Yasmin har fået opholdstilladelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Yasmin Ahadi fra Middelfart og hele hendes familie har fået opholdstilladelse. Det bekræfter familiens advokat.
Opholdstilladelsen er givet efter udlændingelovens paragraf 9C, der giver mulighed for at give opholdstilladelse efter ganske særlige grunde.
- Opholdstilladelsen er givet for at Danmark kan opretholde sine internationale forpligtigelser, fortæller Helle Holm Thomsen, der er advokat fra Advokatkompagniet i Århus og advokat for Yasmin og hendes familie.
Familien har fået overbragt den glædelig nyhed, og er i følge advokaten meget lettede.
Også hendes skoleklasse i Middelfart er euforiske over nyheden. På Facebook skriver klassen:
- Så er der alligevel lidt retfærdighed til. Yasmin og hele familien Ahadi har fået lov til at blive i lang tid og vi fejrer med sodavand fra Klaus (Skoleleder)!:) VI ER SUPER SUPER GLADE!!- 5A
- Tak Alle sammen som har støttet mig, svarer Yasmin på Facebook-siden.
I første omgang har familien fået opholdstilladelse til 4. december 2015. Herefter skal familien søge igen.
- Min vurdering er, at der ikke vil være nogen argumenter for ikke at give familien yderligere forlængelse af opholdstilladelsen, når den nuværende udløber, siger advokaten.