12. jul. 2020 kl. 13:48

Bisonfarm var tæt på katastrofe: - Jeg er meget lettet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Med befolkningens hjælp har en nordfynsk bisonfarm klaret sig igennem krisen uden af skulle aflive dyr, og ejeren ser lyst på fremtiden.

Det er blot to måneder siden Niels Henrik Ove fra Ditlevsdal Bison Farm med gråd i stemmen erkendte, at han ville blive nødt til at aflive halvdelen af dyrene på grund af coronakrisen.

- Hvis ikke jeg selv griber ind, så er alternativet værre. Så kommer andre og siger, hvad jeg skal gøre. Så jeg kan ende med at skulle aflive 250 af mine dyr, fortalte han TV 2/Fyn tilbage i maj.

Læs også: Afmagt på bisonfarmen:
  • Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen
Gå tilbage Del
13. maj. 2020 kl. 15:05

Afmagt på bisonfarmen:
  • Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen

Masoud Jafari Pouia Redigering: Malte Jørstad

Niels Henrik Ove risikerer at må aflive sine bisoner på Ditlevsdal Bison Farm. Han falder nemlig mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, som han ikke skal regne med at få.

Opdatering

På en time har hjælpsomme borgere doneret i alt 75.000 kroner til Ditlevsdal Bisonfarm. Måske det kan betyde, at der ikke skal aflives dyr på farmen. - Det er helt vildt, og jeg er meget taknemmelig, lyder det fra bisonavler Niels Henrik Ove Læs om de mange donationer her.

- Det her gør livet sjovt at leve, men lige nu må jeg indrømme, at det er lidt svært. Jeg er så presset, siger bisonavler Niels Henrik Ove med bævrende stemme, mens han kigger på sine 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.

Bisonfarmen blev som konsekvens af covid-19 tvangslukket i marts, hvilket resulterede i aflysninger af alle fester og større arrangementer. Men Niels Henrik Ove har også en gårdbutik, hvor han sælger kød fra dyrene, restaurant og guidede ture - alt sammen samlet under ét CVR-nummer. Det giver problemer i forhold til regeringens hjælpepakker.

- Det jeg har er personligt, så jeg hæfter selv for alt. Alt er blevet kørt sammen i én pulje, så jeg er hverken zoologisk have, restaurant eller butik og falder mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, siger Niels Henrik Ove.

Han frygter, at den manglende hjælp i sidste ende betyder, at han må aflive en stor andel af de pjuskede bisoner, der intetanende trasker rundt på farmen.

Ender i massiv nedslagtning

- Hvad så? Så kommer der lidt til jeres maver her, siger Niels Henrik Ove, mens bisonokserne glædeligt samles om den foder, han netop har hældt ud over halm til dem.

“Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr.”

— Lars Christian Lilleholt (V), formand for Folketingets Erhvervsudvalg

Bisonokserne giver en fast månedelig omkostning på 125.000 til 150.000 kroner i foder alene, men det har erhvervsstyrrelsen sagt nej til at dække.

- Jeg kan jo ikke bare stoppe med at give mine dyr mad fra den ene dag til den anden. Men jeg kan ikke få hjælp, siger Niels Henrik Ove.

Så sent som onsdag er både kalv nummr 40 og 41 blevet født, og Niels Henrik Ove har en forventning om i alt 100 små kalve i løbet af 2020. Og det hjælper ikke på den i forvejen pressede situation.

- Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan ikke være barnemorder og slå dem ihjel, siger en tydeligt bevæget bisonavler.

Masoud Jafari Pouia
De amerikanske bisoner har stor betydning for Niels Henrik Ove, og det påvirker ham meget, at han kan blive nødt til at nedslagte en stor andel.

For at overleve uden hjælpepakker frygter Niels Henrik Ove, at han derfor må ud i at nedslagte en del af kvæget.

- Det er fakta. Hvis ikke jeg selv griber ind, så er alternativet værre. Så kommer andre og siger, hvad jeg skal gøre. Så jeg kan ende med at skulle aflive 250 af mine dyr, forklarer han.

Det har krisen betydet for Ditlevsdal Bisonfarm

  • To ansatte er stadig på arbejde på farmen.
  • Seks er sendt hjem med regeringens pakke.
  • Seks fuldtidsansættelser er udskudt.
  • 30 løsarbejdere har mistet deres job.

Ingen hjælp at hente

Gennem hele perioden har bisonavleren forgæves forsøgt at få svar og hjælp, så han ikke skal ende i den situation, han frygter så meget.

- Jeg har forsøgt at råbe erhversministeren og erhvervsstyrrelsen op. Jeg har endda skrevet til vores kære statsminister. Alle har jeg været i kontakt med, men de har været fuldstændig kolde, siger Niels Henrik Ove.

Erhvervsstyrrelsen giver ham forklaringen, at han ikke kan få støtte, fordi han sælger levende dyr, noget han gør før at opbygge bestanden af bisonokser. De guidede ture på farmen plejer at give en indtægt på næsten en million kroner om året, men fordi han ikke kan betragtes som zoo, bliver entreindtægterne til det ikke dækket. Alt i alt står han til at miste 65 procent af den normale omsætning, og det gør ondt på ham.

Han modtog tirsdag følgende svar på mail:

Kære Niels Henrik,

Tak for deres henvendelse.

Det er desværre ikke muligt at medregne foderomkostninger til de faste omkostninger. Dette skyldes, at bisonokserne opdrættes med henblik på salg, hvorefter udgifter til foder karakteriseres som en variable omkostning. Dette gælder uanset om bisonokserne også opdrættes med henblik på andre aktiviteter, som f.eks. zoologisk virksomhed.

Der henvises til www.virksomhedsguiden.dk for yderligere information om kompensationsordningerne.

Det korte svar gjorde Niels Henrik Ove vred og ked af det.

“Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan jo ikke være barnemorder og slå dem ihjel.”

— Niels Henrik Ove, bisonavler, Morud

- Jeg skal igennem det her. Jeg er uddannet revisor og har derfor en evne til at kigge koldt på tallene. Så selvom det er barskt, så er det bedre at redde halvdelen af dyrene, end at komme i en situation, hvor økonomien tvinger mig til at lukke og miste alle mine bisoner. Over den næste tid kan det derfor blive nødvendigt at nedslagte halvdene af dyrene og dermed ødelægge det projekt, jeg har arbejdet på gennem 29 år. Det var ikke lige planen, understreger Niels Henrik Ove og tørrer en tårer væk fra øjenkrogen.

En god, sund virksomhed

For ni år siden sagde Niels Henrik Ove sit ellers godt betalte 37-timers job inden for økonomi op for at hellige sig til bisonokserne og Ditlevsdal. Mens han stolt kigger på sine dyr, er han ikke i tvivl om, at han tog det rigtige valg. Derfor påvirker det ham meget at se alt det, han har bygget op, smuldre mellem hænderne på ham.

- Jeg synes ikke, de (erhvervsministeren og regeringen, red.) kan være bekendt at møde mig med sådan en arrogance. Jeg har fuld forståelse for nedlukningen, men jeg beder bare om, at der bliver kigget seriøst på os, der falder uden for deres rammer, siger bisonavleren.

Lars Christian Lilleholt (V), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg forstår Niels Henrik Oves frustrationer og afmagt.

- Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr, siger han.

Masoud Jafari Pouia
Lars Christian Lilleholt (V) vil presse erhvervsministeren til at kigge på Ditlevsdals sag endnu engang.

Han mener, at bisonfarmen bør kunne få støtte til den nødvendige foder.

- Ditlevsdal er en god og sund virksomhed, og henblikket med de her hjælpepakker er jo netop at sikre gode og sunde virksomheder er levedygtige og kommer ud på den anden side af coronakrisen. Så jeg vil presse erhvervsministeren til at se på sagen igen, fastslår Lars Christian Lilleholt.

Donationer kan gøre en forskel

Tilbage på bisonfarmen står Niels Henrik Ove stadig med en altoverskyggende følelse af afmagt. Poserne med foder er stadig fulde, og bisonerne trives på de grønne græsområder på den nordfynske farm. Coronaen har sendt bisonavleren ud, hvor han ikke længere sover godt om natten og både tænker på de dyr, han måske ender med at må nedslagte samt fremtiden for farmen.

- Vi får ikke det her hentet ind økonomisk, og jeg kommer til at komme ud med et grimt resultat, fastslår han.

Tirsdag gjorde et facebookopslag opmærksom på, at dyrene i Odense Zoo muligvis skulle aflives grundet manglende entreindtægter. Selvom Odense Zoo afviste, at dette ville komme til at gøre sig gældende, begyndte donationerne at vælte ind til den zoologiske have og de har nu modtaget mere end 315.600 kroner.

Afvisningen fra erhvervsministeren har derfor fået Niels Henrik Ove på samme tanke.

- Vi vil prøve at sætte noget i værk med donationer, som eksmepelvis kan hedde Bisonens venner eller noget. Det dækker ikke hele tabet, men det kan begrænse det. Måske befolkningen vil hjælpe os med at redde både vores farm, men også den samlede bisonbestand, fortæller han.

Ken Petersen
Niels Henrik Ove frygter, at han kan blive nødt til at nedslagte halvdelen af sine amerikanske bisonokser. 

Der er ikke meget håb tilbage at spore hos Niels Henrik Ove.

- Det er jo egentlig et nødråb. Jeg håber nok bare, at de vågner og ser, at jeg godt nok ikke passer ind i en boks, men stadig har brug for hjæp. For ellers ender det med, at halvdelen af de her dyr ikke længere vil være her, siger han og peger på hans store flok amerikanske bisonokser.

Den tilspidsede situation fik bisonavleren til at bede befolkningen om hjælp. Og på under en uge var Niels Henrik Ove blevet blæst bagover af de mange, der gerne ville komme ham og hans farm til undsætning. Indsamlingen landede på 1,3 millioner kroner.

I denne uge slog farmen så dørene op for højsæsonen, og TV 2/Fyn var taget forbi for at høre, hvordan det er gået i tiden efter.

- Det har været fuldstændig fantastisk med den opbakning, og der er også mange nye gæster, der har fundet vej til os i år. Det gør jo, at jeg har en chance for - hvis jeg er rigtig heldig - kun at komme ud med et lille minus, siger bisonavler Niels Henrik Ove.

- Det er helt fantastisk at nå dertil, efter det kunne være blevet en katastrofe. Jeg er simpelthen så lettet.

Niels Henrik Ove tilbage i maj, da farmen var lukket ned på grund af coronavirussen, og tingene så sorte ud.

11.000 ville hjælpe

I 27 år har bisonavleren fra Morud brugt al sin tid på bisonkvæg, som der er knap 400 af på farmen. Men coronaen satte en stopper for rundvisninger, restaurationsdrift og eksport af bisoner til udlandet, som ellers er med til at dække udgifterne til driften af farmen.

Bisonokserne giver en fast månedlig omkostning på 125.000 til 150.000 kroner i foder alene. Men da Ditlevsdal hverken er en restaurant, en zoologisk have eller en butik faldt den mellem flere stole og var derfor ikke berettiget til en af regeringens hjælpepakker.

Læs også: Coronakrisen: Tre rørende øjeblikke på Fyn
Gå tilbage Del
22. maj. 2020 kl. 14:24
Fyn

Coronakrisen: Tre rørende øjeblikke på Fyn

Pernille Gram / Masoud Jafari Pouia /Privat

Danmark står over for en større genåbning i den kommende tid, men covid-19 har sat sit aftryk. Her er de øjeblikke, som har rørt fynboerne mest i coronatiden.

Det har været to hårde måneder for de fleste fynboer. Høj- og efterskoleelever har været sendt væk fra deres nye, elskede hjem, børnebørn og bedsteforældre har undgået hinanden, virksomheder er blevet lukket, folk har modtaget fyresedler, og familier har mistet deres nærmeste.

Men det har også været to måneder, hvor fynboerne har stået sammen og hjulpet hinanden gennem den svære tid. Det har skabt en lang række bevægende øjeblikke i det fynske land.

Her er tre af de mest rørende fynske historier fra coronatiden.

Frygt for at skulle aflive halvdelen af sine dyr

På Ditlevsdal Bison Farm i Morud frygtede bisonavler Niels Henrik Ove, at han måtte aflive halvdelen af sit amerikanske bisonkvæg. Han kunne ikke få adgang til regeringens hjælpepakker og havde ikke råd til at fodre bisonerne, der koster 150.000 kroner om måneden.

Det kostede en del tårer fra den frustrerede bisonavler.

Derfor bad Niels Henrik Ove ydmygt om donationer til bisonfarmen. Og det tog ikke fynboerne mere end et døgn, før over en million kroner var tikket ind på bisonavlerens konto.

Taknemmeligheden var stor, og øjnene var stadig blanke, da Niels Henrik Ove kunne se på sit kvæg, der sammen med bisonfarmen overlever coronakrisen takket være de mange donationer.

Se den overvældede bisonavler, da han samme aften, som han oprettede donationskontoen, her.

Henry hentede sin kone hjem fra plejehjemmet

På grund af frygt for coronasmitte kunne Henry Fabricius ikke se sin alzheimersramte kone Kirsten, som bor på plejehjem. Hun mistede interesse for at snakke med ham gennem vinduet, og derfor besluttede Henry at hente hende hjem igen.

Da Henry byder Kirsten op til dans, breder smilet sig i hendes ansigt, og hun får lys i øjnene igen.

- Som jeg sagde: Kan jeg ikke få lov til at komme ind og besøge hende, så kan jeg tage hende hjem. Så kan vi i hvert fald få lov til at dø med hinanden i hånden, siger Henry Fabricius, da TV 2/Fyn er på besøg i hjemmet.

Se hele indslaget her.

Laura og mormor savnede hinanden

- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, sagde Laura Runøe, da hun spillede kryds og bolle med sin mormor gennem en glasdør.

Selvom børnebørn og bedsteforældre igen må give hinanden et kram, var det en lang, svær periode, da man ikke engang måtte se hinanden. Lauras mor, Mette Runøe, havde set andre spille kryds og bolle gennem en terassedør, og det fik de derfor sat op hos mormor Inge.

Inge og Laura var glade for at se hinanden igen, også selvom Mormor vandt over barnebarnet i flere af de alternative kryds og bolle-spil.

Bisonavleren så derfor kun den mulighed at aflive nogle af dyrene for at nedbringe omkostningerne. Men det fik de 11.000 mennesker, der har donere alt fra 10 kroner til 15.000, sat en stopper for.

- Det er fantastisk, at jeg ikke har været nødt til at aflive nogle af dyrene, og at jeg igen kan opleve den kæmpe glæde ved at komme ud og se kalvene, siger Niels Henrik Ove.

Dem har farmen sidenhen fået fire af, og håbet er, at der kommer yderligere 20.

Dyreelskende børn ville sende støtte

Det er ikke kun den økonomiske håndsrækning, men også den ekstra opmærksomhed omkring bisonfarmen, der kan mærkes. Flere af de besøgende, som TV 2/Fyn mødte på farmen, har hørt om Ditlevsdal i medierne og besluttet at støtte op.

- Vi så i fjernsynet, hvilke konsekvenser det kunne få for farmen, og så har jeg nogle meget dyreelskende børn, så vi blev hurtigt enige om at sende noget støtte på Mobilepay. Og nu når vi har holdt ferie i Danmark, besluttede vi også at besøge farmen på vejen, siger Dorthe Olsen fra Nykøbing Falster.

Læs også: Donationer vælter ind:
  • Nu kan jeg beholde mine dyr
Gå tilbage Del
14. maj. 2020 kl. 19:07

Donationer vælter ind:
  • Nu kan jeg beholde mine dyr

Flemming Ellegaard / Masoud Pouia /Arkiv - Redigering: Mads Ingemann

På under et døgn har Ditlevsdal Bison Farm modtaget over 885.000 kroner i donationer fra folk, der vil redde bisonerne fra nedslagtning. Det rører bisonavler Niels Henrik Ove.

Det har været et vildt døgn for bisonavler Niels Henrik Ove og hans 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm. Siden onsdag er det væltet ind med søde beskeder, mails med tilbud om hjælp og donationer på i alt 885.000 kroner fra folk, der vil redde hans okser.

- Vi er helt overvældede og rørte over den store gavmildhed, folk udviser. Det er helt uvirkeligt, at det kommer til at lade sig gøre. Det havde jeg aldrig troet, siger Niels Henrik Ove.

Onsdag fortalte han frustreret til TV 2/Fyn, at hans forretning faldt mellem flere stole i forhold til regeringens hjælpepakker, og derfor kunne han blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine dyr. 24 timer senere er det en lettet og taknemmelig bisonavler, der går rundt på sin farm.

- Det er jo helt fantastisk med den opbakning. Nu har jeg har været tudefjæs på fjernsyn et par gange, fordi det har været så overvældende en hjælp, siger Niels Henrik Ove.

Opdatering

  1. Fredag har Niels Henrik Ove modtaget 1 million kroner i donationer, fortæller han.

Over 6000 borgere har været med til at støtte den nordfynske bisonfarm, og det er meget typisk i sådan en tid, som coronavirussen har efterladt danskerne i, oplever man hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

“Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million. ”

— Niels Henrik Ove, bisonavler, Morud

- Når det er krisetider, så rykker vi tættere sammen. Så støtter vi lidt mere nationalt end internationalt, fortæller Mette Grovermann, der er generalsekretær for Isobro.

Opbakning fra nær og fjern

Torsdag står Niels Henrik Ove klar til at tage imod den lokale tømrer Thomas Brooksby, der kører gennem porten til bisonfarmen med ti, store wrapballer hø på ladet.

- Så er der hø til dyrene, siger han, da han stiger ud af bilen.

Sammen kører de ud til de enge, hvor de store, pjuskede okser trasker glade rundt uden at ane, hvad der 24 timer forinden var planer om.

Sara Fuglsig
Thomas Brooksby fra Morud kom torsdag til Ditlevsdal Bison Farm med ti baller hø til de amerikanske bisonokser.

- Niels Henrik står i en situation, hvor han er landet mellem to stole. Han gør så meget for området og Nordfyn generelt, så han har brug for høet til bisonerne, forklarer Thomas Brooksby.

Thomas Brooksby er kun én af mange, der har tilbudt hjælp på den ene eller anden måde til Ditlevsdal Bison Farm. Flere har skrevet, at de vil komme med foder, endda folk fra Nordjylland, som vil hjælpe den fynske bisonavler gennem krisen.

- Det er helt fantastisk at mærke, at så mange bakker op. Det er pragtfuldt. At Thomas kommer her og vil kan køre ud med lækker hø, det er ubeskriveligt og jeg er dybt taknemmelig, siger en overvældet Niels Henrik Ove.

“Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil.”

— Niels Henrik Ove, bisonavler, Morud

Kan beholde sine dyr

Det var med tårer i øjnene, at Niels Henrik Ove kiggede på sine store bisoner og frygtede, at han kunne blive nødt til at slagte halvdelen af bestanden på farmen. Foder til dyrene har en fast udgift på mellem 125.000 og 150.000 kroner om måneden, noget som erhvervsministeriet anså som en variabel omkstning og derfor ikke ville dække.

Masoud Jafari Pouia
Det var en rørt Niels Henrik Ove, som TV 2/Fyn mødte onsdag. På det tidspunkt var han stadig intetanende om den opbakning, han ville mærke få timer efter.

Sammen med Thomas Brooksby fordeler han den friske hø mellem de store dyr. Smilet er ikke til at tvinge af bisonavleren, der i modsætning til dagen forinden kan ånde mere eller mindre lettet op. Virkeligheden torsdag er en helt anden end for blot to dage siden.

- Det er noget af det mest frygtelige, man kan komme ud for, at en faktor udefra bestemmer, at man ingen idtægt har og kun har udgifter. Det har været rutschetur fra at være helt i kulkælderen til at få den opbakning, som vi har fået i går og i dag. Og det ser ud til at fortsætte, siger Niels Henrik Ove.

Med 885.000 kroner på donationskontoen ser fremtiden mere lys ud for Ditlevsdal.

- Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million.

Hjælp i en krisetid

“At få lov til at støtte et projekt der er let at forstå, gør, at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen.”

— Mette Grovermann, generalsekretær i Isobro

Bisonfarmen i Morud er ikke den eneste, der på kort tid har modtaget penge fra godhjertede danskere. Odense Zoo har i alt modtaget 1,1 millioner kroner i donationer og adoptioner af dyr, Danmarks Fuglezoo har på 24 timer fået 15.000 kroner doneret, mens Terrariet i Vissebjerg har fået doneret i alt 60.000 kroner. Det oplyser attraktionerne til TV 2/Fyn eller på deres Facebookside.

Og den slags tendenser er ikke unaturlig i en tid som coronakrisen, det oplever de hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.

- Det handler om flere ting, blandt andet et nærhedsprincip. Det er lige uden for vores gadedør, og vi kan forholde os til det. Det er en enkel historie; hvis ikke vi gør noget, dør nogle dyr, forklarer generalsekretær for Isobro, Mette Grovermann.

Hun tror at sådan en lang krise, som vi befinder os i nu, giver danskerne behov for at hjælpe sådan et sted som for eksempel Ditlevsdal Bison Farm.

Sara Fuglsig
Glade bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.

- At få lov til at støtte et projekt, der er let at forstå, gør at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen, understreger hun.

Og det er netop hvad den lokale tømrer i Morud fik behov for.

Fremtiden er lys

Tilbage på bisonfarmen bliver den store mængde hø stadig langet over til bisonokserne. Det er første gang, Thomas Brooksby er så tæt på de stolte dyr, og det betyder meget for ham, at han kan være med til at gøre gøre en forskel for både dem er deres avler.

- Jeg har det godt med at kunne være medvirkende til, at der måske ikke skal slagtes dyr. Det er sindssygt godt med den store interesse for at give de her donationer, siger den lokale tømmermester og lægger en bunke hø på græsset til de sultne bisoner.

Med foderhjælp til dyrene, penge på kontoen og flere bestillinger af hans take-way fra restauranten, tør Niels Henrik Ove igen tro på en fremtid for bisonfarmen.

- Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil, siger Niels Henrik Ove og fortsætter:

- Jeg har altid været en blød mand, når det kommer til mine dyr. De kommer i første række for mig, siger han og fortæller, at han er taknemmelig for, at de nu alle kan overleve.

Det var også i medierne, at Lisbeth Nipgaard fra Odense hørte historien.

- Det var meget rørende, så vi bestilte både en rundvisning og en tur på restauranten, siger hun.

 

Har mistet tilliden

Det er en meget lettet bisonavler, der er kommet ud på den anden side af corona-nedlukningen. Dog har tilliden til finansministeren, Nicolai Wammen (S), lidt et knæk.

- Vi havde en lidt speciel sag her, og det kunne ministeren ikke få øjnene op for. Det var der heldigvis 11.000 andre, der kunne, siger han.

Læs også: 168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp
Gå tilbage Del
13. maj. 2020 kl. 17:29

168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp

Masoud Jafari Pouia/Ditlevsdal Bisonfarm

Ditlevsdal Bison Farm har modtaget næsten 170.000 kroner fra borgere, der vil hjælpe Niels Henrik Ove. Nu behøver han måske ikke at aflive sine dyr.

Opdatering

På kort tid har Niels Henrik Ove modtaget 168.000 kroner i donation fra hjælpsomme borgere, der vil hjælpe ham, så han kan undgå at aflive sine dyr. - Jeg er lykkelig, lyder det fra en berørt bisonavler klokken 19, kun tre timer efter opslaget på facebook.

- Vi har lige rundet 75.000 kroner, lyder en bevæget Niels Henrik Ove, der på knap en time har mærket støtte til sin bisonfarm.

- Der ser ud til, at vi kan beholde vores bisoner, fortæller han.

Tidligere onsdag fortalte han, at han kunne blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine bisoner, hvis ikke han kunne få økonomisk hjælp fra regeringen.

Han falder nemlig ned mellem flere stole, og lever ikke op til kravene for hjælpepakker.

Via et opslag på Facebook bad bisonavleren ydmygt om donationer til farmen.

- Hvert eneste beløb, stort som småt, er en hjælp og modtages med stor taknemlighed!

Det betyder alt

Det er en meget rørt bisonavler, der i telefonen fortæller om de mange donationer.

- Det er helt vildt. Det er bidrag på alt mellem 50 og 500 kroner. Jeg mister helt ord, for det ser ud til, at det her kan redde rigtig meget for os, siger Niels Henrik Ove.

Han er taknemmelig for den opbakning han mærker fra alle omkring ham.

- Når det her beløb kan komme ind på en time, så ved jeg slet ikke, hvad det kan blive til. Det betyder alt, at jeg både kan beholde dyr og ansatte nu. Nu kan jeg komme igennem det på en rimelig måde og beholde skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove.

- Og så har jeg fået tre kalve i dag. Det er så livsbekræftende lige nu, lyder det fra en bevæget bisonavler.

Niels Henrik Ove vil nu se fremad og fokusere på de mange besøgende, samt de seks bryllupper, der fortsat er i kalenderen. Og så håber han, at det bliver muligt at polstre kistebunden bedre til uforudsete ting i fremtiden.

28. dec. 2024 kl. 19:47

Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.

Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.

I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.

Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Læs også: "Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 16:15

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 17:29
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.

I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.

Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.

Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.

Magtesløse sønderjyder

På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.

Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.

Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.

Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.

Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.

Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.

Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.

I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.

Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.

28. dec. 2024 kl. 16:15
Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Læs også: Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 12:09

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

Presse-fotos.dk

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 14:50
Alexander Aagaard

Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.

Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.

- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.

Så glem raketterne?

- Umiddelbart ja.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.

Læs også: Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 10:36

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gård brænder: - Der er synlige flammer

LYT
Del
Link
kopieret!

Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.

- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.

Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.

Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.

Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.

28. dec. 2024 kl. 13:20
Ole Holbech

Cyklist påkørt af letbanetog

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.

Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.

- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.

- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.

Letbanen kører igen efter planen.

28. dec. 2024 kl. 12:09
Presse-fotos.dk

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

28. dec. 2024 kl. 11:44

Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.

Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.

- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.

Det dårlige rygte

Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.

- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.

Hvad er techno?

Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.

Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.

Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.

Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.

(Kilde: lex.dk)

Stærkt fællesskab i technomiljøet

Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.

Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.

- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.

Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.

28. dec. 2024 kl. 10:36
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her