Udsatte børn finder nyt fællesskab på gammelt skib
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sommeren igennem tager det fynske skoleskib Fylla udsatte børn og forældre med på togt. Opholdet på skibet skal give børnene fornyet selvtillid, siger togtleder.
Nattevagter, fællesskab og vand under kølen er nogle af ingredienserne, når Red Barnet som noget nyt sender udsatte børn og forældre på sommertogt med den fynske skonnert Fylla denne sommer.
Ærøfærgerne sætter ny rekord: Turisterne vælter ind
Ærø bliver overrendt af turister, og i weekenden sejlede rekordmange med færgerne til øen i det sydfynske.
I weekenden stod solen højt på himlen, og Ærøfærgerne sejlede turister over i pendulfart. Faktisk havde så mange turister booket en af de gratis sommerbilletter, at færgerne til Ærø lørdag satte rekord med 6.700 solgte billetter. Det er det højeste antal nogensinde på en enkelt dag.
Allerede i midten af juli har Ærø fået besøg af lige så mange gæster som på hele måneden sidste år, og måske kan endnu flere rekorder nå at blive slået i 2020.
- Vi regner med, at der stadig vil komme rigtig mange gæster, og det er vi virkelig glade for. Vi ser ind i to måneder, hvor der stadig vil være travlhed, siger direktør for Ærø Turist & Erhverv, Chris Hammeken.
Fuldt booket
Travlheden og de mange ekstra besøgende på den sydfynske ø mærkes ikke kun hos Ærøfærgerne.
Gunnar Schmidt Hansen, der ejer På Torvet i Ærøskøbing, har ligesom mange af øens øvrige hoteller oplevet fuld belægning. Han har sågar måtte afvise turister på jagt efter en overnatning eller en trerettersmenu.
- Der er fuldt booket stort set til slut august og september, så det bliver fantastisk, fortæller hotelejeren.
Tre Silkeborg-veninder havde været forudseende og taget telt med hjemmefra, men oplevede alligevel at gå forgæves hele to gange omkring spisetid og måtte i stedet nøjes med tomatsuppe hjemme i teltlejren.
- Der var fuldt booket, og tidligere var vi nede og tjekke et andet sted, og der var først ledigt på onsdag, fortæller Laura Steenberg.
Kan indhente det tabte
Faktisk har man så travlt på Ærø, at direktør for Ærø Turist & Erhverv, Chris Hammeken, forventer, at langt de fleste erhvervsdrivende på Ærø når tæt på at redde, hvad coronaen stjal tidligere i foråret.
- Mit bedste bud er, at vi kan indhente det forsømte, fortæller han.
Færgerne til Ærø forbliver gratis for elbiler, knallerter, motorcykler og handicapbiler frem til og med september. For almindelige biler vil det koste fem kroner at trille ombord på Ærøfærgen.
I alt stævner den 98 år gamle skonnert ud 16 gange i løbet af sommeren, og med ombord på togterne er udsatte familier fra Red Barnets lokalforeninger.
Et togt varer et døgn, hvor familierne overnatter på skibet, holder nattevagt, laver mad, sætter sejl, gør rent og på alle måder samarbejder om de mange opgaver på den gamle skonnert.
Giver fornyet selvtillid
Oplevelsen og fællesskabet til søs giver både børn og forældre en succesoplevelse. Det forklarer Heidi Nystrand fra Red Barnet, der er leder på sommertogterne.
- Det viser sig jo, at de, som ikke mener, at de har noget at byde ind med, det har de faktisk, når de kommer ind i en helt anden kontekst, der ikke har noget med deres arbejdsliv eller deres skoleliv at gøre. Så viser det sig, at de lige pludselig har nogle evner og nogle færdigheder, de ikke vidste, de havde, siger hun.
Skonnerten Fylla
Fylla blev bygget i Nyborg i 1922 under navnet Fyn til et rederi i Marstal. Efterfølgende sejlede skibet på nord- og østersøen.
I 1929 blev skonnerten købt af rederiet Grønland A/S. Herefter skiftede skibet navn til Fylla og blev brugt til fiskeri langs Grønlands kyster. I 1932 blev skibet overtaget af Den Kongelige Grønlandske Handel.
I 1979 blev skibet, som da hed Polar Freezer, købt af Fyns Amtskommune med henblik på at bygge det om til et lejrskoleskib.
Den 1. januar 2007 blev skibet overdraget til Fylla Fonden, der er stiftet af Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø Kommuner.
Fondens formål er at bevare lejrskoleskibet Fylla som kulturinstitution på Fyn, hvor fynske skoler og institutioner har førsteprioritet til at sejle med skibet.
Kilde: skonnertenfylla.dk
Tirsdag formiddag lagde skibet til i Fredericia, og med ombord var Gustav Magnus fra Gelsted, som dagen før var påmønstret i Middelfart sammen med sin mor Hanne Østergaard.
- Det er jo bare fedt at komme ud og koble lidt fra. I stedet for at sidde derhjemme som i coronatiden, så kan man komme ud og lære nogle nye mennesker at kende, siger han.
Nattevagt en stor oplevelse
Natten over lå træskibet for anker ved Båring Vig, og her havde mor og søn nattevagten sammen.
Det var en stor oplevelse, forklarer Hanne Østergaard.
- Det har været fantastisk. Selvfølgelig er der arbejde ombord, men det er en ny måde at være sammen på. Gustav og jeg havde nattevagt sammen i nat fra 12 til 2, hvor vi tjekkede radaren hver halve time for at se, om skibet lå, som det skulle. Det var utrolig spændende, og det var ikke svært at holde sig vågen, siger hun.
Byens Ø forvandlet til et cirkusunivers for børn
Byens Ø har med hjælp fra beboerne forvandlet sig til et helt cirkusunivers for børn og unge. Til glæde for de mange, der ikke kan rejse denne sommer.
Jonglering, grafitti og balance på line. Det kan modige børn prøve kræfter med på Børnenes Ø i disse dage.
Byens Ø på Odense Havn er forvandlet til Børnenes Ø i sommerferien. Fra 1. juli til 6. august er der et hav af aktiviteter for børn på havnen.
En af dem, der har benyttet sig af øen, er Recha Tarabini Fracapane fra Frankrig, der er på ferie hos sin familie i Odense.
- Jeg synes, at det er meget sjovt, fordi man kan lære mange ting, som man ikke kunne før, siger Recha Tarabini Fracapane.
Hun har prøvet mange af de akrobatiske lege og udfordringer, som børnene kan kaste sig ud i.
Beboere tog initiativet
Forvandlingen fra Byens Ø til Børnenes Ø indeholder et helt cirkusunivers med masser af plads til at lege i børnenes tegn.
- Vi er blevet spurgt af Odense Kommune, om vi ville deltage i det her projekt for at skabe nogle sommeraktiviteter for nogle af alle de børn, der måske er hjemme den her sommer på grund af covid-19, eller for turister, der rejser rundt indenlands, siger Rune Vadstrøm Andersen, kunstnerisk leder for Dynamo Workspace for Circus and Performing Arts.
Idéen opstod blandt beboerne på øen, som gik sammen for at give fynske børn og turister en god oplevelse midt i en krise, der har påvirket alle danskeres sommerferie.
- Vi er her jo for byens skyld, så hvorfor ikke åbne op for de aktiviteter, der er hernede. Alle dem, der bor her, gik hjem i tænkeboks, og så fandt de ud af, hvad kan vi tilbyde, og hvordan kan vi klare det mandskabsmæssigt at lave noget for børn og unge, siger Henrik Kragh, der er kulturkonsulent i By og Kulturforvaltningen i Odense og fortsætter:
- Vi håber at ramme alle de børn i Odense, som ikke skal noget hen over sommerferien. Der er jo mange, der ikke har mulighed for at komme ud af byen, siger han.
Et hyggeligt fællesskab
De mange forskellige aktiviteter falder i god jord hos børnene.
- Jeg synes, det er et hyggeligt fællesskab. Jeg synes, det er godt, at de laver forskellige aktiviteter på Odense Havn, siger Kasper Morthorst Malling fra Odense.
Selvom cirkusuniverset er nyt for mange af børnene, springer de stadig bare lige ud i det.
- Jeg har prøvet noget af cirkusset og så noget, hvor man lærer nogle tricks, siger Ida Laurholt fra Odense.
Lene Alsodani fra Middelfart var også med på togtet, der gik fra Middelfart over Båring Vig til Fredericia.
Ligesom Gustav og Hanne havde hun også nattevagt på skibet, hvor hun på kun et døgn har fået mange nye oplevelser.
- Det er rigtigt hyggeligt, og man prøver noget, man ikke prøver hver dag, siger hun.
Stor stigning i antallet af ferielejre
Familierne, der kommer med på Fyllas sommertogter, er udvalgt af Red Barnets lokalforeninger, og for mange er sejladsen den eneste mulighed for at komme på sommerferie.
Det forklarer togtleder Heidi Nystrand.
- Det ville de næppe komme på grund af psykiske og fysiske udfordringer i familien. Så derfor er det en unik chance, som Red Barnet giver. Red Barnet har jo altid lavet lejre i land, men det er et nyt koncept, at de gør det til søs. Og jeg synes, det har været en stor succes, vurderer hun.
Red Barnet arrangerer i år 58 sommerlejre i hele landet for børn og familier, der ellers ikke har råd eller overskud til at komme på ferie. Det er næsten 60 procent flere end sidste år, hvor Red Barnet arrangerede 37 ferielejre.
I alt forventer organisationen at sende omkring 1.500 børn og forældre afsted på ferielejr i år. Det er cirka 500 flere end sidste år.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her