Se halvmaraton live - starten gik i fantastisk vejr
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Løberne ved lørdagens halvmaraton over Lillebæltsbroerne får fantastisk vejr at løbe i.
Løberne ved Lillebælt Halvmarathon anno 2018 kunne formentlig ikke ønske sig bedre vejr.
Hvis man ikke opholder sig under åben himmel, så vil et kig ud af vinduet i det fynske område vise, at himlen er blå og at forårssolen bager lystigt.
Det er også, hvad meteorologerne på TV 2 Vejret lover.
Således kan løberne, fra starten klokken 14.00 fra Færøvej i Middelfart til sidste løber efter planen er i mål omkring klokken 17.15 samme sted, forvente sol fra en skyfri himmel og en temperatur der ligger stabilt på 16 grader under hele løbet.
Du kan følge løbet live herunder.
Maraton indtager Lillebæltsbroerne: Bilister skal væbne sig med tålmodighed
Skal du over Den Nye Lillebæltsbro i dag, skal du regne med forlænget rejsetid.
Adskillige tusind motionsløbere skal nemlig passere broen ved det årlige Lillebælt Halvmarathon.
Vejdirektoratet skriver at bilisterne skal forvente forsinkelser i retning mod Jylland fra omkring afkørsel 57 Nørre Aaby, og mod Fyn fra afkørsel 58b Middelfart Ø.
Desuden vil Den Gamle Lillebæltsbro være spærret i tidsrummet 13.30 til 17.00.
Arrangørerne bag Lillebælt Halvmarathon har lavet en folder, hvor man kan læse om de trafikale udfordringer i detaljer - klik her
Første løber sendes af sted klokken 14.00 fra Færøvej og sidste løber ventes i mål samme sted omkring klokken 17.15.
Pigekvartet på deres første halvmaraton
Ulrikke Skov Kristensen, Mathilde Iversen, Cecilie Frost og Anna Fruekilde har brugt skoletiden til at træne sig op til deres første Lillebælt Halvmarathon.
Pige-kvartetten har to timer om ugen mødtes til fællestræning, men har ved siden af selvtrænet.