T. Hansen køber norsk kæde: Nye butikker på vej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
T. Hansen Gruppen vil i løbet af 2017 have 18 butikker i Norge.
T. Hansen Gruppen A/S i Middelfart har købt den norske kæde Torshov Bilrekvisita AS.
Ifølge en pressemeddelelse har Torshov Bilrekvisita AS ledt efter en partner og for administrerende direktør og ejer af T. Hansen Gruppen, Bent Jensen, har det længe har været et mål at ekspandere til udlandet.
T. Hansen køber svensk konkurrent
T. Hansen Gruppen i Middelfart har opkøbt endnu en konkurrent, nemlig Mekonomens danske forretninger og værksteder.
Tilbage i 2006 købte man Høyer Autodele og lagde til forretningen, og siden er der kommet adskilligt flere opkøb til - senest Krogslund Autodele i september måned.
Den vestfynske virksomhed sælger bl.a. knallerter, scootere, reservedele, autoudstyr og nytårskrudt.
T. Hansen Gruppen har 78 butikker over hele landet, og den position bliver nu udvidet med købet af den danske del af svenske Mekonomen, der både driver butikker og autoværksteder.
Mekonomen, der havde hovedsæde i Odense, har haft det svært i Danmark, hvor man siden 2012 har tabt 419 millioner kroner.
Mekonomen valgte for to år siden at lukke sine 28 danske butikker, lokale lagre og hovedkontoret i Odense. 220 ansatte mistede deres job.
Men Mekonomen beholdt sine cirka 350 franchiseværksteder i kæderne Mekonomen Autoteknik og MekoPartner.
Anderledes positivt har det set ud hos T. Hansen, der sidste år rundede en milliard kroner i omsætning sammen med et overskud på lige under 100 millioner kroner.
Bent Jensen startede forretningen i Middelfart i 1991. Dengang fungerede det udelukkende som et postordrekatalog med autoreservedele.
Det var først med oprettelsen af fysiske forretninger i 2003, at det hele for alvor tog fart.
- Vi så første gang på Torshov Bilrekvisita AS med køb for øje i 2007, men valgte at fokusere yderligere på udviklingen af vores koncept til det danske marked. Men nu er tiden helt rigtig: Vi står med et perfekt match fyldt med et enestående vækstpotentiale, siger Bent Jensen i forbindelse med den norske investering, og tilføjer:
- Vi er utrolig glade og stolte over, at vi realiserer vores drøm om at ekspandere til udlandet. Torshov Bilrekvisita AS kommer med stolte traditioner og en unik historie indenfor branchen, der går tilbage til1973.
T. Hansen skovler penge ind i Middelfart
Det går rigtig godt for T. Hansen Gruppen fra Middelfart, som netop har offentliggjort deres regnskab med flotte tal.
Middelfart-virksomheden T. Hansen Gruppen med Bent Jensen i spidsen som eneejer og administrerende direktør satte to milepile i 2015. De rundede milliarden og satte indtjeningsrekord med 134 millioner kroner før skat. Det viser regnskabet fra koncernen, der netop er offentliggjort.
Omsætningen – altså salget – steg fra 915 til 1.038 millioner kroner. Det vil sige på den gode side af milliarden. Ifølge ledelsesberetningen er der vækst inden for alle forretningsområder i koncernen.
Væksten afspejler sig også i formuen – egenkapitalen - der nu er på en halv milliard kroner, mens antallet af medarbejdere steg fra 507 til 538 ansatte.
Hermed stopper den gode trend dog langt fra. T. Hansen Gruppen er netop kommet med i den internationale kæde af reservedelsforhandlere til bil- og autobranchen Autodistribution International (ADI).
De 80 danske butikker bliver dermed del af et netværk af ikke mindre end 2000 butikker i 35 lande med i alt 900 millioner potentielle kunder. Samtidig er man blevet en konkurrent mindre på bil-reservedelsmarkedet, idet svenske Mekonomen har lukket sine fysiske butikker i Danmark.
Ifølge årsregnskabet forventes både omsætning og indtjening af stige i indeværende år.
Torshov Bilrekvisita AS består af 13 butikker, men T. Hansen Gruppen har planer om at åbne mindst fem nye butikker i indeværende år. Alle butikker skal være en del af T. Hansen-brandet.
Torshov Bilrekvisita AS er T. Hansen Gruppens fjerde opkøb på få måneder. For nylig blev Vestjysk Autodele en del af T. Hansen Gruppen, og i efteråret blev værkstedskæden Mekonomen og Krogslund Autodele indlemmet i T. Hansen Gruppen.