Odense kan blive naturgascenter for hele Syddanmark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kerteminde og Nordfyn kommuner tager stilling til salg torsdag aften. Assens besluttede sig onsdag aften. Gassen kan blive billigere på Fyn.
Mens det har været salget af NGF Nature Energys kommercielle del og biogasdelen til den engelske kapitalfond Pioneer Point Partners, der har stjålet opmærksomheden, tyder noget på, at endnu en nyhed kan blive afsløret fredag.
Fredag har de sidste to ejerkommuner, Kerteminde og Nordfyn, afgjort om de stemmer ja eller nej til et salg.
Men kommunerne skal også tage stilling til, om de vil sælge ledningsnettet til statens Energinet.dk.
Samtidig med de forhandlinger har staten forhandlet med Danmarks største naturgasdistributør HMN Naturgas.
Salg af fynsk energi: Det ved vi om købers økonomiske muskler
Amerikanske Davidson Kempner, den ene af to kapitalfonde, som er sat i forbindelse med købet af NGF Nature Energy, administrerer aktiver for 163 milliarder kroner. Fonden har tidligere købt stort ind hos statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet.
Selv om det er den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners, der har budt på den kommercielle del af NGF Nature Energy, er det i langt højere grad den kommende amerikanske partner, Davidson Kempner, der stjæler billedet.
Inden handlen er effektueret har Pioneer Point Partners proklameret, at man vil involvere Davidson Kempner i handlen, og den amerikanske kapitalfond er ikke hvem som helst.
“Sidste år blev den amerikanske kapitalfond sat i forbindelse med skattetænkning ved at placere selskaberne i indviklede konstruktioner i Dublin.”
Det er en af USA's allerstørste hedgefonde.
Hvad er en hedgefond?
En hedgefond er et investeringsselskab, hvori selskabets midler er balanceret i forhold til forskellige økonomiske sektorer, lande eller andre parametre. Hedgefonde er generelt kendetegnet ved at anvende et bredt antal finansielle instrumenter.
Fonden administrerer aktiver for 26 milliarder dollar - cirka 163 milliarder danske kroner - og det fonden er mest kendt for i Danmark, er køb af en række aktiver og tilhørende låne- og kreditaftaler i milliardklassen på udsalg i statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet.
Her har fonden handlet i både 2013, 2014 og 2015.
Og det er ikke småpenge, der er handlet for.
I 2013 købte den amerikanske fond 69 ejendomsprojekter, der havde en fortid i Roskilde Bank, EBH, Fionia og Eik Bank, for et ikke oplyst beløb.
I juni 2015 blev der solgt en række ejendomsaktiver for 3,3 milliarder kroner fra FIH Erhvervsbank fordelt på 78 selskaber, og igen i december samme år blev der solgt for 1,7 milliarder kroner mere.
Handlerne er blandt andet blevet finansieret af AP Pension og Ringkjøbing Landbobank.
Kritik af fond i Irland
Davidson Kempner har fortaget de danske handler igennem LMN-fonde, der er tilknyttet Davidson Kempner.
Og netop LMN-fondene og deres portefølje af danske låneengagementer fra Finansiel Stabilitet har været udsat for en kritisk gennemgang af The Irish Times, der er en af Irlands største aviser.
Sidste år blev den amerikanske kapitalfond sat i forbindelse med skattetænkning ved at placere selskaberne i indviklede konstruktioner i Dublin.
Ifølge oplysningerne, som revisionsfirmaet PWC har skaffet til veje i forbindelse med handlen med NGF Nature Energy, vil Pioneer Point Partners involvere Davidson Kempner for at sikre en mere langsigtet finansiel styrke.
Det er også ambitionen at få en dansk pensionskasse interesseret.
Som nævnt er det Davidson Kempner, der er økonomisk storebror i NGF-handlen.
Pioneer Point Partners seneste regnskab fra 2016 viser en omsætning på 19 millioner danske kroner og et overskud på 7,5 millioner kroner.
Ifølge virksomhedens hjemmeside har man blandt andet investeret i mindre kraftværker, solcelle-virksomheder, renovation og vandforsyning i England, Italien og Spanien.
Retslig strid i Spanien
Projektet i Spanien, hvor Pioneer Point Partners har en mindre ejerandel i et privat konsortium, der har budt på en del af vandforsyningen i Barcelona, har været i politisk modvind, oplyser spanske medier.
Sagen har senest været omkring Højesteret på grund af uenighed om udbudsproceduren.
Som tidligere omtalt hos TV 2/Fyn har den britiske kapitalfond oplyst, at man vil skabe en international biogas-koncern med Vestas som forbillede.
Hovedsædet skal fortsat være i Odense, og planen er vækst og flere ansatte.
Pioneer Point Partners er tidligere sat i forbindelse med en milliardstor investering i et stort fælleskommunalt ethanolanlæg i Holstebro for Maabjerg Energy Center og med en milliardstor investering i 15 til 20 biogasanlæg.
Den sidstnævnte aftale skulle formidles igennem Langfristet Erhvervsfinansiering (LEF), som dog ikke ønsker at fortælle TV 2/Fyn eller andre medier om status for projektet med Pioneer Point Partners.
I Holstebro oplyser bestyrelsesformand Niels Ulrik Nielsen til TV 2/Fyn, at den britiske fond fortsat befinder sig i kulissen, mens man nu koncentrerer kræfterne om at finde en procesoperatør, der både kan bygge og drive etanolanlægget.
Pioneer Point Partners ønsker ikke at udtale sig om den forestående handel. Fonden oplyste torsdag til det engelske energitidskrif ENDS waste & bioenergy, at man ikke ønsker at kommentere købsplanerne i forhold til NGF Nature Energy.
Tidligere direktør: Sælg ikke fynsk energiselskab
Tidligere direktør i det fynsk-ejede NGF Nature Energy fraråder de fynske politikere at sælge selskabet til engelsk kapitalfond. Fem byråd mangler endnu at beslutte sig. Tirsdag aften er spørgsmålet på dagsordenen i Svendborg og Nyborg.
Beslutningen om at sælge det fynske energiselskab NGF Nature Energy er på vej ind i sin absolut sidste fase. De sidste fem fynske byråd tager stilling til salget i denne uge.
En engelsk kapitalfond ved navn Pioneer Point Partners har budt på selskabets kommercielle del.
Og det får nu her på falderebet NGF Nature Energys tidligere direktør, Per Olesen, til at blande sig i debatten. Han var direktør i selskabet gennem 15 år.
Han råder nu byrådspolitikerne til ikke at sælge selskabet.
- Der kommer nogle fra udlandet, der har set, at der ligger et guldæg ude ved NGF Nature Energy, og så tror de på, at de kan udvikle det og få endnu mere ud af det. Så synes jeg da, det var bedre for fynboerne, at vi beholdt det hjemme, siger Per Olesen.
For ligesom flere kritikere af salget mener Per Olesen, at NGF Nature Energy kan blive meget mere værd i fremtiden.
- Derfor synes jeg, vi skal beholde det på hjemmebane i de fynske kommuner. Det kunne jo være, at det på længere sigt kunne give et større afkast til kommunerne og dermed også til borgerne. Og det skal man jo ikke være blind for i den her proces, siger den tidligere direktør.
Han peger samtidig på, at biogas-forretningen har potentialet til at danne grundlaget for en klynge på linje med Odenses efterhånden verdenskendte robot-klynge.
Og det er endnu en årsag til, at han fraråder de fynske politikere at sælge selskabet til den engelske kapitalfond.
Fem byråd beslutter sig i denne uge
Men den endelige beslutning er altså lige om hjørnet.
Byrådene i tre af de otte fynske kommuner, der ejer selskabet, har allerede truffet deres beslutning. Det er Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn. Deres beslutning er dog ikke offentliggjort endnu.
I denne uge tager de resterende fem byråd så stilling til salget.
Tirsdag aften er spørgsmålet på dagsordnen byrådene i Svendborg og Nyborg. Onsdag træffer byrådet i Assens sin beslutning. Og torsdag beslutter Nordfyn og Kerteminde sig.
I Svendborg er kommende borgmester Bo Hansen (S) trods kritikken tilhænger af et salg.
- De investeringer selskabet kræver på sigt, ser jeg ikke, at vi kan løfte kommunalt. Samtidig skal vi også huske på, at det her med, om NGF Nature Energy er penge værd eller ej, er en relativt ny ting. Selskabet har stadig stor gæld. Det er ikke mange år siden, at selskabet havde røde tal på bundlinjen, siger Bo Hansen.
Han mener desuden, at det er en diskussion værd, hvorvidt det overhovedet er en kommunal kerneopgave at drive et energiselskab som NGF Nature Energy.
- Byrådspolitikere ved for lidt
Om kommunerne skal sælge eller ej er ikke det eneste, Per Olesen har en mening om.
Han mener også, at de salgspapirer, byrådspolitikerne skal tage stilling til salget på baggrund af, slet ikke er grundige nok.
Byrådspolitikerne har slet ikke fået informationer nok om, hvad det er for et selskab, de bliver bedt om at sælge til.
- Nu har jeg kun kendskab til salgspapirerne via pressen. Men det virker som om, det er et meget tyndt grundlag. At der ikke ligger en SWOT-analyse og en due dilligence på det.
Ikke desto mindre er Svendborgs Bo Hansen fortsat indstillet på at sælge.
- Jeg kender ikke alle detaljer, men jeg ved, at det drejer sig om en engelsk kapitalfond, og at de ønsker at samarbejde med en amerikansk kapitalfond om købet. Vi sælger ikke for at få penge i kassen. Det er jo ikke, fordi de millioner, salget kommer til at indbringe Svendborg, kommer til at redde kommunens økonomi, siger Bo Hansen.
Også i Nyborg er spørgsmålet på dagsordnen tirsdag aften. Men borgmester Kenneth Muhs (V) ønsker først at kommentere sagen, når alle kommuner har besluttet sig.
Salg skal skaffe kapital
Det er direktionen og et flertal i NGF Nature Energys bestyrelse, som ønsker at sælge selskabet til den engelske kapitalfond.
Målet er at skaffe kapital til yderligere vækst.
NGF Nature Energys strategi er nemlig at etablere yderligere ti biogasanlæg de kommende år. En investering på 2,5 milliarder kroner, der altså kræver kapital.
- Hvis det skal lykkes, er der brug for at få tilført kapital. Om det skal ske, om det er via en kapitaltilførsel fra vores otte ejerkommuner eller via salg, er helt op til vores ejere, sagde administrerende direktør i NGF Nature Energy, Ole Hvelplund, i en pressemeddelelse torsdag i sidste uge.
Han har ikke ønsket at stille op til interview tirsdag.
Per Olesen mener, at direktion og bestyrelse i stedet burde se kritisk på sin strategi.
- Det kunne jo også være i stedet for at udbygge så hurtigt, at man kunne få nogle erfaringer i et langsommere tempo. Altså bygge nogle færre i en årrække frem for at bygge en hel masse på én gang, siger Per Olesen og fortsætter:
- Man har set mange gange, at får man pludselig bygget alt for mange anlæg på én gang, og det viser sig, at alt ikke er helt, som det skal være, så får man smerten bagefter. Det er jo noget ny teknologi stadigvæk, skal man huske, siger Per Olesen.
Falder den handel på plads, kan hele gasnettet blive statsligt og Odense blive driftscenter for hele det sydlige Danmark.
Der er i dag 16 ansatte i NGF Distribution, der står for driften af det fynske gasnet.
Gastaksterne forventes uændrede til 2023, hvorefter priserne vil blive harmoniseret. Det vil være en fordel for de fynske gasforbrugere, da det fynske net har været forholdsvis dyrt at drive. Taksterne forventes derfor at falde på Fyn.
Som tidligere omtalt af TV 2/Fyn har Pioneer Point Partners oplyst, at man vil gøre NGF Nature Energi og Odense til nyt hovedsæde for en global og international biogasforretning.
Det har ikke været muligt at få oplyst, om NGF Nature Energy fredag indkalder til et pressemøde, når alle ejerkommuner har besluttet, om man vil sælge på de givne betingelser.
Det er betingelser, der blandt andet indebærer, at de kan få cirka 335 millioner kroner i kommunekasserne.
Fynsk gassalg: Sådan har de første fem kommuner stemt
Kun yderligere én kommune skal stemme ja til salg af NGF Nature Energy, før salget er vedtaget i de fynske ejerkommuner. Det kan ske i Assens onsdag. Torsdag stemmer de sidste to byråd.
Seks af de otte fynske kommuner, der ejer NGF Nature Energy, skal stemme for et salg af energiselskabet, før det kan sælges.
Indtil videre har fem byråd stemt. Ifølge TV 2/Fyns kilder, har alle fem byråd stemt for et salg.
Det drejer sig om Svendborg, Nyborg, Middelfart, Odense og Faaborg-Midtfyn.
Senest stemte Svendborg Kommunes byråd for et salg. Det skete efter en længere debat på et lukket punkt på tirsdag aftens byrådsmøde.
Beslutningen blev dog ikke enstemmigt vedtaget i Svendborg.
Blandt nej-sigerne var Jens Erik Laulund Skotte fra Enhedslisten.
- Hvis eventuelle investorer kommer ind i det her for at tjene penge, vil det betyde, at gaskunderne ender med en større regning. Derfor er det vores principielle holdning, at vi ikke kan gå ind for at sælge, siger Jens Erik Laulund Skotte og fortsætter:
- For os i Enhedslisten behøver varmeforsyning ikke give profit. Vi kan faktisk godt leve med, at det bare løber rundt og dermed holder priserne nede, så vi sikrer et godt tilbud til vores borgere.
Til gengæld stemte den kommende socialdemokratiske borgmester Bo Hansen sammen med Venstre for et salg på tirsdag aftens byrådsmøde.
- Vi kan se, at der skal tilføres kapital til virksomheden, hvis den skal følge sin vækststrategi, og der har jeg meget svært ved at se, hvordan kommunerne kan bidrage med beløb i den størrelsesorden, siger Bo Hansen.
NGF Nature Energy ønsker ifølge sin strategi at investere for 2,5 milliarder kroner de kommende år i ti nye biogasanlæg.
Jens Erik Laulund Skotte anerkender, at de fynske ejerkommuner ikke kan stille med så stort et beløb.
Men måske skal de heller ikke det, mener han.
- Det her beløb skal vi jo finde ud fra den forudsætning, at NGF Nature Energy rent faktisk gennemfører sin strategi. Vi kunne også vælge lægge en knap så ambitiøs vækststrategi. En strategi, som vi i kommunerne godt kunne finansiere. Hvis vi alle lagde sammen kunne vi jo godt stille med en anseelig sum.
Dermed erklærer byrådsmedlemmet sig enig med NGF Nature Energys tidligere direktør, Per Olesen, som udtalte sig til TV 2/Fyn tirsdag.
Bo Hansen: Det handler om timing
Flere kritikere mener, at de fynske kommuner risikerer at snyde sig selv ved at sælge nu.
Argumentet er, at kommunerne bør vente med at sælge, fordi selskabet kan være meget mere værd om bare en håndfuld år.
Til det siger Svendborgs Bo Hansen:
- Lige nu er NGF Nature Energy en sund forretning. Det har det sandt for dyden ikke altid været. Hvis vi havde stået i den her situation for bare fire eller fem år siden, havde selskabet højst sandsynligt ikke været nogen penge værd, siger Bo Hansen og fortsætter:
- Så det der med at finde timingen, hvornår selskabet er salgsmodent, det er utrolig svært at spå om. Derfor kan jeg heller ikke stå her og sige, at det uden tvivl er det rigtige at sælge. Jeg må bare træffe en beslutning ud fra de oplysninger, jeg har, og det har jeg gjort, siger Bo Hansen.
Tre byråd tilbage
Onsdag aften beslutter Assens Kommunes byråd sig. Torsdag er spørgsmålet på dagsordenen i byrådene på Nordfyn og i Kerteminde.
Men allerede onsdag aften kan sagen være afgjort.
For stemmer Assens' byråd for et salg, vil seks af de otte ejerkommuner have stemt for. Og det er det flertal, der skal til, for at et salg kan godkendes.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her