Coronakrisen: Tre rørende øjeblikke på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danmark står over for en større genåbning i den kommende tid, men covid-19 har sat sit aftryk. Her er de øjeblikke, som har rørt fynboerne mest i coronatiden.
Det har været to hårde måneder for de fleste fynboer. Høj- og efterskoleelever har været sendt væk fra deres nye, elskede hjem, børnebørn og bedsteforældre har undgået hinanden, virksomheder er blevet lukket, folk har modtaget fyresedler, og familier har mistet deres nærmeste.
Men det har også været to måneder, hvor fynboerne har stået sammen og hjulpet hinanden gennem den svære tid. Det har skabt en lang række bevægende øjeblikke i det fynske land.
En særlig indsats: De fynske coronahelte
Coronavirussen har sendt det meste af Danmark i isolation i eget hjem, og der kan være langt mellem de positive oplevelser. Heldigvis er der mange derude, der gør en helt særlig indsats for fynboerne. Her er jeres coronahelte.
Her er tre af de mest rørende fynske historier fra coronatiden.
Frygt for at skulle aflive halvdelen af sine dyr
På Ditlevsdal Bison Farm i Morud frygtede bisonavler Niels Henrik Ove, at han måtte aflive halvdelen af sit amerikanske bisonkvæg. Han kunne ikke få adgang til regeringens hjælpepakker og havde ikke råd til at fodre bisonerne, der koster 150.000 kroner om måneden.
Det kostede en del tårer fra den frustrerede bisonavler.
Derfor bad Niels Henrik Ove ydmygt om donationer til bisonfarmen. Og det tog ikke fynboerne mere end et døgn, før over en million kroner var tikket ind på bisonavlerens konto.
Taknemmeligheden var stor, og øjnene var stadig blanke, da Niels Henrik Ove kunne se på sit kvæg, der sammen med bisonfarmen overlever coronakrisen takket være de mange donationer.
Donationer vælter ind:
- Nu kan jeg beholde mine dyr
På under et døgn har Ditlevsdal Bison Farm modtaget over 885.000 kroner i donationer fra folk, der vil redde bisonerne fra nedslagtning. Det rører bisonavler Niels Henrik Ove.
Det har været et vildt døgn for bisonavler Niels Henrik Ove og hans 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm. Siden onsdag er det væltet ind med søde beskeder, mails med tilbud om hjælp og donationer på i alt 885.000 kroner fra folk, der vil redde hans okser.
- Vi er helt overvældede og rørte over den store gavmildhed, folk udviser. Det er helt uvirkeligt, at det kommer til at lade sig gøre. Det havde jeg aldrig troet, siger Niels Henrik Ove.
Onsdag fortalte han frustreret til TV 2/Fyn, at hans forretning faldt mellem flere stole i forhold til regeringens hjælpepakker, og derfor kunne han blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine dyr. 24 timer senere er det en lettet og taknemmelig bisonavler, der går rundt på sin farm.
- Det er jo helt fantastisk med den opbakning. Nu har jeg har været tudefjæs på fjernsyn et par gange, fordi det har været så overvældende en hjælp, siger Niels Henrik Ove.
Over 6000 borgere har været med til at støtte den nordfynske bisonfarm, og det er meget typisk i sådan en tid, som coronavirussen har efterladt danskerne i, oplever man hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.
“Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million. ”
- Når det er krisetider, så rykker vi tættere sammen. Så støtter vi lidt mere nationalt end internationalt, fortæller Mette Grovermann, der er generalsekretær for Isobro.
Opbakning fra nær og fjern
Torsdag står Niels Henrik Ove klar til at tage imod den lokale tømrer Thomas Brooksby, der kører gennem porten til bisonfarmen med ti, store wrapballer hø på ladet.
- Så er der hø til dyrene, siger han, da han stiger ud af bilen.
Sammen kører de ud til de enge, hvor de store, pjuskede okser trasker glade rundt uden at ane, hvad der 24 timer forinden var planer om.
- Niels Henrik står i en situation, hvor han er landet mellem to stole. Han gør så meget for området og Nordfyn generelt, så han har brug for høet til bisonerne, forklarer Thomas Brooksby.
Thomas Brooksby er kun én af mange, der har tilbudt hjælp på den ene eller anden måde til Ditlevsdal Bison Farm. Flere har skrevet, at de vil komme med foder, endda folk fra Nordjylland, som vil hjælpe den fynske bisonavler gennem krisen.
- Det er helt fantastisk at mærke, at så mange bakker op. Det er pragtfuldt. At Thomas kommer her og vil kan køre ud med lækker hø, det er ubeskriveligt og jeg er dybt taknemmelig, siger en overvældet Niels Henrik Ove.
“Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil.”
Kan beholde sine dyr
Det var med tårer i øjnene, at Niels Henrik Ove kiggede på sine store bisoner og frygtede, at han kunne blive nødt til at slagte halvdelen af bestanden på farmen. Foder til dyrene har en fast udgift på mellem 125.000 og 150.000 kroner om måneden, noget som erhvervsministeriet anså som en variabel omkstning og derfor ikke ville dække.
Sammen med Thomas Brooksby fordeler han den friske hø mellem de store dyr. Smilet er ikke til at tvinge af bisonavleren, der i modsætning til dagen forinden kan ånde mere eller mindre lettet op. Virkeligheden torsdag er en helt anden end for blot to dage siden.
- Det er noget af det mest frygtelige, man kan komme ud for, at en faktor udefra bestemmer, at man ingen idtægt har og kun har udgifter. Det har været rutschetur fra at være helt i kulkælderen til at få den opbakning, som vi har fået i går og i dag. Og det ser ud til at fortsætte, siger Niels Henrik Ove.
Med 885.000 kroner på donationskontoen ser fremtiden mere lys ud for Ditlevsdal.
- Det betyder, at jeg kan beholde alle mine dyr. Og selvom jeg taber lidt penge, kan jeg godt klare at tabe en halv million.
Hjælp i en krisetid
“At få lov til at støtte et projekt der er let at forstå, gør, at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen.”
Bisonfarmen i Morud er ikke den eneste, der på kort tid har modtaget penge fra godhjertede danskere. Odense Zoo har i alt modtaget 1,1 millioner kroner i donationer og adoptioner af dyr, Danmarks Fuglezoo har på 24 timer fået 15.000 kroner doneret, mens Terrariet i Vissebjerg har fået doneret i alt 60.000 kroner. Det oplyser attraktionerne til TV 2/Fyn eller på deres Facebookside.
Og den slags tendenser er ikke unaturlig i en tid som coronakrisen, det oplever de hos indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro.
- Det handler om flere ting, blandt andet et nærhedsprincip. Det er lige uden for vores gadedør, og vi kan forholde os til det. Det er en enkel historie; hvis ikke vi gør noget, dør nogle dyr, forklarer generalsekretær for Isobro, Mette Grovermann.
Hun tror at sådan en lang krise, som vi befinder os i nu, giver danskerne behov for at hjælpe sådan et sted som for eksempel Ditlevsdal Bison Farm.
- At få lov til at støtte et projekt, der er let at forstå, gør at vi får noget håb og tro på, at solen vil skinne igen. Ved at handle på sådan noget, er vi med til at bidrage til tanken om, at alt bliver godt igen, understreger hun.
Og det er netop hvad den lokale tømrer i Morud fik behov for.
Fremtiden er lys
Tilbage på bisonfarmen bliver den store mængde hø stadig langet over til bisonokserne. Det er første gang, Thomas Brooksby er så tæt på de stolte dyr, og det betyder meget for ham, at han kan være med til at gøre gøre en forskel for både dem er deres avler.
- Jeg har det godt med at kunne være medvirkende til, at der måske ikke skal slagtes dyr. Det er sindssygt godt med den store interesse for at give de her donationer, siger den lokale tømmermester og lægger en bunke hø på græsset til de sultne bisoner.
Med foderhjælp til dyrene, penge på kontoen og flere bestillinger af hans take-way fra restauranten, tør Niels Henrik Ove igen tro på en fremtid for bisonfarmen.
- Alle de her positive tilkendegivelser fra folk varmer helt vildt. Med den her opbakning, ser fremtiden lys ud. Det er befolkningens skyld, at vi er kommet hertil, siger Niels Henrik Ove og fortsætter:
- Jeg har altid været en blød mand, når det kommer til mine dyr. De kommer i første række for mig, siger han og fortæller, at han er taknemmelig for, at de nu alle kan overleve.
Se den overvældede bisonavler, da han samme aften, som han oprettede donationskontoen, her.
Henry hentede sin kone hjem fra plejehjemmet
På grund af frygt for coronasmitte kunne Henry Fabricius ikke se sin alzheimersramte kone Kirsten, som bor på plejehjem. Hun mistede interesse for at snakke med ham gennem vinduet, og derfor besluttede Henry at hente hende hjem igen.
Da Henry byder Kirsten op til dans, breder smilet sig i hendes ansigt, og hun får lys i øjnene igen.
- Som jeg sagde: Kan jeg ikke få lov til at komme ind og besøge hende, så kan jeg tage hende hjem. Så kan vi i hvert fald få lov til at dø med hinanden i hånden, siger Henry Fabricius, da TV 2/Fyn er på besøg i hjemmet.
Se hele indslaget her.
Laura og mormor savnede hinanden
- Jeg synes, det er en god måde at holde mormors humør lidt oppe på, sagde Laura Runøe, da hun spillede kryds og bolle med sin mormor gennem en glasdør.
Selvom børnebørn og bedsteforældre igen må give hinanden et kram, var det en lang, svær periode, da man ikke engang måtte se hinanden. Lauras mor, Mette Runøe, havde set andre spille kryds og bolle gennem en terassedør, og det fik de derfor sat op hos mormor Inge.
Inge og Laura var glade for at se hinanden igen, også selvom Mormor vandt over barnebarnet i flere af de alternative kryds og bolle-spil.
Fødselar flyver med udsatte unge
Privatpilot Danny Bærtelsen fejrede sin fødselsdag og sit ti-års jubilæum som selvstændig ved at invitere udsatte unge på en flyvetur.
Normalt når Danny Bærtelsen trækker i pilottøjet og spænder sig fast i sin flyvemaskine, flyver han alene. Det var dog ikke tilfældet torsdag. Torsdag var det hans fødselsdag og ti-års jubilæum som selvstændig, og derfor havde han besluttet sig for at gøre en forskel.
“Det er ikke hver dag, man får sådan en mulighed”
Han ville invitere udsatte unge med på en flyvetur, de aldrig ville glemme.
- Jeg er blevet gammel nok til, at jeg ikke behøver at have gaver på min fødselsdag. Det er en endnu større fornøjelse at give, forklarer han.
Derfor valgte han for lidt over en uge siden at lave et facebookopslag, hvor han tilbød sin flyver og sig selv som pilot, så han kunne give nogle udsatte unge en enestående oplevelse.
- Grunden til, at jeg inviterer de der dejlige unge mennesker derop, er jo, fordi de i deres dagligdag bøvler med en masse ting i deres liv og i det hele taget har haft nogle hårde liv, siger Danny Bærtelsen.
Fed oplevelse
I løbet af dagen fik han fløjet med 20 udsatte unge, der kom fra to forskellige fynske bosteder. I luften fik de mulighed for at se Kerteminde og omegn fra luften på tomandshånd med piloten.
- Det er ikke hver dag, man får sådan en mulighed for at komme ud og flyve i en flyvemaskine over Kerteminde. Jeg synes, det er noget af en oplevelse, siger Valdemar Nowak fra Ringe.
Kravene til de unge, der ville i luften med den gavmilde fødselar var, at de selv skulle sørge for at komme ud og møde ham på Revninge Flyveplads og selv medbringe fornødenheder. Og så skulle de acceptere den hyggelige ventetid, der måtte blive, mens andre var ude at flyve. Men ventetiden var ikke et problem.
- Det var en fed oplevelse - og skræmmende, siger Mathias Bejerholm Jakobsen fra Ringe.
Men selvom det var skræmmende, har det ikke skræmt de unge mennesker væk.
- Det er en fantastisk mulighed, og det skal man prøve en gang i sit liv, siger Bilal Chaaban fra Ringe.
Ikke noget smukkere end at give
Det var dog ikke kun de unge, der fik en på opleveren.
“Varer oplevelsen resten af livet, så er jeg jo bare stolt.”
- De var virkeligt virkelig gode. De var ydmyge. Det er klart, men det var nemt at have med at gøre, der var ikke noget med, at jeg skulle være nervøs for reaktioner, siger Danny Bærtelsen, der er glad for at kunne tilbyde de unge en oplevelse ud over det sædvanlige.
- Jeg tænker bare: Hvor mange kommer og spørger de unge, om de kunne tænke sig at komme ud og flyve en tur, spørger piloten.
Derfor synes han, at det var oplagt at tilbyde dem noget, der er almindeligt for ham, men som ikke er det for dem. Nu håber han bare, at de vil tage oplevelsen med sig videre.
- Jeg har i hvert fald givet dem en oplevelse, der sidder i systemet i en rum tid endnu, og alle har taget noget godt video og billeder, som de kan kigge tilbage på. Varer den (oplevelsen, red.) resten af livet, så er jeg jo bare stolt.
