Tillidsmand i psykiatrien efterspørger flere hænder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
- Det kunne være ønskværdigt, at vi var nogle flere mennesker til at tage os af vores patienter, siger tillidsmand for sygeplejersker i psykiatrien i Middelfart.
Pernille Møller Øland har været sygeplejerske i 19 år, og mange af årene har hun brugt i psykiatrien i Middelfart.
Hun elsker sit job og er stolt af sine kollegaer. Men særligt én ting kunne være bedre.
“Det her er lidt et opråb til dem (politikerne, red.) om, at vi har brug for, at de lytter på, hvad vi går og laver”
- Hvis vi var flere mennesker, ville det give mere tryghed for vores patienter og personale, siger Pernille Møller Øland, der er tillidsmand for sygeplejerskerne i psykiatrien i Middelfart. Hun er tilknyttet de retspsykiatriske afsnit.
Kritikken er ikke rettet mod ledelsen, men mod politikerne, fastslår hun.
Tiden forsvinder
Seks ansatte til det retspsykiatriske afsnits 14 patienter i dag- og aftentimerne og tre ansatte om natten. Sådan hedder normeringen. Og sådan har det være gennem længere tid.
Men tillidsmanden forklarer også, hvordan medarbejderne går til og fra arbejdet med patienterne, fordi de skal bruge tid på administrativt arbejde og dokumentation.
- Der er en masse retningslinjer og regler, der skal overholdes. Og samtaler og så videre. Og det vil vi også gerne, men der forsvinder tid fra patienterne, siger Pernille Møller Øland.
Og særligt tiden er vigtig. For det er i tiden med patienterne, at personalet har mulighed for at skabe den kontakt, der skal til for at have et godt og trygt miljø. Derfor ville hun ønske, at der var flere hænder.
- Vi kan tage mange konflikter i opløbet, hvis vi er ved patienterne. Så kan vi fange nogle af de små ting, der går dem på, forklarer tillidsmanden.
Konflikter der kan ende ud i farlige situationer for både patienter og personale.
Efter flere vellykkede flugtforsøg: Sikkerhed opgraderes for millioner
Det skal være sværere for retspsykiatriske patienter at stikke af fra Psykatrisk Afdeling Middelfart. Derfor har Region Syddanmark afsat flere millioner til sikring.
“Vi har desværre oplevet, at nogle af patienterne i retspsykiatrien har haft held med at komme ud af vores bygninger, uden at de havde fået lov”
10,4 millioner kroner. Så mange penge kommer det til at koste, når Psykiatrisk Afdeling Middelfart skal sikres mod yderligere flugtforsøg. Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelse.
Behovet for bedre sikkerhed hos den psykiatriske afdeling i Middelfart stod klart i 2017. Her var afdelingen gentagende gange udsat for, at patienter formåede at stikke af fra den sikrede institution.
Fakta om afdelingen i Middelfart
- Alle 70 indlagte har en psykisk sygdom.
- Samtidigt er de dømte eller sigtede for kriminalitet.
- Flere anses som farlige.
I løbet af 2016 og 2017 har afdelingen i Middelfart haft flere end fem vellykkede fangeflugter. Derfor indkaldte den retspsykiatriske afdeling i sommeren 2018 til et møde for flere utrygge borgere i Middelfart.
Skal skabe sikre rammer for borgere og ansatte
- Vi har desværre oplevet, at nogle af patienterne i retspsykiatrien har haft held med at komme ud af vores bygninger, uden at de havde fået lov. Vi har derfor bedt eksterne sikkerhedseksperter og Kriminalforsorgen om at gå vores sikkerhedsforanstaltninger igennem, lyder det fra Udvalgsformand for Psykiatri- og socialudvalget, Thies Mathiesen (DF), der uddyber:
- Eksperterne kunne konstatere, at sikkerheden allerede var høj, men at vi kunne stramme op på en række punkter i forhold til personalet og den konkrete fysiske sikkerhed.
Ifølge Region Syddanmark har man allerede givet sig i kast med en række af forbedringer. Det drejer sig om døre, vinduer, rammer og låse i de akutte retspsykiatriske afsnit. Dertil kommer opgraderet overvågningsudstyr til servicevagter, der skal højne sikkerheden for de ansatte.
Politiker vil tage en snak med personalet
Formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen (DF), fortæller, at der ikke burde være for lidt personale i psykiatrien i Middelfart.
“Hvis vi var flere mennesker, ville det give mere tryghed for vores patienter og personale”
- Det er lidt overraskende, for vi har brugt 21 millioner siden 2014 på flere hænder og meruddannelse.
Men han vil nu gå i dialog med personalet og lytte til deres bekymring.
- Når personalet er bekymret, skal vi selvfølgelig have en snak med dem og finde ud af, om der er nogle løsningsmodeller, vi kan bruge til noget. Eller om der virkelig er så lidt personale.
Ledelsen tror på opnormeringer
Hos ledelsen i Middelfart er de enige i, at der ikke altid har været hænder nok. Men de tror på, at det vil ændre sig.
- Vi har fået rigtig mange penge de seneste år. Når de sidste opnormeringer kommer, vil vi være der, hvor jeg vil vurdere, at der er hænder nok, fortæller Isabel Gindeberg, der er oversygeplejerske på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.
Hun er glad for det store fokus, som politikerne har fået på psykiatrien, og hun pointerer vigtigheden af gode medarbejdere i psykiatrien.
- Man taler dels om mængden af personer men også, hvad de kan. Og vi har meget kompetente medarbejdere, forklarer Isabel Gindeberg.
Den mandag Pernille oplevede en gidseltagning
I december oplevede Pernille Møller Øland, at en kollega blev taget til gidsel af en patient på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.
Kalenderen viser 3. december 2018, og vejret udenfor er overskyet med en middeltemperatur omkring 9 grader.
Pernille Møller Øland er vanen tro mødt ind i retspsykiatrien i Middelfart, hvor hun som sygeplejerske er kommet og gået igennem de seneste 19 år.
Men den første mandag i december 2018 skulle vise sig ikke at blive som de fleste andre mandage.
Ballade på P2
Den mandag er Pernille Møller Øland på arbejde på afdelingen "P2".
Trusler i psykiatrien
71 procent af ansatte i psykiatiren har modtaget trusler om vold på deres arbejsdplads inden for de seneste 12 måneder
- 5 procent har dagligt modtaget trusler
- 16 procent har modtaget trusler ugentligt
- 17 procent har modtaget trusler månedligt
- 33 procent har modtaget trusler sjældnere
FOA har spurgt 373 medlemmer i perioden 19. januar til 31. januar 2017
Afdelingen rummer et træningskøkken, hvor en ergoterapeut opholder sig med en mandlig patient. Her får patienterne lov til at lave mad som en del af den rehabilitering, de gennemgår.
- Det er den måde, vi arbejder med dem på, og en måde, vi træner dem på, forklarer Pernille Møller Øland.
Den mandlige patient er indlagt på afdelingen, da han tidligere har udøvet personligfarlig kriminalitet med en kniv. Og netop en kniv kommer til at spille en afgørende rolle den mandag i Middelfart.
Mellem patienten i træningskøkkenet og det nærliggende sengeafsnit er flere døre og låse. Fra køkkenet er der ingen flugtvej til det fri.
Den ansatte bærer en overfaldsalarm. Men ved køkkentræningens start truer patienten ergoterapeutens overfaldsalarm fra vedkommende. Samtidigt får patienten fat i en skarp kokkekniv med et blad, der måler omkring 20 centimeter.
Bevæbnet med kniven og den ansatte i armen bevæger patienten sig igennem afdelingen i Middelfart, mens han søger efter udgangen.
Patientflugt på P2
“Vi ser først kniven, da vi lukker døren op. Der trækker han den her kniv imod os”
Pernille Møller Øland sidder sammen med nogle kollegaer, da manden fra træningskøkkenet kommer gående med ergoterapeuten i armen.
- Jeg rejser mig op sammen med mine kolleger og går imod dem, forklarer hun.
På det tidspunkt ved sygeplejersken endnu ikke, at patienten er udstyret med en kniv.
- Vi ser først kniven, da vi lukker døren op. Der trækker han den her kniv imod os, fortæller hun.
Det får Pernille Møller Øland til at række hænderne i vejret. Som erfaren sygeplejerske på afdelingen ved hun, hvordan hun skal håndtere konflikter.
- Jeg skal bruge en bil, lyder det fra manden.
- Du får min bil, svarer hun.
Hun løber til kontoret, hvor hun finder bilnøglen og modet til overlevere den til patienten med kniven.
Snitsår på P2
Den garvede sygeplejerske vender tilbage til patienten og hans gidsel.
Pernille Møller Øland er ikke helt sikkert på, hvad der så sker. Men en ting er sikker: Patienten strejfer hende i maven med kniven. Resultatet er et mindre snitsår.
Derefter forsøger hun at få manden til at lægge kniven. Det lykkes ikke.
- Det er en presset situation, tænker hun.
Politiet på P2
Den mandlige patient får med kniven truet sig udenfor, hvor en anden medarbejder kommer kørende i sin bil.
Manden får med kniven i hånden sat sit ind bag rattet.
Cirka samtidigt ankommer politiet til retspsykiatrisk afdeling.
Politiet vælger at spærre medarbejderens bil inde, så manden ikke kan stikke af. Politiet får hurtigt lagt manden i håndjern og tager ham med indenfor igen.
Hverdag på P2
I dagene efter episoden bliver Pernille Møller Øland og de andre ansatte på afdelingen i Middelfart tilbudt psykologhjælp. Det samme gælder for patientens pårørende.
Efter episoden har flere af de ansatte været væk i et stykke tid. I dag er alle de involverede medarbejdere tilbage på P2.
- Det er ikke sikkert, at jeg kan tåle at opleve det en gang til, siger Pernille Møller Øland
11 dage efter hændelsen bliver patienten fra gidselstagningen fundet død i sin stue.
Alle knive er nu fjernet fra træningskøkkener i psykiatrien i Middelfart, og ledelsen er i gang med tjekke sikkerheden igennem, så en lignende hændelse ikke sker igen.
Sådan er historien blevet til
Artikel og indslag er baseret på en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, interviews med ansatte fra afdelingen og en konsulent fra fagforeningen FOA. Vejroplysninger stammer fra DMI's vejrakriv.
Svært at rekruttere og fastholde
En anden bekymring for personalet er, at det kan være svært at rekruttere og fastholde personale, fortæller Pernille Møller Øland. Den problematik nikker formanden for Psykiatri- og socialudvalget genkendende til.
- Jeg er godt klar over, at det kan være en problematik, vi skal have drøftet. Så vi kan få nyt personale og fastholde de, der er. For det kan være en hård verden at være i, siger Thies Mathiasen (DF).
Har du en løsning?
- Det har jeg ikke. Men det er noget, vi skal have drøftet. For jeg har hørt en bekymrende stemme fra personalet. Og når de er bekymrede, skal vi taget det alvorligt og sørge for at berolige dem eller få taget affære, fortæller Thies Mathiasen (DF).
Og det hilser Pernille Møller Øland velkomment.
- Det her er lidt et opråb til dem (politikerne, red.) om, at vi har brug for, at de lytter på, hvad vi går og laver. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at vise min arbejdsplads frem. Jeg vil gerne vise dem, hvad jeg laver, siger hun.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. [De vil krydse Atlanterhavet i en robåd](https://www.tv2fyn.dk/fyn/claus-kan-ikke-ga-i-netto-nu-vil-han-krydse-ocean-i-en-robad). Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. [De vil krydse Atlanterhavet i en robåd](https://www.tv2fyn.dk/fyn/claus-kan-ikke-ga-i-netto-nu-vil-han-krydse-ocean-i-en-robad). Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her