Stigende smitte: OUH genåbner coronaafsnit
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Odense Universitetshospital er det blevet nødvendigt at genåbne coronaafsnittet, efter smitten har været stigende på Fyn de seneste uger.
Efteråret og de mørke måneder er over os, og det har betydet stigende smitte på Fyn og i resten af landet.
Derfor genåbner der på mandag et afsnit for coronapatienter på Odense Universitetshospital, fortæller Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling.
- Vi kigger selvfølgelig på, hvor smitten i samfundet er på vej hen. Og der kan vi ikke se, at vi er på nogen god vej. Vi kan kun se, at det nok bliver værre, før det bliver bedre. Derfor har vi valgt at åbne et nyt afsnit med ekstra sengepladser til coronapatienter, siger hun.
Vaccinerede bliver hurtigere udskrevet
Ifølge overlægen tog smitten særligt fart efter efterårsferien og er siden da steget stødt.
- Vi er gået fra et par hundrede tilfælde på Fyn, til at det nu ligger over 800, så det er gået relativt stærkt, siger hun.
Valgforvirring: Flere kandidater er uenige med eget parti om mærkesager
Hvis du ved kommunalvalget sætter dit kryds ud fra, hvilke holdninger, du tror, et bestemt parti har, så risikerer du at blive snydt. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad kandidaterne mener om de forskellige sager inden for samme parti.
- Kæmpevindmøller er noget bras.
- Jeg er meget uenig i, at letbanen skal udbygges til Vollsmose.
Måske har du en ide om, hvilke partier der vil være enige i ovenstående udsagn. Men holdningerne stammer faktisk fra kandidater, hvor flertallet i partiet mener noget helt andet.
For internt i partierne er der stor forskel på, hvad kandidaterne mener om rigtig mange politiske sager. Og der kan endda være uenighed om partiets mærkesager blandt kandidaterne. Omkring 75 procent af de over 900 kandidater til de ti fynske byråd har svaret på spørgsmålene til kandidattesten. Og svarene afslører, at kandidater fra samme partier ser meget forskelligt på de 25 udsagn i testen.
Rød kandidat mod kæmpevindmøller
Et eksempel er Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten i Svendborg, der som den eneste på partiets liste mener, at kæmpevindmøller er noget bras.
- Kæmpevindmøller larmer og er grimme. De er svære at bo i nærheden af og skal flyttes ud på havet, siger hun.
Aktuelt debatterer politikerne i Svendborg, om der skal opstilles kæmpevindmøller ved Broholm og Lundeborg. I byrådet har Enhedslisten efterlyst en overordnet plan for opstilling af vindmøller, men samtidig er syv ud af otte af partiets kandidater enige om at kæmpevindmøller er en god idé i kommunen.
Vibeke Syppli Enrum står dermed alene med sin modstand i partiet, men hun er parat til at kæmpe for sin holdning, hvis hun bliver valgt ind i Svendborg Byråd.
- Jeg stemmer det, jeg mener om sagen, og det vil ikke blive noget problem siger hun.
Nej til mere letbane
Samme dilemma står Kenneth Laursen fra Det Radikale Venstre i Odense i.
Af de 18 radikale kandidater, der har deltaget i kandidattesten, er han den eneste, der erklærer sig helt uenig i, at letbanen skal udbygges til Seden gennem Vollsmose.
- Jeg mener ikke, tiden er til at bygge en letbane gennem Vollsmose. Vi har bygget så meget i Odense, og jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt, hvis vi skal til at bygge letbane samtidig med, at vi river ned i bydelen, siger Kenneth Laursen.
Skaber slør for partierne
At kandidaterne til kommunalvalget ikke er enige om alt, og at nogle kandidater ikke følger partiets politik, er ikke nødvendigvis et problem, mener valgforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
- I modsætning til et folketingsvalg er der er ikke tradition for, at kandidaterne til et kommunalvalg skal følge partiets linje skarpt. Der er ofte lokal forståelse for, at nogle kandidater mener noget andet end partiet, siger Ulrik Kjær.
Men både for vælgerne og partierne kan det give problemer, at kandidaterne ikke altid går i takt i forhold til partiets politik og holdninger.
- Partierne markerer sig jo på deres holdninger i forhold til de andre partier, og vælgerne er ikke altid opmærksomme på, at kandidaterne internt i partierne også kan være uenige. Det kan skabe noget slør og gøre det sværere for partiet at markere sig med klare budskaber, siger Ulrik Kjær.
Nej tak til Alsbro
I Faaborg-Midtfyn Kommune er debatten om en bro til Als et af de store emner. Ud af 18 socialdemokratiske kandidater er kun én kandidat uenig i, at der en god idé med en bro eller tunnel mellem Als og Horneland.
- Jeg tror ikke, at faaborgenserne har glæde af den bro. Det er kun vognmænd og lastbilschauffører. Der kommer ingen arbejdspladser i vores område ud af det, og det vil skæmme og ødelægger naturen, siger Søren Hoppe Junker, der er kandidat for Socialdemokratiet i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Men selvom Søren Hoppe Junker ikke følger partilinjen, tror han ikke, det bliver et problem, hvis han kommer i byrådet.
- Nu skal spørgsmålet jo ikke afgøres i kommunalbestyrelsen. Men jeg vil stå ved min holdning og vil kæmpe for den. Men jeg vil også være loyal over for mit parti, hvis sagen skal drøftes i byrådet, siger Søren Hoppe Junker.
Også inden for andre partier er der delte meninger om en eventuel Alsbro.
Ja tak til skattelettelser
Dansk Folkeparti er ikke kendt som et parti, der kæmper hårdt for skattelettelser, og i Odense har partiet støttet en skattestigning sammen med rød blok.
Men som den eneste kandidat for partiet har Casper Rauff svaret ja til, at der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned. Resten af kandidaterne er imod.
- Jeg mener ikke, at det skaber problemer hos vores parti i Odense, at jeg ser anderledes på skattelettelser. I et kommunalvalg skal der være plads til, at vi også har vores egne holdninger, siger Casper Rauff.
Indvandrere er et problem
I Assens er kandidaterne hos De Konservative næsten enige i synet på flygtninge og indvandrere. Flertallet er uenige i, at flygtninge og indvandrere er et problem frem for en ressource. Men Jesper Christensen mener, som den eneste konservative kandidat, at flygtninge og indvandrere er et problem.
- Flygtninge og indvandrere er en udgift for samfundet og kommunen. Men der er stor forskel på, hvor meget de kan bidrage med i forhold til, hvor de kommer fra. Jeg mener ikke, at min holdning vil skabe splid i den konservative gruppe i Assens. Vi plejer at være enige om integrationspolitikken, siger Jesper Christensen.
Meningen med valget
På Christiansborg ville partimedlemmer i mange tilfælde blive banket på plads, så de ikke udtaler sig imod partiets linje. Men sådan er det sjældent i kommunalpolitik.
- Der er plads til særstandpunkter i kommunalpolitik. Byrådene tager ofte beslutninger om emner, der berører sager, der har konsekvenser, der hvor kandidaterne bor, så det er der forståelse for i partierne, siger Ulrik Kjær.
Derfor bør vælgerne til et kommunalvalg i højere grad end til et folketingsvalg ikke blot stemme ud fra partiernes holdning, men orientere sig om, hvad de enkelte kandidater står for, mener Ulrik Kjær.
- Faktisk er det jo meningen med, at vi kan stemme på personer og ikke bare partier. Hvis alle kandidater for et parti mente nøjagtigt det samme, var der jo ingen grund til at vi kunne stemme personligt, siger valgforskeren.
I starten var det mest de ikke-vaccinerede børn og unge, men siden er der kommet meget smitte i alderen 30-65, lyder det.
Man kender ikke andelen af vaccinerede ud af de lidt over 800, der fredag var smittet på Fyn, men blandt de indlagte er der cirka en tredjedel vaccinerede og to tredjedele ikke-vaccinerede.
- Den eneste positive ting er, at over de seneste uger har smitten hos de +65-årige ligget relativt konstant og ikke haft den samme stigning. Man kan gisne om, at det er tredjestikseffekten, der er ved at slå ind, siger Anne Øvrehus.
- Selvom dem, der er færdigvaccinerede og bliver indlagt, i snit er 30-40 år ældre end de ikke-vaccinerede, er de indlagt i kortere tid, kommer mindre på intensiv og har mindre alvorlig sygdom, end vi har set tidligere.
Gravide er særligt udsatte
OUH kunne fredag oplyse til TV 2 Fyn, at man har 15 indlagte, som er det højeste i mere end to måneder.
Her i blandt har der været flere gravide, fortæller overlægen.
- De gravide er en risikogruppe for alvorlig sygdom, der måske også har nogle forbehold i forhold til at lade sig vaccinere. Vi har haft indlagte gravide, der har været særligt påvirkede, og vi er selvfølgelig bekymrede for dem og barnet. Så vi håber, at de sidste lader sig vaccinere, siger hun.
Jane fik ikke ordentlige svar fra politikerne:
- De skal lytte noget mere til os
SOSU-hjælper Jane Dideriksen meldte klart ud, da hun ikke fik et ordentligt svar på sit spørgsmål fra byrådskandidaterne under valgfolkfesten i Assens Kommune onsdag.
- Hvordan får vi flere hænder og mere tid, og hvor skal vi få hænderne fra?
Spørgsmålet kom fra Jane Dideriksen, der i næsten 29 år har arbejdet i hjemmeplejen hos Assens Kommune.
Til valgfolkefesten i Assens onsdag rejste hun sig op fra publikumspladserne for at stille spidskandidaterne i paneldebatten det personlige spørgsmål til politikerne.
“Jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi jeg har spekuleret på, om mit spørgsmål var stillet godt nok, siden jeg ikke fik et ordentligt svar”
Holdninger blev kastet op i luften, og selvom alle fem spidskandidater kom til orde for at svare på spørgsmålet, så oplevede Jane Dideriksen alligevel ikke, at hendes spørgsmål blev besvaret.
Det lagde hun heller ikke skjul på overfor politikerne.
Er du tilfreds med dit svar, som du fik fra politikerne?
- Nej. Det er jeg faktisk ikke. Jeg har ikke fået svar på, hvordan I vil sørge for, at vi (ansatte i ældreplejen red.) får nye kolleger. Jeg har heller ikke fået svar på, hvordan vi får arbejdsglæden tilbage. Hvordan vi får fri, og hvordan vi undgår at skulle køre ekstra vagter. Det kunne jeg godt tænke mig svar på, siger Jane Dideriksen.
Ingen ordentlige svar
Dagen derpå står Jane Dideriksen stadig tilbage med en tom fornemmelse efter onsdagens debat. Hun oplevede ikke, at debatten bidrog med nye løsninger eller forslag til at løse problematikken med ældreplejen i kommunen.
- Der kom jo ikke nogen nye facts på bordet. Der kom ikke noget, som jeg ikke allerede vidste i forvejen. Jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi jeg har spekuleret på, om mit spørgsmål var stillet godt nok, siden jeg ikke fik et ordentligt svar, siger Jane Dideriksen til TV 2 Fyn.
Assens Byråd har afsat 4,5 millioner kroner i budgettet for 2022-2024 til at fastholde og rekruttere arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet. Her udtrykte blandt andet spidskandidat Poul Erik Svendsen (S), at området var det vigtigste i kommunen:
- Vi skal sætte ind noget før i forhold til at skaffe personale. Rekruttering bliver også et spørgsmål om at finde arbejdskraften. Der er ikke noget quickfix på det her. Det handler om at få flere hænder, og de er svære at få fat på, siger Poul Erik Svendsen.
Jane Dideriksen opfattede ikke svaret særlig fyldestgørende. Hun havde håbet, at politikerne ville komme med konkrete løsninger på, hvordan ville løse problemet med at rekruttere arbejdskraft i ældreplejen til kommunen i stedet for blot at anerkende problemet.
Politikerne skal på job i hjemmeplejen
- Jeg ville gerne have hørt om, hvordan de vil få vendt kommunen om, så vi får den bedste arbejdsplads, og hvordan vi får arbejdsglæden tilbage, siger Jane Dideriksen.
Jane Dideriksen og hendes kolleger har ofte på arbejdet talt om, hvor længe de mon kan holde til at varetage deres job på længere sigt. Selvom hun har forsøgt at invitere politikere med på en arbejdsdag, så har ingen nogensinde vendt tilbage.
- De skal komme ud blandt os. De skal lytte noget mere til os. De skal få oplevelsen af, hvad det er, som vi står i ude i ældreplejen. For vi får ikke tid nok til at passe de ældre, siger Jane Dideriksen.
Og krydset til kommunalvalget? Onsdagens debat i Assens har trods alt fået Jane Dideriksen til at rykke rundt på, hvor hun oprindeligt havde planer om at sætte sit kryds 16. november.
- Jeg ved, hvor jeg ikke vil sætte det. Partiet, som jeg oprindeligt ville have stemt på, bliver det ikke efter det her, siger Jane Dideriksen.
På OUH er det et frivilligt korps, der er trænet til det, der tager sig af coronapatienterne. Men hospitalet er ikke lige så udholdende, som det har været tidligere, mener Anne Øvrehus.
- Det er klart med alt det, vi har været igennem, det maraton, vi har løbet, så at skulle løbe 50 kilometer ekstra og så efter en sygeplejekonflikt, så er vores modstandsdygtighed selvfølgelig mindre.
