Busbøvl koster Kasper en time hver vej: - Det har været lidt pinligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kan det lade sig gøre at parkere bilen og tage bus og cykel i stedet, når man bor på landet? For Kasper Solberg på Nordfyn betyder det mange timers ekstra transport. - Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu, siger han.
Kasper Solberg træder ud på sin gårdsplads. Klokken har lige passeret 06, og lyset er så småt ved at finde vej over de nordfynske marker.
Han stiller sig ud på en lille landevej ved huset og venter. Han kigger på uret på sin telefon.
- Kommer bussen? Selvfølgelig gør den det. Det skal den jo, siger han og spejder hen ad vejen.
Lidt efter kommer et par gule lygter til syne. Det er bus 551 mod Otterup. Kasper Solberg stikker en arm i vejret for at vinke bussen ind til siden. Én anden passager sidder i bussen.
- Hvis jeg havde taget min bil, som jeg plejer, skulle jeg først være kørt hjemmefra om en times tid, konstaterer han.
1.000 bilkilometer om ugen
Sådan er det ikke denne dag. Han lader sin bil stå i en uge for at tage bus og cykel i stedet - for er det faktisk muligt at undvære en bil, når man bor på landet på Nordfyn?
Denne dag betyder fraværet af bil, at han tager hjemmefra lidt over 6 og er hjemme igen efter 22.
- Så alt, hvad der har med børnene at gøre, det må min kære viv tage sig af, siger han og tilføjer:
- Jeg må nok hellere huske at købe en buket blomster.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
Kasper Solberg har to børn og et plejebarn, er lærer på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og er socialdemokratisk lokalpolitiker i Nordfyns Kommune.
Kombinationen af at bo ved landsbyen Jørgensø på Nordfyn, at arbejde på Vestfyn og have deltidsarbejdsplads fordelt på tre rådhuse i Søndersø, Otterup og Bogense gør, at han nogle uger kører op mod 1000 kilometer i sin bil.
Han sidder også i Fynbus' bestyrelse, så i den bilfrie uge oplever han på egen krop, hvordan busdriften fungerer på Fyn.
- Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen. Så nu gør jeg det, siger han, mens bus 551 kører rundt mellem småbyerne på Nordfyn.
Kasper frygter at gå i panik over svært eksperiment - hustru og datter er skeptiske
Kasper Solberg bor på Nordfyn, arbejder på Vestfyn, er deltidspolitiker og kører i bil flere timer om dagen. Nu parkerer han den i en uge for at teste, om hverdagen med arbejde og familieliv kan fungere uden.
Kasper Solberg står ved et stort whiteboard. Han skriver formler med hurtige håndbevægelser og fremsiger matematiske begreber.
Foran ham sidder en gymnasieklasse, som han underviser på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Uden for gymnasiet holder hans bil, som han tilbringer rigtig meget tid i.
- På en almindelig hverdag bruger jeg tæt på 2,5 time på kørsel. Nogle dage kan jeg godt risikere at sidde fire timer i bilen, fortæller han.
Kasper Solberg bor i landsbyen Jørgensø på toppen af Fyn. Derfra er der cirka en times kørsel til gymnasiet, og så er der den øvrige kørsel:
“Min kone siger, at jeg er tidsoptimist. Det bliver jeg sikkert også i den her uge. Så måske ender jeg med at panikke og tage en taxa, fordi jeg bliver nødt til at være et sted på et bestemt tidspunkt”
Afleveringer og afhentninger af tre børn plus køreture til rådhusene i Søndersø, Otterup og Bogense. Kasper Solberg er også socialdemokratisk politiker i Nordfyns Kommune og sidder derudover i bestyrelsen for Fynbus.
- Hvert år er der den her "Vi cykler til arbejde"-kampagne, og jeg har tit tænkt, at jeg skulle være med i den. Det er bare aldrig rigtig blevet til noget. Nu kan jeg prøve det af.
Ikke dårlig samvittighed, men...
Kasper Solberg har valgt at lade bilen stå i en uge og i stedet tage cykel og bus som en del af Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns kampagne "Fyn skifter gear". En kampagne, der sætter fokus på, at vi kører mere i bil end nogensinde før.
Kasper Solberg forventer, at fraværet af bil vil være svært.
- Den største udfordring bliver at få kalenderen til at hænge sammen. Man kan jo godt anlægge det lidt pessimistiske synspunkt at det ikke kommer til at gå, at det bliver bøvlet, og at jeg ikke kan nå tingene, siger han og tilføjer:
- Men jeg håber og tror, at det også bliver givtigt. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at køre i bil, men det kan være sundt at blive rokket lidt ved. For behøver det at være sådan med bilen?
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
Hverdagspuslespil skal gå op
Kasper Solberg bor med sin familie midt mellem marker tæt ved Hasmark Strand, og familiens hverdag er i høj grad bundet sammen af bilkørsel.
- For os, der bor ude på landet, handler det også bare om at få en hverdag til at hænge sammen. Det er et puslespil, der skal gå op. Lige nu er det efterår med flot vejr, men jeg ved godt, hvordan det er om vinteren, og man kører hjemmefra i bælgravende mørke.
Hans familie har ikke været udelt begejstret for, at han på eget initiativ vælger at parkere bilen i en uge, fortæller han med et smil.
- Altså, jeg vil ikke citere, hvad den ene af døtrene sagde, for det indebar nogle bandeord. Det kommer jo til at have en konsekvens for dem, når de ikke kan regne med at blive kørt. Min hustru skal også rende hurtigere, fordi jeg kommer til at være mere væk.
- Så bagefter skal vi overveje, hvad der er realiserbart på den lange bane.
Vaner spænder ben for klimahensyn
Når Kasper Solberg lader bilen stå, handler det til en vis grad også om trafikkens påvirkning af klimaet.
- Som privatperson vil jeg egentlig gerne tage et klimahensyn, og man siger til sig selv: "Det skal jeg også have gjort noget ved". Men ens vaner spænder tit ben for, om man får gjort noget ved det.
Spørgsmålet er, om det er et grønt valg for Kasper Solberg at parkere bilen, når den kører på el. Det er han usikker på.
- Skal jeg tage vores elbil, som er ladet op af solceller på vores tag, og køre på arbejde? Eller skal jeg stille mig ud og vente på en stor dieseldrevet bus, som godt nok fragter flere personer samtidig? Det er et klima-dilemma-regnskab, som jeg må prøve af, og jeg er meget motiveret, siger han, men tilføjer så:
- Min kone siger, at jeg er tidsoptimist. Det bliver jeg sikkert også i den her uge. Så måske ender jeg med at panikke og tage en taxa, fordi jeg bliver nødt til at være et sted på et bestemt tidspunkt.
Vil det lykkes for Kasper Solberg at lade bilen stå? Læs næste afsnit i forsøget mandag den 30. oktober på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
Måske et dårligt sats
Som bestyrelsesmedlem i Fynbus har Kasper Solberg været med til at vedtage et nyt rutenet med flere afgange mellem de større byer og færre afgange i de tyndtbefolkede områder.
- Det er jo en klar forringelse for nogen, siger han.
- Det har været en prioritet af, hvor der i forvejen er mange passagerer, og hvor der er potentiale for at få flere. Det er et sats, og det kan være, at vi om fem år siger: "Det var godt nok et dårligt sats." Men det skal også være med til at skubbe på den grønne omstilling, for mange ruter har ikke særlig mange passagerer.
“Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen.”
Klokken er blevet lidt over 07, og bussen triller ind i Otterup. Her skifter Kasper Solberg til en anden bus mod Odense, hvorfra han skal tage en tredje bus til gymnasiet i Glamsbjerg, hvor første time begynder klokken 08.30.
- Indtil videre går det godt, det har været en dejlig tur. Jeg har ikke fået arbejdet så meget endnu, men det håber jeg at kunne i næste bus, siger han.
En våd cykeltur
Optimismen er dog kølnet en smule en anden dag i ugen uden bil.
Kasper Solberg står på sin gårdsplads med sin cykel og er trukket i en grøn regnfrakke. I baggrunden holder hans bil.
- Jeg tror, det er 15 år siden, jeg sidst har cyklet på arbejde, siger han.
Kort efter cykler han på en landevej med regnen trommende på regnfrakken og øjnene knebet sammen i det våde vejr.
- Jeg har kørt én kilometer, og nu er jeg på vej hjem efter noget mere tøj, for det er jo røvkoldt det her.
Efter et tøjskift er han igen på landevejen, uden cykelsti, med bilerne drønende forbi.
- Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu. Det er godt nok nogle trafikkerede veje. Biler og lastbiler kører godt nok tæt på, siger han gennem trafikstøjen.
40.000 flere på ti år: Vi kører i bil som aldrig før
- Jeg synes, det er forfærdeligt, jeg synes, det er fjollet, og jeg mener, man har fokus det helt forkerte sted.
Så klar er holdningen hos Mathias Slott, biologistuderende på Syddansk Universitet i Odense og klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Han reagerer på den seneste opgørelse over, hvor meget biltrafikken vokser, og hvor mange flere biler, vi ejer.
Efter en cykeltur på cirka 50 kilometer når han frem til gymnasiet i Glamsbjerg.
- Så er jeg langt om længe fremme. Det tog to timer og ti minutter - det er cirka en time og et kvarter længere, end hvis jeg havde taget bilen. Så nu er jeg lidt bagud med at nå resten af programmet.
Hvordan forløber en hel uge uden bil for Kasper Solberg? Læs tredje og sidste afsnit i forsøget på lørdag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
Flere sigtelser på vej efter biljagt gennem boligkvarter
En biljagt lyste Skibhuskvarteret op i blåt lys tirsdag aften.
- Klokken 22.13 vil vi gerne have standset en bil. Det er bilisten ikke enig i, så han kører fra os. Vi eftersætter i 13 minutter, inden vi mister bilen af syne. Vi finder den igen på Odins Bro, hvor føreren bliver anholdt, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel.
Politiet har konfiskeret bilen, og føreren sidder på politigården onsdag morgen.
Blå blink ved skole
Endnu er det for tidligt for politiet at oplyse om, hvorfor bilisten ikke ønskede at stoppe.
- Vi skal have efterforsket sagen. Vi forventer, at der vil være flere sigtelser, siger Mads Boel.
Han kan endnu ikke fortælle, hvor mange patruljevogne der deltog i biljagten, eller hvilken rute og med hvilken fart der blev kørt gennem Skibhuskvarteret.
Video fra stedet viser blå blink blandt andet ved Sct. Hans Skole på Skibhusvej.
Ifølge videobureauet Local Eyes, der var til stede i kvarteret, deltog seks vogne.
Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger
Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.
38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.
Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.
Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.
Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.
Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.
Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.
38.000 kvadratmeter
Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.
- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.
Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.
Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.
Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.
Dagslys i produktionen
Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.
Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.
Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.
Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?
Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.
- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året.
- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.
Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.
Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.
Lang jobliste
I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.
TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.
Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:
Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense
Communications and Public Affairs Lead
Senior HR Business Partner
Test Material Coordinator
Senior Manager
Project Manager
Pas-X Professional
Validation Responsible
Senior Project Manager Site Development
Associate Manager to Production Support Team
Senior Maintenance Engineer
Operational Responsible
Senior Quality Engineer
Experienced Automation Engineer
Assembly Specialist Medical Devices
Senior Project Manager - Construction Coordination
Site Construction Manager
Cost Controller
Senior Finance Controller
Operation Responsible
Proces Supporter Pipeline
Enginering Responsible
Senior Automation Engineer
Senior IT Responsible
Head of PMO (projektstyring)
Senior Validation IT QA.
Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.
Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.
Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.
Skyldes systemfejl
I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.
Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.
Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.
Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.
Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.
- Ulempen er den samme som ved kviklån
Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.
- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.
Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.
I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.
Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.
I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.
Vil oftest give mening at sige nej tak
Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.
Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.
Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.
- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.
Sådan kan du tjekke og afmelde
Hvis du gerne vil framelde dig tillægslånet, skal det ske via en blanket hos Vurderingsstyrelsen. Her kan du både framelde dig lånet for 2024 og 2025.
Men hvis du først vil tjekke, om du er i risikozonen for restskat og tillægslån, har styrelsen også lavet en guide til dette.
Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.
Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.
- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.
I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.
Våben og julegaver stjålet under indbrud
Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.
På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.
I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.
Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.
Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.
For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.
I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.
Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer
Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.
Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.
Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.
Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Livsfarligt for firbenede
Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.
Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.
I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.
- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.
Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.
- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.
Bulldogs sejrer og bejler til topplacering
Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.
I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.
Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.
Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.
Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad
Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.
I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.
Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.
Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.
Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud
Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.
Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.
Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.
- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.
Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her