Corona rammer valgmøde: Valgfolkefest afvikles uden publikum
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der bliver ikke som planlagt adgang for vælgerne, når der mandag bliver holdt Valgfolkefest i Nordfyn Kommune. Smitteudviklingen i kommunen fik søndag flere partier til at melde fra. For alligevel at kunne gennemføre de politiske debatter, har de fynske medier besluttet at gennemføre valgfesten uden adgang for publikum.
Søndag blev incidenstallet i Nordfyns Kommune opgjort til 381,6. Det er en stigning på 23 procent i forhold til lørdag.
Den eskalerende smitteudvikling i kommunen fik søndag tre partier til at melde fra til Valgfolkefesten i Otterup Geværfabrikken.
Stigende smitte: OUH genåbner coronaafsnit
På Odense Universitetshospital er det blevet nødvendigt at genåbne coronaafsnittet, efter smitten har været stigende på Fyn de seneste uger.
Efteråret og de mørke måneder er over os, og det har betydet stigende smitte på Fyn og i resten af landet.
Derfor genåbner der på mandag et afsnit for coronapatienter på Odense Universitetshospital, fortæller Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling.
- Vi kigger selvfølgelig på, hvor smitten i samfundet er på vej hen. Og der kan vi ikke se, at vi er på nogen god vej. Vi kan kun se, at det nok bliver værre, før det bliver bedre. Derfor har vi valgt at åbne et nyt afsnit med ekstra sengepladser til coronapatienter, siger hun.
Vaccinerede bliver hurtigere udskrevet
Ifølge overlægen tog smitten særligt fart efter efterårsferien og er siden da steget stødt.
- Vi er gået fra et par hundrede tilfælde på Fyn, til at det nu ligger over 800, så det er gået relativt stærkt, siger hun.
I starten var det mest de ikke-vaccinerede børn og unge, men siden er der kommet meget smitte i alderen 30-65, lyder det.
Man kender ikke andelen af vaccinerede ud af de lidt over 800, der fredag var smittet på Fyn, men blandt de indlagte er der cirka en tredjedel vaccinerede og to tredjedele ikke-vaccinerede.
- Den eneste positive ting er, at over de seneste uger har smitten hos de +65-årige ligget relativt konstant og ikke haft den samme stigning. Man kan gisne om, at det er tredjestikseffekten, der er ved at slå ind, siger Anne Øvrehus.
- Selvom dem, der er færdigvaccinerede og bliver indlagt, i snit er 30-40 år ældre end de ikke-vaccinerede, er de indlagt i kortere tid, kommer mindre på intensiv og har mindre alvorlig sygdom, end vi har set tidligere.
Gravide er særligt udsatte
OUH kunne fredag oplyse til TV 2 Fyn, at man har 15 indlagte, som er det højeste i mere end to måneder.
Her i blandt har der været flere gravide, fortæller overlægen.
- De gravide er en risikogruppe for alvorlig sygdom, der måske også har nogle forbehold i forhold til at lade sig vaccinere. Vi har haft indlagte gravide, der har været særligt påvirkede, og vi er selvfølgelig bekymrede for dem og barnet. Så vi håber, at de sidste lader sig vaccinere, siger hun.
På OUH er det et frivilligt korps, der er trænet til det, der tager sig af coronapatienterne. Men hospitalet er ikke lige så udholdende, som det har været tidligere, mener Anne Øvrehus.
- Det er klart med alt det, vi har været igennem, det maraton, vi har løbet, så at skulle løbe 50 kilometer ekstra og så efter en sygeplejekonflikt, så er vores modstandsdygtighed selvfølgelig mindre.
Først meldte Dansk Folkeparti fra, da to medlemmer af kommunalbestyrelsen tidligere på ugen blev konstateret positive.
Få timer efter meldte SF og De Konservative ud, at de også trak sig fra arrangementet.
Partierne udmeldinger har fået TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende til at ændre konceptet for Valgfolkefesten i Nordfyns Kommune:
- Vi ønsker at skabe maksimal tryghed og sikkerhed hos alle I kandidater, undgå enhver risiko for smittespredning i Nordfyns Kommune – og samtidig opretholde den naturlige demokratiske debat op til et valg i Danmark. Det sikrer vi ved at gennemfører Valgfolkefesten i dag og så få borgeres input ind i debatterne på anden vis, siger Poul Kjærgaard, der er chefredaktør på Fyens Stiftstidende.
Deltag digitalt
Beslutningen betyder dog ikke, at Valgfolkefesten ikke bliver gennemført. De politiske debatter om unge, mellem borgmesterkandidaterne og den store borgerdebat med alle spidskandidaterne bliver gennemført som planlagt.
Men der bliver altså ikke mulighed for at vælgerne kan stille spørgsmål direkte fra lokalerne i Geværfabrikken. I stedet skruer de fynske medier op for, at vælgerne kan deltage i debatten digitalt.
- Geværfabrikkens program bliver 100 procent tilpasset den nye situation. Det sker ved, at Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns brugere, læsere og seere får det planlagte indhold via live-sendingen fra Otterup. I stedet for direkte indflydelse via publikum inddrager vi nu borgerne virtuelt. Det vil ske via live-blogs på fyens.dk, tv2fyn.dk – og formentligt via Facebook Live’s kommentarspor, siger Esben Seerup, der er direktør på TV2 Fyn.
Alle deltagende politikere og medarbejdere fra de to fynske medier skal fremvise coronapas eller en frisk test for at få adgang til Otterup Geværfabrik.
Særlig situation på Nordfyn
Selvom smitten er stigende i de fleste kommuner, er der fortsat ingen restriktioner i samfundet, og derfor vil de øvrige Valgfolkefester blive gennemført som planlagt med adgang for alle interesserede.
- Situationen i Nordfyns Kommune er helt speciel. Vi forventer helt klart, at de kommende dages Valgfolkefester i Kerteminde tirsdag og Nyborg onsdag gennemføres med publikum og i den form, der kørte i sidste uge i Søby, Rudkøbing, Faaborg, Assens og Middelfart. På baggrund af dagens situation i Otterup vil vi sandsynligvis kræve coronapas eller negative tests for publikum. Det går vi i dialog med politikere fra både Kerteminde og Nyborg Kommune om her mandag formiddag, siger Esben Seerup.
Genåbning af testcenter: Stigende smittetal gav kø til kviktest fra morgenstunden
De stigende smittetal har fået regionerne til at genåbne kviktestcentrene. Mandag morgen åbnede det første på Fyn
Carelink, der står for kviktest i Region Syddanmark, har haft travlt, siden de i fredags fik at vide, at de skulle genåbne kviktestcentrene i regionen.
Mandag morgen kunne de efter en hektisk weekend igen slå dørene op i testcentret ved Rosengårdcentret på Ørbækvej i det sydøstlige Odense.
- Vi fik beskeden 14.30 i fredags. Siden da har vi brugt tiden på at få ting ud af vores fjernlager og få gjort klar til at åbne. Få aktiveret de podere, vi skal have til at hjælpe her til morgen, og reelt sikre, at alt var køreklar til at åbne klokken 08.00 her til morgen, siger Lars Fossum Bladt, som er driftsdirektør i Carelink med ansvar for covid-19.
Carelink skal i løbet af ganske kort tid blive klar til at genåbne teststeder i alle ti fynske kommuner. Driftsdirektøren håber, at de i løbet af ugen og allerede fra fredag kan være massivt til stede på Fyn.
- Vi har en forpligtelse til inden for 14 dage at have minimum ét sted i hver kommune, og det er vi selvfølgelig 100 procent klar med. Det kommer lidt an på, hvornår vi kan få de forskellige lokaler i de forskellige kommuner. Men vi er klar til at rykke, siger Lars Fossum Bladt.
En del af øvelsen i weekenden har været at finde podere, som med meget kort varsel kunne hjælpe allerede fra mandag morgen.
Men den opgave har indtil videre vist sig noget lettere end frygtet.
- Det er faktisk gået forbavsende godt. Allerede i løbet af fredagen og i hele weekenden er det væltet ind med sms’er, e-mails og forskellige beskeder om, at folk er klar til en tur til, hvis de skal træde til og hjælpe i den her kamp mod corona. Så det har faktisk næsten været den nemmeste opgave, fortæller Lars Fossum Bladt.
Hurtigere svar
Testcentret på Ørbækvej genåbnede som det første fynske testcenter mandag morgen, og allerede ved åbningen var der kø uden for centret.
En af dem, der var mødt tidligt op for at få en kviktest, var Nicolai Laursen. Flere fra hans klasse fik symptomer i weekenden.
- Så jeg er glad for, at jeg kan få en lyntest og komme i skole igen, siger Nicolai Laursen, inden han forklarer fordelene ved en kviktest.
- Jeg får mit svar meget hurtigere, end hvis det er pcr-test, det får jeg først i morgen. Nu får jeg det om et kvarter og kan tage i skole som normalt, siger Nicolai Laursen, der er studerende i Odense.
Hvis du vil følge eller deltage digitalt i Valgfolkefesten fra Nordfyns Kommune kan du se debatten på www.tv2fyn.dk og på www.fyens.dk. Du kan også følge debatten på TV2 Fyns nyhedskanal og TV2 Fyns facebookside.
Valgfolkefesten bliver afviklet fra klokken 16 til klokken 20.15