- Kæmpevindmøller er noget bras.
- Jeg er meget uenig i, at letbanen skal udbygges til Vollsmose.
Måske har du en ide om, hvilke partier der vil være enige i ovenstående udsagn. Men holdningerne stammer faktisk fra kandidater, hvor flertallet i partiet mener noget helt andet.
For internt i partierne er der stor forskel på, hvad kandidaterne mener om rigtig mange politiske sager. Og der kan endda være uenighed om partiets mærkesager blandt kandidaterne. Omkring 75 procent af de over 900 kandidater til de ti fynske byråd har svaret på spørgsmålene til kandidattesten. Og svarene afslører, at kandidater fra samme partier ser meget forskelligt på de 25 udsagn i testen.
Rød kandidat mod kæmpevindmøller
Et eksempel er Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten i Svendborg, der som den eneste på partiets liste mener, at kæmpevindmøller er noget bras.
- Kæmpevindmøller larmer og er grimme. De er svære at bo i nærheden af og skal flyttes ud på havet, siger hun.
Aktuelt debatterer politikerne i Svendborg, om der skal opstilles kæmpevindmøller ved Broholm og Lundeborg. I byrådet har Enhedslisten efterlyst en overordnet plan for opstilling af vindmøller, men samtidig er syv ud af otte af partiets kandidater enige om at kæmpevindmøller er en god idé i kommunen.
Vibeke Syppli Enrum står dermed alene med sin modstand i partiet, men hun er parat til at kæmpe for sin holdning, hvis hun bliver valgt ind i Svendborg Byråd.
- Jeg stemmer det, jeg mener om sagen, og det vil ikke blive noget problem siger hun.
Nej til mere letbane
Samme dilemma står Kenneth Laursen fra Det Radikale Venstre i Odense i.
Af de 18 radikale kandidater, der har deltaget i kandidattesten, er han den eneste, der erklærer sig helt uenig i, at letbanen skal udbygges til Seden gennem Vollsmose.
- Jeg mener ikke, tiden er til at bygge en letbane gennem Vollsmose. Vi har bygget så meget i Odense, og jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt, hvis vi skal til at bygge letbane samtidig med, at vi river ned i bydelen, siger Kenneth Laursen.
Skaber slør for partierne
At kandidaterne til kommunalvalget ikke er enige om alt, og at nogle kandidater ikke følger partiets politik, er ikke nødvendigvis et problem, mener valgforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
- I modsætning til et folketingsvalg er der er ikke tradition for, at kandidaterne til et kommunalvalg skal følge partiets linje skarpt. Der er ofte lokal forståelse for, at nogle kandidater mener noget andet end partiet, siger Ulrik Kjær.
Men både for vælgerne og partierne kan det give problemer, at kandidaterne ikke altid går i takt i forhold til partiets politik og holdninger.
- Partierne markerer sig jo på deres holdninger i forhold til de andre partier, og vælgerne er ikke altid opmærksomme på, at kandidaterne internt i partierne også kan være uenige. Det kan skabe noget slør og gøre det sværere for partiet at markere sig med klare budskaber, siger Ulrik Kjær.
Nej tak til Alsbro
I Faaborg-Midtfyn Kommune er debatten om en bro til Als et af de store emner. Ud af 18 socialdemokratiske kandidater er kun én kandidat uenig i, at der en god idé med en bro eller tunnel mellem Als og Horneland.
- Jeg tror ikke, at faaborgenserne har glæde af den bro. Det er kun vognmænd og lastbilschauffører. Der kommer ingen arbejdspladser i vores område ud af det, og det vil skæmme og ødelægger naturen, siger Søren Hoppe Junker, der er kandidat for Socialdemokratiet i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Men selvom Søren Hoppe Junker ikke følger partilinjen, tror han ikke, det bliver et problem, hvis han kommer i byrådet.
- Nu skal spørgsmålet jo ikke afgøres i kommunalbestyrelsen. Men jeg vil stå ved min holdning og vil kæmpe for den. Men jeg vil også være loyal over for mit parti, hvis sagen skal drøftes i byrådet, siger Søren Hoppe Junker.
Også inden for andre partier er der delte meninger om en eventuel Alsbro.
Ja tak til skattelettelser
Dansk Folkeparti er ikke kendt som et parti, der kæmper hårdt for skattelettelser, og i Odense har partiet støttet en skattestigning sammen med rød blok.
Men som den eneste kandidat for partiet har Casper Rauff svaret ja til, at der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned. Resten af kandidaterne er imod.
- Jeg mener ikke, at det skaber problemer hos vores parti i Odense, at jeg ser anderledes på skattelettelser. I et kommunalvalg skal der være plads til, at vi også har vores egne holdninger, siger Casper Rauff.
Indvandrere er et problem
I Assens er kandidaterne hos De Konservative næsten enige i synet på flygtninge og indvandrere. Flertallet er uenige i, at flygtninge og indvandrere er et problem frem for en ressource. Men Jesper Christensen mener, som den eneste konservative kandidat, at flygtninge og indvandrere er et problem.
- Flygtninge og indvandrere er en udgift for samfundet og kommunen. Men der er stor forskel på, hvor meget de kan bidrage med i forhold til, hvor de kommer fra. Jeg mener ikke, at min holdning vil skabe splid i den konservative gruppe i Assens. Vi plejer at være enige om integrationspolitikken, siger Jesper Christensen.
Meningen med valget
På Christiansborg ville partimedlemmer i mange tilfælde blive banket på plads, så de ikke udtaler sig imod partiets linje. Men sådan er det sjældent i kommunalpolitik.
- Der er plads til særstandpunkter i kommunalpolitik. Byrådene tager ofte beslutninger om emner, der berører sager, der har konsekvenser, der hvor kandidaterne bor, så det er der forståelse for i partierne, siger Ulrik Kjær.
Derfor bør vælgerne til et kommunalvalg i højere grad end til et folketingsvalg ikke blot stemme ud fra partiernes holdning, men orientere sig om, hvad de enkelte kandidater står for, mener Ulrik Kjær.
- Faktisk er det jo meningen med, at vi kan stemme på personer og ikke bare partier. Hvis alle kandidater for et parti mente nøjagtigt det samme, var der jo ingen grund til at vi kunne stemme personligt, siger valgforskeren.