Afmagt på bisonfarmen:
- Jeg kan blive nødt til at aflive halvdelen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Niels Henrik Ove risikerer at må aflive sine bisoner på Ditlevsdal Bison Farm. Han falder nemlig mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, som han ikke skal regne med at få.
Opdatering
På en time har hjælpsomme borgere doneret i alt 75.000 kroner til Ditlevsdal Bisonfarm. Måske det kan betyde, at der ikke skal aflives dyr på farmen. - Det er helt vildt, og jeg er meget taknemmelig, lyder det fra bisonavler Niels Henrik Ove Læs om de mange donationer her.
168.000 kroner doneret: Bisonavler væltet bagover af hjælp
Ditlevsdal Bison Farm har modtaget næsten 170.000 kroner fra borgere, der vil hjælpe Niels Henrik Ove. Nu behøver han måske ikke at aflive sine dyr.
Opdatering
På kort tid har Niels Henrik Ove modtaget 168.000 kroner i donation fra hjælpsomme borgere, der vil hjælpe ham, så han kan undgå at aflive sine dyr. - Jeg er lykkelig, lyder det fra en berørt bisonavler klokken 19, kun tre timer efter opslaget på facebook.
- Vi har lige rundet 75.000 kroner, lyder en bevæget Niels Henrik Ove, der på knap en time har mærket støtte til sin bisonfarm.
- Der ser ud til, at vi kan beholde vores bisoner, fortæller han.
Tidligere onsdag fortalte han, at han kunne blive nødsaget til at nedslagte halvdelen af sine bisoner, hvis ikke han kunne få økonomisk hjælp fra regeringen.
Han falder nemlig ned mellem flere stole, og lever ikke op til kravene for hjælpepakker.
Via et opslag på Facebook bad bisonavleren ydmygt om donationer til farmen.
- Hvert eneste beløb, stort som småt, er en hjælp og modtages med stor taknemlighed!
Det betyder alt
Det er en meget rørt bisonavler, der i telefonen fortæller om de mange donationer.
- Det er helt vildt. Det er bidrag på alt mellem 50 og 500 kroner. Jeg mister helt ord, for det ser ud til, at det her kan redde rigtig meget for os, siger Niels Henrik Ove.
Han er taknemmelig for den opbakning han mærker fra alle omkring ham.
- Når det her beløb kan komme ind på en time, så ved jeg slet ikke, hvad det kan blive til. Det betyder alt, at jeg både kan beholde dyr og ansatte nu. Nu kan jeg komme igennem det på en rimelig måde og beholde skindet på næsen, siger Niels Henrik Ove.
- Og så har jeg fået tre kalve i dag. Det er så livsbekræftende lige nu, lyder det fra en bevæget bisonavler.
- Det her gør livet sjovt at leve, men lige nu må jeg indrømme, at det er lidt svært. Jeg er så presset, siger bisonavler Niels Henrik Ove med bævrende stemme, mens han kigger på sine 400 amerikanske bisonokser på Ditlevsdal Bison Farm.
Bisonfarmen blev som konsekvens af covid-19 tvangslukket i marts, hvilket resulterede i aflysninger af alle fester og større arrangementer. Men Niels Henrik Ove har også en gårdbutik, hvor han sælger kød fra dyrene, restaurant og guidede ture - alt sammen samlet under ét CVR-nummer. Det giver problemer i forhold til regeringens hjælpepakker.
- Det jeg har er personligt, så jeg hæfter selv for alt. Alt er blevet kørt sammen i én pulje, så jeg er hverken zoologisk have, restaurant eller butik og falder mellem flere stole i forhold til hjælpepakkerne, siger Niels Henrik Ove.
Han frygter, at den manglende hjælp i sidste ende betyder, at han må aflive en stor andel af de pjuskede bisoner, der intetanende trasker rundt på farmen.
Ender i massiv nedslagtning
- Hvad så? Så kommer der lidt til jeres maver her, siger Niels Henrik Ove, mens bisonokserne glædeligt samles om den foder, han netop har hældt ud over halm til dem.
“Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr.”
Bisonokserne giver en fast månedelig omkostning på 125.000 til 150.000 kroner i foder alene, men det har erhvervsstyrrelsen sagt nej til at dække.
- Jeg kan jo ikke bare stoppe med at give mine dyr mad fra den ene dag til den anden. Men jeg kan ikke få hjælp, siger Niels Henrik Ove.
Så sent som onsdag er både kalv nummr 40 og 41 blevet født, og Niels Henrik Ove har en forventning om i alt 100 små kalve i løbet af 2020. Og det hjælper ikke på den i forvejen pressede situation.
- Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan ikke være barnemorder og slå dem ihjel, siger en tydeligt bevæget bisonavler.
For at overleve uden hjælpepakker frygter Niels Henrik Ove, at han derfor må ud i at nedslagte en del af kvæget.
- Det er fakta. Hvis ikke jeg selv griber ind, så er alternativet værre. Så kommer andre og siger, hvad jeg skal gøre. Så jeg kan ende med at skulle aflive 250 af mine dyr, forklarer han.
Det har krisen betydet for Ditlevsdal Bisonfarm
- To ansatte er stadig på arbejde på farmen.
- Seks er sendt hjem med regeringens pakke.
- Seks fuldtidsansættelser er udskudt.
- 30 løsarbejdere har mistet deres job.
Ingen hjælp at hente
Gennem hele perioden har bisonavleren forgæves forsøgt at få svar og hjælp, så han ikke skal ende i den situation, han frygter så meget.
- Jeg har forsøgt at råbe erhversministeren og erhvervsstyrrelsen op. Jeg har endda skrevet til vores kære statsminister. Alle har jeg været i kontakt med, men de har været fuldstændig kolde, siger Niels Henrik Ove.
Erhvervsstyrrelsen giver ham forklaringen, at han ikke kan få støtte, fordi han sælger levende dyr, noget han gør før at opbygge bestanden af bisonokser. De guidede ture på farmen plejer at give en indtægt på næsten en million kroner om året, men fordi han ikke kan betragtes som zoo, bliver entreindtægterne til det ikke dækket. Alt i alt står han til at miste 65 procent af den normale omsætning, og det gør ondt på ham.
Fuglezoo ked af tvangslukning:
- Der mangler plads til mangfoldighed
Det er forkert at slå alle zoologiske haver over en kam, mener direktør for Danmarks Fugle Zoo. Han mener, at hans fuglezoo sagtens kan holde åbent, selvom andre zoologiske haver ikke må.
Der mangler forståelse for mangfoldighed i forhold til, hvad der må åbne hvornår. Det mener direktøren for Danmarks Fugle Zoo i Tommerup.
“Jeg savner i den grad en faglig forståelse for tingene”
- Man burde ikke slå alle zoologiske haver over en kam og sige, at på grund af tre bogstaver er alle ens. Z – O – O betyder det samme i folks forståelse, men der er mange forskellige måder at opbygge en zoo på, skriver han i en pressemeddelelse, der er udsendt tirsdag.
Danmarks Fugle Zoo var nemlig klar – efter en coronaforsinkelse valgte de at genåbne fugleparken den 5. maj. Genåbningsglæden var dog kort, for blot en uge efter måtte den tvangslukke igen.
Ifølge Fyns Politi er parkeni kategori med landets øvrige zoologiske haver, og de må først åbne fra den 8. juni, i genåbningens tredje fase. Det ærgrer direktøren for fuglezoo.
- Jeg savner i den grad faglig forståelse for tingene i stedet for jura og ordkløveri, skriver han i pressemeddelelsen.
Indsamling
Ifølge pressemeddelelsen får fuglezoo dagligt besøg af Fyns Politi, der vil kontrollere, hvorvidt parken holder lukket som aftalt. Ifølge direktøren kan andet dog ikke komme på tale, så længe alternativet er ulovligt.
- Selvfølgelig er vi da lovlydige borgere her i fuglezoo, og min egen straffeattest skal ikke plettes, skriver direktøren i pressemeddelelsen.
På grund af lukningen er der ifølge pressemeddelelsen flere personer, der ville starte en indsamling til Danmarks Fugle Zoo.
- Det blev jeg rørt over, og derfor skulle vi have alle tingene vendt en ekstra gang. Ligeledes var der også et møde med nye investorer, der måske kunne være interesseret i et samarbejde, skriver direktøren i pressemeddelelsen.
Indtil videre regner Hans Åge Hjeresen med at holde lukket indtil 8. juni sammen med de andre zoologiske haver, medmindre der kommer anden besked fra regeringen.
Han modtog tirsdag følgende svar på mail:
Kære Niels Henrik,
Tak for deres henvendelse.
Det er desværre ikke muligt at medregne foderomkostninger til de faste omkostninger. Dette skyldes, at bisonokserne opdrættes med henblik på salg, hvorefter udgifter til foder karakteriseres som en variable omkostning. Dette gælder uanset om bisonokserne også opdrættes med henblik på andre aktiviteter, som f.eks. zoologisk virksomhed.
Der henvises til www.virksomhedsguiden.dk for yderligere information om kompensationsordningerne.
Det korte svar gjorde Niels Henrik Ove vred og ked af det.
“Jeg har ikke sovet ret meget de sidste par nætter. På lang sigt må jeg fjerne tyrene fra køerne, men kalvene er jo nødt til at blive hos kvierne for at få mælk. Jeg kan jo ikke være barnemorder og slå dem ihjel.”
- Jeg skal igennem det her. Jeg er uddannet revisor og har derfor en evne til at kigge koldt på tallene. Så selvom det er barskt, så er det bedre at redde halvdelen af dyrene, end at komme i en situation, hvor økonomien tvinger mig til at lukke og miste alle mine bisoner. Over den næste tid kan det derfor blive nødvendigt at nedslagte halvdene af dyrene og dermed ødelægge det projekt, jeg har arbejdet på gennem 29 år. Det var ikke lige planen, understreger Niels Henrik Ove og tørrer en tårer væk fra øjenkrogen.
En god, sund virksomhed
For ni år siden sagde Niels Henrik Ove sit ellers godt betalte 37-timers job inden for økonomi op for at hellige sig til bisonokserne og Ditlevsdal. Mens han stolt kigger på sine dyr, er han ikke i tvivl om, at han tog det rigtige valg. Derfor påvirker det ham meget at se alt det, han har bygget op, smuldre mellem hænderne på ham.
Hjælpepakke til Fjord & Bælt: - Nu skal vi nok klare den
En ny hjælpepakke lander på et tørt sted, siger direktøren for Fjord & Bælt.
Det første, der møder forbipasserende ved Fjord & Bælt i Kerteminde, er et stort skilt.
- Fjord & Bælt holder LUKKET indtil situationen omkring Covid-19 virus igen er stabil, står der med store typer.
Coronakrisen har for alvor gjort ondt på fynske Fjord & Bælt, der i snart to måneder har lidt under manglende billetindtægter.
Men nu er der godt nyt til det fynske center.
- Det betyder utrolig meget. Det var en kæmpe lettelse, lyder det fra direktør Mette Thybo.
Onsdag morgen fik hun besked om, at Fjord & Bælt sammen med 15 andre videnspædagogiske aktivitetscentre kan få dækket op til 80 procent af deres tabte indtægter under coronakrise.
Det har regeringen sammen med et stort flertal af Folketingets partier besluttet.
Har fyret træner
Hjælpepakken er vedtaget ovenpå en periode, hvor Fjord & Bælt på grund af coronakrisen har fyret chefdyretræneren samt iværksat en online indsamling blandt for at sikre stedets overlevelse.
- Vi har været ret bekymrede for, hvordan det ville ende for os, siger direktøren, der også er direktør for Naturama i Svendborg.
- Men vi skal nok klare den, understreger hun med henvisning til den nye hjælpepakke.
FAKTA: HVAD ER ET PÆDAGOGISK AKTIVITETSCENTER
Der findes 16 videnspædagogiske aktivitetscentre, der er anerkendt af Børne- og Undervisningsministeriet. Fælles for dem alle er, at de er at støtte videnspædagogiske for en alternativ og supplerende formidling af vanskeligt tilgængelige fænomener, der bygger på vidensformidling via publikums aktive deltagelse.
- De (pædagogiske aktivitetscentre, red.) udgør og videreformidler vores kulturarv, og regeringen mener i sagens natur, at det er afgørende, at disse steder kommer nogenlunde tørskoede gennem krisen, sådan at også de kommende årgange af børn får gavn af deres virke, siger børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse om hjælpepakken.
Fjord & Bælt har allerede fået del i blandt andet lønkompensation, men har modsat eksempelvis kulturinstitutioner ikke fået del i særlige coronatilskud.
- Vi har fået dækket noget, men hele vores indtjening kommer fra entré, forklarer Mette Thybo.
Det er uvist præcis, hvor mange penge, Fjord & Bælt kan få samt hvornår udbetalingen vil finde sted.
FAKTA: DE ANDRE PÆDAGOGISKE AKTIVITETSCENTRE
Foruden Fjord & Bælt findes 15 andre pædagogiske aktivitetscentrene, der kan få hjælp gennem hjælpepakken.
- Sagnlandet Lejre
- Middelaldercenteret, Nykøbing Falster
- Historiecenter Dybbøl Banke
- AQUA Akvarium og Dyrepark
- Ribe Vikingcenter
- Vadehavscenteret
- Økolariet
- Experimentarium
- Kulturcenter Assistens
- Tycho Brahe Planetarium
- Lille Vildemosecentret
- Geocenter Møns Klint
- NaturBornholm
- Bornholms Middelaldercenter
- Universe
- Jeg synes ikke, de (erhvervsministeren og regeringen, red.) kan være bekendt at møde mig med sådan en arrogance. Jeg har fuld forståelse for nedlukningen, men jeg beder bare om, at der bliver kigget seriøst på os, der falder uden for deres rammer, siger bisonavleren.
Lars Christian Lilleholt (V), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg forstår Niels Henrik Oves frustrationer og afmagt.
- Det er en meget alvorlig sag, og jeg vil opfordre regeringen og erhvervsministeren til at tage endnu et kig på sagen. Alt tyder jo på, at Ditlevsdal er faldt ned mellem alle stole i forhold til støtteordninger. Og sker der ikke noget, så risikerer vi en massiv nedslagtning af dyr, siger han.
Han mener, at bisonfarmen bør kunne få støtte til den nødvendige foder.
- Ditlevsdal er en god og sund virksomhed, og henblikket med de her hjælpepakker er jo netop at sikre gode og sunde virksomheder er levedygtige og kommer ud på den anden side af coronakrisen. Så jeg vil presse erhvervsministeren til at se på sagen igen, fastslår Lars Christian Lilleholt.
Donationer kan gøre en forskel
Tilbage på bisonfarmen står Niels Henrik Ove stadig med en altoverskyggende følelse af afmagt. Poserne med foder er stadig fulde, og bisonerne trives på de grønne græsområder på den nordfynske farm. Coronaen har sendt bisonavleren ud, hvor han ikke længere sover godt om natten og både tænker på de dyr, han måske ender med at må nedslagte samt fremtiden for farmen.
- Vi får ikke det her hentet ind økonomisk, og jeg kommer til at komme ud med et grimt resultat, fastslår han.
Tirsdag gjorde et facebookopslag opmærksom på, at dyrene i Odense Zoo muligvis skulle aflives grundet manglende entreindtægter. Selvom Odense Zoo afviste, at dette ville komme til at gøre sig gældende, begyndte donationerne at vælte ind til den zoologiske have og de har nu modtaget mere end 315.600 kroner.
Rygte om aflivning: Pengene vælter ind til Odense Zoo
Et facebookopslag med et rygte om, at Odense Zoo er i fare for at skulle aflive dyr, har fået fynboerne til at donere penge til den lukkede zoo i uset omfang.
Opdatering
- Odense Zoologiske Have må desværre endnu ikke åbne. Manglende entreindtægter til blandt andet foder betyder, at de måske bliver nødt til at aflive nogle af dyrene. Det er helt forfærdeligt.
“Jeg er rørt, det er helt vildt”
Sådan lyder det i facebookopslag, der i disse dage spreder sig med lynets hast. I teksten bliver alle opfordret til at donere ti kroner via Mobilepay til Odense Zoo. Og det har de i den grad kunnet mærke i Odense Zoo.
Alene tirsdag har haven indtil nu modtaget 315.600 kroner, og siden fredag er der kommet i alt. De fleste af donationerne er små beløb.
- Jeg er rørt. Det er helt vildt, og jeg opfatter det som et udtryk for, at vi har kæmpe opbakning fra vores publikum, siger Bjarne Klausen, der er direktør for Odense Zoo.
Direktøren afviser dog kategorisk, at dyrene i Odense Zoo er i fare for at blive aflivet, som det ellers står i opslaget.
- Det er vi slet ikke ude i. Det er det sidste, vi vil gøre, da dyrene jo er vores eksistensberettigelse og vores indtægtskilde, siger han.
Direktøren for Københavns Zoologiske Have udtalte fredag, at de kunne komme i en situation, hvor de kunne blive tvunget til at reducere i bestanden, da de ikke som forventet fik lov at åbne nu, men må vente til 8. juni.
Men selvom facebookopslaget fejlagtigt nævner at dyrene i Odense Zoo risikerer aflivning, tror Bjarne Klausen ikke, at det har været afgørende for de mange donationer.
- Jeg tror, at fynboerne ved, at vi har store økonomiske problemer efter en længere nedlukning, og når vi får så mange donationer, så opfatter jeg det som et udtryk for støtte og ikke som en frygt for, at vi skal aflive dyr, siger Bjarne Clausen.
Af opslaget fremgår det, at målet med indsamlingen er halvanden million kroner. Men selv om der stadig er et godt stykke til det beløb, tæller hver en krone i Odense Zoo.
- Vores likviditet er presset, så pengene falder på et meget tørt sted, siger direktøren.
Må gøre noget
Charlotte Hempel Barkholt er en af de mange, der har doneret penge til Odense Zoo.
- Da jeg så opslaget her til morgen, at de eventuelt ville aflive dyrene, så tænkte jeg: Vi må gøre et eller andet, siger Charlotte Hempel Barkholt.
Hun var dog aldrig i tvivl om, at Odense Zoo ikke havde planer om at aflive dyrene i haven, selv om facebookopslaget fejlagtigt nævnte det.
- Jeg er sikker på, at det vil de ikke gøre, men vi kan risikere, at de vil sætte besætningen ned, så vi ikke har lige så mange fantastiske dyr i Odense Zoo, siger Charlotte Hempel Barkholt.
Ville du alligevel have doneret penge, selv om det ikke havde stået i opslaget, at de ville aflive dyrene?
- Helt sikkert. Jeg ved, at forholdene kan blive dårligere. Det kan være, kvaliteten af foder bliver dårligere. Det er katastrofalt, når der ikke er penge til at give mad til dyrene.
Regeringen besluttede torsdag, at kun zoologiske have, hvor man kan køre rundt i egen bil, må åbne nu. Både København, Aalborg og Odense Zoo må vente med at åbne til 8. juni.
Afvisningen fra erhvervsministeren har derfor fået Niels Henrik Ove på samme tanke.
- Vi vil prøve at sætte noget i værk med donationer, som eksmepelvis kan hedde Bisonens venner eller noget. Det dækker ikke hele tabet, men det kan begrænse det. Måske befolkningen vil hjælpe os med at redde både vores farm, men også den samlede bisonbestand, fortæller han.
Der er ikke meget håb tilbage at spore hos Niels Henrik Ove.
- Det er jo egentlig et nødråb. Jeg håber nok bare, at de vågner og ser, at jeg godt nok ikke passer ind i en boks, men stadig har brug for hjæp. For ellers ender det med, at halvdelen af de her dyr ikke længere vil være her, siger han og peger på hans store flok amerikanske bisonokser.
Fynske bisonokser sendes til Kasakhstan
16 bisonokser fra Europas største bisonfarm, Ditlevsdal Bisonfarm, satte torsdag formiddag kursen mod Kasakhstan.
Det er ikke hver morgen, at bisonokserne i Ditlevsdal Bisonfarm får besøg midt i morgenrutinen. Men det gjorde de torsdag morgen. En lastvogn kom for at hente 16 af de over 400 bisonokser, som holder til på farmen i Morud.
Bisonokserne skal eksporteres til Kasakhstan, hvor de 120 hektar nordfynske bakker skiftes ud med en 10.000 hektar stor indhegning.
Bisonokserne sendes afsted for at udbrede arten mest muligt. Det fortæller Niels Henrik Ove, som for 25 år siden oprettede farmen. Dengang med bare fire bisonokser.
- Der, hvor de kommer hen, kan de faktisk ikke få et bedre liv, end de får, siger han.
Vil udbrede bisonokser
90 procent af farmens kviekalve er kommet videre til andre farme gennem tiden. Meningen er nu, at Niels Henrik Ove skal være med til at opbygge en bestand i Kasakhstan.
“Vores forfædre var med til at udrydde bisonokserne”
- Vores forfædre var med til at udrydde bisonokserne, og jeg vil meget gerne forsøge at få den ind rigtig mange spændende steder, fortæller han.
Og det er da heller ikke første gang, at Niels Henrik Ove eksporterer de mellem 300 og 1.000 kilo tunge dyr ud af Danmark.
- Det er omkring 850 dyr, vi har eksporteret nu rundt til hele Europa. For syv år siden sendte vi vores største sending på 150 dyr til Moskva, siger han.
De enorme bisonokser er af racen amerikansk bison og kan nå en længde på tre en halv meter.
Lang køretur i vente
Med lidt hjælp fra en traktor kom lastvognen ind i den mudrede fold, og de tonstunge bisoner blev læsset. Nu venter en fem til seks dage lang køretur for de store dyr, før de er fremme i deres nye hjem.
Denne gang bliver turen uden Niels Henrik Ove, men det gør ham ikke bekymret.
- Den her gang skal jeg ikke selv med, men jeg skal over og kigge til dem. Forhåbentlig i april. Jeg ved, at der bliver taget godt hånd om dem på rejsen, siger han.
Planen er, at der inden længe også bliver sendt flokke til Sibirien.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her