre med den fritagede centerleder, der blot fungerede som afdelingsleder midlertidigt.
- Stillingen som afdelingsleder for Langebyhus har været vakant i nogle måneder. Den skulle først være slået op til august, men jeg har valgt at fremrykke det og slå den op nu, fordi vi er lidt nede på ledere for tiden, siger Ejner Jensen.
Ingen ny centerlederstilling
Den pågældende leder er ansat i Nordfyns Kommune som centerleder for Nordfyns Børne- og Familiecenter, som dækker over fire institutioner: Langebyhus, Heldagsskolen, et familiehus og sundhedsplejen.
Hun fungerede samtidig som afdelingsleder på Langebyhus, fordi den tidligere afdelingsleder var stoppet. I en sådan situation er det ifølge kommunaldirektør Morten W. Pedersen almindeligt, at en centerleder træder ind som fungerende afdelingsleder, til der findes en ny.
Der er ikke slået nogen stilling op som centerleder.
Undersøgelse igang
Efter TV 2/Fyn i slutningen af april bragte et række indslag om centerlederens indkøb hos sin søster, valgte Nordfyns Kommune at fritage både centerlederen og hendes chef, Børn- og ungechef Henrik Jacobsen, fra tjeneste.
Desuden igangsatte Nordfyns Kommune en undersøgelse af hele sagen, hvor de får hjælp af KL's jurister. Så længe undersøgelsen kører er de to ledere fritaget for tjeneste.
- Stillingsopslaget har ikke spor at gøre med den undersøgelse, der er igang, understreger Ejner Jensen.
Undersøgelsen forventes færdig i løbet af juni.
Et større jobmarked
For Emma Rattenborg Hessels betyder naturen meget, og det var med til at afgøre, at Middelfart blev den kommune, hun skal opfostre sin familie i.
Men at Nyborg og Middelfart Kommune klarer sig bedst skyldes ifølge forskningschef hos Center for Fremtidsforskning, Marianne Levinsen, de to kommuners geografiske placering.
- Nyborg er lidt Sjælland også. Der er et sjællandsk opland, der er Odense, og der er forskellige steder på Fyn. I Middelfart har du hele det jyske Trekantområde, så det er opland, geografi og muligheden for mange forskellige job, siger Marianne Levinsen.
At de to byer har billigere boligpriser spiller også ind:
- Hvis man flytter sig ti, tyve, tredive kilometer udenfor de større byer, har man måske stadig sin arbejdsplads tæt på, men kan få en bedre bolig og mere naturskønne omgivelser, siger Marianne Levinsen.
I 2017 er der kommet 55 flere børn i Middelfart Kommune sammenlignet med 2013. Det tal er 59 for Nyborg Kommune.
Skoler presset af svigtende forældre
Der er ringe opbakning til valgene til skolebestyrelserne på de fynske skoler. Flere skoleledere melder om dalende interesse hos forældrene, som gør det svært at finde kandidater.
Der er valg i Danmark i disse uger, men det er et nærmest overset valg. Interessen for at deltage i valgene til skolebestyrelserne på landets folkeskoler er nemlig særdeles sparsom.
Flere fynske skoleledere fortæller, at det har været vanskeligt at finde kandidater til skolebestyrelsen.
- Det ville bestemt være ønskværdigt, at flere forældre viste større interesse og stillede op til skolebestyrelsen, siger Pia Smiszek Nielsen, der er skoleleder på Højby Skole i Odense.
- Man kommer lige i hus hver gang - men så heller ikke mere end det, fortæller Klavs Norup Lauridsen, skoleleder på Langeskov Skole.
Fredsvalg langt de fleste steder
TV 2/Fyn har lavet en rundspørge til skolelederne på alle de 99 fynske folkeskoler. 86 har svaret.
Kun på seks af skolerne er der kampvalg. På 77 af skolerne er der fredsvalg, hvilket betyder, at der kun er det antal personer, som kræves til skolebestyrelsen. På tre skoler er det endnu ikke afklaret, om der bliver kamp om pladserne i skolebestyrelserne.
- Det er vanskeligt at finde så mange at der bliver kampvalg, men det lykkes altid at finde det nødvendige antal kandidater, forklarer skoleder Jesper Lundorff på Issø-Skolen i Svendborg Kommune.
Fire-årig valgperiode afskrækker
Som medlem af skolebestyrelserne er man valgt for fire år ad gangen, og netop den lange valgperiode kan afholde nogle forældre fra at stille op. Det mener Erling Pedersen, der er skoleleder på Lumby Skole, Søhusskolen og Stige Skole i Odense Kommune.
- Ja, det er svært at finde kandidater. Det skyldes blandt andet, at forældrene synes, at det er længe at binde sig for fire år. Når det er sagt, er det min oplevelse, at det bliver sværere for hver gang vi har valg. Jeg oplever også, at forældrene, når de endelig er kommet ind i bestyrelsen, synes at arbejdet er meget spændende, forklarer Erling Pedersen.
Mere opmærksomhed om valget
Flere forældre melder om, at de mangler tid til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, men ifølge flere skoleledere skal der også skabes mere opmærksomhed omkring valget.
- Generelt er vi nødt til at gøre opmærksom på sådan en opgave. Jeg tror, at alle tænker ”det er der nok nogle andre, der melder sig til", siger Jan Møller-Iversen der er skoleleder på Søndersøskolen.
- Det har ikke været direkte vanskeligt, men yder man ikke en indsats, stiller der ikke bare nogle forældre op. Mange forældre har i dag så mange ting at se til, at de ikke føler, de har overskud til at træde ind i bestyrelsesarbejdet, forklarer Vibeke Kryssing Tingberg Munck, skoleleder Espe Skole & Børnehave.